Læsetid: 5 min.

Den kommende iranske præsident skal tage stilling til fornyet internationalt pres

Irans udsoning med Obamas USA affødte ingen fredsdividende i forhold til iranernes deltagelse i de regionale konflikter – og nu udskriver Donald Trump måske en ny faktura
18. maj 2017

Når iranerne på fredag vælger den islamiske republiks præsident de næste fire år, er det kun halvdelen af udenrigspolitikken, vælgerne vil tage stilling til: Aftalen om international kontrol med Irans atomproduktion til gengæld for lempelser af de økonomisk invaliderende sanktioner, som præsident Hassan Rouhani indgik med FN’s Sikkerhedsråd plus EU og Tyskland i 2015, har været intenst diskuteret i valgkampen.

En valgkamp, der forekommer at være ført civiliseret og uden de modsætninger, der gjorde 2009-valget af den militante populist, Mahmoud Ahmedinejad, til en blodig affære.

Den anden halvdel af Irans udenrigspolitik er slet ikke til debat, nemlig tilstedeværelsen i de regionale væbnede konflikter.

Enten pr. stedfortræder såsom libanesiske Hizbollah, eller direkte med regulære iranske styrker i Syrien og Irak eller mere skjult som i Yemen, hvor de shi’itiske zaidi-oprørere, kaldet houthi’erne, har erobret halvdelen af landet og kontrollerer hovedstaden Sana.

Dertil kommer iranernes direkte og indirekte støtte til militante oprørere og/eller terrorgrupper i Saudi-Arabien, Bahrain, Gaza, Afghanistan og Tyrkiet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu