Læsetid: 1 min.

’Målene bliver blødere og blødere. Og nu har de ramt det, der er vores allerkæreste’

Angrebene i Europa rammer i højere grad bløde mål. Det siger tidligere chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen
Det skulle have været en fest, da den amerikanske sangerinde Ariana Grande gav koncert i Manchester Arena mandag aften. Men det endte i en tragedie, hvor indtil videre 22 personer er meldt dræbt

Det skulle have været en fest, da den amerikanske sangerinde Ariana Grande gav koncert i Manchester Arena mandag aften. Men det endte i en tragedie, hvor indtil videre 22 personer er meldt dræbt

Rui Vieira

23. maj 2017

Anslaget i Manchester, hvor en gerningsmand ifølge det lokale politi detonerede en bombe efter en popkoncert, følger trenden fra de seneste års angreb i Europa.

Det siger tidligere operativ chef for PET og ekspert i sikkerhedsspørgsmål Hans Jørgen Bonnichsen.

»Angrebet ligger i en uskøn linje fra de sidste års anslag i Europa. Målene bliver blødere og blødere. Og nu har de ramt det, der er vores allerkæreste. Børn, unge og teenagere. Så man fortsætter linjen i den forfærdelige hensigt at forstærke den frygt, som er angribernes stærkeste redskab,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Efter en koncert med Ariana Grande i Manchester Arena, spængte en mand en bombe. Mindst 22, herunder børn, blev dræbt
Læs også

I efteråret 2015 kostede et angreb på blandt andet koncertstedet Bataclan 130 mennesker livet i Paris og i juli 2016 kørte en mand en lastbil gennem Nices strandpromenade. 84 mennesker døde.

Derudover har der været angreb i Belgien, Tyskland og Stockholm.

»Hver gang, der har været et angreb, bliver sikkerheden forstærket. Og så leder de efter nye mål. De leder altid efter de steder, hvor der er størst mulighed for succes,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Terrorismen blev for alvor allestedsnærværende efter angrebet i New York i 2001. Siden da har Vesten ført krig mod terrorisme, og indsatsen for sikkerhed er verden over stærkt skærpet.

»Jeg synes, at tiden er inde til, at man begynder at revurdere indsatsen mod terrorisme.

Man har brugt tortur, internering på Guantanamo, restriktiv lovgivning på bekostning af frihedsrettigheder, undtagelsestilstand, masseovervågning og jeg kunne bliver ved.«

»Jeg tror, at det er på tide, at stoppe op og spørge sig selv, om det har haft en effekt. Eller om man burde satse betydeligt mere på det præventive arbejde. Fokusere mere på den udstrakte hånd, for den knyttede næve har ikke løst denne her forfærdelige situation,« afslutter Hans Jørgen Bonnichsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kasper Kjær
  • Flemming Berger
Kasper Kjær og Flemming Berger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Rahbech Jensen

Det var bedre at overveje, hvordan pressen bidrager til terrorismens mål.

I en artikel på DRs side på Facebook, læste jeg lige et øjenvidne citeret for, at nogle måske blev mast ihjel, da der opstod panik i foyeren. Når jeg mindes mine besøg i arenaen, mener jeg, det er troværdigt.

Børge Rahbech Jensen

Troels Brøgger: Naturligvis. Han mangler bare at koble sine tanker sammen.

Tidligt i artiklen citeres han for: "Så man fortsætter linjen i den forfærdelige hensigt at forstærke den frygt, som er angribernes stærkeste redskab".

I slutningen citeres han for: "Jeg tror, at det er på tide, at stoppe op og spørge sig selv, om det har haft en effekt. Eller om man burde satse betydeligt mere på det præventive arbejde."

Min anke er, at formidling af frygten ignoreres, selvom den er vital for det, Hans Jørgen Bonnichsen angiveligt kalder angribernes stærkeste redskab.

curt jensen

Vi er i krig. Vi kæmper fjenden med de våben vi har til rådighed, dvs. militær isenkram, flybomber, missiler, droner med missiler, the mother of all bombs, etc. etc.

Fjenden kæmper med de våben den har til rådighed. Den har ikke en kinamands chance for at ramme vores fly eller overlegne militærmaskine. Så fjenden rammer der hvor den kan, med de muligheder den har, mod de mål den kan ramme.

Før vi erkender dette som et faktum og træffer vores fremtidige beslutninger mod denne baggrund vil vores samfund fortsætte med at være terrormål. Hvis vi vil terroren til at ende må vi forhandle med dem vi kalder for terrorister. Uden forhandlinger vil mennesker, mænd, kvinder og børn blive ved med at dø på begge sider.

Min største bekymring er ikke fjenden og dens terrorister, men de folk blandt vores egne som har en interesse i at holde disse konflikter i kog, uanset prisen. For jeg tror ikke at situatioen er opstået af sig selv eller et produkt af tilfældige aktioner og reaktioner. Der findes desværre en hel del personer og interessegrupper der stortrives og profiterer med disse konflikter og så længe de uhindret kan gøre det vil vi ikke kunne leve i fred.

Keld Sandkvist, Kasper Kjær, Bjarne Bisgaard Jensen, Mads Kjærgård, Jens Falkenberg, Niels Duus Nielsen, Anders Sørensen, Troels Brøgger og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Rasmus Knus

"...But, even if isis is driven out of major cities in Iraq and Syria, it will not “halt the violent ideology as it metastasises across the world,” Karin von Hippel, the director-general of the Royal United Services Institute, a British-security think tank, wrote in the Financial Times last month. Von Hippel and other terrorism experts are putting their faith in a variety of narrow, long-term approaches. Taking advice from moderate Muslims in the Middle East and the West; continuing to deploy small numbers of American military trainers and strengthening local security forces in the region as they gradually shrink ungoverned spaces; and, in the West, expanding policing, domestic counterterrorism efforts, and dialogue with Muslim communities."

http://www.newyorker.com/news/news-desk/in-the-aftermath-of-the-manchest...

Søren Jacobsen

Kunne sikkert skrive en masse om endnu en tragedie i Europa. Men aller mest så jeg gerne politikerne fik udarbejdet en objektiv ærlig og grundig analyse af grunde og årsager for denne terrorisme. Først da kan der gøres noget fornuftigt imod det. Og det koster altså ikke en bondegård økonomisk. Politisk kan så være en helt anden sag.

Niels Duus Nielsen, curt jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Hånden skal nok rækkes ud, men også knyttes.
Hvis det vitterligt er Islamisk Stat, der står bag attentatet, nytter forhandlinger absolut intet. Om Vesten var i krig med Islamisk Stat eller ej, ville terroristerne slå til - også i Vesteuropa. De finder bare en anden undskyldning.
For Islamisk Stat gælder kun en ting: Dem eller os. Dem kan man ikke forhandle med, og rækker man dem en åben hånd, ser de det alene som et sikkert tegn på svaghed og vægelsind.

Ræk hånden ud mod muslimerne, men knyt den overfor islamisterne.

Mads Kjærgård

Det er frygteligt at se, hvordan medierne svælger i angrebet! De burde dække det ordentligt, og med respekt for både ofrene her i Vesten og i Mellemøsten. Man bliver syg af at høre om det, som om, at det var et reality show, og man bliver træt af, at høre Lars Løkkes salvelsesfulde udgydelser. Vi er i krig! Vi bomber dem, de bomber af og til os! Dette skrevet med alt respekt for ofrene og deres familie. Men de findes altså også i Mellemøsten. Ofrene altså! In Legio!

Søren Jacobsen

Krig, vold, død og ødelæggelse har været hverdag i årtier uden nogen har forsøgt at ændre på noget. Millioner og atter millioner, herunder i hundred tusindvis af børn, er blevet slået ihjel verden rundt gennem de sidste 70 år. Vi har set det ske på TV og læst i læssevis af artikler om det og bare lukket øjnene mens det bare bliver ved. Vi er bare ligeglade og politiskkorrekte for ikke at falde ved siden af på kontoret. At volden begynder at brede sig i vores eget geografiske område ændre ikke noget på vores ligegyldighed for i konkurencesamfundet er vi blevet ligegyldige med hinanden. Måske endog ligefrem skadefro. Særligt over for dem som ikke er som os. Først når det rammer os selv direkte begynder vi at fatte noget.