Læsetid: 4 min.

To procent af BNP er en misvisende målestok for et NATO-medlems indsats

Flere amerikanske forsvarseksperter påpeger, at størrelsen af et forsvarsbudget ikke nødvendigvis afspejler de mest effektive investeringer i militær kapacitet og udstyr. USA bruger flest penge på sit forsvar, fordi det skal bevare en global militær dominans. NATO-landenes forsvar bruger mindre på et regionalt forsvar
Flere amerikanske forsvarseksperter påpeger, at størrelsen af et forsvarsbudget ikke nødvendigvis afspejler de mest effektive investeringer i militær kapacitet og udstyr. USA bruger flest penge på sit forsvar, fordi det skal bevare en global militær dominans. NATO-landenes forsvar bruger mindre på et regionalt forsvar

Javier Cebollada

24. maj 2017

Når de europæiske NATO-lande én for én afgiver løfte på topmøde torsdag i det nye NATO-palæ i Bruxelles om at øge deres forsvarsbudgetter til 2 pct. af deres bruttonationalprodukt inden for de næste ti år, vil det lyde som musik i ørerne på Donald Trump.

Det er en eksercits, som andre præsidenter har oplevet. Den gentages på NATO’s topmøder hvert andet år siden 1980’erne, fortæller Stanley Sloan. Han arbejdede som NATO-ekspert for CIA og Kongressens forskningskontor fra slutningen af 1970’erne til 1990’erne.

»Den mærkbare forskel mellem Trump og tidligere præsidenter er hans barske retorik. Før i tiden var det sådan, at Kongressen stillede krav til de europæiske NATO-partnere om at bruge mere på deres forsvar, mens præsidenten var tilbageholdende. Nu er det omvendt. Kongressen holder sig tilbage og forsvarer den transatlantiske alliance, mens Trump farer frem.«

På torsdagens NATO-topmøde går alt ud på at bevise over for den amerikanske præsident, at alliancen stadig er vigtig for USA, understreger flere sikkerhedspolitiske eksperter. Arkivfoto
Læs også

Dette skifte har forståeligt nok skabt nervøsitet i NATO-kredse. Men der er næppe grund til at være særlig foruroliget, mener Gordon Adams, der rådgav præsident Bill Clinton i at lave forsvarsbudget.

»Trump er ikke en præsident, der tænker eller ræsonnerer. Det eneste, han interesserer sig for, er at bringe et resultat med hjem til USA, hvor han kan prale af at have fået sin vilje. Så de europæiske statsledere kan bare love at øge forsvarsudgifterne og håbe på, at Trump er ude i 2020. Han følger garanteret ikke op på det,« forudsiger Adams, der er professor emeritus på Washington University.

Trumps forsvarsminister James Mattis og sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster har som generaler i USA’s hær beskæftiget sig med NATO i flere årtier og har derfor et dybt kendskab til, hvordan organisationen og byrdefordelingen medlemslandene imellem er skruet sammen.

De ved også, at et forsvarsbudget på 2 pct. fremfor 1,5 pct. af BNP ikke nødvendigvis er en pålidelig målestok for et medlems indsats inden for alliancen.

»Politikere kan godt lide at sætte tal på et mål. Det er så let. Men i virkeligheden er det langt mere kompliceret,« siger Stanley Sloan, der i dag underviser på Middlebury College i delstaten Vermont.

»Hvert europæisk NATO-lands forsvar er forskelligt. Udgifter til forsvaret afhænger af økonomi og af trusselbilledet i nabolaget. I Øst- og Nordeuropa ses Rusland som en trussel. I Sydeuropa er det mere flygtninge og terrorisme.«

Dårlig sammenligning

Det giver heller ikke megen mening at sammenligne f.eks. Frankrigs forsvarsudgifter med USA's.

»USA er en supermagt, der nødvendigvis må bruge langt flere penge på forsvaret for at bevare sin globale militære indflydelse. Frankrig er en tidligere kolonimagt med begrænsede globale interesser,« pointerer Sloan.

I en artikel i Foreign Policy Magazine i marts fremlagde Gordon Adams og tidligere medarbejder i USA’s udenrigsministerium, Richard Sokolsky, flere andre grunde til, at en sammenligning mellem USA’s og andre NATO-landes forsvarsbudgetter svarer til at sammenligne appelsiner og æbler.

De to forsvarseksperter peger på, at det ikke giver mening at fokusere på investeringers størrelse, men rettere på de militære kapaciteter, pengene bliver brugt på.

»Det nytter ikke noget at kaste en hel masse penge efter militært udstyr, der ikke er brugbart i alliancesammenhæng. Det gælder om at erhverve udstyr, der passer ind i en overordnet strategi,« skriver de to forfattere.

I et fælles udspil foreslår de nordiske venstrefløjspartier, at de nordiske lande forbereder og samøver militærstyrker som kan deltage i fælles fredsbevarende opgaver med et FN-mandat
Læs også

Adams og Sokolsky fremhæver endvidere, at NATO-landene i tidens løb har påtaget sig værdifulde oversøiske operationer, som Trump formentlig ikke aner noget om, fordi han ganske enkelt ikke interesserer sig for den slags.

»NATO har faktisk sparet USA en masse penge. Tænk på alle de out-of-area missioner, NATO har deltaget i siden 1990’erne. Og så er der Irak, Afghanistan og Libyen,« skriver de to forfattere.

De tilføjer, at USA også sparer store summer på at have 85.000 soldater udstationeret på baser i forskellige europæiske lande. Det ville koste USA mere at have disse styrker på amerikansk jord. Pentagon skal f.eks. ikke betale grundskat og andre afgifter i Tyskland. Basernes lejes ud gratis. Tyskland dækker udgifter til transportnettet ind og ud af baserne.

»Det er også en kæmpe logistisk fordel i at have styrker stationeret i Europa så tæt på brændpunkter i Mellemøsten og Afrika. Det sparer flyvetid, og de militære hospitaler er tættere på,« skriver Adams og Sokolsky.

Løsere bånd

Sidst, men ikke mindst bidrager især de nordeuropæiske lande med en langt større andel af deres BNP til udviklingsbistand end USA. Og bistand til f.eks. lande i Mellemøsten, Nordafrika og Sahel-bæltet kan skabe politisk stabilitet og derved spare på udgifter til indsættelse af militære styrker.

Men der er også andre faktorer, som bør mane til eftertanke blandt amerikanske politikere, siger NATO-eksperten Stanley Sloan.

»Alle ved, at Tyskland er bedst økonomisk udrustet til at øge sine forsvarsudgifter lige nu. Men det kan få utilsigtede politiske konsekvenser. Nogle nabolande, især de østeuropæiske, vil ikke se med milde øjne på, at Tyskland opruster. Udover at være en økonomisk stormagt bliver Tyskland pludselig en militær stormagt midt i Europa.«

Den russiske intervention i den syriske borgerkrig (billedet) er ligesom Krim-krisen og den kinesiske opbygning i Det Sydkinesiske Hav en udfordring af den amerikanske hegemoni, siger Wright.
Læs også

Ikke desto mindre synes det næsten uundgåeligt, at den transatlantiske alliance over årtier udvikler sig til en løsere sammensat organisation. Det skal ifølge Gordon Adams ses i lyset af, at flere og flere af USA’s traditionelle allierede erkender, at supermagtens globale indflydelse er på tilbagetog.

»Sjovt nok har Trumps evige kævl om at gøre Amerika ’great’ igen, America First-mottoet og hans kritik af NATO forstærket denne tendens. Mange allierede føler, at de bliver nødt til at søge dobbelt opdækning og finde andre partnere, bare for en sikkerheds skyld,« mener Adams.

»Hvis man kobler Trumps skepsis over for NATO og hans russiskvenlige linje sammen med Brexit, forekommer det mig, at argumenterne for at styrke bestræbelsen på at bygge en europæisk forsvarsunion parallelt med NATO virker mere aktuelle end nogensinde før.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Winther

Artiklen er fyldt med selvmodsigelser!

Det er klart, at et USA, der påtager sig rollen som verdens politibetjent må have større forsvarsudgifter, end de - herunder Europa - de dækker sig bag betjentens styrke og beskyttelse. Men hvis ikke USA er indstillet på at tage rollen som politibetjent, vil det jo uundgåeligt betyde, at vi - Europa - er nødt til at øge forsvarsudgifterne, fordi vi i det tilfælde må kunne forsvare os selv. Kører vi på frihjul, som nu, er den naturlige konsekvens imidlertid også, at vore politiske indflydelse er reduceret.

Der er ikke nogen logik i påstanden om, at NATO uundgåeligt må udvikle sig til en løsere sammensat organisation. Klart, hvis ikke vi i Europa tager vores del af slæbet, men læner os op ad USA som hidtil, så er der en risiko for, at USA ikke længere gider være NATOs trækhest. Og det vil lede til et NATO, som er en "løsere sammensat organisation" - dvs. en organisation, som mister sig slagkraft. Og det kan skabe behov for en europæisk forsvarsunion. Men er sådan vil forudsætte og indebære en betydelig stigning i forsvarsudgifterne - langt større end hvis vi kommer til fornuft og lever op til vores forpligtelser i forhold til NATO og dermed fastholder NATOs rolle.

Michael Newstead

vi bliver ikke bedt om noget vi ikke flere gange har aftalt ,hvordan det kan være et problem ??

Christian Lucas

Jeg begriber ikke at journalister ikke graver i diverse politikeres helt oplagte mægler rolle fro edt militær industrielle kompleks. De lyver og lyver og lyver og intet sker. Se bare hvordan James Woolsey pludeslig dukker op om "ekspert" på CNN. Han arbejder for fucking Booz Hamlilton. Han underskrev PNAC med Cheney og Wolfowitz.

Er der ikke EN journalist i landet der ved hvad de mænd laver? Det er offentlig tilgængelig informartion, men nej, det står ikke på WaPo.com

AFR? You betcha.

Niels Duus Nielsen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

2 procent af BNP er et minimum og kun retningsgivende, det der må være hovedformålet, det er at et NATO land i det mindst selv kan holde sit territorium for en tid, f.eks. ligesom Norge kunne da tyskerne invaderede dem i 1940. Her holdte Norge, modsat Danmark, stand i flere måneder før hele Norge var erobret. Hvis NATO havde eksisteret dengang, så kunne de nå at have mobiliseret sig, og komme Norge til hjælp, England prøvede, men var for fåtallige og ikke parat, og overlod derfor Norge til sin egen skæbne til sidst.

Det samme kunne ske i dag, at området Danmark måske nedprioriteres fremfor et andet område i første omgang, og også derfor, skal vi selv have en seriøs kapacitet og ikke bare snak, eller en nassementalitet der tror, at de andre kommer Danmark til hjælp.

Hvis et land ikke kan holde stand, i det mindste for en tid, og bare ligger som et "tagselvbord", så kan en evt. fjende grave sig ned, og så bliver det langt mere omkostningsfuldt og besværligt, at komme dette land eller område til hjælp, plus, at man her ikke skal glemme, at området så også vil blive selve kamppladsen og ødelagt under sådan en tilbageerobring, eller forsøget på selvsamme.

Faktisk kan man i mange henseender lære meget af historien, og specielt den norske under anden verdenskrig, hvor Norge netop erklærede sig neutralt, men alligevel, modsat Danmark som nærmest nedruster i stedet, forbereder sig på et evt. angreb, da man aldrig kan vide sig sikker.

Denne forberedelse gjorde, at Norge var beredt, og i lang tid kunne bremse tyskernes fremrykning, og her mener jeg, at man i nutidens debat kunne lære meget ved, at sammenligne henholdsvis Danmarks og Norges ageren under optrinnet til besættelsen i 1940.

Ægte solidaritet, det ville være, at et rigt land som Danmark tænkte, og havde planer for, hvad vi kan gøre for andre i en krisesituation og når det gælder, ikke hvad andre kan gøre for Danmark!

Lidt Norsk historie: https://da.wikipedia.org/wiki/Norge_under_2._verdenskrig

Nils Bøjden

Det er da utroligt simpelt. Flyt alle på overførselsindkomst ind under forsvarsministeriet. Ring derefter til The Donald og sig "Vi er på 5% og vi har 600.000 under våben".

Problem solved.

Carsten Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Søren Fosberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
John T. Jensen

I gennemsnit bruger de europæiske NATO-lande 2.500 kr. årligt pr. indbygger på militær.

I Danmark bruges 3.800 kr. årligt pr. indbygger på militær.

Sådan kan man jo også anskue det.

Søren Fosberg

Nato sidder på over 50% af verdens samlede militær udgifter. Dertil kommer Japan, Korea, Australien, Brasilien oma som kan forventes at melde sig under fanerne. Eneste land der alvorligt skiller sig ud fra de militære miniputterne er Kina med et budget på en trediedel af USAs.

Så hvorfor er det så vigtigt at opruste? De største problemer verden har kan ikke løses militært, tværtimod. Det er forbandet irriterende at selvmorderidioterne er I stand til at stjæle hele billedet og tage opmærksomheden væk fra de virkelige problemer - forurening, klimaændringer, flygtninge, ulighed og rovdrift på naturen. Trump og hans energi- og miljøpolitik er en langt større trussel for verdensfreden end de religiøse tosser han råber op om. Nu har han ovenikøbet solgt for 2000 milliarder kr våben til hans fascistiske vasalstat Saudi. Hvad skal de bruges til udover at få ros fra Lockheed? Angreb på Iran?

Bjarne Bisgaard Jensen, Holger Madsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

@Søren Fosberg

At have et troværdigt forsvar, det er fundamentet for alt det andet du nævner, og kendetegner en selvstændig stat, der selv i det mindste, har lov til, at tale med ved "bordet" og bliver hørt. I dag har Danmark bare ikke et troværdigt forsvar. Det betyder så også, at vi i NATO regi, er et såkaldt svagt led i den nordlige flanke af NATO, og dette selvom, at vi har en nøgleposition i forhold til østersøen.

Når det er sagt, så er jeg ikke i tvivl om, at det forsvar vi har er top professionelt, det hjælper bare intet, hvis det er for spinkelt og ikke indgyder bare en smule respekt hos en potentiel modstander eller samarbejdspartner, for den sags skyld.

Danmark kan udføre meget små internationale nålestiksopgaver, men bare som eksempel, så kan vi ikke en gang stille med 5000 soldater, 30 fly, 5 flåde enheder osv. internationalt, og det siger altså en hel del, for hvis vi ikke kan gøre det internationalt, hvordan skal vi så kunne gøre det nationalt og til beskyttelse af eget territorium, som ikke at forglemme også inkludere de vigtige kæmpe arealer omkring Færøerne og Grønland.

Forskellen er også, at et land som Putin Rusland, åbenlyst ikke holder sig tilbage mht. at bruge sit militær proaktivt, istedet for, at forhandle eller tage den poltiske vej. Dette er også en indikator på, at Putin Rusland åbenbart ikke har respekt nok for andre landes militær, og at disse åbenbart ikke er store nok til at afskrække Rusland for, at overtræde alverdens konventioner, aftaler, kontrakter og opføre sig civiliseret.

At Rusland er en atommagt, giver dem ikke en fribillet til, at de kan gøre hvad de vil, men et ved jeg, en evt. konflikt vindes ikke med atomvåben, så det vil russerne ikke kunne bruge i en krisesituation uden, at de selv vil tabe og udslette sig selv, så derfor er et stærkt konventionelt afskrækningsforsvar desværre en nødvendig forsikring, at have i dagens verden.

Ukraine (som så mange andre) tænkte efter den kolde krig ligesom dig, man skar drastisk ned på militæret, opgav at være en atommagt, ved b.la. at indgå div. kontrakter og aftaler med Rusland om, at Krim og resten af Ukraines territorium tilhørte Ukraine, resten er historie, og viser bare, at hvis man som selvstændig nation bliver for svag og omkostninger for små, så kan andre se sig fristet, uanset hvad der aftalt og nedskrevet.

En af de nyere aftaler er Budapest memorandummet, hvor Rusland igen garantere Ukraines suverænitet, samtidigt med, at de også lover ikke at undergrave landet økonomisk... resten er igen historie.

https://www.information.dk/telegram/2014/03/fakta-ruslands-forpligtelser...

At vi i Danmark ikke vil indkalkulere en forsikring på sølle 2% af BNP er pinligt, og jeg mener desuden, at man kan gøre det smart, i den forstand, at nogle af de nødvendige investeringer, f.eks. i flåden og i fly/helikopter, med fordel vil kunne bruges til delvis civile opgaver i fredstid, b.la. til overvågning og redning i, og omkring den nord atlantiske del af riget, men det er en ande debat.