Læsetid: 5 min.

’Hvilken familie skal spise i dag?’

Mere end 18 millioner yemenitter aner ikke, hvor deres næste måltid skal komme fra. Ikke mindst børnene kommer til at betale prisen de næste mange generationer, advarer WFP’s danske chef, Anna Poulsen. Hvis børnene ikke får mad nok, mens de er helt små, bliver de skadet for altid
FemårigeMohannad Ali ligger på en hospitalsseng i kystbyen Abs i Yemen. Lige omkring solopgang fårMohannad Ali at vide, at hans 19-årige søster er død. Hans lillebror lever endnu. De er blandt de mange yemenitter, der er blevet ramt af hungersnød i landets borgerkrig. Billedet er fra december 2016. (Arkivfoto.)

FemårigeMohannad Ali ligger på en hospitalsseng i kystbyen Abs i Yemen. Lige omkring solopgang fårMohannad Ali at vide, at hans 19-årige søster er død. Hans lillebror lever endnu. De er blandt de mange yemenitter, der er blevet ramt af hungersnød i landets borgerkrig. Billedet er fra december 2016. (Arkivfoto.)

Hakim/UNICEF

2. maj 2017

Hver dag må Anne Poulsens kolleger i Yemen tage den forfærdelige beslutning. Hvilke af de mange sultne familier skal spise i dag. Og hvilke skal ikke. Sultkatastrofen i Yemen griber om sig dag for dag – og der er ganske enkelt hverken penge eller mulighed for at uddele mad eller madkuponer til alle de 18,8 millioner børn, kvinder, mænd og ældre, som har brug for fødevarehjælp for at overleve.

»Efter tre års borgerkrig er situationen ekstremt desperat,« siger chefen for den danske afdeling af Verdensfødevareorganisationen WFP, Anne Poulsen. »Det er et hjerteskærende valg, mine kolleger må tage. Behovet for hjælp er så stort, at vi ikke kan følge med. Vi har simpelthen ikke penge til at brødføde så mange mennesker, og det bliver værre hver eneste dag,« siger hun.

To ud af tre sulter

Ifølge den seneste oversigt fra WFP er to tredjedele af Yemens i forvejen ludfattige befolkning nu afhængig af fødevarehjælp for at overleve – heraf en tredjedel, som slet ikke kan klare sig selv.

»Hvis WFP skal brødføde bare halvdelen af de 18 millioner yemenitter, har vi brug for 7,6 milliarder kroner i år,« siger Anne Poulsen. »Og vi har kun fået en femtedel.«

Læs også

»Normalt ville det betyde, at vi må prioritere de mest sårbare og kun hjælpe dem. Men det giver ingen mening i Yemen. Der er så mange, som er ekstremt sårbare, at vi ikke kan prioritere. Derfor er vi nødt til at tage det hjerteskærende valg; hvilken familie skal spise i dag, og hvilken skal ikke.«

Manglen på mad, rent drikkevand, medicin og lægehjælp i Yemen har udviklet sig med lynets hast, efter landet blev kastet ud i borgerkrig i 2014, da shiamuslimske militser erobrede magten i store dele af landet og væltede præsident Abd Rabbuh Mansour Hadis regering. Selv om en saudisk-ledet koalition siden 2015 har støttet regeringen, sidder de såkaldte houthi-oprørere stadig på hovedstaden, Sanaa, hele Vestkysten og den store havneby Hudeidah.

Uden for rækkevidde

På grund af krigen er den i forvejen svage yemenittiske stat brudt sammen, og al produktion af fødevarer er stort set stoppet. De seneste tre måneder har staten desuden opgivet at udbetale løn til de cirka 30 procent af arbejdsstyrken, som er ansat i det offentlige, og dermed kastet endnu millioner ud i sult og ekstrem fattigdom.

Anne Poulsen understreger, at der p.t. ikke er noget som helst, der tyder på, at udviklingen vender. Tværtimod.

Læs også

»Som det ser ud nu, vil der kun blive flere og flere, som sulter i Yemen,« siger hun. Og dermed er det kun et spørgsmål om tid, før fødevaremanglen udvikler sig til decideret hungersnød.  

»Folk dør allerede nu af sult i Yemen,« siger hun og peger på, at udover manglen på finansiering er der også store områder af landet, som WFP og de 120 andre nationale og internationale hjælpeorganisationer ikke kan nå.

»Der er store dele af landet, hvor sikkerheden er så ringe, at vi ikke kan komme derud på grund af kampe og bombardementer. Og vi ved, at der er masser af mennesker, som også sulter der.«

To ud af tre sulter

  • Indbyggertal 27.392.779.
  • Gennemsnitalder 19,2 år.
  • Mere end 18 millioner har brug for fødevarehjælp.
  • Mere end ni millioner er helt afhængige af fødevarehjælp for at overleve.
  • Heraf mindst tre millioner gravide, ammende og børn under fem år.
  • Prisen for at redde de ni millioner mennesker frem til marts 2018 er 8,2 milliarder kr.
  • Verdens lande har p.t. doneret en femtedel af beløbet.

Kilder: CIA world fact book, WFP

Storangreb truer

I øjeblikket er der ingen fremskridt i FN’s forsøg på at få de stridende parter til forhandlingsbordet. Tværtimod er der vedholdende meldinger om, at den saudisk-ledede koalition forbereder et storangreb på havnebyen Hudeidah, der før krigen husede omkring en halv million indbyggere. Hvis det sker, vil det koste mange menneskeliv, forudser både hjælpeorganisationer og eksperter.

Mindst 60 procent af nødhjælpen til den sultende civilbefolkning kommer ind i landet via havnen i det oprørskontrollerede Hudeidah. En bombning af havnen eller vejnettet fra byen kan derfor komme til at koste et stort antal sultende livet – ud over de mange civile tab, som et forsøg på at tilbageerobre byen fra oprørerne kan medføre.

Læs også

»Havnen i Hudeidah er Yemens livline,« advarer Maged Al-Madhaji, direktør for Sanaa Center for Strategic Studies, i den britiske avis The Guardian.

»Hvis havnen bliver angrebet, vil det ikke bare koste flere civile tab og skabe flere flygtninge, det vil også betyde yderligere mangel på mad, rent drikkevand og lægehjælp. Kvinder og børn vil blive hårdest ramt. Hudeidah vil blive Yemens Aleppo.«

De seneste uger har en række lande forsøgt at presse Saudi-Arabien til at undlade en bombning af havnen. Så sent som i weekenden var Tysklands Angela Merkel på besøg i Riyadh for at tale de sultendes og de politiske forhandlingers sag. Men saudernes nærmeste allierede i Det hvide Hus har indtil videre undladt at advare mod et angreb, i hvert fald officielt. Og der er heller ikke p.t. tegn på, at præsident Donald Trump vil bruge sin magt til at få parterne til forhandlingsbordet.

En tabt generation

Anne Poulsen understreger, at der er tale om den værste humanitære krise siden Anden Verdenskrig. Når to tredjedele af befolkningen sulter, kommer det til at forfølge landet i generationer, understreger hun. Også selv om det mirakuløst skulle lykkes at stoppe borgerkrigen og få landet på fode igen.

»Det er forfærdelig tragisk, at der er både børn og voksne, der hver dag dør af sult eller mangel på lægehjælp, men det er ligeså tragisk, at den her sultkatastrofe kommer til at forfølge Yemen i flere årtier fremover,« siger hun.

Modstandsfolk i Taiz – der er i alliance med Det Muslimske Broderskab – har ligesom befolkningen i den belejrede sydyemenitiske by meget sparsom adgang til fødevarer og medicin. De lokale joker sarkastisk med, at byen snart må vinde en miljøpris, fordi ingen længere har råd til det beskedne udbud af el og benzin.
Læs også

Ifølge den seneste rapport fra WFP er mindst to millioner yemenitiske børn »akut underernærede eller i risiko for at dø« af mangel på mad. Og hvert andet barn i landet er kronisk underernæret.

»Det får store konsekvenser for Yemen fremover. Hvis et barn ikke får den rigtige kost i løbet af de første tre leveår, tager det varigt skade – ikke kun fysisk, men også mentalt. Deres hjerner tager simpelthen varigt skade, og de bliver aldrig lige så begavede som andre børn,« siger den danske nødhjælpschef.

»Yemen risikerer derfor at miste en hel generation, der vokser op uden at få mad nok.  De børn, der sulter nu, er mærket for altid. Også selv om de måske senere i livet får mad nok, vil det tabte aldrig kunne indhentes igen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Jensen
Anders Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Jensen

Triage har altid været nødvendigt. At vi har lullet os ind i en fantasiverden hvor vi kan hjælpe alle er så vores egen skyld.
Vi kunne hvis vi ville afskaffe fattigdom uden nogen særlig økonomisk indsats. Tag 1% fra verdens militær eller endnu bedre fra eliten som har malket os med deres tilskud og for store til at fejle neo-liberale politik.

Søren Hansen

Tragisk. En af de underliggende årsager er en voldsom befolkningstilvækst.

Yemens befolkningstal ca. 5 millioner i 1960 og nu ca. 27 millioner.

Anders Jensen

Ja Søren, men det må vi ikke tale om.
Kig på Etiopien f.eks. Hvis vi havde haft samme befolkningstilvækst fra 60'erne og frem, havde vi været 30 millioner i danmark idag.
Men det er ekstremt upopulært at fortælle folk at ubegrænset nødhjælp fører uoverskuelige økonomiske, menneskelige og naturlige ulykker med sig.