Læsetid: 7 min.

Markedet tror, at en storsejr til May vil føre til blødere Brexit

Finansmarkederne steg markant, da den britiske premierminister udskrev valg. Det skyldtes en forventning om et blødere Brexit, hvis hun får et stærkere mandat. Men det er stadig uklart, hvad hun vil bruge et styrket flertal til, påpeger iagttagere, og lige nu tyder ikke meget på en blød landing
Det er lykkedes Theresa May at udsende helt forskellige signaler omkring, hvor hårdt et Brexit, hun ønsker, alt efter, hvem der er målgruppen.

Det er lykkedes Theresa May at udsende helt forskellige signaler omkring, hvor hårdt et Brexit, hun ønsker, alt efter, hvem der er målgruppen.

Ritzau Foto

2. maj 2017

LONDON – De finansielle markeder bryder sig som bekendt ikke om usikkerhed, og folkeafstemninger og parlamentsvalg skaber usikkerhed. Alligevel steg det britiske pund med 2,7 procent i forhold til dollaren til det højeste niveau i fem måneder i timerne efter, at den britiske premierminister til alles overraskelse udskrev lynvalg til den 8. juni.

Med et massivt forspring på omkring 20 procentpoint over Labour i meningsmålingerne tyder alt på et markant styrket mandat til premierminister Theresa Mays konservative regering, og logikken – ifølge økonomerne – er, at et flertal på omkring 100 frem for de nuværende 12 betyder, at hun ikke længere vil være Brexit-hardlinernes gidsel og i stedet vil gå efter et såkaldt ’blødt Brexit’.

»I øjeblikket er den hårde Brexit-lejrs stemme meget stærk i debatten, men hvis Theresa May vinder et stort flertal, og hvis hun holder fast i, at hun er en ’tøvende Remainer’ og derfor støtter en mere blød Brexit-tilgang, så kan det være, at vi ser et paradigmeskifte,« forklarer Swati Dhingra, økonom og lektor ved London School of Economics, i en briefing for den udenlandske presse.

Francois Hollande, Jean-Claude Juncker og Michel Barnier under EU-topmødet i Bruxelles den 29. april om de kommende Brexit-forhandlinger.
Læs også

»Hvis det lykkes hende at indgå et godt samarbejde om regulering med EU, som mange Brexit’ere sikkert vil modsætte sig, så er det muligt, at indvirkningen på handlen med serviceydelser og på BNP vil blive mindre,« tilføjer hun om årsagen til styrkelsen af pundet.

Den forklaring bakkes op af finansinstitutionernes økonomer.

»Ikke kun neutraliserer dette Labour og SNP, men det betyder, at hun kan forhandle en Brexit-aftale på plads langs de linjer, hun ønsker, snarere end at skulle tilfredsstille hardlinerne i sit eget parti,« siger David Owen, cheføkonom hos den globale investeringsbank Jefferies, til Financial Times.

»Hun er nu i en position, hvor hun kan neutralisere dem som en trussel,« tilføjer han.

Prisen for Brexit

Når markeder og finansinstitutioner anser det for positivt, hvis Theresa May søger et blødere Brexit end det hidtil annoncerede – som bl.a. betyder, at landet vil forlade det indre marked og toldunionen – er det som følge af de mange beregninger, der viser, at Brexit på sigt vil koste landet dyrt. Det vil det, fordi det vil skade erhvervslivet og finanssektoren, The City, når den mister den toldfri adgang til det europæiske marked samt adgangen til talent.

Swati Dhingra har sammenfattet de eksisterende analyser og forklarer, at de viser et BNP-tab på mellem en og tre procent fem år efter, at Storbritannien har forladt EU, og på mellem to og otte procent 15 år efter Brexit.

»Det lavere fald vil være, hvis det ender med et Norge-scenarie (dvs. fortsat medlemskab af det indre marked, red.), og den høje ende er, hvis vi får et hårdt Brexit,« fortæller Dhingra, der løbende taler med beslutningstagerne og erhvervslivet.

’Leave ikke er et koncept, ikke en idé. Det er en attitude, en følelse. Remain er et koncept, en idé. Remain-kampagnen er intellektuel, idédrevet, kosmopolitisk. Det er London, det er Oxford, det er Cambridge, det er Bristol, det er de store byer. Det er folk, der ved noget om noget, som rejser, som er uddannede, og som handler med Europa. Men intellektuelle argumenter vil ikke ændre noget hos leaverne,’ lyder det fra filosoffen A. C. Grayling.
Læs også

»Siden May kom til, har alle de samtaler, vi har haft med handelsministeriet og andre Brexit-afdelinger, tydet på, at vi vil ende i den høje ende af disse vurderinger – på kort sigt tre procent og på lang sigt otte procent,« tilføjer hun.

Det vil ramme almindelige mennesker på forskellige måder – bl.a. i form af pres på arbejdsmarkedet, om end det er »sværere at sætte tal på« dette område, forklarer hun.

»Vi har ikke tal for det, men en rapport af CBI (Confederation of British Industry, red.) vurderer, at indvirkningen vil være i omegnen af indvirkningen af finanskrisen. Hvorvidt det giver sig udslag i egentlige jobtab eller en stagnation i lønningerne er svært at sige. I Storbritannien ser vi normalt lønstagnation frem for jobreduktion,« siger hun.

Tvetydige May

Udsigten til at afværge i det mindste det værste scenarie blev begejstret beskrevet i Financial Times efter valgudskrivelsen, men som professor Simon Hix fra LSE’s Department of Government påpeger, så har Theresa May »udsendt to fuldstændig forskellige signaler til to fuldstændigt forskellige målgrupper«.

»Beskeden til erhvervslivet har været: ’Jeg har brug for et stort flertal, så jeg ikke bliver holdt som gidsel af de menige parlamentarikere, så jeg kan få en god aftale med EU, der er mere fleksibel, og som giver os bedre adgang til det indre marked. Vi kan dække over spørgsmålet om, hvor meget vi betaler ind, om EU-Domstolen og om EU-migranters rettigheder. Og med et større flertal kan jeg gøre det.’ Og markedernes reaktion var, som vi så: ’Yes, vi får et blødt Brexit’,« siger Hix på LSE’s valgbriefing.

Imidlertid har Theresa May udsendt et helt andet signal til tabloidaviserne The Daily Express og The Daily Mail, påpeger han.

»Til dette andet publikum siger hun: ’Jeg har brug for et stort flertal, så jeg kan presse et stenhårdt Brexit igennem og blive fri for alle de udlændinge’. Det er utroligt, at det er lykkedes hende at udsende de forskellige signaler. Financial Times siger, at valget betyder, at vi får en blød Brexit, og The Express og The Mail siger, at det betyder, at vi får det hårdeste hårde Brexit. De kan ikke begge have ret.«

Måske er det dette dygtige dobbeltspil, der er årsagen til den imponerende støtte til de konservative i meningsmålingerne – helt op til 50 procent – samtidig med, at det slet ikke er lykkedes for Labour at finde et budskab, der både taler til partiets Leave-vælgere og dets Remain-vælgere.

Jeremy Corbyn drikker et glas vand under sin fremlæggelse af Labours planer efter Brexit-afstemningen i juni 2016. (Arkivfoto.) 
Læs også

I hvert fald er der ingen tvivl om – mener Hix – at Theresa May med succes har formået at »få alle til at føle sig optimistiske i forhold til fremtiden«.

»Indtil videre har hendes vælgere og selv de tøvende Remain-vælgere denne positive vision, fordi der endnu ikke har været en økonomisk pris at betale,« siger han og mener, at det derfor er klogt af May at få et valg ad vejen nu, inden folk for alvor mærker de økonomiske konsekvenser af Brexit.

Swati Dhingra er enig i, at dette er årsagen til, at selv de normalt pro-business, City-elskende konservative vælgere – hvoraf 42 procent stemte for Remain – stadig støtter regeringen, på trods af at den har valgt at sætte begrænsning af immigration over markedsadgang.

»Jeg tror, der har været en modreaktion som følge af, at regeringens prognoser for den kortsigtede effekt af Brexit-afstemningen ikke materialiserede sig. Nu er alt, hvad økonomer siger, altid forkert, og derfor tror folk, at alt nok skal gå, hvis vi får et hårdt Brexit,« siger hun.

»Hvis du kigger på meningsmålingerne op til folkeafstemningen, troede kun omkring 20 procent på, at der ville være en negativ indvirkning, og jeg tror ikke, at det tal har ændret sig ret meget, og hvis det har, er det blevet mindre,« tilføjer Dhingra, der dog fornemmer, at diskussionen så småt er ved at komme i gang i takt med at inflationen er steget til 2,3 procent, varerne i butikkerne og særligt ved benzintanken er vokset markant, forbruget er faldet, og optimismen i finanssektoren er på det laveste niveau i otte år.

Næppe kursændring

Trods de begyndende økonomiske konsekvenser fornemmer Dhingra dog endnu ikke, at Leave-fløjen i regeringen har tænkt sig at ændre kurs og gå efter et Norge- eller Schweiz-scenarie, hvor sidstnævnte nyder delvist medlemskab af det indre marked og har lave toldbarrierer, men dog accepterer fri bevægelighed.

»Sidst jeg talte med folk i regeringen og industrien, var den model, de arbejdede med, slet ikke tæt på disse scenarier. Den var at blive WTO-medlem og samtidig forsøge at få en slags gensidig anerkendelsesaftale med EU om, at de anerkender hinandens standarder og servicer,« fortæller hun og vurderer, at sådan en løsning vil »ramme serviceindustrien meget, meget hårdt, fordi WTO’s dækning af servicer er meget begrænset«.

Ca. 35 af den britiske eksport til EU er serviceydelser, hvoraf hovedparten – 26 procent – udgøres at finansielle servicer og forsikringer.

Spørgsmålet er, om det virkelig er en opblødning af dette kostelige hårde Brexit, der venter forude, hvis Theresa May får sit store flertal?

Hverken Swati Dhingra eller Simon Hix er lige så optimistiske som markederne umiddelbart efter valgudskrivelsen.

Dhingra påpeger, at Theresa May »stadig ønsker restriktioner på immigrationen«, hvilket taler imod, at hun vil prioritere at gå efter bedre markedsadgang – en vurdering Hix er enig i.

»Jeg forsøger at overbevise The City om, at de ikke skal tro på det, de folk, May har omkring sig, siger, men kigge på hendes fortid, da hun var indenrigsminister, og hendes politik på immigrationsområdet,« siger han med henvisning til en yderst hård og kontant linje, der har handlet om at reducere immigrationen til under 100.000 om året fra de seneste års ca. 300.000 om året.

Theresa May har netop bekræftet, at det mål igen vil være en del af de konservatives valgprogram.

»Jeg tror personligt, at Theresa May er villig til at gå efter et ret hårdt Brexit. Hendes besked til bankerne har i høj grad været: ’Vi tror ikke på, at Brexit vil ramme The City særlig hårdt, så den må bare indrette sig. Det vigtigste er at reducere migrationen.«

Hvis hun skal vælge mellem at følge Financial Times’ eller The Daily Mails’ gode råd, er han ikke i tvivl om, hvad hun vil vælge.

»Theresa May har aldrig i sit politiske liv gjort noget som helst imod The Daily Mails redaktionelle linje. Faktisk har hun ændret mening, hver gang The Daily Mail har kritiseret hende for noget. Det går tilbage til hendes tid som indenrigsminister, og senest så vi det i National Insurance-kovendingen,« siger han med henvisning til aflysningen for en måned siden af en stigning i denne skat for selvstændige.

»Personligt tror jeg, at det er den retning, hun er på vej i.«

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Først Tony Blair og nu de utroværdige finansmedier og konservative tænketanke - hvad har fanden-maleren Mette Rodgers gang i?

Michael Friis

"Alt andet lige"
Jeg tror finansmarkedet er positive fordi Conservative med et sikkert flertal bliver mere handlekraftigt. Finansmarkedet vil ikke have for meget politisk usikkerhed.
Hvis Conservative vinder som forudsagt, dvs ca 400 af 650 pladser... hvilke overskrifter kan vi forvente? (A) "Conservative storsejr samler UK" eller (B) "Conservative skal lede et splittet UK" ?

Benjamin Bach

Markedet er ikke en eller anden objektiv krystalkugle, er hverken rationelt, langsigtet eller demokratisk.

Erstat evt. markedet med eliten eller de grådige, så begynder det at give mening. Det kan bedre udtrykke, at de, der sidder på kapitalen, er glade for udsynet til mindre beskatning, stigende privatisering og mindre beskyttelse af arbejderen og dermed velfærden.

Altså en oplagt reaktion fra markedet og har ikke noget særligt at gøre med en "blødere" Brexit.. den kausalitet er noget, som Mette Rodgers aldrig rigtig får underbygget.

Anders Jensen, Henrik L Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar