Læsetid: 3 min.

Mediernes terrordækning er blevet rituel

Terror optager os alle, og derfor sætter medierne gang i den helt store maskine, når der sker et terrorangreb som det i Manchester. Men den ritualiserede karakter, som terrordækningen har fået, kan gå hen og blive et problem, fordi vi glemmer at fokusere på, hvad der rent faktisk sker, siger professor Mikkel Vedby Rasmussen
Redningsarbejdere og koncertdetaljere efter angrebet sent mandag aften.

Redningsarbejdere og koncertdetaljere efter angrebet sent mandag aften.

Peter Byrne

24. maj 2017

»Først kommer hashtagget, så uploader man landets flag på sin facebookprofil, og til sidst skriver man, at man tager ud at shoppe alligevel, fordi terroristerne ikke må vinde.«

Sådan forløber det sig groft sagt, når der sker et terrorangreb, siger Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og netop udkommet med bogen Hvad er krig og fred i dag?, som afdækker krigens nye former og argumenterer for, at alternativet til vores frygt ikke er politiske løfter om mere tryghed.

Terror er blevet så almindeligt, at både befolkningen og medierne agerer rituelt, når angrebet rammer. Men konsekvensen er, at vi ikke ser, hvad der rent faktisk sker. Netop det skal vi passe på med, siger Mikkel Vedby Rasmussen:

»Vi skal som enkeltpersoner og medier passe på, at det ikke bare kører og ender med at blive underholdning snarere end en håndtering af et samfundsmæssigt problem.«

Theresa May talte – klædt i sort – på Downing Street efter angrebet efter en koncert i Manchester.
Læs også

Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen er det vigtigt, at vi forholder os rationelt til det, der rent faktisk sker, og undgår at lade terroren komme ud af proportioner og fylde uforholdsmæssigt meget.

»Det er vigtigt at huske, at risikoen for at blive ramt af terror er lille. Det er også farligt at køre i trafikken, og det er farligt at ryge cigaretter. Og oddsene for at blive ramt af terror er helt klart på din side,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Nogenlunde samme pointe har tidligere stået i Informations spalter.

Efter angrebet på julemarkedet i Berlin i 2016 sagde Klaus Rasborg, der er forsker i frygt fra Roskilde Universitet, at »det ligger indbygget i tanken om frygtsamfund, at når noget bliver voldsomt eksponeret i medierne, så bekymrer vi os for det. Og så er der risiko for, at det kan komme ud af proportion, så vores subjektive frygt langt kommer til at overstige den faktiske risiko«.

Spekulationers værdi

Med et stigende antal terrorangreb i den vestlige verden er mediernes dækning af terror netop blevet et emne, som diskuteres jævnligt. Efter angrebet i München i juli 2016 var det daværende journalist på Politiken Jakob Sheikh, der satte mediernes håndtering af terror på dagsordenen.

Jakob Sheikh skrev, at mediernes terrordækning var kommet helt ud af proportioner, og at medierne gennem deres historier var med til at øge frygten hos den almene borger.

Efterretningstjenester og politi kan imødegå konkrete terrortrusler, mens kommunerne og civilsamfundet i byerne kan forebygge radikalisering, mener flere eksperter. Arkivfoto
Læs også

I debatindlægget skrev han, at han blev ringet op af en journalist, der ville have ham til at forholde sig til militant islamistisk terrorisme, selv om ingen havde taget ansvaret for angrebet:

»Fakta var ikke længere nok at forholde sig til, spekulationer havde tilsyneladende lige så stor værdi i den udsendelse, journalisten ville have mig til at stille op i. Han lød, som om han havde fået besked fra en redaktør om at jagte en terrorvinkel, som der intet belæg var for,« skrev Sheikh i Politiken.

For Mikkel Vedby Rasmussen handler det netop om, at vi ikke må overreagere totalt og stirre os blinde på de udfordringer, som terroren skaber og helt glemme alle de muligheder, vi har til rådighed til at løse dem. Muligheder såsom en stærk politiindsats, efterretningsindsats og intervenering i radikaliserede miljøer.

Terrorister er blevet nedkæmpet før

Terror er langtfra noget nyt, og vender man blikket mod 1980’ernes terrorgrupper, så er de næsten allesammen for længst bekæmpet eller forandret af de regeringer, de gik imod. Eksempelvis IRA og Rote Armee Fraktion.

Men dengang de havde deres virke, troede man ikke, at man kunne slippe af med dem, men det kunne man godt, siger Mikkel Vedby Rasmussen:

»Man nedkæmpede dem på forskellige måder. Både med en stærk politiindsats, efterretningsindsats, intervenering og en præsentation af alternativer. Og DDR’s kollaps var nok også det, der fik de tyske terrorister til at stoppe med at operere.«

Theresa May talte – klædt i sort – på Downing Street efter angrebet efter en koncert i Manchester.
Læs også

Der er ikke en drejebog, men det handler om, at stater skal gøre det svært at gennemføre terroraktioner og være tilgivende over for terrorister, der falder fra.

»Det handler jo om at reducere antallet af folk, der har lyst til at sprænge sig selv i luften,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Leo Nygaard
Eva Schwanenflügel og Leo Nygaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leo Nygaard

Samfundet ledere "føler med de efterladte" og hvad de ellers kommer med på skærmen.
Thorning og samfundets spidser råbte TERROR sammen med tusinde mennesker, da det stakkels sociale tilfælde fyrede sit skydevåben af.
Linjen blev lagt og medierne virker som forstærker på hysteriet.
Man glemmer den forebyggende indsats for at få et bedre samfund for de udsatte grupper.
Man glemmer, at samfundene selv udlægger kimen til svage sjæles desperation.

Som Vedby slutter : "Det handler jo om at reducere antallet af folk, der har lyst til at sprænge sig selv i luften "

Eva Schwanenflügel og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Arash Shahr

Mediernes dækning af emnet er en joke, propaganda, ikke en ritual...

http://www.informationclearinghouse.info/47118.htm

Der er ingen der spørger hvor stammer disse selvmordsbomber fra ideologisk? Der er ingen der spørger hvordan vesten kan tage til Saudi Arabien og sælge for milliarder og give hånd til mænd der finansiere og spreder disse selvmordsbombers ideologi? Heh! Medierne er selv en del af problemet.

Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Lige så længe jeg kan huske har vi varet omgivet af krig, vold, død og ødelæggelse i medierne fra konflikt områder i særligt mellemøsten. Tror nærmest det startede nærmest samme dag det første TV blev tændt. Så vi er en generation nærmest bedøvet af voldsbilleder og voldshistorier.

jens peter hansen

Nu behøver det jo kun at være snes stykket som ønsker at slå sig selv og en række uskyldige ihjel for at vi skal føle os utrykke. Hvad kan professoren gøre ved det ?