Læsetid: 5 min.

I Mexico er cykling en andenrangstransport

Flere og flere storbyer forsøger at løsne op for permanente trafikpropper og tyk forurening ved at fremme antallet af cyklister. I Mexico City viger bilerne dog ikke pladsen for cykler uden kamp.
Mexico City oplever i øjeblikket den længste periode nogensinde med alvorlig luftfourening. Det har fået myndighederne til at beordre tusindvis af biler væk fra gaderne.

Mexico City oplever i øjeblikket den længste periode nogensinde med alvorlig luftfourening. Det har fået myndighederne til at beordre tusindvis af biler væk fra gaderne.

Marco Ugarte/Ritzau Foto

24. maj 2017

Bilerne står stille i uendelige rækker. Kun lyden af fløjter fra det mexicanske trafikpoliti, los tránsitos, overdøver trafikanternes konstante dytten.

Luften er tyk af forurening, og bilosen sætter sig i næsen som en skarp, tør hinde. På en slem dag i Mexico City kan man kigge direkte op mod solen, når de tunge lysegrå udstødningsskyer har lagt sig som et tæppe over byen.

Mexicos hovedstad er en af verdens største med mellem 8,8 og 25 millioner indbyggere, alt afhængig af hvem man spørger. Det kan aflæses på antallet af biler og miljøproblemer.

Bystyret satser på, at cykler i stigende grad kan være med til at løse problemet. Dermed lægger Mexico City sig i rækken af storbyer som Buenos Aires, Montreal og Delhi, der forsøger at bekæmpe stigende luftforurening med alternativ transport som cykling. Men problemet er, at det i bogstaveligste forstand kan være livsfarligt at sætte sig på cyklen i en trafikkultur, der ikke er vant til – eller nødvendigvis venligt stemt over for – de tohjulede.

»Førhen kunne du få det indtryk, at bilisterne ikke mente, at du havde ret til at cykle på samme veje som dem, og at du ikke skulle befinde dig på deres territorium,« siger José Fernando Arévalo fra Mexico Citys Transport- og Udviklingsinstitut, ITDP.

26-årige Daniela Bisogno har boet i Sevilla i Spanien i nogle år, og dengang tog hun altid cyklen. Men da hun kom tilbage til Mexico City, blev hun mødt af kollegaer, der forsikrede hende om at »cykling i byen er fuldstændigt skørt og en dårlig idé. Alle andre trafikanter er ligesom dyr og klar til at køre dig ned«.

Mexico City har netop været vært for det årlige World Bike Forum, hvor 16.000 deltagere fra 33 forskellige lande under temaet ’Håndlavede Byer’ diskuterede urban bevægelighed, og ikke mindst hvordan byplanlægning udarbejdet af og for folket kan tage form.

Ministeriet for Bevægelse i Mexico City lancerede en plan til at sikre bedre sikkerhed for cyklister på vejene med et mål om nul døde i trafikken.

Ligeledes offentliggjorde Ministeriet for Offentlig Sikkerhed deres nye program ’hjul-forsikring’, som skal hjælpe cyklister, som er involveret i trafikulykker, med lægeassistance og økonomisk erstatning.

'Ingen strikse regler'

På trods af de farlige betingelser udgør cyklister en stadig større del af trafikken på Mexico Citys centrale gader.

Midt imellem bilerne kommer en kvinde cyklende i høj fart ind mellem de stillestående biler. Da hun kommer til syne igen, triller hun op på fortovet og parkerer sin cykel i en ECOBICI-cykelstation, hvor en mand utålmodigt venter på at overtage den for selv at suse ud i trafikken.

ECOBICI er Mexico Citys bycykler, og antallet af brugere er steget med mere end 100 procent på bare tre år. 1. marts 2014 havde ECOBICI 119.525 registrerede brugere sammenlignet med 240.415 brugere 1. marts i år.

Information har talt med en række mexicanere om, hvordan de ser på ambitionerne om at få flere til at cykle i byen. En af dem er 18-årige Brenda Lizette Camacho Amador, der cykler dagligt til og fra universitetet. Det gør hun, fordi det er praktisk og hurtigst.

»Med en cykel kan du undgå trafikken og køre alle mulige steder, fordi der ikke er nogle strikse regler, der dikterer, hvor du må køre,« siger Brenda Lizette Camacho Amador.

Netop tempo er en motivationsfaktor for de mange mexicanere, der vælger at tage cyklen.

Bystyret har fået lavet undersøgelser, der angiver det gennemsnitlige bevægelsestempo for en bil til 12 km/t., hvorimod cyklisterne rammer 16,5 km/t. Til sammenligning har forskere fra Aalborg Universitet beregnet, at man i Danmark i gennemsnit kører 27 km/t i bil og 16 km/t på cykel.

38-årige Nancy Ornelas er også stærk tilhænger af at cykle. Hun bestyrer en cykelforhandler i det hippe kvarter, La Condesa, i centrum af Mexico City.

»Fra mit hus og hertil tager det 15 minutter på cykel. Hvis jeg tog bilen ville jeg minimum bruge en time hver vej,« forklarer Nancy Ornelas.

For hende handler cykling primært om at komme hurtigt frem, men også miljø og økonomi spiller en vigtig rolle, når hun vælger transportmiddel.

»Jeg sparer penge ved at cykle, og samtidig er det hurtigst, og jeg gør noget godt for miljøet,« siger hun.

Som cykelhandler har Nancy Ornelas på tæt hold oplevet udviklingen i cykelinteressen de sidste par år. Men der foregår en form for krig mellem bilister og cyklister, siger hun.

»Der er mange bilister, der hader cyklister, og der er mange cyklister, der hader bilister. Det ender ofte i provokationer,« siger hun om folks ageren i trafikken.

En af de bilister, Information har talt med, er Julian Karlos. Han mener, at interessen for cykling i Mexico er overdrevet.

»Cykling er en andenrangstransport. Hvis jeg kommer i min bil, så har jeg førsteprioritet til at krydse et lyskryds, og dig på cykel, du må vente lidt,« siger Julian, der ikke selv har cyklet i fem år.

Den anspændte situation stammer ifølge José Fernando Arévado fra Transport- og Udviklingsinstitut, ITDP, fra en forældet idé om, at cyklen ikke er et transportmiddel, der hører hjemme i trafikken.

Kulturændring på vej

José Fernando Arévado er dog sikker på, at uddannelse og oplysning om generelle fordele ved at cykle kan ændre kulturen. Han har selv været med til at starte cykelaktivistgrupper i Mexicos andenstørste by, Guadalajara, hvor de inviterer folk med på aftencykelture og i det hele taget lærer folk at cykle.

I sit nuværende arbejde forsøger han også at få cykling på dagsordenen i Mexico City, selvom det ikke er helt let.

»Der bliver ikke samarbejdet på tværs af cykelproducenter, forhandlere og beslutningstagere som uddannelses- eller miljøministeriet,« siger José Fernando Arévado.

»Begge parter kræver, at den modsatte part yder først og mest, og det kommer der ikke noget konstruktivt ud af,« mener han.

Der skal også lovændringer til, mener han. Som cyklist kan man godt få en følelse af, »at hvis du volder skade på en cyklist, får du ikke nogen straf eller bøde af politiet,« siger José Fernando Arévado.

Han påpeger dog, at de nye generationer i højere grad er vant til at bruge cyklen. De er mere åbne for at tage cyklen til sig som transportmiddel og kan derved være med til at ændre den anspændte situation mellem cyklister og billister i de mexicanske gader.

Forskningen viser, at der er større sandsynlighed for at vælge cyklen som transportmiddel, hvis man har lært det fra barnsben.

Som 26-årige Daniela Bisogno husker det, så lærte hun at cykle som femårig.

»Vi tog rigtig meget til Tequisquiapan (en by lidt nord for Mexico City, red.), hvor der var mange grønne områder, og hvor mine forældre lærte mig at cykle,« siger Daniela Bisogno.

Hun cykler dog stadig ikke i dag, efter hun er kommet hjem til Mexico, fordi hun er bange for bilerne. Hun ønsker bedre infrastruktur og uddannelse af trafikanter, før hun kan forestille sig at sætte sig op på cyklen igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Camilla Krag Jensen
Carsten Munk og Camilla Krag Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Det er det osse blandt indvandrere og mange etniske danskere, med mindre bilen holder lige rundt om hjørnet. Og man forstår det godt: enhver idiot kan spare sammen til en fed cykel.