Feature
Læsetid: 7 min.

Ny britisk lov skal gøre det langt sværere at vaske stjålne penge rene i det britiske boligmarked

Fremover vil det være op til de stenrige ejere at bevise, at de har tjent deres millioner på lovlig vis, fortæller antikorruptionsforkæmpere på bustur rundt i London
Fremover vil det være op til de stenrige ejere at bevise, at de har tjent deres millioner på lovlig vis, fortæller antikorruptionsforkæmpere på bustur rundt i London

Francesca Jones

Udland
8. maj 2017

LONDON – Antikorruptionsaktivisten Roman Borisovich peger og fortæller, som turbussen snegler sig rundt i Londons tunge fyraftenstrafik.

»Dér er One Hyde Park, tilsyneladende verdens dyreste ejendom,« siger han i bussens mikrofon, da vi drejer ud i krydset i hjertet af det eksklusive Knightsbridge og lige når at få et glimt af et skinnende, moderne lejlighedskompleks.

Ejerne tæller tilsyneladende menige russiske politikere – officielt på beskedne indkomster – trods en startpris på omkring 20 mio. pund.

Kort forinden passerer vi et elegant hvidt palæ »med 40-50 værelser og en biograf i kælderen« – en af fire London-ejendomme til en samlet værdi af 250 mio. pund, der tilhører en mindre kendt russisk oliemand, hvis officielle løn ifølge Borisovich er »tusinde gange mindre end prisen« på blot denne ene ejendom.

Der er det fem-etager-høje mansion med 11 værelser, søjler ved hoveddøren og elegante franske altaner i Belgravia til 25 mio. pund. Og der er mere beskedne ejendomme, som lejligheden i Kensington, der tilhører datteren af en russisk parlamentariker, som ifølge hans egen officielle deklaration tjener 90.000-100.000 pund om året.

Trods denne relativt beskedne indtægt er det imidlertid lykkedes ham at opbygge et lukrativt ejendomsimperium i bl.a. London og Paris, afslørede Panama-lækagen.

Uforklarlig rigdom

Roman Borisovich er med på tur rundt for at se, hvor nogle af verdens rigeste har opkøbt ejendomme i London.

Francesca Jones

Sønnen til en af præsident Putins barndomsvenner fra Skt. Petersborg bor her skam også, fortæller Borisovich. Han har inviteret den internationale presse på denne utraditionelle sightseeingtur i anledning af, at det britiske parlament i forrige uge vedtog den banebrydende ’Criminal Finances Bill’.

Denne lov vil gøre det muligt for den britiske ordensmagt at konfiskere ejendomme opkøbt af kleptokrater – dvs. magthavere, der uretmæssigt har beriget sig på bekostning af landets befolkning – med henvisning til såkaldt ’uforklaret rigdom’ eller menneskerettighedsforbrydelser.

»Et ekstremt vigtigt element i loven er såkaldte ’Uforklaret Rigdom Ordrer’. Det betyder, at hvis der er en korrupt embedsmand, som vi ved tjener 30-40.000 pund om året, køber et hus i Storbritannien for to mio. pund, så kan ordensmagten konfiskere ejendommen. Og kan han ikke forklare, hvor pengene kommer fra, vil ejendommen blive solgt og pengene returneret til det land, de er stjålet fra,« fortæller Labour-parlamentarikeren Margaret Hodge, der i årevis har arbejdet for en stramning af de britiske love for at stoppe hvidvaskning af op mod 100 mia. pund om året gennem bl.a. Londons boligmarked.

Hun har igennem tre år samarbejdet med Roman Borisovich og hans Commitee for Legislation Against Moneylaundering in Properties by Kleptocrats, der i årevis har arbejdet på at identificere ejerne bag Londons luksusejendomme. Det er lykkedes for dem med de ejendomme, vi passerer i dag, og som Borisovich og Hodge mener, myndighederne bør kigge nærmere på, når loven træder i kraft efter sommeren.

Nye redskaber

Criminal Finances Bill: Er netop blevet vedtaget af det britiske parlament og vil bl.a. give ordensmagten mulighed for at søge ’Uforklaret Rigdom Ordrer’ i retten, der vil tvinge »individer, hvis værdier er ude af proportioner med deres kendte indkomst«, til at forklare, hvorfra deres rigdom stammer. Hvis det ikke sker, vil værdierne blive solgt og givet tilbage til de retmæssige ejere.

Magnitsky-tilføjelsen: Har navn efter den russiske jurist Sergei Magnitsky, som blev tortureret og dræbt i et fængsel i Moskva efter at have afsløret omfattende korruption i den russiske regering. Da han fremlagde sine beviser offentligt blev han arresteret. Ifølge den nye lov kan ministre bede retten fryse værdierne af personer involveret i overtrædelser af menneskerettighederne.

Offentligt register over ejerskab: Lovforslaget har til hensigt at oprette et offentligt register over udenlandske ejere af ejendomme i Storbritannien. Som forslaget ser ud lige nu, vil det ikke omfatte de oversøiske territorier såsom de Britiske Jomfruøer og Cayman-øerne.

Kilder: gov.uk, hcrlaw.com m.fl.

Indtil de første officielle ’Uforklaret Rigdom Ordrer’ udstedes, må de anklagede imidlertid forblive anonyme i medierne, der ellers risikerer ruinerende sagsanlæg fra rigmændenes advokater, hvis de ikke kan bevise deres anklager. For ordensmagten vil dette dog ikke fremover blive nødvendigt.

»Det smukke ved loven er, at den overfører bevisbyrden til ejerne: ’Vis os, at du har tjent dine penge på lovlig vis og har betalt dine skatter, og hvis du kan det, så vil vi tillade dig at nyde din ejendom i den frie verdens hovedstad’,« siger Borisovich, der har en fortid som vicepræsident for Ruslands største private forsikringsselskab Rosgosstrakh, men forlod landet, efter at myndighederne blev lidt for interesseret i ham og hans støtte til antikorruptionsaktivisten Alexei Navalnij.

»13 ud af 16 af Navalnijs oprindelige sponsorer, der åbent bakkede op om hans kampagne – gav penge til den og rådgav ham – har i dag forladt landet,« konstaterer Borisovich.

I dag kæmper han sammen med ligesindede for lovændringer, der kan stikke en kæp i hjulet på kleptokrater, der forsøger at hvidvaske deres tyvekoster gennem investeringer i Londons bugnende boligmarked, uden at nogen stiller spørgsmål. Eller hvad værre er – som Guardians graverjournalist Luke Harding påpeger – ligefrem får hjælp til at gennemføre svindlen af »respektable, britiske virksomheder, der har direktører med navne som Hugo eller Stephen med ’ph’«.

»I virkeligheden bliver de brugt til hvidvaskning af penge,« forklarer Harding, der står bag en nylig sensationel afsløring af, at britiske banker har bidraget til hvidvaskning af næsten 740 mio. dollar i en operation med forbindelse til den russiske regering og sikkerhedstjeneste.

Afsløringen har ført til en officiel efterforskning af sagen.

»Der eksisterer et helt miljø af personer, såsom jurister, ejendomsmæglere og revisorer, som fungerer som butlere, om man vil, for kleptokrater,« fortæller han om det system, det britiske parlament nu forsøger at slå ned på efter kritik fra bl.a. udviklingslande, der påpeger, at landet hjælper korrupte politikere med at stjæle midler fra nogle af verdens fattigste mennesker.

Ingen spørgsmål

Et af de ejendomsimperier, myndighederne bør interessere sig for, er tre ejendomme i en lille sidegade i Knightsbridge-kvarteret, mener Oliver Bullough, forfatter og ekspert i Rusland og omegn.

Ejendommene tæt på Harrods ejes af en ukrainsk gasmellemmand, der købte den første af de tre bygninger i 2012 for 60 mio. pund. I 2013 købte han nabolejligheden og i 2014 den nedlagte undergrundsstation ved indgangen til vejen, der kostede ham 53,3 mio. pund.

Sideløbende opbyggede han en respektabel profil gennem velgørende donationer i millionklassen til bl.a. Cambridge University.

»Det lagde universitetet mærke til, så som tak gjorde det ham til medlem af dets ’Velgørenhedslav’, hvor han fik en medalje af prins Philip. Ikke dårligt – inden for fem år efter sin ankomst hang han ud med dronningens mand,« fortæller Bullough om en tilsyneladende helt traditionel ’renselsesproces’, som kleptokrater gennemgår, når de ’starter forfra’ i London.

Ingen satte spørgsmålstegn ved, hvor pengene kom fra, påpeger Bullough, men han forstår godt hvorfor.

»Hvem solgte ham tubestationen? Det gjorde Forsvarsministeriet. Så hvis den britiske regering kunne tage hans penge, hvorfor skulle alle andre ikke også kunne? Dette går helt til toppen fra ejendomsmægleren i bunden,« tilføjer han og påpeger, at rigmanden siden 2014 har kæmpet imod en udleveringsbegæring fra USA, der ønsker at retsforfølge ham for bestikkelse i millionklassen.

Dømmes han skyldig, risikerer han 50 års fængsel og konfiskering af alle værdier. Spanien har også krævet ham udleveret i forbindelse med en sag om hvidvaskning af penge.

»Spørgsmålet er: Burde den britiske regering ikke have været klar over anklagerne imod ham? Burde den ikke have tænkt som amerikanerne gjorde: Lad os efterforske ham,« spørger Bullough.

Tilbageskridt

I stedet er det tilsyneladende primært antikorruptionsorganisationer og -aktivister, der stiller spørgsmål ved og efterforsker den lange række af russiske, afrikanske, asiatiske og mellemøstlige husejere i London.

Ifølge Transparency International ejes 44.022 ejendomme i London af udenlandske selskaber, hvoraf det er umuligt at spore de virkelige ejere af de fleste ejendomme. 986 har dog med sikkerhed forbindelse til det, organisationen kalder for Politically Exposed Persons eller PEPs, som den mener udgør den største korruptionsrisiko. 75 procent af disse er registreret i enten Panama eller på de britiske Jomfruøer.

Margaret Hodge forsøgte da også af den grund at sikre, at NGO’er skulle kunne gå i retten med deres beviser og kræve en ’Uforklaret Rigdom Ordre’. Dette fik den britiske regering forhindret i sidste øjeblik ved at love, at de nye redskaber vil blive brugt, samt at den vil offentliggøre data over, hvor ofte de bruges mod uforklarligt rige boligejere. Ligeledes blev en tilføjelse til loven, der ville have krævet, at de britiske oversøiske territorier på linje med det øvrige Storbritannien skal offentliggøre information om ejerskab i et offentligt register, fjernet fra loven.

»Det er jeg ekstremt skuffet over,« siger Margaret Hodge.

»Tilføjelsen ville have tvunget de Britiske Jomfruøer, Bahamas og alle disse skattely, som er aktive i dette marked, at have offentlige registre, så folk ikke kunne gemme deres penge. Det kunne have transformeret vores kamp imod hvidvaskning, kriminel aktivitet, skattesnyd og skatteunddragelse, men den britiske regering valgte ikke at gøre det,« siger hun, men anerkender, at den såkaldte Magnitsky-tilføjelse trods alt gik igennem.

Den skal sikre – tilføjer hun – at folk, der er »skyldige i menneskerettighedsforbrydelser, kan få deres værdier frosset og fornægtes indrejsevisum«.

»Så vi vinder argumentet, men det er en ufattelig kamp hver gang og især nu, post-Brexit, hvor der er modstand imod at fornærme nogen som helst i det tilfælde, at vi kan få noget handel ud af dem,« siger hun fra mikrofonen foran i bussen.

Roman Borisovich mener også, at der er god grund til at fortsætte kampen – ikke mindst for at sikre, at myndighederne rent faktisk bruger de nye redskaber – men han mener, at den nye lov har potentiale til at gøre London mere ren for korrupte kleptokrater – mange af dem fra hans eget hjemland.

»Når alle disse lovændringer er blevet gennemført, tror jeg, at vi vil se en netto-udstrømning af investeringer i ejendomme i det central London,« siger han.

»Disse love giver umådelig stor magt til ordensmagten. Nu er der bare brug for implementering.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her