Læsetid: 9 min.

Rigsretssag mod Trump kan blive op ad bakke

Det skorter ikke på indicier, men er der en rygende pistol i Russia-gate? Forfatningsekspert Noah Feldman ved Harvard er i tvivl. Han mener, det kan blive svært for særanklager Robert Mueller at finde tilstrækkelige beviser til en rigsretssag i Kongressen mod præsident Donald Trump
Præsident Donald Trump på scenen med forsvarsminister Jim Mattis. Trods de mange beskyldninger mod præsidenten er det tvivlsomt, om det holder til en rigsretssag, lyder det fra førende amerikansk jurist.

Præsident Donald Trump på scenen med forsvarsminister Jim Mattis. Trods de mange beskyldninger mod præsidenten er det tvivlsomt, om det holder til en rigsretssag, lyder det fra førende amerikansk jurist.

Pablo Martinez Monsivais

31. maj 2017

BOSTON – I et rasende tempo lækker præsident Donald Trumps modstandere i det amerikanske statsapparat næsten hver dag oplysninger om hans kampagnemedarbejderes angiveligt mistænkelige forbindelser til Rusland og kompromitterende detaljer om præsidentens regeringsførelse.

Tidligere på måneden var der historien om præsidentens eget læk af klassificerede oplysninger fra Israels efterretningsagentur Mossad om Islamisk Stat til Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov.

Og i weekenden forlød det, at svigersønnen Jared Kushner i december skal have foreslået den russiske ambassadør i Washington, D.C. at oprette en uofficiel kommunikationskanal – en metode, justitsminister Robert Kennedy i øvrigt benyttede som justitsminister op til Cuba-krisen i 1962 til at viderebringe budskaber til Moskva gennem en russisk agent uden at blive overvåget af FBI.

I takt med at tæppet falder for den ene afsløring efter den anden er politikere, jurister og medier ikke overraskende begyndt at tale om en mulig rigsretssag mod Trump. Og den folkelige opbakning til et så drastisk skridt synes at være stigende.

Hvis Donald Trump besad en vis grad af selvbevidsthed og magtede at udsætte sine egne handlinger for kritisk analyse, ville han hurtigt opdage, at hans beslutning om at afskedige FBI-chef James Comey var et fatalt fejltrin
Læs også

I den seneste meningsmåling fra Public Policy Polling mener 48 pct. af de udspurgte, at tiden er inde til at fjerne præsidenten fra det høje embede. I februar havde kun 30 pct. den opfattelse.

I Repræsentanternes Hus – der ifølge forfatningen kan rejse tiltale mod en præsident med et enkelt flertal – hælder 23 demokratiske medlemmer i den retning. I Senatet – der besidder den dømmende kraft – skal tre demokrater være tæt på at drage samme konklusion.

Men partiledelsen og et flertal af demokratiske lovgivere træder på bremsen, fordi de frygter et politisk tilbageslag. De foretrækker at indtage en venteposition. Lad særanklager Robert Mueller og kongresudvalgene udføre deres arbejde, siger de.

Forfatningsekspert på sagen

Ikke desto mindre er én af USA’s mest respekterede forfatningseksperter, Laurence Tribe fra Harvard University, i fuld sving med at udarbejde et anklageskrift, som retsudvalget i Repræsentanternes Hus eventuelt kan benytte, hvis det skulle komme til en afstemning om at rejse tiltale mod præsidenten.

I en e-mail oplyser Tribe, at »jeg er desværre ikke i stand i den nære fremtid til at give interview, fordi jeg er fuldt optaget af at svare på henvendelser fra medlemmer af Huset og Senatet, der spørger mig til råds om, hvordan de bedst kan fare frem«.

I en nylig kronik i Boston Globe argumenterer professor Tribe for at fjerne præsidenten, fordi han skulle udgøre en sikkerhedstrussel mod USA. Han mener, at der allerede findes flere eksempler på forseelser, som berettiger en rigsretssag.

’I sidste ende er det republikanerne, der skal fælde Trump. Det kræver jo, at der er nok republikanere, der er tynget af egen samvittighed eller frygter for deres politiske fremtid med Trump som fortsat præsident,’ siger Niels Bjerre Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, SDU.
Læs også

Der er ’landsforræderi’ for angiveligt at have koordineret frigivelsen af e-mails om Hillary Clintons kampagne med Rusland, tjenester udført for en udenlandsk magt (Rusland og Tyrkiet), fyringen af FBI-chef James Comey for at blokere efterforskningen af Trump-kampagnen samt diplomaters betaling for ophold på Trumps hoteller og golfklubber, der kan tolkes som bestikkelse af præsidenten.

Men professor Tribe – der kalder sig en progressiv demokrat – tager muligvis munden for fuld.

En anden kendt forfatningsekspert, Noah Feldman fra Harvards juridiske universitet, er enig i, at særanklager Mueller og kongresudvalgene har noget at gå efter. Men Feldman er ikke særlig optimistisk i forhold til, om beviser og indicier vil være tilstrækkelige til at rejse tiltale og dømme præsident Trump i en rigsretssag.

»Lige nu er den mest farbare vej at sigte Trump for at have obstrueret FBI’s efterforskning ved at afskedige Comey. Det giver indtryk af en bevidst tilsløring. Men vi ved fra Watergate, hvor svært det er at dokumentere uden direkte beviser,« siger professor Feldman.

Obamas vicejustitsminister taler

Vi mødes tilfældigvis på dagen, hvor den ældste årgang af jurastuderende på Harvard skal dimitteres. Studenterne er forsamlet under træerne i en park omgivet af jurafakultetets bygninger for at lytte til en række taler.

Æresgæsten er Sally Yates, der blev udpeget til vicejustitsminister af Obama i 2015. Hun blev fyret af Trump, da hun som fungerende justitsminister i slutningen af januar instruerede sine underordnede om, at præsidentens indrejseforbud var forfatningsstridigt.

Siden er det kommet frem, at Yates kort før afskedigelsen havde besøgt Trumps nyudnævnte juridiske rådgiver Donald McGahn i Det Hvide Hus om en presserende sag. FBI havde advaret Yates om, at sikkerhedsrådgiver Michael Flynn var sårbar overfor russisk afpresning, fordi han havde løjet til vicepræsident Mike Pence om indholdet af en samtale med den russiske ambassadør Sergej Kisljak.

Den besked følte Yates sig forpligtet til at videregive til præsidenten. Men sagen fik ingen umiddelbare følger for Flynn.

»McGahn burde straks have opfordret præsidenten til at fyre sin sikkerhedsrådgiver. Det ville alle tidligere juridiske rådgivere have gjort, men han underrettede tilsyneladende blot præsidenten om samtalen,« siger Noah Feldman.

Gennem professorens vindue kan man se Yates stå på talerstolen. Hun fortæller anekdoter om sin lange karriere i Justitsministeriet uden at nævne noget om den affære, der interesserer alle. Nogle mener, hun blev fyret for at have orienteret Trump om Flynns sårbare situation. Historien blev senere lækket til pressen. Yates har overfor CNN benægtet at være kilden.

Til bords med Putin

Medierne og demokratiske politikere har især interesseret sig for Michael Flynns mulige rolle som Trumps budbringer til russiske regeringsrepræsentanter. Det skyldes bl.a., at Flynn i 2015 blev betalt høje honorarer for at optræde på den statsejede russiske tv-kanal RT’s amerikanske station og holde en tale under RT’s jubilæumsfest i Moskva, hvor han sad til bords med Vladimir Putin.

Ifølge amerikansk lov må Flynn som tidligere general og chef for det amerikanske forsvars efterretningstjeneste, DIA, ikke arbejde for udenlandske stater. Han undlod herudover at give oplysninger om honorarerne, da han skulle søge om adgang til klassificerede dokumenter som national sikkerhedsrådgiver. Det er i sig selv strafbart.

Blå bog: Noah Feldman 

  • Noah Feldman er en af sin generations førende amerikanske jurister med speciale i forholdet mellem religion og politik i en retsstat. Hans grader fra Harvard og Oxford var i mellemøstlige studier og islamisk lov. Han dimitterede fra Yale University’s jurafakultet i 1997.
  • Feldman tjente som forfatningsrådgiver for den irakiske regering efter den amerikanske invasion i 2003 og har rådgivet regeringer i flere andre islamiske lande. Han har undervist i international ret på Harvard siden 2008.
  • Hans klumme i Bloomberg News udkommer jævnligt. I de sidste fire måneder har Feldman ofte skrevet om Trump-regeringens juridiske kvaler.

Fokus rettes især mod de 18 dage, der gik mellem Yates’ besøg i Det Hvide Hus og Trumps fyring af Flynn. Hvorfor beskyttede Trump sin sikkerhedsrådgiver vel vidende, at han var kompromitteret? Stikker der noget under?

Men det kan blive sin sag for særanklager Mueller og kongresudvalgene at afdække, hvad Trumps egentlige motiv kan have været til at beholde Flynn i stillingen, siger professor Feldman.

»Trump kan have haft mange legitime grunde til ikke at fyre Flynn. Han var én af Trumps få betroede rådgivere på det tidspunkt. Han kunne ikke umiddelbart finde en erstatning, osv.«

Eksemplet Watergate 

Rigsretssagen mod præsident Richard Nixon i 1972-73 i forbindelse med to lejesvendes indbrud i Det Demokratiske Partis landsudvalgs hovedkvarter i Watergate-bygningen i Washington tjener som den bedste illustration på, hvorfor det kan blive så svært at få Trump på krogen i den nærværende sag.

Noah Feldman fremhæver, at Watergate-sagen bestod af tre komponenter. Det første var indbruddet i Watergate-bygningen. Det andet var dækningen af sporene, altså en tilsløring. Det tredje var de bånd, som Nixon optog af samtaler i Det Ovale Kontor.

»Det var først, da alle disse komponenter blev lagt frem, at Nixon var fældet. Man vidste, der var en forbrydelse, nemlig indbruddet. Man vidste, der var en tilsløring, fordi Højesteret beordrede Nixon til at udlevere båndene, hvoraf det fremgik, at han var velvidende om indbruddet og søgte at skjule det.«

I affæren om Russia-gate mangler imidlertid to af de tre komponenter.

»Vi ved endnu ikke, om Trump har begået en forbrydelse. Måske, måske ikke. Er der en tilsløring? Det er der indicier på, især fyringen af FBI-chefen. Men det er også muligt, at Trump bare ville skaffe sig af med Comey, fordi han ikke kunne lide hans håndtering af FBI’s efterforskning. Hertil kan føjes, at det teknisk set ikke er en tilsløring, når der endnu ikke er en forbrydelse at dække over,« mener Feldman.

Information giver en udlægning af, hvordan en rigsretssag ville forløbe, hvis det skulle ende med sådan en for Præsident Trump.
Læs også

Den tredje komponent – bånd optaget af Trumps samtaler i Det Hvide Hus – findes så vidt vides ikke. Det til trods for, at præsidenten har antydet det i en af sine tweets om Comeys fyring.

»Af de tre nødvendige komponenter til at føre en rigsretssag har vi altså ikke to. Det eneste, vi har lige nu, er antydningen af en tilsløring, ikke mere,« påpeger Harvard-professoren.

Faktisk kan det ifølge Feldman blive svært at bevise Trumps skyld i tilfælde af, at han var orienteret om eller gav sine medarbejdere ordre til at koordinere den russiske efterretningstjenestes hacking af Det Demokratiske Partis e-mails.

»Comey har ikke beviserne. Måske nogle af Trumps medarbejdere kunne bevidne det. Men dertil er vi altså slet ikke kommet endnu,« siger Noah Feldman.

Muellers brede mandat

I den sammenhæng er særanklager Robert Muellers mandat fra Justitsministeriet ekstraordinært bredt. I ansættelsesbrevet udfattet af vicejustitsminister Rod Rosenstein bemyndiges Mueller til at efterforske og retsforfølge »alle sager, der affødes direkte af efterforskningen«.

»Det giver Mueller stor uafhængighed til at komme vidt omkring. Herudover er han udstyret med bemyndigelse til at bevilge straffrihed til mistænkte personer, hvis de til gengæld indvilger i at vidne mod f.eks. præsidenten,« understreger Feldman.

Det betyder helt konkret, at tre personer i FBI’s søgelys – tidligere kampagnechef Paul Manafort, udenrigspolitiske rådgiver Carter Page og den personlige rådgiver Roger Stone – i teorien kunne føle sig presset til at vidne mod Trump i en rigsretssag i Kongressen.

Men der er et meget stort spørgsmålstegn forbundet til denne hypotese.

»Hvis professionelle folk som Manafort og Stone virkelig har samabejdet med russerne, ville det være højst uprofessionelt af dem at orientere Trump om det. Jeg anser det for muligt, endda sandsynligt, at Trump ikke er blevet orienteret, hvis en forbrydelse fandt sted,« siger Feldman.

Tirsdag blev FBI-cheffen James Comey fyret, beslutningen for dette involverer Trump, en justitsminister og en tidligere sikkerhedsrådgiver
Læs også

Harvard-professorens formodninger vil blive afprøvet i den kommende tid. Først skal Robert Mueller hyre et hold af advokater og begynde at fokusere på FBI’s efterforskning. Det er sandsynligt, at han vil gå efter kampagnemedarbejderne først og se, hvad han kan få ud af dem i forhør.

Dernæst rejser spørgsmålet sig, hvorvidt der foreligger en forbrydelse, som involverer præsidenten. Det vil Mueller være i stand til at svare på, så snart han har taget Flynn, Manafort, Page og andre i ed og udfrittet dem.

Hvis Trump aner, at han er under mistanke, ligger det indenfor hans myndighed at give Mueller sparket. Det er præcist, hvad Nixon gjorde, da særanklager Archibald Cox kom for tæt på ham i 1973. Fyringen udløste den såkaldte ’Saturday Night Massacre’, hvor først justitsministeren og dernæst vicejustitsministeren foretrak at træde tilbage fremfor at effektuere ordren fra Det Hvide Hus.

Nixon overtalte derefter nummer tre i Justitsministeriet, Robert Bork, til at adlyde. De politiske skadevirkninger var katastrofale for Nixon. Ikke desto mindre tog det yderligere ni måneder, inden han frivilligt trådte tilbage for at undgå en rigsretssag.

Det er en udbredt opfattelse i Washington, at følgerne af en fyring af Robert Mueller ville være lige så ødelæggende for Trump. Men om dette er Noah Feldman dog ikke helt så sikker.

»Mange vil utvivlsomt tro, at en fyring af Mueller svarer til at begå politisk selvmord. Det var det i de gamle dage før Trump. I vore dage er det ikke nødvendigvis politisk selvmord, måske Trump slipper afsted med det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Det er frygtindgydende, så splittet det amerikanske samfund er blevet.

Hvis Jared Kushner virkelig har forsøgt at sætte en backchannel til russerne op, så skyldes det ikke mindst mistro til sikkerhedstjenesterne, som stadigvæk var under kontrol af demokraterne.

Jeg er betænkelig ved udnævnelsen en særanklager - Robert Mueller.

Det er et vældigt kontor at stable på benene, og Mueller skal passe gevaldigt på med bemandingen af kontoret - det må ikke blive 2. omgang af 8. november - og med administration af den enorme magt, der er tildelt hans embede.

Ken Starr er et forfærdeligt eksempel.
Han blev udnævnt til uafhængig særanklager for at efterforske Vince Fosters selvmord og Whitewater, og pludselig var han i gang med at efterforske Monica Lewinsky & Bill Clinton's affære.
Det endte med en Starr Report, som konkluderede, at Bill Clinton havde løjet under ed i forbindelse med en afhøring omkring hans affære med Monica Lewinsky.

Vi andre kan sagtens sige, at Ken Starr ikke skulle have forventet andet, når han spørger om noget, der ikke rager ham; men det er i sig selv en forbrydelse at lyve overfor særanklagerens kontor - og i øvrigt også FBI.

En siddende præsident kan alene dømmes ved en Rigsret - Impeachment - og ved Gud i Himlen, Repræsentanternes Hus rejste anklage mod Bill Clinton; en anklage som Senatet heldigvis afviste.

Man må håbe på, at Robert Mueller kan holde hovedet anderledes koldt.

PS. Det var 5 personer, som blev anholdt i demokraternes kontorer.
Howard Hunt & Gordon Liddy sad imens på Howard Johnson's motel sammen med
Alfred Baldwin.