Læsetid 4 min.

Transpersoner er udtryk for forandring i det konservative islamiske styre

Iran er det land i verden, hvor der bliver foretaget næstflest kønsskifteoperationer. Alligevel kæmper transpersoner for at blive accepteret. Landet, der afholder præsidentvalg i dag, befinder sig nemlig i en balancegang mellem et dogmatisk islamisk styre og et stadig mere moderne samfund
Iran er det land i verden, hvor der bliver foretaget næstflest kønsskifteoperationer. Alligevel kæmper transpersoner for at blive accepteret. Landet, der afholder præsidentvalg i dag, befinder sig nemlig i en balancegang mellem et dogmatisk islamisk styre og et stadig mere moderne samfund
Vahid Salemi
19. maj 2017

»Det hele begyndte, da jeg var otte eller ni år gammel. Mine forældre tog mig til lægen, fordi jeg blev ved med at sige, at jeg var en dreng.«

Sådan beskriver Amir nogle af sine første oplevelser som transkønnet. Amir er 28 år og fra Shirāz i den sydvestlige del af Iran. I 2005 fik han bemyndigelse til en kønsskifteoperation, og ligesom 15.000-20.000 andre iranere lever han i dag som transkønnet.

Som et af de eneste lande i Mellemøsten anerkender Iran nemlig transkønnethed og udfører kønsskifteoperationer – selv om landet er dybt religiøst, og homoseksualitet anses som en forbrydelse. Mænd, der udlever deres homoseksualitet, straffes med døden, mens kvinder straffes med piskeslag, indtil den fjerde gang de begår ’forbrydelsen’. Den fjerde gang straffes de med døden.

For iranske transkønnede er sagen derimod en anden. Den iranske stat tilbyder medicinsk behandling af transpersoner, og derfor har Amir fået hjælp af staten til sin kønsskifteoperation. Det forklarer han i rapporten Transgender in Iran, der er udarbejdet af organisationen OutRight International, som beskæftiger sig med menneskerettigheder for LGBTIQ-personer.

Iranerne stemmer i dag fredag 19. maj ved præsidentvalget i Iran
Læs også

Men i rapporten, der blev udgivet i slutningen af sidste år, tegner der sig ikke et billede af et åbent og tolerant Iran. Tværtimod. Der tegner sig et billede af et land, hvor det er svært at leve som transkønnet:

»Transkønnethed opfattes som noget medicinsk, og det har medført, at transpersoner anerkendes juridisk. Samtidig har det også medført en stigmatisering af transpersoner, fordi transkønnethed opfattes som en psykisk og seksuel lidelse, der kræver behandling«, fremgår det af rapporten.

Claus Valling Pedersen, der er forsker i politiske og religiøse forhold i Iran ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, forklarer også, at det er svært at leve som transperson i Iran.

»Selv om det er tilladt at skifte køn, er det stadig ekstremt tabubelagt at leve som transkønnet.«

Transpersoner er ofte ofre for mobning, vold og diskrimination. De har svært ved at få et job, leje en bolig og blive gift, fordi de respektive familier sjældent accepterer dem. Det fremgår det af OutRight Internationals rapport.

Blandt de iranere, som Claus Valling Pedersen har mødt – også veluddannede og kosmopolitter – bliver transkønnethed anset som uacceptabelt. Det hænger sammen med, at landets styre er funderet på en mere dogmatisk forståelse af islam.

Sjælen før kropppen

Selv om Iran er en islamisk republik, så er det tilladt at tolke på koranen, fordi landet er shiamuslimsk.

Det er også forklaringen på, at transkønnethed blev anerkendt i midten af 1980’erne. Den øverste religiøse leder og grundlægger af det islamiske styre i Iran, Ayatollah Khomeini, gav gennem en fatwa tilladelse til, at den transkønnede mand, Fereydoon Molkara, fik lov til at skifte køn. Det skete med argumentet om, at »sjælen skal prioriteres over kroppen«.

Tilladelsen har senere dannet præcedens for den iranske anerkendelse af retten til at skifte køn.

Da prævention blev tilgængelig, blev der igen tolket på lovgivningen. På den måde har landet udviklet sig gennem tiden.

Der er dog stadig store grupperinger i Iran, som er meget konservative, mens andre er mere liberale, forklarer Claus Valling Pedersen. Den nuværende præsident, Hassan Rouhani, befinder sig midt imellem. Han blev valgt til præsidentembedet med formuleringer som: »vi bør stole på folket«, og »statens indblanding i folks liv bør begrænses«. Han var et frisk pust efter otte år med den kontroversielle præsident Mahmoud Ahmadinejad, der blandt andet har sagt, at Iran »ikke kender fænomenet homoseksualitet«.

Men heller ikke under den nuværende præsidents regeringsperiode fra 2013 til i dag har transpersoners rettigheder været på dagsordenen.

»Præsidenten har koncentreret sig meget om atomaftalen og økonomien, og han har ladet stå til på menneskerettighedsområdet. Jeg tror, den prioritering er fuldt bevidst, fordi han ikke har kunnet koncentrere sig om flere fronter,« siger Claus Valling Pedersen.

Claus Valling Pedersen skyder på, at der også i fremtiden vil være status quo for transpersoner, fordi emnet er så tabubelagt.

»Ligegyldig hvem der bliver valgt til præsident, skal han følge fatwaen. I sidste ende er det Ali Khamenei, den nuværende religiøse leder, der har den afgørende stemme i Iran. Det er ikke for at mindske betydningen af valget, for det er betydningsfuldt, men i sidste instans er der en ramme uden for. Præsidentvalget er udtryk for, hvor landet er på vej hen: Bliver det mere kompromissøgende eller bliver det mere radikalt og isolationistisk?«

»Hvis Rouhani bliver valgt, er det et signal om, at kompromislinjen fortsætter,« siger Claus Valling Pedersen.

En kontroversiel løsning

Fordi homoseksualitet er forbudt og medfører dødsstraf, bliver nogle homoseksuelle foranlediget til at få foretaget en kønsskifteoperation. Det siger Linda Thor Pedersen, der er transpolitisk talsperson for LGBT Danmark:

»En bøsse, som bliver afsløret, får valget mellem at blive hængt eller få en kønsskifteoperation. Så lovgivningen i Iran er ikke udelukkende positiv.«

Netop det understøttes af, at Iran er det land, der foretager næstflest kønsskifteoperationer efter Thailand, forklarer Linda Thor Pedersen. På den måde er operationerne blevet en kontroversiel løsning for homoseksuelle, der forsøger at forene deres tro med deres seksualitet.

Også angående homoseksualitet spår Claus Valling Pedersen, at der vil være status quo uanset valgets resultat.

»Hvis præsidenten begynder at begive sig ud i en liberalisering af homoseksualitet, kan det kun resultere i selvmål.«

»Transkønnethed kan forklares juridisk, men der er ikke noget forsvar for homoseksualitet i Iran.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

Endnu et tegn på, at det Iranske teokratiske/politiske system er langt mere komplekst og nuanceret, end det, der normalt præsenteres i de vestlige medier (Information undtaget, forstås).

Man kan spørge sig selv, hvis teokraterne i Vogternes Råd virkelig er øverste myndighed i Iran, og transseksualitet er imod den sande Islamiske lære, hvorfor har de da overhovedet tilladt at foretage kønsskifteoperationer i landet?

En sidebemærkning: Det iranske poltiske system, med sine særlige 'Checks and Balances', hvor Vogternes Råd fungerer som en 'moralsk vetomyndighed' er i princippet ikke så dårlig en idé. I en passende variant, er det måske netop sådan noget, der kunne redde de moralsk anløbne vestlige demokratier.

/O