Læsetid 4 min.

Grønland klager over Danmark til FN

Grønlands fyrede udenrigsminister Vittus Qujaukitsoq har inden sin afgang indklaget Danmark til FN for at svigte sit ansvar for oprydning efter USA’s militære anlæg. Landsstyret kan dog ende med at trække klagen tilbage
I klagerne fra Grønland, der blev indleveret til FN’s særlige rapportører under FN’s Menneskerettighedsråd i april, anklages Danmark for at svigte sit ansvar for oprydning efter USA’s militære installationer i Grønland.

I klagerne fra Grønland, der blev indleveret til FN’s særlige rapportører under FN’s Menneskerettighedsråd i april, anklages Danmark for at svigte sit ansvar for oprydning efter USA’s militære installationer i Grønland.

Ingolf Kraft-Christensen/Ritzau Foto
17. maj 2017

Grønland har med et hidtil uset træk indklaget den danske regering for tre forskellige FN-organer, der efterforsker krænkelser af menneskerettighederne.

I klagerne, der blev indleveret til FN’s særlige rapportører under FN’s Menneskerettighedsråd i april, anklages Danmark for at svigte sit ansvar for oprydning efter USA’s militære installationer i Grønland og for ikke at sikre Grønland et rimeligt økonomisk udbytte af Thule-basen i Nordvestgrønland.

»Det handler om at få den danske regering til at behandle Grønland ordentligt. Vi har krævet et svar i fire år. Det er essensen,« siger hovedmanden bag klagerne, Vittus Qujaukitsoq, til Information.

Qujaukitsoq var indtil for nylig medlem af Grønlands Landsstyre, Naalakkersuisut, og blandt andet ansvarlig for Grønlands udenrigsanliggender.

I klagerne til FN henvises der angiveligt til blandt andet FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder fra 2007 og ILO’s konvention fra 1989 om oprindelige folk i selvstændige stater.

Den grønlandske udenrigsminister, Vittus Qujaukitsoq, oplyser, at han trækker sig fra sin post i Naalakkersuisut, den grønlandske regering. Den magtfulde grønlandske udenrigsminister har meddelt sin afgang på Facebook. Her skriver han ikke yderligere, end at han træder tilbage.
Læs også

Danmarks ambassadør ved FN i Geneve, Carsten Staur, bekræfter, at han på Grønlands vegne har overbragt klagerne til blandt andet FN’s særlige rapportør for oprindelige folk.

Klager til FN’s rapportører behandles fortroligt, og det har ikke været muligt at få oplysninger om, hvorvidt rapportørerne vil forfølge sagen.

Magtkamp i Nuuk

Det er uklart, om Landsstyret vil fastholde klagerne, der i givet fald vil udgøre en markant optrapning af diskussionerne med Danmark. Det er første gang, at uenigheder mellem Grønland og Danmark bringes for FN’s menneskeretsorganer, og eskaleringen falder næppe i alles smag i Nuuk.

Vittus Qujaukitsoq trak sig i slutningen af april fra sine politiske hverv, da han blev fyret som udenrigsansvarlig. Han vil i stedet forsøge at overtage magten fra Grønlands nuværende politiske leder, Kim Kielsen. De to var blandt andet uenige om, hvordan diskussionen med Danmark og USA skulle gribes an.

Det kan betyde, at Nuuk ikke vil forfølge klagesporet i FN yderligere. Endelig må det også forventes, at den danske regering vil lægge et vis pres på Nuuk for at få sagen til at dø.

Det grønlandske Landsstyre har sammen med det grønlandske parlament, Inatsisartut, tidligere bakket op om de skarpe krav til Danmark, men der forelå angiveligt ikke nogen fælles politisk beslutning fra det samlede Landsstyre om at klage til FN, før Vittus Qujaukitsoq afsendte klagerne.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Landsstyrets nye udenrigsansvarlige, Suka Frederiksen (Siumut), og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) havde tirsdag heller ingen kommentarer.

Ingolf Kraft-Christensen/Ritzau Foto

Rådslagning

Klagerne til FN kan vise sig vanskelige at viske ud. FN’s særlige rapportører har en vid grad af autonomi og kan af egen drift vælge at forfølge sagen, uanset om Grønlands Landsstyre måske forsøger at trække klagerne tilbage. Det kan betyde, at en eller flere af rapportørerne vælger at efterforske sagen ved blandt andet besøg i Grønland og i Danmark.

Klagerne blev sendt fra Nuuk efter rådslagning med direktøren for Dansk Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, der besøgte Nuuk i november 2016. Han forklarer til Information, at FN’s rapportører, der efterforsker hver sin type af menneskeretskrænkelser, kan vælge at samarbejde om behandlingen, hvis de går videre med sagen. Det er sket før, eksempelvis ved behandling af klager over det amerikanske fængsel på Guantánamo.

Atomaffald

Sagen drejer sig om oprydning efter 32 amerikanske militærinstallationer i Øst- og Vestgrønland. De fleste blev nedlagt, da den kolde krig ophørte, mens Thule Air Base stadig er i drift.

Blandt de nedlagte anlæg er det mest notoriske Camp Century cirka 250 kilometer øst for Thule Air Base. Her drev det amerikanske forsvar fra 1958 et kompleks af værksteder, boliger og laboratorier i tre kilometer tunneler under indlandsisen. Anlægget fik energi fra en atomreaktor, der også var placeret under isen.

Anlægget var tænkt som forløber til det større, men aldrig realiserede projekt ’Iceworm’, hvor 600 atombevæbnede missiler vendt mod Sovjetunionen skulle placeres på skinner under isen.

Projektet blev skrottet og Camp Century lukket i 1966. Atomreaktoren blev fjernet, men en ukendt mængde spildevand og andre materialer blev efterladt. Også ved andre nedlagte amerikanske installationer i Grønland forestår et oprydningsarbejde, dog langt fra i samme omfang.

Sagen har fået betydelig offentlig opmærksomhed i Grønland og i udlandet. Opmærksomheden skærpedes i 2016, da en international forskergruppe i Geophysical Research Letters påpegede, at isens afsmeltning kunne afdække radioaktivt affald ved Camp Century inden for en periode på 75 år.

Truede med FN

Den danske regering indvilgede tidligere i år i at gennemføre en miljøundersøgelse, målinger af isens afsmeltning og radioaktivitet ved Camp Century, men Nuuk har desuden efterlyst en mere entydig placering af ansvaret for oprydningen i hele Grønland.

I et brev til daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) den 24. oktober 2016, som Politiken citerede fra, truede Vittus Qujaukitsoq med at bringe sagen for FN sammen med dilemmaet om udbyttet af Thule-basen.

Grønlands landskasse har siden 1971 nydt godt af indtægter fra servicering af Thule-basen, men kontrakten for den kommende årrække er gået til et dansk datterselskab af den amerikanske koncern Exelis.

Danmark og Grønland har begge under langstrakte forhandlinger forsøgt at få U.S. Air Force til at finde en anden løsning, men uden held, og i Grønland har opfattelsen været, at det danske diplomati kunne gøre mere.

Kristian Jensen besøgte som udenrigsminister Nuuk i november 2016, uden at problemerne blev løst. Et møde i januar mellem Vittus Qujaukitsoq og Kristian Jensens afløser, Anders Samuelsen, bragte heller ikke enighed.

Danmark indgik i 1951 en forsvarsaftale med USA, der siden har ligget til grund for de amerikanske militæranlæg i Grønland. I Nuuk er fortolkningen, at Danmark har et betydeligt politisk ansvar for at løse de miljømæssige følger, selvom Grønlands Hjemmestyre i 1989 overtog miljøforvaltningen i Grønland.

Den danske regering mener, at et ansvar for oprydningen først kan placeres præcist efter en nøjere juridisk analyse af aftalen fra 1951 plus en serie tillægsaftaler, og at regeringen i øvrigt gør, hvad der er muligt for at sikre Grønlands udbytte af Thule Air Base.

Martin Breum er journalist og forfatter. Han skriver jævnligt om Arktis i Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Per Jongberg
    Per Jongberg
  • Brugerbillede for Jette M. Abildgaard
    Jette M. Abildgaard
Per Jongberg og Jette M. Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anders Jensen
Anders Jensen

Jeg vil gerne have svar og erstatning for at mine forfædre blev bestialsk udryddet af inuitterne.
Husk på at der ingen boede på Grønland da vi bosatte os der :)

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

Nå da, nu må Anders Samuelsen vist til at tage sig gevaldigt sammen for at bevise, at han er den kompetente udenrigsminister, som han påstår. Her kan han ikke nøjes med at være et liberalistisk dydsmønster, men er nødt til at konfrontere storebror med nogle ubehagelige regnskaber, der skal gøres op på en måde, som tåler dagens lys og det internationale samfunds bevågenhed..

Den alment gældende regel er vistnok, at forureneren betaler for oprydningen.

Brugerbillede for Erik Jakobsen
Erik Jakobsen

S. Roelsgaard

Om det er universelt, at forureneren skal jeg ikke sige.

Men er Grønland ikke ved at være derhenne, at de udråber Grønland som selvstændig nation, hvor de hjemtager afsonere, mennesker der er i somatisk såvel som psykiatrisk behandling, uddannelsessøgende, grønlændere der opholder sig i Danmark på dansk pas, så kan de efterfølgende søge om opholdstilladelse, da Grønland ikke er medlem af EU, o.sv. o.s.v. Så kan de f.eks. indgå en alliance med Norge, så vil de de først få kam til deres hår. Se bare til hvordan samerne og deres område forvaltes af nordmændene.

Måske et surt opstød. Men det virker som de toneangivende politikere vil have det hele for det halve.

Brugerbillede for Peter  Hansen
Peter Hansen

Hæng mig ikke op på det, men jeg mener bestemt, at politikerne på Grønland i sin iver efter at rive sig løs fra resten af Danmark, for længst har insisteret på, at hjemtage miljøområdet med alt hvad det indebære, og alt dette her er jo ikke noget nyt, men gammel viden.

Så man kan godt spørger sig selv, hvorfor lige nu, og hvorfor vil man pludselig underkende sit eget ansvar og selvstyrer, for man kan jo ikke både blæse og have mel i munden på samme tid.

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Grønland har trukket klagen tilbage.

Den pågældende minister, der sendte klagen, blev fyret eller presset til at gå. Lad os derfor ikke fortsætte diskussionen på denne streng ud fra en forkert forudsætning.

Men der er jo nok en vis sandhed i, at de indfødte grønlændere kunne leve et liv i samme luksus som de saudiske prinser, hvis de solgte deres land til USA.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

Mihail Larsen -

Der er faktisk ikke nogen, som har kommenteret, siden det kom frem, at klagen er trukket tilbage. Medierne fastslog med syvtommersøm, så selv dårer kunne forstå det, at sådan er det jo. Og så er den ged jo ligesom barberet, ikke sandt?

Men som Martin Breum allerede ovenfor gør opmærksom på, var det at forvente, "at den danske regering vil lægge et vist pres på Nuuk for at få sagen til at dø."

Den danske regering og "samarbejdsvillige" medlemmer af Landstyret er nu i gang med at feje resterne af sagen ind under gulvtæppet. Men som Martin Breum også gør opmærksom på:

"Klagerne til FN kan vise sig vanskelige at viske ud. FN’s særlige rapportører har en vid grad af autonomi og kan af egen drift vælge at forfølge sagen, uanset om Grønlands Landsstyre måske forsøger at trække klagerne tilbage. Det kan betyde, at en eller flere af rapportørerne vælger at efterforske sagen ved blandt andet besøg i Grønland og i Danmark."

Det ville være meget bekvemt, hvis stærkere magter kunne sylte minoritetsgruppers klager under henvisning til "unøjagtigheder" samt trusler om økonomiske sanktioner. Men nu er ånden ude af flasken, og forhåbentlig tyder FN's Menneskerettighedsråd en halvkvædet vise og lever op til de forpligtelser, man bør forvente af af et sådant organ.

Denne sag bør jo ikke handle om bestikkelse af "samarbejdsvillige" politikere, men om at placere et ansvar for omfattende forurening. Det gælder om at fastholde fokus, og ikke lade sig narre af fordækte undvigelsesmanøvrer.

Jeg forventer stadig, at Anders Samuelsen træder i karakter på Rigsfællesskabets vegne.

http://sermitsiaq.ag/ekspert-sandsynligt-fn-klage-taget-alvorligt

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Sören Tolsgaard

Det var oplagt en fejl fra min side, at jeg i min kommentar glemte sagens substans: den amerikanske forurening. Den er noget svineri, og jeg forstår godt grønlændernes krav om, at der fra dansk side gøres noget (mere) ved sagen.

Brugerbillede for Erik Jakobsen
Erik Jakobsen

S. Tonsgaard og M. Larsen

I kan både og have ret i spørgsmålet om evt. forurening ved den USAs base skal dækkes af af USA. Men hvis vi skuer de sidste ca 10 år tilbage har bekæmpelse af forurening just ikke haft toneangivende politikeres på Grønland store interesse. Ønsket om havbaseret olieudvinding i miljøfølsomme områder, spørgsmålet om månedligt også selvom det kunne betyde flytning af mennesker og dyrehold. Og Grønland har med åbne øjne og fri vilje bedt om og fået miljøområdet vedrørende Grønland hjem, som et led i selvstændigheds planen.
Så jeg mener godt man kan få den mistanke, at den rejste sag, der nu er lagt eller forsøgt lagt død, er rejst på grund af modvilje mod Danmark.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard
Sören Tolsgaard

Erik Jakobsen -

Miljøspørgsmål betragtes vel i Grønland, som andre steder, ud fra meget forskellige synsvinkler, og aktuelle problemstillinger medvirker til en bevidstgørelse af borgere og politikere. Planerne om en uranmine medførte således modstand, efterhånden som det kom frem, hvad konsekvenserne kunne blive.

https://noah.dk/sites/default/files/2017-01/%C3%85bent%20brev%20-%20dans...

Debatten om amerikanernes affald tog uventet fart, da en videnskabelig artikel satte mulige konsekvenser på internationale mediers dagsorden. Artiklens hovedforfatter, William Colgan, nedtoner ganske vist den akutte risiko i Camp Century, men har altså advaret om, hvad der kan være i vente.

http://politiken.dk/udland/art5655772/Forbl%C3%B8ffet-forsker-Vi-ville-b...

I Grønland vækker sagen naturligvis bekymring, og kan naturligvis også let skubbe til den ulmende fornemmelse af at være blevet udnyttet, både i denne og andre sammenhænge. De grønlandske politikere er givetvis meget opmærksomme på, at sagen kan få alvorlige konsekvenser, miljømæssigt og politisk, men de synes også meget uenige om, hvordan situationen skal håndteres. Vittus Qujaukitsoq krævede allerede for et halvt år siden, at Danmark skulle forelægge sagen for USA, ellers ville Grønland involvere FN. De danske ministre nedtonede dog sagen: "Jeg forstår, at der ikke er tale om et akut problem, men om en fremtidig udfordring i et ikke-befolket område, som de relevante myndigheder i de kommende årtier kan vurdere og forberede sig på", udtalte miljøminister Esben Lunde Larsen.

Dette skabte stærk reaktion i Grønlands regering, hvor flere gav udtryk for, at Danmark ikke tager sagen alvorligt nok.

"Den, som forurener, og den, som godkender det, er den, som har ansvaret for det videre arbejde ... Vi gentager i alle politiske sammenhænge, at der hurtigst muligt skal fremlægges en handlingsplan, og denne oprydning skal realiseres ... Med det in mente vil vi fra Grønland klart sige, at vi kræver, at den danske stat skal tage ansvar", sagde minister for miljø Suka K. Frederiksen til tv- og radiostationen KNR.

http://politiken.dk/udland/article5655532.ece

I december 2016 blev Danmark af Vittus Qujaukitsoq beskyldt for arrogance, men denne kritik prellede af på Anders Samuelsen.

"Jeg kan ikke genkende den tilgang af arrogance, som Vittus Qujaukitsoq giver udtryk for. Vi har klart sagt, herunder i regeringsgrundlaget, at det er centralt for regeringen i samarbejde med selvstyret at håndtere de vigtige sager om Thulebasen og Camp Century. Det skal vi gøre i et fortsat tæt og konstruktivt samarbejde, hvor vi bevarer fokus på løsninger."

Så sent som d. 15. maj 2017 deltog Grønlands nye minister for udenrigsanliggender, Suka K. Frederiksen, faktisk i et møde med Anders Samuelsen og Rex Tillerson, så en proces synes i hvert fald skudt i gang.

http://sermitsiaq.ag/suka-k-frederiksen-moedtes-amerikansk-udenrigsminister

Man kan så stadig frygte for, at tilløbet ender i en syltekrukke, hvor fokus går tabt trods erklærede gode hensigter. Foreløbig er Landsstyret som forventet godt i gang med at undsige klagen til FN - og ikke mindst budbringeren og balledemageren, Vittus Qujaukitsoq.

http://knr.gl/da/nyheder/justus-f%C3%B8ler-sig-forr%C3%A5dt

Brugerbillede for Erik Jakobsen
Erik Jakobsen

S. Tonsgaard

Tak for alle de forskellige henvisninger, du er kommet med. jeg vil prøve i weekenden, at læse dem, og muligheden for, jeg bliver klogere er da tilstede.

Allerede nu vil jeg da medgive dig, at jo flere miljø sager der bliver bragt op, er der en mulighed, for at befolkningen og dermed hjemmestyret bliver mere bevidste herom, og ændre kurs foranlediget af miljøproblemerne så udvindingen af råstoffer, ikke blot stopper fordi investorerne trækker sig.

Endnu en gang tak, med håb om at du læser dette.

God weekend