Læsetid: 7 min.

Overrabbiner: ’Muslimer burde lære af os jøder’

Efter 22 år som Storbritanniens overrabbiner har Jonathan Sacks nu kastet sig ind i fortolkningskampen om de abrahamitiske religioner. I bogen ’Ikke i Guds navn’ leverer han tekstnære religiøse argumenter om ikkevold, der skal inspirere morgendagens muslimske ledere og styrke islams moderate stemmer
»Det er ikke vores opgave at erobre eller forandre verden eller gennemføre en ensretning af troen. At anvende religion til politiske formål er ikke retskaffenhed, men afgudsdyrkelse,« skriver overrabbiner Jonathan Sacks i ny bog

»Det er ikke vores opgave at erobre eller forandre verden eller gennemføre en ensretning af troen. At anvende religion til politiske formål er ikke retskaffenhed, men afgudsdyrkelse,« skriver overrabbiner Jonathan Sacks i ny bog

Pressefoto

22. maj 2017

Når en kun 15-årig dansk pige bliver fascineret af hellig krig, Islamisk Stat og jødehad, handler det i første omgang ikke om vold, men om søgen efter mening og identitet gennem religion. ’Kundby-pigen’, der i sidste uge blev idømt seks års fængsel for at planlægge bombeangreb mod to skoler, heraf den jødiske Carolineskolen i København, kunne lige så godt have fundet mening i Bibelen eller Toraen. Det mener den tidligere overrabiner i Storbritannien Jonathan Sacks.

»Sagen om Kundby-pigen viser for mig, at unge mennesker på et bestemt stadie af deres udvikling føler et passioneret ønske om at underkaste sig – om at ofre sig for en sag. Og hvis de ikke kan finde en god sag at kæmpe for, finder de en ond sag. Jeg kalder det ’altruistisk ondskab’,« siger Jonathan Sacks.

Efter 22 år som jødernes øverste religiøse leder i Storbritannien og Commonwealth-landene har Jonathan Sacks fundet en ny mission: Han vil hjælpe moderate muslimer med at generobre fortolkningsretten til deres egen religion.

Sagen om den nu 17-årige pige fra Kundby tydeliggør for Sacks, hvorfor det er vigtigt: Den danske pige fandt mening og identitet gennem islam – og først derefter opstod idéen om vold. Det gjorde den, mener overrabineren, fordi et mindretal af religiøse ekstremister i disse år har erobret retten til at fortolke Koranen.

»Radikaliseringen af islam er et relativt nyt fænomen. Det er pågået over de seneste to generationer og er resultatet af store investeringer fra visse golfstater ind i ekstreme former for madrassa (arabisk for uddannelsesinstitutioner, red.) og islamisk undervisning. Vi er nødt til at modarbejde dem ved at styrke de moderate muslimers stemmer,« siger han.

Vi har fokuseret på det spektakulære i Kundby-sagen, mens en række centrale perspektiver er forblevet underbelyst. Ikke mindst aspektet vedrørende digital dannelse – eller mangel på samme. Det mener dagens kommentarskribent.
Læs også

Ønsket om at genvinde fortolkningsretten over islam er det centrale omdrejningspunkt i Jonathan Sacks seneste bog, Ikke i Guds navn, der snart udkommer på dansk. Bogen er en religiøs analyse af centrale tekster i Det Gamle Testamente, hvorfra alle de abrahamitiske religioner som kristendom, jødedom og islam udspringer. Og den gennemgående pointe er, at vold ikke kan retfærdiggøres i Guds navn, men er en helligbrøde og blasfemisk.

»Siden den 11. september er der skrevet mange indsigtsfulde psykologiske, sociologiske og politiske analyser af radikal islamisme. Men mit argument er, at hvis du vil diskutere med religiøse ekstremister, eller hvis du vil styrke religiøse moderate, må du snakke i et religiøst sprog,« siger Jonathan Sacks.

»Jeg kunne nemt have skrevet en sekulær bog om religiøs ekstremisme – men jeg valgte at skrive en religiøs bog. En stærk religiøs protest imod, hvad der sker i en af verdens store religioner.«

Frisæt muslimerne

Ved at analysere de hellige skrifter i Det Gamle Testamente når Sacks frem til, at Abraham, stamfader til både jødedom, kristendom og islam, aldrig prædikede vold.

»Det er ikke vores opgave at erobre eller forandre verden eller gennemføre en ensretning af troen. At anvende religion til politiske formål er ikke retskaffenhed, men afgudsdyrkelse. Det var Machiavelli, ikke Moses eller Muhammed, der sagde, at det var bedre at blive frygtet end elsket – den tro, terroristen og selvmordsbomberen bekender sig til,« skriver overrabinneren blandt andet.

Han beskæftiger sig ikke direkte med Koranen.

»Det er åbenlyst, at en jøde ikke kan gå ind og genfortolke Koranen. Det må gøres af en muslim. Men mit håb er, at muslimer kan inspireres af det faktum, at jøder som mig er villige til at genfortolke vores tro i en fredelig retning,« siger Jonathan Sacks.

»Det er muligt at genlæse de gamle tekster, der er fortolket på én måde i århundreder, og finde helt anderledes budskaber. I virkeligheden håber jeg at gøre det, som Vatikan II-processen gjorde for jøderne efter Anden Verdenskrig.«

Det Andet Vatikankoncil, eller Vatikan II, blev indledt af pave Johannes XXIII i 1962 for at genfortolke den katolske kirkes forhold til omverdenen. En af de største beslutninger var det såkaldte Nostra Aetate, der fastslog, at nulevende jøder var lige så uskyldige i drabet på Jesus Kristus, som de kristne var. Derfor kunne jøder ikke anklages eller påkaldes som forbandede af Gud, et centralt argument i det 20. århundredes antisemitisme.

»Den katolske kirke sloges med sin samvittighed og fortolkning af teksterne efter Holocaust. At se, hvordan paven tog afstand og sagde: ’Vi kan ikke længere lære vores menighed disse ting,’ det frisatte mig som jøde. Jeg håber, at jeg som jøde, gennem min fortolkning af Abrahams lærdom, på samme måde kan frisætte muslimerne,« siger Jonathan Sacks.

Morgendagens ledere

I bogen vender Jonathan Sacks flere gange tilbage til sagen om danske Omar el-Hussein, der i 2015 dræbte to mennesker under et terrorangreb i København, hvor han forsøgte at trænge ind i Københavns Synagoge. Overrabineren gør sig ingen illusioner om, at hans bog kunne have hjulpet en mand som Omar.

»Jeg kan ikke påvirke ekstremister som Omar én millimeter. Men jeg kan hjælpe de moderate muslimer med argumenter, som over tid kan vinde styrke. På sigt vil flere og flere muslimer indse, at de, der prædiker jihad, er dømte kriminelle, der muligvis er psykologisk forstyrrede, og at vejen frem for islam ikke er at følge den slags mennesker,« siger Jonathan Sacks.

Jødehadet er et centralt element i radikal islam, siger overrabineren. Men det kan også brydes. Som led i sit arbejde for moderat islam, har Jonathan Sacks de sidste tre år undervist i religion på New York Universitet for klasser, hvor der kun går elever fra De Forenede Arabiske Emirater.

»Hvert hold er 25 af de dygtigste studenter fra Emiraterne. Det er fantastiske, unge muslimer, og jeg er den første jøde, de nogensinde har mødt. Alle tre klasser, jeg har undervist, har været skelsættende. Studenterne har sendt mig håndskrevne breve og takket mig. De skriver, at undervisningen har ændret deres syn på jøder,« fortæller Jonathan Sacks.

I Mellemøsten har antisemitismen ellers nået et punkt, der minder om 1930’ernes Tyskland, mener Sacks, og overgrebene mod kristne er i visse lande at betragte som »etnisk udrensning«. For 100 år siden udgjorde kristne ellers 20 procent af befolkningen i Mellemøsten og levede – nogenlunde – fredeligt, skriver han i Ikke i Guds navn. I dag er tallet fire procent. Men der er håb:

»De unge muslimer, jeg møder, har for længst indset, at islams radikalisering er ved at ødelægge alle de lande, hvor den finder sted. Den fører til blodsudgydelse, politisk kaos og en ekstrem disrespekt for islam i hele verden. De her unge, intelligente muslimer fra skolen, som om 20 år er ledere i deres hjemland, er klar over det,« siger han.

Lær af jøderne

Problemerne med den muslimske befolkning i Danmark handler dog ikke kun om terrorisme og radikal islamisme. Programmer som TV 2’s Moskeerne bag sløret har påvist, at visse muslimske mindretal efterlever sharia-lovgivning frem for dansk lov. Og i sidste uge offentliggjorde Københavns Kommune en ny rapport, der skal ruste lærere og pædagoger til at hjælpe børn, der udsættes for social kontrol.

Der er typisk tale om børn med minoritetsetnisk baggrund, der af deres forældre forbydes at deltage i bestemte aktiviteter i skolen eller lege med visse klassekammerater.

Her er mere tale om kulturelle problemer forbundet med muslimers integration. Og det er et stort problem, anerkender Jonathan Sacks:

» … Det er enormt svært at håndtere. Da min far ankom til Storbritannien fra Polen, var han og jøderne i hans generation villige til at integrere sig. De var passionerede omkring at følge de nye skikke i det land, de slog sig ned i. Og det var afgørende, at deres børn – sådan nogle som mig – voksede op som britiske borgere og bidrog til landet og kulturen.«

Han påpeger, at det ikke kun er jøderne i England, der har haft let ved at integrere sig. Også hinduerne og sikherne har formået at finde deres plads, mens flere af muslimerne finder livet i Europa enormt svært.

»For os jøder, tror jeg, det handler om, at vi har 26 århundreders erfaring med at være minoritet siden det babyloniske eksil. Vi ved, hvordan man kan bibeholde sin kultur, men samtidig arbejde for det fælles gode i et nyt land. Jeg tror ikke, muslimer har haft den erfaring – at være minoriteter i et land uden sharia-lov,« siger Jonathan Sacks.

Overrabineren tror, at muslimer med fordel kan drage ved lære af jødernes erfaringer med at passe ind som mindretal.

»I stedet for at hade jøderne ville det nok hjælpe muslimer at studere jøderne i stedet, og hvordan vi har formået at håndtere den svære balancegang, det er at integrere sig uden at miste sin identitet.«

’Ikke i Guds navn’ af Jonathan Sacks udkom i fredags på dansk. 315 sider. Kristeligt Dagblads Forlag.

Se overrabiner Jonathan Sacks i samtale med imam Abdullah Antepli om islams konflikter i det 21. århundrede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian De Thurah
  • David Zennaro
  • Flemming Berger
  • Laurids Hedaa
  • Mette Poulsen
  • Torsten Jacobsen
  • Jørn Andersen
Christian De Thurah, David Zennaro, Flemming Berger, Laurids Hedaa, Mette Poulsen, Torsten Jacobsen og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Jørgensen

Det er et spændende projekt, den gode Oliver Sacks har gang i. Jeg vil tolke det således, at han vil påvise de steder i den muslimske tro, som er i uoverensstemmelse med dens relationer til det hellige. Men det er en operation, som i lige så høj grad kan anvendes på hans egen tro og ikke mindst kristendommen. Fælles for de abrahamitiske relgioner er, efter min overbevisning, at de underordner det hellige under en postuleret instans, gud. Adgang til denne gud opnås gennem tro og ikke mindst lydighed overfor skrifterne, torah, koran og bibel. De hellige elementer i disse skrifter bør fremdrages og gøres uafhængige af den magt, som de tre trossystemer udøver over mennesker, bl.a. ved at gøre dem små og afmægtige overfor guden. I mere end 2000 år har menneskeheden -
so oder so - kunnet overleve med denne afmægtiggørelse - den situation er ikke længere tilstede. Ansvaret er vort nu, det kan ikke overlades til overnaturlige kræfter. Læs evt. mere på min blog www.dethellige.blogspot.dk

Marc Wilkins

»Det er åbenlyst, at en jøde ikke kan gå ind og genfortolke Koranen. Det må gøres af en muslim. Men mit håb er, at muslimer kan inspireres af det faktum, at jøder som mig er villige til at genfortolke vores tro i en fredelig retning,« siger Jonathan Sacks.

Her får han det til at lyde som, der endnu ikke findes moderate lærde, der udlægger koranen mm. på en måde, som fordrer fredelig sameksistens religioner og folkeslag imellem. Som om han lige har fået en fiks idé, og alle de moderate muslimer udelukkende blander sig uden om fortolkningen af de hellige tekster.

Hans ærinde er som sådan godt, men i artiklen forekommer han en smule selvhøjtidelig og endda megaloman, men han er trods alt også et regionalt religiøst overhoved...

Den sympatiske rabbiner overser vist, at det gamle testamente kræver, at kvinder, der gifter sig uden at være jomfruer skal lide døden:

- "Også de skal lide døden. Hvis det bevises, at hun ikke var jomfru, ”… skal man føre pigen hen foran døren til hendes fars hus, og byens mænd skal stene hende til døde, fordi hun har begået en nedrighed.” (5. Mosebog).

Grethe Preisler

Det skriftsted fra 5. mosebog, du henviser til, er vist et af de såkaldt 'hvilende skriftsteder' i de fleste moderne jødiske menigheder, Steen Sohn.

Ligesom skriftstedet i NT (Matthæus 6:24) om, at man ikke kan tjene både Gud og Mammon, er et af de 'hvilkende skriftsteder' i den danske folkekirkes opdaterede udgave af Morten Luthers katekismus.

Ole Frank, Hans Aagaard og Mette Poulsen anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

@ Steen Sohn, har du læst artiklen? Jonathan Sacks siger direkte:
"Det er åbenlyst, at en jøde ikke kan gå ind og genfortolke Koranen. Det må gøres af en muslim. Men mit håb er, at muslimer kan inspireres af det faktum, at jøder som mig er villige til at genfortolke vores tro i en fredelig retning,« siger Jonathan Sacks.
»Det er muligt at genlæse de gamle tekster, der er fortolket på én måde i århundreder, og finde helt anderledes budskaber".
Altså at en nyfortolkning af gamle skrifter i en mindre voldelig retning. Jøder praktiserer da heller ikke stening, ej heller i den jødiske stat Israel, ligesom sex for kvinder heller ikke er ulovligt.

Ole Frank, Steffen Gliese, Flemming Berger og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Anders Hede

Sympatisk projekt.
Selvom der er idioti forbundet med alle retninger er problemet utvivlsomt størst med Islam i disse tider. Det er også lidt befriende hvis det kan siges uden de tusind forbehold der altid skal tages.
Der er altså langt flere problemer med Islam og integration end andre religioner.

Marc Wilkins

@ Anders Hede

Integration hvor henne? Hvad med de kristne/kulturkristne forretningsfolk, der lever en paralleltilværelse i sus og dus med sine expat-venner i Emiraterne, Indien, Colombia eller lignende? Er det god integration? Og hvad med buddhistiske/kulturbuddhistiske østasiater eller nytilkomne kristne/kulturkristne østeuropæere i Danmark?

(Og jo, det kan give mening at sammenligne, hvilket jo også allerede sker i præmissen for, hvad du skriver.)

Er de vigtigste forklaringsfaktorer i forbindelse med integrationsproblemer ikke uddannelses- og velstandsniveau snarere end religion? Og i samme åndedrag som vi inkluderer religion, bør vi så ikke tilføje etnicitet og åbne øjnene for den afstumpede modvilje og ringe informerede frygt, der nærmest altid også er til stede blandt den oprindelige befolkning (også i Danmark)?

Ole Frank, Steffen Gliese, David Zennaro og David Henriksen anbefalede denne kommentar
David Henriksen

Et fint projekt men hvorfor skal han absolut inkludere at jøderne er et forbillede? Intet kunne være fjernere fra sandheden. Det er klart at der er forfølgelse af mindretal i overvejende muslimske lande men jeg opfordre ham til at undersøge andelen af ekstremt religiøse intolerante jøder mod andelen af ditto muslimer eller nogen anden religion.

Vi har en halv million ekstremistiske, intolerante ultraortodokse jøder der bor på Vestbredden i dag. Hvorfor? Fordi selveste Gud har givet dem den ret og palæstinenserne har lige akkurat ret til at dø eller forsvinde. Hvor stor en andel af jøderne udgør en halv million plus de ekstreme jøder der bor i USA, Europa og inde i selve Israel? Procentdelen er højst sandsynligt højere end andelen for nogen anden religion.

At nogen skulle kunne lære noget af jøderne i forhold til tolerance og religionsfortolkning kan blankt afvises. Man skal bare kigge et enkelt minut på forholdene i Israel, Gaza og på Vestbredden for at konkludere at en jødestat bestemt ikke er mere tolerant end en islamstat.

Karsten Aaen, irene christoffersen og Benny Jensen anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Nu skal man lige huske på, at selv om alle israelere er jøder, så er det ikke alle jøder, som er israelere.

Mette Poulsen, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne kommentar
David Henriksen

Man kan også huske på at der er mange ikke-israelske jøder som er Israel first til trods for at de himler op om deres egen gode integration.

Henrik L Nielsen

Der er godt nok gang i Jøde-bashing'en herinde.
Hvad med at forholde sig til hvad manden skriver, og ikke hvad staten Israel og andre Jøder måtte gøre?

Henrik Andersen, Steffen Gliese, Mette Poulsen og Nanna Kinch anbefalede denne kommentar
David Henriksen

Henrik L. Jeg ved ikke om man kan kalde det jødebashing at holde jødedommen ansvarlig på samme måde som islam bliver det og påpege at jødedommen også har et stort ekstremistisk element som ikke bryder sig om os andre og som vi burde forsøge at bekæmpe præcist som vi gør det med islamister.

Her har vi en overrabbiner som sjovt nok mener at vi kan lære af jøderne og når han taler om kristnes drastisk faldende befolkningsandele i muslimske lande "glemmer" han lige at påpege at det samme er sket i Israel.... plus at der selvfølgelig også har været en total uddrivelse af palæstinenserne fra deres eget land... og alt det i Guds navn vel at mærke.

DERFOR forholder jeg mig til detaljerne i det han siger og ikke bare det overordnede emne som jeg i øvrigt finder udemærket men groft misfortolket af denne religiøse repræsentant.

Touhami Bennour

Og ikke At glemme drabet på Itzak Rabin i 1995. det er ikke længe siden. Dengang kan man var der ikke Islamisk terrorisme. For ikke at glemme de mange jødisk terrorister´s organisationer, som Stern og irgun, der var med at uddrive palestineser fra deres hjem. Mon kunne Overrabbiner gøre noget ved det.

Steffen Gliese

Jøder driver ikke mission, jødedommen er en religion eksklusivt for jøder - og jøde bliver man, hvis man vælger at antage jødedommen, hvis man altså ikke er født til det.
Jødedommen og jødernes historie hører også sammen, den er også en udvikling - Pagten er ikke de første siders optagelsesbetingelser, der skal underskrives - jøderne går meget igennem, før de når såvidt. Betingelserne for at efterleve Moseloven har også været radikalt omskiftelige og har til alle tider været underlagt en fortolkning. Men man kan undre sig over de ultraortodokse jøder, der uden profetisk mellemkomst mener, at tiden til tilbagevenden til Israel er inde. Det er også værd at gøre sig klart, at GT i høj grad er historien om jødernes kamp for at (gen)indtage deres Gudgivne land, og at det jo på den måde blot er en genoptagelse af den førhistoriske kamp med filistrene efter endnu en trældomsperiode i udlændighed. Diasporaen kan snildt læses som en spejling af de bibelske historier i de historiske århundreder siden eksileringen. Hvilket endnu engang blot stiller Guds udvalgte folk i splid med den øvrige verden. I stedet for en blinkekonkurrence burde man måske bare forsøge at løse det enkle problem med det enkle udgangspunkt.

Christoffer Pedersen

Alle religiøse skrifter er skrevet af mennesker. Enhver troende som, tror sin gud ønsker vold under nogen omstændigheder er kort og godt en idiot på højeste plan.

Touhami Bennour

Det tog 20 år for "åbenbaringen" at skrive ned coranen af mohamed, det betyder i virkeligheden var den en objektiv historie,for det skete i samarbejde med andre mennesker, selvom det kaldte det en åbenbaring fra Gud. Det er mennesket historie fra dengang, men vold også er produkt af historien og dermed af menneske-om de er troende eller ej. "Brutus" var hverken Katholik eller muslim.
Til Gliese, jeg kan tilføje at for en at han kan blive jøde skal sin mor være jøde. Det er en absolut betingelse.-