Læsetid: 4 min.

I Norge kriges de om havbrugene

Ti år efter at havbrugene vandt indpas i Norge, er fronterne trukket skarpt op mellem tilhængere og modstandere af det store eksporterhverv. Modstanderne mener, at korrupte politikere hjælper en milliardindustri med at ødelægge fjordene. Tilhængerne, at havbrugene er bedre end deres rygte
Havbrug udgør Norges næststørste indtægtskilde kun overgået af olien. Her et dambrug ved Hitrabugten ved Trondhjem.

Havbrug udgør Norges næststørste indtægtskilde kun overgået af olien. Her et dambrug ved Hitrabugten ved Trondhjem.

Céline Serrat

Udland
16. maj 2017

Danmark styrer imod et intenst opgør om havbrug, hvis det går herhjemme, som det er gået i Norge.

I dag importeres ca. 68 procent af de fisk og skaldyr, vi spiser, fra andre EU-lande. Havbrug kan måske være med til at dække det stigende forbrug af fisk uden at bringe de vilde fiskebestande i fare, og samtidig blive en kilde til store indtægter.

I hvert fald hvis man skal tro erhvervet selv.

De danske politikere er klar til at lade havbrugene vokse. I Fødevare- og Landbrugspakken har man kalkuleret med udledning af 800 ton kvælstof samt 80 ton fosfor fra nye havbrug, og det har allerede givet anledning til bekymring for vandmiljøet i f.eks. Kattegat.

Omvendt lyder det fra erhvervet, at der er plads til at udlede 5.700 ton kvælstof og 121 ton fosfor i området uden at forringe vandkvaliteten.

I Norge, hvor havbrugene er så udbredte, at de nu udgør landets næststørste indtægtskilde kun overgået af olien, er debatten om havbrug og fiskeopdræt endt i en skyttegravskrig mellem privatpersoner, sportsfiskere og miljøorganisationer på den ene side og regeringen og erhvervet selv på den anden side.

En knap ressource

En af dem, som har været kritisk over for havbrugene, er Eva Brod, forsker hos Norsk Institut for Bioøkonomi.

Hvert år tilfører fiskeopdrætterne i Norge 12.000 tons fosfor gennem foder. 9.000 tons går til spilde ­– enten fordi fiskene ikke får det ædt, eller fordi fiskene ikke optager al næringen, der siden ryger ud med fiskens afføring.

Det kalder hun »problematisk«. Især fordi fosfat er en knap ressource, som importeres fra Marokko og Kina. Den norske regering planlægger en femdobling af havbrugene inden 2050.

»Hvis ikke vi udvikler ny teknologi inden den tid, og hvis opdrættet fortsætter som i dag, vil en femdobling af fodermængden også betyde en femdobling i mængden af fosfor, der går til spilde. Så snakker vi pludselig om 45.000 ton, der går til spilde hvert år,« siger hun til Information.

Hun advarer imod ophobningen af fosfor på havbunden, som kan påvirke vandkvaliteten negativt, hvis ikke der gøres noget.

Hun bruger Østersøen, som tidligere har lidt under algevækst og et svindende iltindhold, som et skræmmeeksempel.

»Hvorfor skulle de norske fjorde ikke stå over for samme risiko, når fosforkoncentrationen bliver for høj,« spørger Eva Brod.

Forskere fra NTNU og Nibio i Norge har sammen set på fosforspildet i norsk fiskeopdræt. De vurderer, at det er på niveau med spildet i norsk landbrug. Derfor har de efterlyst en strengere regulering af havbrugene samt en ny forbedret teknologi til at opsamle og genanvende det slam, som samler sig på havbunden.

Svært at finde plads

I Danmark betaler havbrugere ingen skat eller afgift for det areal, som anlæggene optager. Kampen i Norge om havbrugene handler i høj grad om både økonomi, regulering af erhvervet samt hele den fysiske planlægning.

Norge står i dag for mere end halvdelen af produktionen af den atlantiske laks og er verdens største producent og eksportør. Fra 2005 til 2014 er produktionen mere end fordoblet. Det er simpelthen svært at finde plads til nye anlæg.

Stortinget i Norge har opgjort, at de 950 godkendte anlæg nu optager et overfladeareal på 80 kvadratkilometer. Det kan ifølge forskerne meget vel være lavt sat. Placeringerne godkendes i den enkelte kommune.

Stortinget planlagde sidste år en havbrugsfond, hvor der blev lagt op til, at kommunerne skal have 80 procent af indtægterne, mens staten tager 20 procent. Det fik sidste år tre forskere fra Høgskolen i Oslo, Kjell Harvold, Sigrid Stokstad og Arne Tesli, til at skrive et debatindlæg på forskningsportalen forskning.no:

»Der er grund til at følge ret nøje med i, hvordan pres fra erhvervet selv samt udbetalingerne fra Havbrugsfonden vil påvirke planlægningen i kommunerne. Hvordan vil vigtige miljøhensyn blive varetaget, og hvilken vægt får andre interesser i kystzonen?«

Forskerne var bekymrede for, hvordan de mange penge i erhvervet vil påvirke den lokale forvaltning, og om der ligefrem vil opstå konkurrence blandt kommunerne om at tiltrække nye opdrættere.

Ikke mindst de nye havbrug aktualiserer den diskussion, skrev de i indlægget.

»På havet oplever vi en stærk vækst i fiskeopdræt. Det øger behovet for koordinering mellem kommunerne, ikke mindst hvis ny teknologi åbner for, at opdrætterne kan sætte anlæg længere ude i havet, end vi ser i dag. Det kræver koordinering mellem planmyndighed og koncessionsmyndighed,« skrev de tre forskere i indlægget.

Skyttegravskrig

Måske er havbrugene faktisk bedre, end debatten i Norge giver indtryk af. Tonje C. Osmundsen fra NTNU Samfundsforskning leder det såkaldte Star-projekt, der står for sustainable aquaculture – regulation and reputation. Siden 2012 har hun i et forskningsprojekt fulgt debatten om havbrug i ni aviser. Ikke overraskende rejses kritikken af privatpersoner, journalister og interesseorganisationer, mens de ansvarlige ministre, erhvervet selv og deres talspersoner er positive. Ca. halvdelen er negative mod 36 procent positive over for havbrugene.

»De bedriver skyttegravsargumentation fra hver sin side,« siger Tonje C. Osmundsen til Information.

Ifølge hende har meget af debatten karakter af konspirationer, fordi fortjenesterne er store i erhvervet. Derfor mistænker nordmændene myndighederne for at være for tæt forbundet med erhvervet. Det er fortællingen om en milliardindustri, som sammen med korrupte politikere er i færd med at ødelægge fjordene.

Modsat kører tilhængerne ensidigt på erhvervets store betydning både globalt og lokalt. Ordene »vækstpotentiale« og »innovation« går igen.

Fronterne har stort set ikke flyttet sig siden 2012, siger Tonje C. Osmundsen:

»Erhvervet orker nærmest ikke tage debatten, fordi kendskabet til de faktiske forhold er så lavt. Det er en skam. Erhvervet må stille op i medierne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Hvorfor havbrug? Ved havbrug er der ringe mulighed for kontrol af udledningerne. Ved indpumpnings-dambrug er der fuld kontrol over indpumpet vand og det efterfølgende udledte "brugte" vand. Det er dambrugerne meget tilfredse med og er i dag ikke mål for fordums kritik. Hvorfor så ikke placere "havbrug" på land, i form af indpumpningsanlæg?
Og så bør der nok også kigges nærmere på det foder der anvendes i opdrætsnæringen. Den er meget langt fra "det naturlige" fiskefoder. Rovfisk spiser som bekendt fisk!

Morten Erlandsen

En del af de problemer der er ved lakse opdræt i Norge dokumenteres i "Brennpunkt" her:
https://tv.nrk.no/serie/brennpunkt/MDDP11001516/10-11-2016

Michael Kongstad Nielsen

Nordmændene har to modstridende interesser:
- bliv rig, men kast ikke papiret i naturen.

peter hansen

Havbrug er gift for naturen på så mange måder.