Lange udsigter til endelig godkendelse af CETA i EU

Det danske Folketings forventede tiltrædelse i dag af den europæisk-canadiske handelsaftale CETA er kun et lille skridt mod aftalens ikrafttræden. I alt 37 andre nationale og regionale parlamenter i EU skal tilsvarende godkende aftalen, før den kan få fuld gyldighed.

Siger blot ét parlament nej, kan CETA ikke træde helt og fuldt i kraft. Vejen gennem de mange parlamenter kan tage flere år, og der kan derfor let gå et årti, fra det oprindelige forhandlingsmandat blev givet i 2009, og til processen er afsluttet.

Aftalen fjerner stortset de resterende toldbarrierer mellem EU og Canada, harmoniserer en lang række tekniske standarder, åbner nye markeder for bl.a. offentlige udbud, baner vej for reguleringssamarbejde om fremtidig lovgivning samt giver investorer og multinationale selskaber en særlig beskyttelse i form af en voldgiftsinstans, der rangerer over de nationale domstole.

CETA-aftalen blev underskrevet af den canadiske regering, EU-Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd den 30. oktober 2016, godkendt af Europa-Parlamentet den 15. februar i år samt af det canadiske senat den 11. maj.

Der er imidlertid kun tale om en foreløbig godkendelse til delvis ikrafttræden, nemlig af de ca. 90 pct. af aftalens indhold, der vedrører såkaldt EU-kompetenceområder.

De dele af CETA-aftalen, der vedrører EU-landenes nationale kompetencer – bl.a. spørgsmålet om investorbeskyttelse – skal godkendes i hver af de 38 nationale og regionale parlamenter.

Den foreløbige ikrafttræden afventer, at Canada gennemfører en offentlig høring af den lov, der realiserer CETA. Når den er gennemført – måske i løbet af juni – vil Canada og EU kunne udveksle noter om foreløbig ikrafttræden.

Det betyder antagelig, at CETA tidligst kan træde foreløbigt og delvist i kraft den 1. juli.

Franske komplikationer

Men herefter kan der komme sten i vejen. For ikke alle lande og regioner er til sinds at tiltræde den fulde aftale lige så hurtigt og gelinde som Danmark. Faktisk har kun ét andet EU-lands parlament – Letlands – på nuværende tidspunkt sagt god for CETA.

Frankrig er et af de lande, hvor der snart kan opstå problemer. Under indtryk af den udbredte CETA-modstand lovede Emmanuel Macron, landets ny præsident, i slutspurten af sin valgkamp at »udnævne en kommission af videnskabeligt uantastelige eksperter, fri af enhver forbindelse til f.eks. industrilobbyer, for at svare på, hvad der er de præcise miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af denne aftale«.

Macron lovede at nedsætte kommissionen inden for tre måneder efter valget. En række franske miljøorganisationer skrev i sidste uge i et åbent brev til præsidenten, at kommissionen mister troværdighed og relevans, hvis den først begynder at arbejde efter den foreløbige ikrafttræden af CETA.

»For at leve op til sine løfter fra valgkampen må Emmanuel Macron straks forlange, at Europa suspenderer den midlertidige ikrafttræden af CETA,« skriver organisationerne, der også gør opmærksom på, at et stort flertal af de franske EU-parlamentarikere stemte imod CETA i februar.

De påpeger desuden, at 110 medlemmer af det franske parlament har udbedt sig en vurdering fra det franske Forfatningsråd om lovligheden af CETA-aftalen – aftalen bør ikke sættes midlertidigt i kraft, før denne vurdering foreligger, mener de grønne ngo’er.

Det særligt bemærkelsesværdige er, at en af de grønne ngo’er bag det åbne brev er den organisation, der hedder Nicolas Hulot Stiftelsen for Naturen og Mennesket og er stiftet af miljøforkæmperen Nicolas Hulot, som Macron netop har udpeget som sin økologiminister.

Vallonien stadig usikker

Belgien er et andet land, der kan bringe CETA i vanskeligheder. Det regionale parlament i Vallonien stillede i oktober en lang række betingelser for accept af EU’s underskrift på aftalen med Canada.

Disse betingelser endte i en 12 sider lang tekst – et ’fælles fortolkningsinstrument’ som både Ministerrådet og Canadas regering accepterede.

En af betingelserne i teksten er, at Europa-Domstolen ved en igangværende granskning kan fastslå, at den særlige investorbeskyttelsesvoldgift, kaldet Investment Court System (ICS), ikke griber ind i EU’s og EU-landenes ret til at lovgive og fortolke gældende lovgivning.

EU-Domstolens granskning er ikke færdig, og Valloniens ministerpræsident, Paul Magnette, har gennem foråret i flere internationale medier understreget, at Valloniens accept af CETA ikke kan tages for givet.

»Hvis nogle af betingelserne ikke er opfyldt, vil vi ikke ratificere. I realiteten kommer CETA måske aldrig til at træde endegyldigt i kraft,« sagde Magnette f.eks. til avisen The Daily Express.

Et tredje land, der kan volde problemer for CETA-ratifikationen, er Holland. Her er et antal civilsamfundsorganisationer i gang med en underskriftindsamling på et krav om folkeafstemning om handelsaftalen.

300.000 underskrifter er nok til at udløse en vejledende folkeafstemning, og hvis et flertal her siger nej til CETA, skal regering og parlament revurdere den forventede ratifikation. Netop nu har organisationerne indsamlet 201.126 underskrifter.

I både Østrig og Tyskland har der længe været intens debat og mærkbar folkelig modstand mod CETA såvel som mod den nu kuldsejlede aftale mellem EU og USA, TTIP.

Der er ikke umiddelbar udsigt til, at parlamenterne i de to lande vil sige nej til CETA, men på grund af sagens kontroversielle karakter er det sandsynligt, at de begge vil udskyde en ratifikation til efter de kommende valg, i Tyskland til september og i Østrig til oktober.

Rundt om i Europa har godt 3,5 millioner borgere skrevet under på et krav om at skrotte TTIP og bremse ratifikationen af CETA. Det første krav synes imødekommet via præsident Trumps modstand mod en handelsaftale med EU.

Om modstanderne lykkes med at få et eller flere europæiske parlamenter til også at afvise en CETA-ratifikation, vil formentlig vise sig inden for det kommende år.