Læsetid: 6 min.

’Russiagate’ – Sagen, der bliver ved med at plage Det Hvide Hus

Donald Trumps rådgiver og svigersøn, Jared Kushner, er under mistanke. Han bliver, ligesom en række andre af Trumps medarbejdere, beskyldt for at være involveret i den såkaldte ’Russiagate’. Men hvem er egentlig involveret? Information giver et overblik
Trump og Kushner i Det Hvide Hus i april. Nu har sagen kaldet Russiagate udviklet sig, så også præsidentens rådgiver – og svigersøn – er blandet ind i den.

Trump og Kushner i Det Hvide Hus i april. Nu har sagen kaldet Russiagate udviklet sig, så også præsidentens rådgiver – og svigersøn – er blandet ind i den.

Andrew Harnik

29. maj 2017

Anklagerne mod Donald Trump og hans stabs påståede forbindelser til Rusland har nået nye højder, efter at det er kommet frem, at Jared Kushner – der er den amerikanske præsidents rådgiver og svigersøn – i december angiveligt foreslog at etablere en hemmelig kommunikationskanal mellem Trumps stab og Kreml.

Kushner er den tredje af Trumps betroede medarbejdere, der kommer under mistanke for at være involveret i den såkaldte ’Russiagate’, der omhandler russiske hackeres indblanding i præsidentvalget i USA sidste år.

Vi beskriver her rækken af hovedpersoner i en sag, der har pint Det Hvide Hus siden valget – og hvor der igen og igen bliver føjet nye afsnit til fortællingen om Russiagate.

Jared Kushner, præsidentens svigersøn og rådgiver

Jared Kushner i midten ved siden af vicepræsident Mike Pence. 

Pablo Martinez Monsivais/AP
Natten til lørdag kom det frem, at Trumps svigersøn og politiske rådgiver, Jared Kushner, skulle have foreslået at etablere en hemmelig kommunikationsforbindelse mellem Det Hvide Hus og Kreml.  Det afslørede avisen The Washington Post med anonyme embedsmænd som kilder. Kushner skulle ifølge kilderne have drøftet forslaget med Ruslands ambassadør i USA, Sergej Kisljak, under tilblivelsen af USA’s overgangsregering i december 2016.

Kushner var allerede tidligere på ugen kommet på FBI’s radar i forbindelse med forbundspolitiets efterforskning af Trump-stabens russiske forbindelser.

Amerikanske efterretningstjenester, herunder CIA, har tidligere konkluderet, at Rusland har udført handlinger, der skulle hjælpe Trump til at vinde valget. Blandt andet da russiske hackere sikrede sig adgang til det demokratiske partis servere og Hillary Clintons kampagnechefs personlige e-mails.

Læs også

FBI efterforsker nu Kushner og resten af Trump-stabens medvirken til Ruslands hacks og dertilhørende indblanding i det amerikanske valg. Intet er dog afgjort. Det er heller ikke bekræftet, hvornår og hvor mange samtaler Kushner har holdt med Sergey Kislyak, og at de virkeligt skulle have drøftet en hemmelig kommunikationsforbindelse.

Det er dog hverken ulovligt eller unormalt at etablere hemmelige kommunikationskanaler mellem lande. Kushners forslag kom efter offentliggørelsen af Steele dokumentet (dokument, der hævder, at Kreml samarbejdede hemmeligt med Trumps stab under præsidentkampagnen, red.), hvorfor Trumps kampagne havde god grund til at formode, at de blev udspioneret af NSA, og at det kunne blive lækket af Obamas folk.

’I sidste ende er det republikanerne, der skal fælde Trump. Det kræver jo, at der er nok republikanere, der er tynget af egen samvittighed eller frygter for deres politiske fremtid med Trump som fortsat præsident,’ siger Niels Bjerre Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, SDU.
Læs også

Men indtil videre har anklagerne mod Kushner rejst flere spørgsmål end svar, siger Ellen Nakashima, der er national sikkerhedsreporter for The Washington Post: Foregik mødet overhovedet? Hvad ville Kushner bruge en hemmelig kommunikationsforbindelse til? Hvorfor skulle det foregå på den russiske ambassade i Washington?

Donald Trump, USA’s præsident

Donald J. Trump.

Angelo Carconi

Trump er selv under anklage for at have haft for tætte forbindelser til Rusland både før og efter præsidentvalget sidste år. Og efter at Trumps nære politiske rådgiver og svigersøn, Kushner, nu også er anklaget for at have forbindelser til Rusland, ser det endnu mere skidt ud for præsidenten.

Anklagerne mod Kushner påvirker Trump, da flere nu stiller spørgsmål ved, om præsidenten var vidende om planerne om at oprette en kommunikationskanal mellem Trumps stab og Kreml.

Trump har også haft tætte forbindelser til andre anklagede parter i den såkaldte ’Russiagate’. Blandt andet Trumps første nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, der også har haft samtaler med den russiske ambassadør – samtaler, som Flynn sidenhen har refereret forkert. USA’s justitsminister, Jeff Sessions, er også indblandet i ’Russiagate’, da han også har holdt møder med ambassadøren.

Trods anklagerne har præsidenten ikke taget afstand til hverken Flynn eller Sessions, hvilket andre præsidenter formentlig ville gøre. Derfor er det også tvivlsomt, om Trump vil omgå Kushner, vurderer netmediet Politico.

Ved Informations deadline havde Trump endnu ikke udtalt sig om anklagerne mod sin politiske rådgiver.

I december kommenterede Trump på beskyldningerne om Rusland-forbindelserne – som sædvanligt på Twitter:

»Can you imagine if the election results were the opposite and WE tried to play the Russia/CIA card. It would be called conspiracy theory!«

Michael Flynn, tidligere national sikkerhedsrådgiver

Michael Flynn. 

Olivier Douliery
Ifølge The Washington Post var Kushner i selskab med Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn under møderne med den russiske ambassadør, Sergej Kisljak.

For Flynn skulle formålet med kommunikationslinjen være at få mulighed for at kommunikere med sin russiske modpart om krigen mod Syrien, skriver The New York Times.

Mens Trump og Kushner potentielt kan undskylde sig med, at de er uerfarne på deres respektive poster, så er det svært at forstå, at Flynn, som en tidligere garvet efterretningsofficer, ikke gennemskuede det problematiske i møderne.

Michael Flynn nåede kun at være Trumps nationale sikkerhedsrådgiver i sølle 24 dage, før han ramte jorden i en sky af telefonaflytninger, løgn og russiske forbindelser.
Læs også

Flynn skulle angiveligt være involveret i den nye sag om Kushner og den hemmelig kommunikationsforbindelse, men det er ikke den eneste anklage, den tidligere sikkerhedsrådgiver har hængende over hovedet.

Michael Flynn var Trumps sikkerhedsrådgiver indtil februar i år. Her blev han tvunget til at træde tilbage, efter at det kom frem, at han havde løjet over for vicepræsident Mike Pence om sin samtale med Sergej Kisljak den dag, hvor Obama-regeringen udviste 35 russiske diplomater som straf for Ruslands angivelige indblanding i præsidentvalget. Det skrev Information tidligere i år, efter at Trump fyrede FBI-chef James Comey.

I sit opsigelsesbrev skrev Flynn:

»Jeg gav forkerte informationer til vicepræsidenten om mine telefonopkald med den russiske ambassadør.«

»Jeg har undskyldt til præsidenten og vicepræsidenten, og de har accepteret min undskyldning.«

Sergej Kisljak, Ruslands ambassadør i Washington

Sergej Kisljak.

Cliff Owen

Endnu en gang er det ambassadør Sergej Kisljak, Vladimir Putins mand i Washington, der er omdrejningspunktet i nye anklager om Trump-stabens forbindelser til Rusland før og efter præsidentvalget.

Ifølge The Washington Post rapporterede Sergej Kisljak til Kreml, at Kushner i begyndelsen af december 2016 foreslog at bruge den russiske ambassade til kommunikation mellem USA og Kreml. Kisljak blev tilsyneladende overrasket over forslaget om at bruge russisk kommunikationsudstyr ved ambassaden, fordi forslaget ville have medført sikkerhedsrisici for både Kreml og Trumps stab.

Det er påfaldende, at de tætte kontakter mellem Trumps stab og Kreml i vidt omfang synes at berøre Kisljak. Kushner er den tredje person efter Flynn og Sessions, der afsløres i at have haft møder med Kisljak, som de efterfølgende har søgt at mørklægge.

Information beskrev i marts, hvordan Kisljak – med stort held – strategisk har søgt at knytte kontakter til enkeltpersoner, som den russiske regering har ment kunne være vigtige allierede i en ny amerikansk regering.

James Comey, tidligere FBI-chef

James Comey.

Samuel Corum / Anadolu
Det var James Comey, tidligere FBI-chef, der ledte efterforskningen af Trump-stabens mulige forbindelser til Rusland.

Comey blev i midten af marts fyret af Trump. Den officielle begrundelse til fyringen var, at Comey var upræcis, da han aflagde forklaring om efterforskningen af Hillary Clintons e-mails.

Flere mener dog, at fyringen skyldes, at Trump ville spænde ben for FBI’s igangværende efterforskning af Trump-lejrens forbindelser til Kreml.

Det har været endnu en  dramatisk uge i amerikansk politik med memoer, Mossad og forvirring om ’what the hell is going on’. Er Trump på samme vej som Nixon, eller er sagen om Comey og russerne bare en storm i et glas vand? Bliv klogere på sagen her
Læs også

Fordi Comey var FBI-chef under undersøgelsen af Clintons e-mails, mener flere, at Comeys forseelser påvirkede udfaldet af præsidentvalget. Flere, herunder Clinton, anser ’e-mail-gaten’ som udslagsgivende for, at Trump vandt præsidentvalget. Derfor stod mange undrende tilbage, efter at Trump havde fyret Comey.

I alle tilfælde har forholdet mellem Comey og Trump været omskifteligt. Da Comey afviste, at der er dokumentation for, at Obama har aflyttet Trump under valgkampen, så præsidenten sig også sur på den tidligere FBI-chef.

Jeff Sessions, USA’s justitsminister

Jeff Sessions. 

Frank Franklin I/AP

Jeff Sessions, USA’s justitsminister, var den anden person, efter Flynn og før Kushner, der blev afsløret i at have holdt møder med Sergej Kisljak. Møder, som de efterfølgende har forsøgt at skjule.

Tidligere i år kom det frem, at Sessions mødte Kisljak to gange under valgkampen. Han har forsvaret møderne med, at han som senator ofte mødte ambassadører. Men efter nedkølingen af USA’s forhold til Rusland i 2014 har Kisljak været en sjælden gæst i Senatet. Det skrev Information midt i marts.

Demonstranter foran det amerikanske Justitsministerium kræver, at Jeff Sessions går af.
Læs også

Ligesom Kushner informerede Sessions ikke om, at han havde holdt møder med Kisljak, da han udfyldte den formular, som skulle give ham en sikkerhedsgodkendelse og dermed adgang til landets øverste hemmeligheder. Det skriver CNN og The New York Times.

For under en måned siden var Sessions i vælten, da det kom frem, at han anbefalede Trump af fyre FBI-chef James Comey med argumentet:

»Comey har fejlbehandlet efterforskningen af Hillary Clintons e-mails.«

Et argument, som synes at dække over, at Comey efterforskede de påståede forbindelser mellem Trumps stab, herunder Sessions, og Kreml.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

It's not the crime, it's the cover up. .
I tilfælde af at alle møderne med Kislyak var helt legitime, kan det jo undre at man er gået så langt for at skjule at de overhovedet fandt sted.

Henrik holm hansen, Marianne Rasmussen og Kaj Julin anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Mht artiklen i Berlingske er det værd at hæfte sig ved hvem der har skrevet den. Just sayin'...

Per Torbensen, Arne Lund, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Fint nok. Så mangler bare overblik over, hvad præsident Trump og hans medarbejdere faktisk er mistænkt for og hvor mange, der læste de lækkede emails og påståede falske nyheder.

Jeg har forstået, præsident Trump og hans medarbejdere er mistænkte for kontakt med Rusland, men ikke, hvorfor de kontakter er mistænkelige. Jeg mangler også dokumentation for, at de nyheder og emails, som Rusland anklages for offentliggørelse af, påvirkede præsidentvalget.

Generelt føler jeg, pressens kildebeskyttelse er blevet et alvorligt demokratisk problem.

Berlingske kilde er dette universitet Harvard Shorenstein Center on Media, Politics and Policy, hvorom de på Wiki hedder:

- This article may rely excessively on sources too closely associated with the subject, potentially preventing the article from being verifiable and neutral. (March 2014)

This article contains content that is written like an advertisement. (March 2014)

Niels Duus Nielsen

Det er faktisk rigtigt, at medierne er gået amok i anti-Trumpisme, også selv om det er Bent Blüdnikow, der skriver det. Trump er en nar, bevares, men kritikken går helt over gevind, især fordi forbindelserne til Rusland sagtens kunne udvikle sig til en generel afspænding mellem de to oligarkstater. Men i politik gælder jo alle kneb, så op i r*ven med verdensfreden.

Jeg ville ønske de danske medier gik amok i anti-Løkkeisme.

Anders Graae, Eva Schwanenflügel og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvis ikke Inf. evner større at udvise større sporglig fantasi og variation - hvem så?
Det er røvtrættende hver gang, der er en politisk krise eller ditto skandale, så hægtes der pr. automatik "gate" på den. Her Russiagate. Hvad med Flynngate, Kushnergate, Trumpgate, Comeygate, Sessionsgate, Conwaygate, Spicergate osv. osv.
Forny jer dog! For satan!