Baggrund
Læsetid: 4 min.

Landbrugsformand: Udenlandske investorers opkøb af jorden må bremses

Ingen har overblik over udsalget af dansk landbrugsjord, men formanden for Familielandbruget og viceformand i Landbrug & Fødevarer frygter, det er ved at løbe løbsk på bekostning af liv og udvikling i landdistrikterne
Viceformand i Landbrug og fødevarer, Lone Andersen, advarer nu om udenlandske investorer opkøb af dansk landbrug.

Viceformand i Landbrug og fødevarer, Lone Andersen, advarer nu om udenlandske investorer opkøb af dansk landbrug.

Astrid Dalum

Udland
3. maj 2017

»Det her kan komme til at gå rigtig hurtigt. Hvis vi skal udvise rettidig omhu og have en chance for at gøre noget ved det, så må vi havde debatten nu.«

Lone Andersen står i majsolen og kigger på sine økologiske malkekøer, der netop er kommet på græs på gården Højbo ved landsbyen Lyne i Vestjylland. Det, hun taler bekymret om, er ikke malkekøer, men køen af udenlandske investorer, der er begyndt at opkøbe danske landbrug og dansk landbrugsjord.

Lone Andersen er formand for Familielandbruget under Landbrug & Fødevarer (L&F) og viceformand i L&F. Forleden skrev hun hos Altinget.dk en kronik sammen med landbrugsetnologen Rasmus Blædel Larsen under overskriften »Udenlandske pengefolk underminerer det danske landbrug«.

»Jeg mener, man må lave en stramning af reglerne,« siger Lone Andersen til Information med henvisning til den gældende landbrugslov, som blev liberaliseret i 2014 og åbnede for, at hvem som helst med penge nok kan købe danske landbrugsbedrifter – man behøver i dag hverken grønt bevis eller bopæl på stedet, endsige i landet, for at eje et landbrug.

Før lovens vedtagelse advarede L&F’s formand, Martin Merrild, om, at »man reelt åbner op for, at danske landmænd kan blive traktorførere for udenlandske kapitalfonde«.

Det er den udvikling, Lone Andersen nu frygter er begyndt. Frygter, for der findes ifølge Miljø- og Fødevareministeriet ingen samlet opgørelse, og derfor er det kun via enkelthistorier i pressen, informationer fra ejendomsmæglere eller snak mellem naboer og i landboforeninger, at man får indtrykket af, at udsalgene tager fart.

»Salgene bør registreres, så man kan se, hvem der ejer dansk landbrug. Hvor meget ejes af investorer og folk, som ikke er landmænd og måske slet ikke bor i landet,« spørger Lone Andersen.

Opkøberne

Blandt de kendte, aktuelle eksempler er den engelske rigmand, tidligere oliehandler David John Hughes’ overtagelse i februar af tre bedrifter i det sydlige Jylland via opkøbet af Farm Company, et danskejet investeringsselskab, der opererer fra Schweiz. I marts blev en stor svinefarm nær Varde opkøbt for 139 mio. kr. af den tyske fødevarekoncern Wernsing Food Family.

Tidligere har den tyske mangemillionær Jan Richard Rinnert opkøbt fire bedrifter ved Randers via sit firma Heraeus Kulzer Ltd., der er kontrolleret af det japanske Mitsui Chemicals Inc. Kinesiske investorer har tilsvarende opkøbt minkfarme i Jylland.

Den danske finansmand Jens Ohnemus, der med virksomheden Blue Harvest bistår investorer med at opkøbe danske landbrug, sagde i efteråret til Landbrugsavisen, at »det, vi ser nu, er kun starten. Som jeg ser det, vil tempoet i investeringerne stige markant.

Ud fra de konkrete henvendelser, vi har fået, vurderer jeg, at vi det næste år kommer til at formidle salg af danske landbrug til udenlandske investorer for mellem 300 og 500 mio. kr.«

»Jeg har seriøse henvendelser liggende fra både engelske, irske, tyske, schweiziske, argentinske og kinesiske investorer, der alle har dansk landbrug i kikkerten som en mulig langsigtet og sikker investering,« sagde Jens Ohnemus.

Baggrunden er bl.a., at priserne på dansk landbrugsjord er faldet, fordi gældstyngede landmænd giver op. Den globale ejendomsmægler Savills informerede for nylig sin internationale kundekreds om, at dansk landbrugsjord nu kun koster 60 pct. af jorden i Tyskland og derfor »stiller betydelige vækstmuligheder i udsigt for investorer«.

Modstander af cool cash-investorer

Lone Andersen og Rasmus Blædel Larsen henviser i deres kronik til, at kombinationen af krise i erhvervet og danske landmænds høje gennemsnitsalder indebærer, at »en fjerdedel af det danske landbrugsareal inden for en kort årrække skal skifte ejer«.

»Man kan frygte, at konkurrencen fra investorejede fødevareproduktioner med en helt anden adgang til kapital end den selvstændige landmand vil accelerere strukturudviklingen endnu mere, således at de mindre familieejede landbrug bliver opkøbt og helt forsvinder,« påpeger Andersen og Blædel.

Lone Andersen har ikke et færdigt bud på, hvordan reglerne for køb og ejerskab af danske landbrug bør strammes.

»Vi snakker om at skabe mere bosætning og udvikling i landdistrikterne, og derfor bør jorden gå til dem, der vil bo på stedet. Man skal være del af lokalsamfundet og være med til at håndtere udfordringerne med miljø, drikkevand, natur og biodiversitet. Det er meget nemmere at få dialog om disse ting, hvis de, der ejer jorden, også bor på stedet.«

Kapitalfonde er ikke nødvendigvis interesserede i at drive og udvikle landbruget, endsige lokalsamfundet. Deres interesse handler om værdistigninger på jord.

»Jeg er modstander af, at der kommer nogle med kæmpemaskiner, fjerner læhegn og biodiversitet og alene har cool cash for øje.«

»Hvis man skal passe sit landbrug 360 dage om året og gøre en ekstra indsats for at udvikle det, så skal man også føle, at man har ejerskab til det,« siger Lone Andersen.

Det betyder ikke, at selvejet er eneste løsning. L&F-viceformanden kalder det »alle tiders«, at der på Samsø samt i regi af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening etableres jordbrugsfonde, hvor borgere kan sikre unge landmænd en fremtid i erhvervet ved at opkøbe truede bedrifter og forpagte dem ud.

»Det er supergodt med alle mulige forslag til, hvordan vi kan få lavet et generationsskifte, og hvordan mennesker kan få kendskab og ejerskab til det, der foregår på landet.«

»I sidste ende handler det om, hvad politikerne vil,« siger Lone Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Hvorfor er det ikke allerede standset? Enhver må kunne se det syge i udviklingen.

Jens Erik Starup

Det er jo med til at presse priserne op, og så er der jo EU.