Læsetid: 4 min.

To lejre flår Trump i hver deres klimaretning

Donald Trump kvier sig ved at træffe afgørelsen om USA’s fremtid i Paris-aftalen. Det har udviklet sig til et drama med diverse karakterer i Det Hvide Hus. I går syntes den ideologiske fløj at have overbevist præsidenten, men så gik pragmatikerne i modoffensiven ...
Donald Trump kvier sig ved at træffe afgørelsen om USA’s fremtid i Paris-aftalen. Det har udviklet sig til et drama med diverse karakterer i Det Hvide Hus. I går syntes den ideologiske fløj at have overbevist præsidenten, men så gik pragmatikerne i modoffensiven ...

Evan Vucci

1. juni 2017

Sjældent har splittelsen i en amerikansk regering om et så alvorligt emne været så synlig og så dramatisk og præsidentens beslutning så uforudsigelig som den efterhånden langvarige dyst mellem modstandere og tilhængere af USA’s fortsatte tilslutning til den internationale klimaftale indgået i Paris i 2015.

I den sidste måneds tid har folk omkring præsident Donald Trump gang på gang ladet sive til pressen, at hans beslutning var lige oppe over.

Det skete også i går, da først websitet Axios og senere Politico.com og til sidst flere aviser og tv-stationer citerede kilder i den amerikanske regering for at sige, at nu havde Trump endelig besluttet sig: Han vil melde USA ud af aftalen.

Men det alarmerede tilsyneladende tilhængere af at blive blandt hans ministre og rådgivere. De satte straks en modoffensiv i gang, der skal have overbevist den nu ubeslutsomme præsident om endnu en gang at udsætte den endelige afgørelse med nogle dage.

Internationale forhandlere, bl.a. FN’s klimachef Christiana Figueres, og FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon, fejrer vedtagelsen af Paris-aftalen med Frankrigs daværende præsident, Francois Hollande. Den proces, Paris-mødet satte i gang, vil ifølge Connie Hedegaard ikke standse, selvom USA trækker sig fra aftalen.
Læs også

Episoden minder til en vis grad om situationen nogle få dage, før Trump skulle starte sin første udlandsrejse for to uger siden. Her blev et møde mellem hans hovedrådgivere i Det Hvide Hus aflyst i sidste øjeblik. Årsagen skal have været, at afstanden mellem de to fraktioner stadig var afgrundsdyb.

Men denne gang ser Trump ud til at være tættere end nogensinde på en beslutning.

Rå magtkamp

Kampen om præsidentens gunst har været rå og intens og endda involveret hans egen familie.

Datteren Ivanka og svigersønnen Jared Kushner – begge formelle rådgivere med kontorer i Det Hvis Hus’ vestfløj – har efter alt at dømme lagt pres på Trump ved at arrangere samtaler med industrikaptajner, der slår til lyd for at blive i Paris-aftalen.

Det gælder både ledere fra olie- og naturgasbranchen, såvel som selskaber involveret i vedvarende energi.

Den nationalkonservative bannerfører Steve Bannon har sammen med sin følgesvend Steve Miller presset Trump til at overholde sit valgløfte til vælgere i delstater, hvis energiforbrug og beskæftigelse er afhængig af kulkraft. Det gælder svingstater som Ohio og Pennsylvania.

Scott Pruitt, chef for miljøagenturet EPA, mener, at USA har juridiske forpligtelser til at opfylde det af Obama satte reduktionsmål og derfor er tvunget til at trække sig ud af aftalen, hvis Trump vil have frihed til at føre sin egen fossil-orienteret energipolitik.

Men Pruitt og energiminister Rick Perry er i mindretal i regeringskabinettet.

Udenrigsminister Rex Tillerson, tidligere koncernchef i olie- og naturgasselskabet ExxonMobil, har søgt at overbevise Trump om, at USA kan drage store økonomiske fordele af at bevare sin plads ved bordet under de årligt tilbagevende drøftelser medlemslandene imellem om opfyldelse af de nationale reduktionsmål.

Det synspunkt blev understreget i et brev sendt af ExxonMobil til Det Hvide Hus i sidste uge og nævnt af Financial Times.

Demonstranter foran Det Hvide Hus efter Trumps klimadekret.
Læs også

Heri fremfører den amerikanske koncern, at USA inden for Paris-aftalens rammer vil kunne sælge store mængder naturgas til Kina og Indien, hvis energisektorer er dybt afhængige af kulkraft. Kul er en større byrde for klodens klima end naturgas.

Også forsvarsminister James Mattis skal have ladet præsidenten vide, at USA er bedst tjent med at blive.

Forsvaret er den absolut største bidragsyder til drivhuseffekten inden for forbundsstaten og har i en årrække indført energibesparende initiativer og forberedt omstillingen til vedvarende energikilder.

Økonomiske argumenter

Selv det konservative republikanske kongresmedlem Kevin Cramer fra delstaten North Dakota – hvis økonomi boomer i forbindelse med udvindelse af skiferolie og skifergas – har i et brev opfordret Trump til at holde på hestene.

Cramers argument er ligesom ExxonMobils af økonomisk pragmatisk karakter. Han peger på, at USA indenfor Paris-aftalens rammer vil kunne samarbejde med Kina om at udvikle teknologi, der udskiller CO2 fra kul. Det vil angiveligt redde den amerikanske kulsektor fra udslettelse.

Trumps indflydelsesrige økonomiske rådgiver Gary Cohn, tidligere chef for investeringsbanken Goldman Sachs, skal endvidere have peget på sol- og vindkrafts og atomenergis betydning for bevarelsen af USA’s internationale konkurrenceevne.

Men det kan meget vel blive sådan, at præsident Trump – der har kaldt menneskeskabte klimaforandringer for en »røverhistorie« – ignorerer disse argumenter til fordel for sit valgløfte til vælgere i kulstater om at forlade Paris-aftalen.

Donald Trump har lagt op til at beskære det amerikansk miljøagentur, EPA’s, budget drastisk og fjerne barrierer for udvinding af fossil energi. Men han får næppe sine forslag igennem uden sværdslag. Her er det veteraner ved olierørledningen i Dakota, hvor demonstranter i månedsvis blokerede for opførelsen af rørledningen.
Læs også

Det er også den vej, langt størsteparten af de republikanske lovgivere i Kongressen mener, han bør tage.

I Trumps parti er det stadig en udbredt opfattelse, at klimaforandringer skal sættes i forbindelse med en naturligt forekommende opvarmning og nedkøling af kloden over millioner af år. Men republikanske vælgeres holdning afhænger af, hvor de bor, og hvad de oplever i deres verden.

For nylig fortalte en ældre vagt på et naturreservat i østkyststaten Massachusetts Informations korrespondent, at Atlanterhavet støt og roligt æder sig ind på reservatets strandklitter.

»Jeg har set det ske gennem 30 år. Tidevandet stiger og stiger. Vejene til stranden bliver hyppigere oversvømmet,« sagde vagten.

Adspurgt hvad det mon kan skyldes, svarede han i en sarkastisk tone: »Ved du ikke, at vores præsident mener, at klimaforandringer er en røverhistorie? Så må det jo være sandt, ikke?«

Han havde ikke stemt på Trump, selv om han er registreret som republikaner i Massachusetts.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu