Læsetid: 5 min.

Strategisk valginitiativ skal forpurre konservativ storsejr

Først slæbte hun den britiske regering i retten, vandt og tvang dem dermed til at inddrage parlamentet i Brexit-processen. Nu starter Gina Miller en ambitiøs kampagne, der gennem strategisk koordinering af de progressive vælgere skal forpurre Theresa Mays drøm om et kæmpemandat
For at forhindre stemmespild blandt oppositionspartierne ved det britiske parlamentsvalg, er Gina Miller gået i spidsen for et initiativ, der ved hjælp af koordination skal optimere anti-Brexit-kandidaternes vinderchancer. Inspirationen har hun hentet i Canada, hvor de progressive partier i 2015 blev enige om at støtte én kandidat i hver landdistrikt imod de konservative.

For at forhindre stemmespild blandt oppositionspartierne ved det britiske parlamentsvalg, er Gina Miller gået i spidsen for et initiativ, der ved hjælp af koordination skal optimere anti-Brexit-kandidaternes vinderchancer. Inspirationen har hun hentet i Canada, hvor de progressive partier i 2015 blev enige om at støtte én kandidat i hver landdistrikt imod de konservative.

Kirsty Wigglesworth

23. maj 2017

Der står allerede 1-0 til anti-Brexit-aktivisten Gina Miller, efter at hun fik rettens ord for, at det var forfatningsstridigt, da Theresa Mays regering agtede at aktivere forhandlingerne om Brexit med EU uden om parlamentet.

Nu har Miller igen kridtet banen op til en direkte konfrontation med Theresa Mays konservative parti, der står til storsejr ved parlamentsvalget den 8. juni.

Men ikke hvis det står til Gina Miller, der blev dybt bekymret på vegne af landets demokrati, da premierministeren begrundede valgudskrivelsen med, at Westminster »er splittet«, og desuden beskyldte oppositionspartierne for at »bringe det arbejde, vi gør for at forberede Brexit, i fare« med deres modstand.

»Det er ikke meningen, at Westminster skal være et ekkorum. Det er meningen, at der skal være forskellige stemmer og rationel debat, så ideen om, at du kan kvæle den debat, er skræmmende,« siger hun over en halv croissant og en kop morgenkaffe i det centrale London.

»Der foregår et forsøg på at slå ned på dem, der er af en anden mening, også internt i Downing Street, hvor alle, der siger noget negativt om Brexit, bliver ignoreret eller kørt ud på et sidespor. Det er en ufattelig måde at regere landet på.«

Læs også

Det er særligt udsigten til den ’hårde Brexit’, Theresa May lægger op til, som Gina Miller frygter, for med et flertal på måske 100 frem for de nuværende 12, vil der ikke være nogen grund til at lytte til de partier, der ønsker at moderere forhandlingsoplægget.

Derfor følte Miller, at hun måtte gøre noget for at forhindre, at May »får frie hænder de næste fem år«.

»Jeg tænkte: ’Hvad er muligt, hvad er praktisk, hvad kan vi gøre?’. Hun vil vinde valget, for vi har en svag opposition, så den eneste udvej er at begrænse hendes flertal,« fortæller den 52-årige forretningskvinde, hvis kampagne ’Best for Britain’ har lanceret et såkaldt ’Strategic Voting Initiativ’ efter canadisk forbillede.

I Canada blev fem millioner progressive stemmer spildt i 2011-valget, fordi de blev splittet mellem tre partier, med det resultat at de konservative vandt. Initiativtager Hisham Abdel-Rahman udviklede derfor et system, hvor de progressive partier i 2015 blev enige om at støtte én kandidat i hvert landdistrikt imod de konservative, hvilket iagttagere mener var medvirkende til, at den liberale Justin Trudeau vandt.

Gina Miller agter – med Abdel-Rahmans hjælp – at forsøge at gentage successen ved det britiske valg ved gennem koordination at optimere anti-Brexit-kandidaternes vinderchancer.

»Vi vil ikke støtte partierne direkte, men bakker op om individuelle kandidater, som afgiver et løfte om, at de vil støtte en meningsfuld afstemning om den endelige Brexit-aftale. Det handler ikke længere om ’Remain’ – det er gårsdagens budskab,« forklarer hun og siger, at de vil støtte op mod 100 kandidater fra alle partier, så længe de har en reel chance for at vinde og har »rygrad«.

Finansmarkederne steg markant, da den britiske premierminister udskrev valg. Det skyldtes en forventning om et blødere Brexit, hvis hun får et stærkere mandat. Men det er stadig uklart, hvad hun vil bruge et styrket flertal til, påpeger iagttagere, og lige nu tyder ikke meget på en blød landing
Læs også

»Jeg investerede så meget tid og penge på retssagen (om parlamentets ret til at stemme om Artikel 50, red.), og så godkendte partierne det bare uden videre,« siger aktivisten, der i dag venter på nyt om endnu en retssag imod en af de mange personer, der efterfølgende sendte hende hadefulde – ofte racistiske – breve og trusler.  

Denne gang er det en adelsmand, der bl.a. forsøger at forsvare, at han beskrev den Guyana-fødte Miller som ’abe’ i en Twitter-post.

Gina Miller – der er under politibeskyttelse – er skuffet over, at særligt hendes eget parti Labour stemte for Artikel 50 uden at få noget som helst igen, men tror dog, at det strategiske valginitiativ vil betyde, at de parlamentarikere, der bliver valgt med ’Best for Britains’ hjælp, vil »føle sig bemyndigede og føle, at de har et mandat for det, de står for« i forhold til Brexit.

Ikke alene

Gina Miller er langt fra alene om at forsøge at koordinere anti-Brexit-vælgerne. Lister sendt ud fra tværpolitiske pressionsgrupper som Open Britian og den pro-europæiske avis The New European gør det let for vælgerne at finde ud af, hvordan de skal stemme i netop deres valgkreds, hvis de ønsker en pro-europæisk kandidat.

Der er også tegn på, at centrum-venstre-partierne denne gang er mere villige til at indgå en såkaldt ’progressiv alliance’. Ifølge medierapporter er der diskussioner i gang mellem Labour, Liberaldemokraterne og De Grønne om et samarbejde i omkring 25 valgkredse.

De Grønne har allerede sagt, at de ikke vil opstille i en række valgkredse, hvor de øvrige progressive partier har en chance for at slå De Konservative, og Liberaldemokraterne har indtil videre sagt, at de ikke vil opstille en kandidat i Brighton Pavilion, hvor De Grønnes forkvinde Caroline Lucas opstiller.

Modstanden er langt større i Labour, men lokalt er der tegn på, at Labour-aktivister bakker op om andre partiers kandidater, hvis de har en bedre chance for at vinde. Det var med Labour-vælgeres hjælp, at den liberale kandidat i december sejrede i et suppleringsvalg i Richmond, London, over Brexit-tilhængeren Zac Goldsmith.

Imidlertid har tidligere forsøg på taktisk stemmekoordinering ikke været en succes i landet. Miller mener dog, at de canadiske erfaringer kan vise sig en stor hjælp. Især ønsker hun at kopiere kampagnens fokus på at få de unge til at stemme – og stemme taktisk.

Der er ingen tvivl om, at Brexit-afstemningen i høj grad handlede om immigration, hvorfor Theresa Mays regering har valgt at prioritere afslutningen af den fri bevægelighed fra Europa over adgangen til det indre marked. En beslutning som Tony Blair er dybt uenig i. ’Der er ikke nogen beviser for, at vi ikke har behov for disse mennesker,’ påpeger den tidligere premierminister.
Læs også

»Vi målretter vores kampagne mod unge fra 16 år, hvor andre går efter de 18-24-årige, men forskning viser, at teenagere faktisk er den største indflydelse på deres forældre,« siger hun og tilføjer, at det ikke så meget er økonomisk støtte til kandidaterne, der er brug for.

»Det, der virkelig kan gøre en forskel, er at have folk på jorden; lokale ikkepolitikere, der forstår området og de lokale beboere. De kan ændre holdninger; ikke politikerne fra Westminster,« siger Miller.

En succesfuld kampagne vil ikke i denne omgang være en sejr til de progressive partier, men at begrænse Theresa Mays sejr til et flertal på omkring 30 mandater.

»20 ville være endnu bedre, men hvis vi kan få hendes flertal ned på 30, vil der være håb, for så vil der være nok parlamentarikere fra forskellige partier, som vil stille kritiske spørgsmål,« siger hun.

Nyt parti?

I bund og grund er det en ny bevægelse, Gina Miller forsøger at skabe hen over midten af britisk politik, og der er dem, der sammenligner hendes projekt med Emmanuel Macrons succesfulde ’En Marche’-bevægelse i Frankrig.

Selv siger hun, at »det, der sker i Frankrig, er et eksempel fra det virkelige liv, lige som den canadiske historie er, og det hjælper os«.

Når valget i juni er overstået, forudser hun desuden »en masse granskning af, hvad det her vil betyde for Storbritannien«.

»Hvis Labour ikke længere er et relevant oppositionsparti, vil der være behov for, at andre udfylder den position på midten. Det er min mavefornemmelse, at der bliver behov for et nyt parti,« siger Miller, som agter at melde sig ud af Labour, fordi hun har »mistet troen på partiet«.

Så pønser hun mon på at blive partistifter og måske endda partileder?

»Det, jeg siger, er: Ikke nu, men det betyder ikke aldrig,« siger hun med et smil, inden hun må videre i dagens program.

Næste punkt: Møde med canadiske Hisham Abdel-Rahman.

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu