Læsetid: 7 min.

’Regnskoven er selvfølgelig kommet for at blive, men det samme er palmeolieindustrien’

I Indonesien vil et dansk pilotprojekt skabe et kommercielt alternativ til den illegale, men økonomisk attraktive skovhugst. Siden støtten begyndte i 2011, er en femtedel af skoven forsvundet og blevet omdannet til hovedsageligt palmeindustri. Næste år udløber støtten – alligevel er folkene bag optimistiske
Der bliver hevet i det oprindelige folk i Harapan-regnskoven i Indonesien fra alle sider. Ngo’erne ser gerne, at beboerne i landsbyen bliver bevaret, mens aftagerne af planteolie betaler store summer for at få plantet palmer.

Der bliver hevet i det oprindelige folk i Harapan-regnskoven i Indonesien fra alle sider. Ngo’erne ser gerne, at beboerne i landsbyen bliver bevaret, mens aftagerne af planteolie betaler store summer for at få plantet palmer.

Mathias Ertmar Mencke

10. maj 2017

JAMBI – Til højre gennem jeepens tonede rude er regnskoven vild og uforudsigelig. Og selvom jeepen tromler afsted, viser en abe sit ansigt i Sumatras vildnis. Ud ad jeepens venstre rude er billedet et andet. I timevis har kolonner af palmeolieplantager erstattet hinanden.

Nogle lave, kraftige palmer, der ligner rækker af overdimensionerede ananasser. Andre højere, slanke palmer, der strækker sig i kampen om middagssolens stråler. Chaufføren forklarer, at de høje træer er 15 år gamle.

I deres levetid har Indonesien, hvor hovedøen Sumatra ligger, mistet regnskov svarende til fire gange Danmarks størrelse. Rydningen skyldes særligt palmeolieindustri. Den rustrøde grusvej, jeepen følger, deler i dag Harapan-regnskoven i naturlig skov på den ene side og palmer på den anden.

Kortegen ankommer til en lejr med små træhytter, en åben spisesal og et hus med et billede af en tiger og plancher om regnskovens store biodiversitet. Ud af den forreste jeep træder Danmarks udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der modtages af flagende børn fra skovens oprindelige befolkning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Den danske landbrugsjord er selvfølgelig kommet for at blive, men det samme er de agrokonsortier, som opkøber jorden.

Glem alt om dansk suverænitet og eu's nærhedsprincipper når der er gæld eller mulighed for profit.

Danske bønder gældsætter sig til op over skorstenen i forventning om afkast - forventning !
Danske bank gambler på førkrisens boligmarked - og taber.
Kristian jensen tror, han har forstand på it implementering i skat - en vildfarelse om egne evner i den retning som han ikke er den eneste, der lider af.
Og fællesejet bliver solgt til spotpris.

Hvem betaler dummebøder og bliver fattigere, og hvem er afsender af dummebøder og bliver rigere ....