Læsetid: 2 min.

Hamas accepterer tostatsløsning

Den militante islamistiske bevægelse forsøger at komme tilbage på den politiske scene med et ny charter, der accepterer en palæstinensisk stat side om side med Israel. Trump lover at mægle mellem parterne, men det er uklart hvordan
De seneste år har Hamas været isoleret i det overbefolkede og ludfattige Gaza. Her en demonstration i Gaza mod selvstyrepræsident Abbas.

De seneste år har Hamas været isoleret i det overbefolkede og ludfattige Gaza. Her en demonstration i Gaza mod selvstyrepræsident Abbas.

Ismael Mohamad/UPI

6. maj 2017

For første gang i årevis er der bevægelse i den fastlåste israelsk-palæstinensiske konflikt. I den forløbne uge har den militante islamistiske bevægelse Hamas, der styrer Gazastriben, offentliggjort et nyt charter, hvori bevægelsen for første gang accepterer en tostatsløsning.

I charteret erklærer Hamas sig parat til at acceptere en palæstinensisk stat inden for grænserne fra 1967 og anerkender dermed implicit den israelske stats ret til at eksistere.

»Hamas betragter etableringen af en fuldstændig suveræn og uafhængig palæstinensisk stat med Jerusalem som sin hovedstad og inden for de grænser, der var gældende den 4. juni 1967, og med ret til for flygtningene og de fordrevne at vende tilbage til de hjem, de blev fordrevet fra, som en opskrift, der kan skabes national konsensus om«, står der i det nye charter.

Udbredt skepsis

Hamas vilje til kompromis er blevet modtaget med stor skepsis, både i Israel og internationalt, bl.a. fordi bevægelsen står på både EU’s og  USA’s terrorliste. Kritikerne hæfter sig bl.a. ved, at Hamas’ gamle charter fra 1988, der opfordrer til at fjerne Israel fra landkortet, ikke er blevet annulleret. Og de påpeger, at det nye charter stadig beskriver området fra Jordanfloden til Middelhavet som palæstinensernes land.

En familie varmer sig ved et ved et bål under en strømafbrydelse på Gaza-striben. I ugevis har de knap 1,9 millioner indbyggere på Gaza-striben kun haft elektricitet cirka tre timer om dagen, hvilket for manges vedkommende betyder, at de heller ikke har varme. 

 
Læs også

Ifølge bevægelsens politiske leder, Khaled Meshal, er der da også grænser for Hamas’ tilnærmelse.

»Det er ikke tid til at forhandle med Israel i øjeblikket. Fjenden synes ikke at ønske fred og føler sig ikke forpligtet til at trække sig tilbage (fra de besatte områder, red.) eller til at anerkende det palæstinensiske folk rettigheder,« siger han til det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Agency.

»Forhandlinger under disse omstændigheder vil være nyttesløse – ja, farlige.«

Men bortset fra den udbredte skepsis er der næppe tvivl om, at Hamas’s nye charter skal ses som et forsøg på at træde ind på den lokale politiske scene og ikke mindst vinde international accept. De seneste år har Hamas været totalt isoleret i det overbefolkede og ludfattige Gaza, som hverken modtager støtte fra EU eller USA.

Isolationen har kastet de mere end to millioner indbyggere i den hermetisk lukkede stribe ud i en økonomisk set desperat situation og lagt et voksende pres på Hamas’ politiske ledelse.

USA vil mægle

Også den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, der tilhører den sekulære bevægelse Fatah, har været på charmeoffensiv i den forløbne uge. Onsdag besøgte han den amerikanske præsident Donald Trump og fik overraskende et løfte fra USA om at mægle i den fastlåste konflikt med Israel.

Hvordan den udenrigspolitisk uerfarne Trump vil løse den mere end 70 år gamle gordiske knude er imidlertid uklart, og meget tyder på, at kræfter i den amerikanske administration efterfølgende har haft travl med at korrekse ham. I hvert fald har Trump efterfølgende slettet et tweet, hvori han skriver, at det har været »en ære« at modtage præsident Abbas i Det hvide Hus.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau Associated Press gav Mahmoud Abbas udtryk for optimisme efter mødet med Trump, men løftede ikke sløret for nogen konkrete fredsinitiativer fra USA’s side.

Iagttagere hæfter sig dog ved det positive i, at mødet overhovedet fandt sted. Og at Donald Trump tilsyneladende genovervejer sit kontroversielle valgløfte om at flytte den amerikanske ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem, hvis status som Israels og/eller Palæstinas hovedstad er stærkt omstridt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Det lyder godt. En god begyndelse. Så mangler vi bare Trump til at komme og fixe en aftale.