Læsetid: 6 min.

Mens landets officielle styrker slås mod IS, har shiamilitser taget kontrol over Bagdad

Krigen mod Islamisk Stat har sendt de fleste af landets officielle styrker til enten fronten eller til de tilbageerobrede byer for at sikre, at IS ikke kommer tilbage. Tilbage står Bagdad under militsernes kontrol
Premierminister Haider al-Abadi advarede i sidste uge mod militsernes stigende magt i landet. Her ses han under en tale i Bagdad den 6. april i år.

Premierminister Haider al-Abadi advarede i sidste uge mod militsernes stigende magt i landet. Her ses han under en tale i Bagdad den 6. april i år.

Murtadha Sudani

27. maj 2017

BAGDAD – Da syv irakiske aktivister blev kidnappet fra det gamle jødiske kvarter – Battaween – i Bagdad i sidste uge, skabte det overskrifter i de irakiske medier. Kun få dage efter meddelte det irakiske indenrigsministerium, at aktivisterne nu var blevet løsladt.

Men hverken myndigheder, journalister eller de syv aktivister har offentliggjort identiteten på gerningsmændene. Irakiske politikere mener, at der er tale om ’kriminelle bander’, og medierne har været tavse siden aktivisternes løsladelse.

Det er der en god grund til, mener den 33-årige journalist Ahmed Jasem, som Information møder ved en café i det centrale Bagdad. Han er lokal irakisk journalist og har arbejdet som kommunikationsmedarbejder for en shiamuslimsk militsgruppe.

»De shiamuslimske militser kidnapper, afpresser og likviderer, uden at nogen stiller dem til regnskab for noget som helst. Ingen tør tale om deres forbrydelser. Selv magthaverne tier, fordi militserne i øjeblikket sidder med nøglerne til hele Bagdad,« kommer det lavmælt fra Ahmed Jasem.

Den dæmpede stemme skyldes den bil, der holder på den anden side af gaden med bevæbnede mænd i civilt tøj. De holder vagt ved natklubberne. Bag ruderne på første etage i bygningen sidder mænd og ryger vandpibe, spiller kort og betjenes af kvinder med afbleget hår, nedringede bluser og stiletter.

»Siden krigen mod IS begyndte, har de enten overtaget hovedstadens natklubber, cafeer og restauranter eller opkrævet beskyttelsespenge af ejerne,« siger Ahmed Jasem med blikket rettet mod mændene bag ruderne på den anden side af gaden.

»De, der sidder deroppe, er De Retfærdige Folks Brigader. De er Irans gutter. Vi sidder faktisk i deres bydel,« siger Jasem.

Opdelte territorier

Lignende mystiske kidnapninger, likvideringer og overgreb har præget den irakiske hovedstad i de seneste måneder.

Med et større antal våben mellem hænderne som følge af krigen mod IS, økonomisk støtte fra Irans præstestyre og krigens sikkerhedsvakuum har militserne fået større magt end nogensinde.

Irak-eksperter mener, at de shiamuslimske militsgrupper er en af de største udfordringer for den irakiske regering, når krigen mod IS er ovre. En pointe som mange irakere – både sunni- og shiamuslimer – er enige i.

»De udgør ikke bare en sikkerhedstrussel mod den irakiske stat, men også en social trussel mod samfundet. De forplanter en krigsglad martyrkultur blandt unge irakiske mænd. De opildner til sekterisme. Og de står bag en øget social kontrol i gaderne,« siger den irakiske kunstner Waleed al-Khalid.

Mange unge mænd lever livet nu og her uden at tænke meget på morgendagen. Her deler en gruppe mænd en vandpibe i Karadah-kvarteret få timer efter en bombeeksplosion tæt på.
Læs også

Bagdad er de facto opdelt territorielt mellem forskellige militsgrupper. Det er især hovedstadens kommercielle center, som militserne har sat sig på.

Karrada-distriktet her var under Saddam Husseins regime den kreative klasses højborg i Irak – nu kontrolleres det altså af den iranskstøttede milits De Retfærdige Folks Brigader. Militssoldaterne kører frem og tilbage med gruppens emblem klistret på deres amerikanske Ford-firehjulstrækkere og patruljerer gaderne.

Palestine Street – en boulevard som under Saddam Hussein blev kaldt for Iraks Champs Elysees – kontrolleres af den iranskstøttede milits Hizbollahs Brigader. Flag, bannere og plakater af militsens ledere hænger mange steder på boulevarden. De har et velbevogtet kontor i bydelen.

Jadriyya er et populært område med mange palmer og en legendarisk bro over Tigris-floden. Nu blokerer forskellige militser gaderne med betonmure. De har deres egne kontrolposter, udkigstårne og militssoldater til at holde styr på området.

Endelig kontrolleres slumkvarteret Sadr City i det østlige Bagdad af Moqtada al-Sadrs Mehdi-milits, som nu går under navnet Fredens Brigader. Det er umuligt at komme ind med fremmede, medmindre man kender nogen fra selve Sadr City.

»Der er ingen stat her. Kun bevæbnede militser. Bagdad er dybest set faldet i hænderne på dem,« siger Ahmed Jasem.

Sikkerhedsvakuum giver frit spil

Premierminister Haider al-Abadi advarede i sidste uge mod militsernes stigende magt i landet, dog uden at udpege specifikke grupper.

»Disse bander ønsker at svække staten i en sådan grad, at de kan kontrollere vores land. De vil gerne styre samfundet med magt og våben, og enhver, der står i vejen, vil blive kidnappet. Skal vores land virkelig styres af bander?« lød det fra premierministeren i en tale, som flere irakiske analytikere mener var rettet mod landets shiamuslimske militser.

To dage forinden havde det irakiske parlament kaldt landets indenrigsminister i samråd om sikkerhedssituationen i hovedstaden. Samrådets konklusion blev, at »bortførsler og organiseret kriminalitet i hovedstaden skyldes sikkerhedsapparatets travlhed med at bekæmpe IS i Irak«.

Den irakiske regering sendte for nylig op mod tre divisioner fra Bagdads føderale politi til fronten ved Mosul. De få officielle sikkerhedsstyrker tilbage i Bagdad patruljerer primært de store hovedveje og udkantsområder i det såkaldte Bagdad-bælte, der grænser op til tidligere IS-kontrollerede områder som Anbar-provinsen.

»Mens hæren og politiet kæmper på slagmarken, udnytter de situationen i hovedstaden,« sagde parlamentarikeren Parivan Kilani i sidste uge til irakisk TV.

Officielt er Iraks shiamuslimske militser allierede med den irakiske regering og dermed også den danske regering i kampen mod Islamisk Stat. I november 2016 blev det besluttet, at shiamilitserne – officielt kaldet Folkehæren – nu er en statslig sikkerhedsinstitution underlagt statsministeriet på lige fod med landets væbnede styrker.

Den 1. maj fejrede  iranskstøttede shiamuslimske milits Ansar Allah i Irak arbejdernes internationale kampdag.
Læs også

Folkehæren har sit eget budget på 1,6 milliarder dollar, og den irakiske stat aflønner hver enkelt militssoldat med 700 dollar om måneden.

Alligevel er det svært for staten at kontrollere, hvad militserne foretager sig, mener forsker i militante shiamuslimske grupper, Philip Smyth fra University of Maryland.

»Staten har hverken den politiske, militære eller økonomiske kapacitet til at kontrollere dem. Desuden er nogle af de mest magtfulde shia-grupper mere loyale over for den iranske revolutionsgarde, end de er over for den irakiske stat,« mener han.

Irans instrument

Bølgen af kidnapninger og overgreb i hovedstaden er blot en del af et større problem.

Shiamilitsernes foretagender strider ofte imod Iraks nationale interesser. Både Amnesty International og Human Rights Watch har dokumenteret militsernes overgreb mod Iraks sunnimuslimske befolkning. Gang på gang har overgrebene udstillet den irakiske regerings handlingslammelse over for militsgrupperne.

Da Iraks store olieraffinaderi i byen Baiji blev generobret fra Islamisk Stat i 2016, plyndrede iranskstøttede shia-grupper ifølge Reuters og Council of Foreign Relations raffinaderiet og transporterede de stadig operationelle dele andre steder hen.

Flygtninge fra kampene i og omkring Mosul kommer stadig til lejren i Hammam al-Alil. Men forholdene er ringe for de overvejende sunni-muslimske flygtninge.
Læs også

Shiamilitserne har også udført bortførelser i Irak på vegne af Iran. I starten af 2016 blev 26 medlemmer af Qatars kongefamilie bortført, mens de var på jagt i sumpområderne i det sydlige Irak.

Teheran brugte ifølge The Guardian prinserne fra Qatar til at forhandle en befolkningsudveksling i Syrien. Præsteskabet pressede kongefamilien i Qatar til – via stedfortrædergrupper – at ophæve belejringen af shiamuslimske byer i Syrien.

Løsningen er ikke i Iraks hænder

De fleste irakiske militsgrupper har høstet stor sympati fra gaderne, siden krigen mod IS begyndte i 2014. Mange af deres mænd er gået forrest i kampen mod jihadisterne. Uden shiamilitsernes intervention ville Bagdad være faldet i hænderne på IS tilbage i 2014, mener eksperter.

Men de shiitiske militskommandanter gør ikke noget gratis. De har alle sammen blikket rettet mod de regeringsposter og parlamentspladser, som de forventer at få som belønning ved de kommende lokal- og parlamentsvalg i 2017 og 2018. Mange analytikere forventer, at de får stor opbakning i deres lokalområder.

Nogle politikere forsøger dog at modarbejde dette.

»Krigsherrer og militsledere bør forbydes at stille op ved valg. Det er noget, som jeg arbejder på sammen med andre politikere,« siger medlem af provinsrådet i Nineveh, Abdel Rahman al-Waga.

»I krigstid er der ofte en ukontrollerbar eufori blandt folket, som gør, at man dyrker krigere, som var de superhelte. Men det er ikke særlig sundt for den irakiske stat, hvis hele bureaukratiet overtages af krigsherrer.«

Nogle iagttagere frygter, at militserne er ved at forvandle sig til en institution, der minder om Hizbollah i Libanon: en paramilitær bevægelse, der tilbyder bedre velfærdsydelser til befolkningen end de statslige institutioner. Det vil for alvor udfordre en i forvejen svækket irakisk stat.

Irak-eksperterne Michael Knights og Michael Eisenstadt skriver i en analyse på webmediet War on the Rocks, at den amerikanskledede koalition er de eneste, som kan sikre, at det ikke kommer så vidt. Koalitionen bør blandt andet øge støtten og træning til Iraks officielle sikkerhedsstyrker for at sikre, at staten genvinder voldsmonopolet igen, mener de.

Andre forventer, at det kan blive blodigt, når krigen er ovre. Hisham al-Abd, der er chef i de respekterede irakiske specialstyrker, tror ikke, at staten kan genvinde magten uden en konfrontation med militserne:

»De skal afvæbnes med magt, når krigen er ovre, for ellers får vi et stort kaos. Jeg ved, at det er noget, som mange taler om højere oppe i systemet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Niels Duus Nielsen
Benno Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu