Læsetid 5 min.

Hvad sker der, hvis Donald Trump bliver stillet for en rigsret?

Den seneste nyhedsstorm om Trump, Comey og Rusland har genoplivet rygterne om en forestående rigsretssag. Her er en skitse over, hvordan et sådant forløb kunne tage sig ud
Information giver en udlægning af, hvordan en rigsretssag ville forløbe, hvis det skulle ende med sådan en for Præsident Trump.

Information giver en udlægning af, hvordan en rigsretssag ville forløbe, hvis det skulle ende med sådan en for Præsident Trump.

Pool / Abaca
Ritzau Foto
18. maj 2017

Hvem har tidligere været stillet for en rigsret?

To præsidenter, Bill Clinton (1998) og Andrew Johnson (1868). Richard Nixon blev også indklaget for en rigsret af en Kongreskomité, men han trak sig fra embedet, før Repræsentanternes Hus kunne nå at stemme om sagen.

At blive indklaget for rigsretten betyder ikke automatisk, at man mister embedet. Ifølge forfatningen kan en rigsretssag sættes i værk, hvis et flertal i Repræsentanternes Hus godkender de anklager, som en Kongreskomité har udarbejdet.

Derpå ryger anklagerne videre til Senatet, hvor to tredjedele skal stemme for, førend præsidenten kan dømmes, og først derpå vil han blive fjernet fra embedet. Både Johnson og Clinton blev frikendt af Senatet og kunne dermed blive i embedet.

Hvad kan en præsident indklages for?

»Forræderi, bestikkelse eller andre større forbrydelser og forseelser«, står der i forfatningen. Hvad det så nærmere betyder, er der naturligvis ikke enighed om.

Johnson blev anklaget for lovbrud, da han fjernede krigsministeren, hvilket – i kølvandet på borgerkrigen – ikke var en beslutning, præsidenten kunne tage.

Clinton blev anklaget for obstruktion af justice og for mened, da han angiveligt løj under ed over for en føderal jury angående sin affære med Monica Lewinsky.

Hvis Nixon ikke havde trukket sig, kunne han være blevet dømt af Senatet for en af tre ting: obstruktion af en politimæssig efterforskning, magtmisbrug eller manglende respekt for stævninger.

Bill Clinton blev i sin tid anklaget for obstruktion af justice og for mened, da han angiveligt løj under ed over for en føderal jury angående sin affære med Monica Lewinsky.

Susan Walsh
Ritzau Foto

Kan en præsident fjernes på andre måder end gennem rigsretssag?

Teoretisk set, ja, ifølge den 25. forfatningsændring, der blev godkendt i 1967 for at klargøre spørgsmål om embedsovertagelse, der blev aktuelle med drabet på John F. Kennedy.

En præsident kan give magten fra sig med henvisning til sine manglende evner, ligesom magten kan tages fra en præsident på grund af samme.

Sidstnævnte kan gennemføres, hvis vicepræsidenten og et flertal af de 15 højeste kabinetsmedlemmer vurderer, at præsidenten er »ude af stand til at forvalte magten og forpligtelserne, der følger med embedet«.

Denne vurdering skal de indgive skriftligt til formanden for Repræsentanternes Hus (p.t. Paul Ryan) og Senatets president pro tempore (p.t. den republikanske senator fra Utah, Orrin Hatch) og dermed ville vicepræsidenten overtage embedet.

Præsidenten kan udfordre beslutningen, og i så fald skal to tredjedele af begge Kongressens kamre forhindre præsidenten i at tage magten tilbage. Det er usandsynligt, at Trump stiltiende ville acceptere, hvis vicepræsident Mike Pence og kabinettet rottede sig sammen mod ham.

Hvor lang tid tager en rigsretssag?

Det er svært at sige, fordi der er så få fortilfælde. Clintons tog omtrent tre måneder, men den havde også været under forberedelse længe. 

Hvem ønsker Trump stillet for en rigsret?

For det første 46 procent af USA’s borgere ifølge en meningsmåling fra februar. Den offentlige mening betyder noget, fordi Kongresmedlemmer har det med at lade deres principper være afhængige af vælgerstemningen.

Det er også værd at bemærke, at mens Nixon var i fare for en rigsretssag under et demokratisk flertal i Kongressen, blev Clinton indklaget under et republikansk flertal i Kongressen. Hvis Trump skal indklages, skal medlemmer af hans eget parti vende sig imod ham.

Det vil de næppe gøre – bortset fra, at udsigten til at få den mere forudsigeligt traditionelle konservative Pence ind på præsidentposten kan virke tillokkende på nogle.

Hvad kan Trump indklages for?

Bonifaz fra gruppen Impeach Trump Now mener, at Trumps økonomiske interesser i sig selv bør være nok. Efterforskningen af forbindelserne til Rusland kan også give materiale til en illoyalitetsanklage.

Hvis Trump bliver indkaldt til at vidne om nogle af disse spørgsmål, kunne det afstedkomme menedsanklager i stil med dem, Clinton blev stillet over for. Magtmisbrug og obstruktion af politimæssig efterforskning kunne også være på paletten.

Hvad skal der til, for at republikanerne handler?

Republikanerne havde lovet at indklage Hillary Clinton i det øjeblik, hun indtog embedet. De havde dog næppe kalkuleret med, at demokraterne ganske vist er i mindretal, men dog sidder på mere end en tredjedel af Senatet. Formentlig vil de republikanske kongresmedlemmer først og fremmest følge folkestemningen.

Vil Trump trække sig, før han bliver indklaget, ligesom Nixon?

Hvis Trump føler sig sikker på, at Pence – der i tilfælde af en magtovertagelse vil kunne benåde Trump – vil lade ham slippe af krogen igen, så vil han muligvis foretrække at gå selv.

Kan han nægte at bidrage til processen?

Trump har adskillige gange vist vilje til at blande sig eller nægte at følge spillereglerne, og det er ikke umuligt at forestille sig, at han vil gøre det samme i en rigsretssag. I det tilfælde bliver det afgørende spørgsmål: Hvem kontrollerer militæret?

Vil Pence ryge med i faldet?

Næppe. Hvis der virkelig bliver stablet en rigsretssag på benene, vil det formentlig bunde i et republikansk ønske om at få Pence ind på præsidentposten i stedet.

Er alt dette reelt blot en fantasi skabt af liberale og konservative puritanere, som ikke kan acceptere, at Trump vandt?

Formentlig er det mere end det. Blandt andet fordi Trumps popularitet er historisk lav, ifølge den seneste meningsmåling er opbakningen på 38 procent, hvilket er 20 procentpoint under det historiske gennemsnit for en præsidents første periode.

Samtidig forekommer det, som om Trump konstant flyver for tæt på solen og konstant nægter at spille efter reglerne – både under kampagnen og nu. Det sætter ham i højrisikozonen.

Dertil kommer, at han helt reelt er en outsider i Washington, hvilket også gør ham sårbar over for bureaukratiske intriger.

På den anden side har valget af Trump ramt den progressive psyke ekstremt hårdt. Oppositionens ageren under de otte år med Obama fik kritikere til at tale om, at republikanernes indædte modstand var så retningsløs, at man måtte tale om et decideret Obama-sindsforvirringssyndrom.

Lider de progressive og de konservative puritanere nu af et Trump-sindsforvirringssyndrom? Måske. 

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen. Julia Carrie Wong har bidraget til artiklen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Arne Lund

Temmelig trettende hver gang der er en politisk skandale et eller andet sted på kloden, så hæfter der altid klicheen "gate" på den. Temmelig fantasiløst. Nå journalister er som bekendt dovne , det må vel være forklaringen?

Christian Larsen, Hans Aagaard og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar