Læsetid: 7 min.

Trumps seneste indiskretion truer efterretningssamarbejde

Afsløringen af, at Trump videregav fortrolige efterretninger til Ruslands udenrigsminister og ambassadør under et møde i Det Hvide Hus sender chokbølger gennem allierede efterretningsmiljøer
USA’s præsident Trump ved et møde med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov i Det Hvide Hus tidligere på måneden

USA’s præsident Trump ved et møde med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov i Det Hvide Hus tidligere på måneden

Ritzau Foto

17. maj 2017

Ved sine pralerier over for sine russiske besøgende i Det Ovale Værelse, præsidentens kontor i Det Hvide Hus, kan Donald Trump have afsløret fortrolige efterretninger, lyder det fra kilder i præsidentens inderkreds.

Viser beskyldningerne, som avisen The Washington Post refererer, sig at holde stik, kan den amerikanske præsidents indiskretion forvolde alvorlig og vedvarende skade på den vitale efterretningsdeling mellem USA og dets alierede.

Med denne seneste afsløring synes nedbrydelsen af tilliden til præsidentens loyalitet og kompetence nu at også være kritisk fremskreden blandt Trumps politiske allierede i Washington.

Det Hvide Hus har ganske vist kategorisk afvist The Washington Posts historie. Men flere andre amerikanske nyhedsorganisationer bekræfter den med tilsvarende kilder. Om støtten til Trump i det republikanske partiapparat nu er blevet så svækket, at hans politiske overlevelse er i fare, er dog endnu uvidst.

Tærende tillidsbrist

For efterretningstjenester, der deles om og udveksler hemmelige informationer, kan tvivl og tillidsbrist tære alvorligt på samarbejdet og vise sig ødelæggende i mange år frem.

Allerede før Trumps seneste indiskretion var der bekymringer fra CIA’s partnerbureauer i udlandet, der ser med bekymring og ubehag på Trump-kampagnens tilsyneladende tætte forhold til Moskva, mulige konspiratoriske samarbejde under valgkampen i 2016 og Trumps egen foragt for de amerikanske efterretningstjenester. Trump så før sin tiltrædelse ud til at tro mere på de alternative medier, der hylder konspirationsteorier, end på efterretningsbriefings.

»Under transitionen (perioden fra præsidentens valgsejr i november til hans tiltrædelse i januar, red.) gav mange allierede udtryk for bekymring for, at Trumps hold kunne finde på at dele efterretninger med Moskva. Disse forlydender vil forstærke den bekymring,« vurderer Colin Kahl, der var højtstående regeringsembedsmand i Obama-administrationens nationale sikkerhedsråd (NSC), på Twitter.

I dagene umiddelbart op til Trumps indsættelse blev især den israelske efterretningstjeneste eftersigende nervøs for om oplysninger, den delte med den nye administration, kunne ende med at blive lækket til Rusland og herfra videre til Teheran, efter at embedsmænd fra Obamas afgående hold i Det Hvide Hus havde advaret dem om, at Kreml kunne gøre sin indflydelse gældende.

Den allierede efterretningstjeneste, hvis hemmeligheder Trump ifølge The Washington Post har delt med den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov og Ruslands ambassadør i USA, Sergej Kisljak, ser ud til at komme fra Mellemøsten.

Det vil i givet fald føje nye komplikationer til præsidentens ambitiøse plan om en verdensrundrejse til USA’s allierede for at drøfte fælles strategier til bekæmpelse af Islamisk Stat. Det var planen at begynde rejsen i denne uge, hvor han mødes med styret i Saudi-Arabien.

Viden er valuta

I hvor udstrakt grad USA’s allierede deler de mest dyrebare informationer fra deres efterretningsnet, bliver ganske nøje afstemt. Videnudveksling er som en valuta i de bilaterale relationer og en målestok for, hvor sunde de gensidige relationer er.

Tættest er forholdet til de øvrige engelsktalende lande i Five Eyes-gruppen – Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand – der deles om langt hovedparten af deres efterretninger.

Medlemskab af denne klub ses som et eftertragtet statussymbol af de allierede efterretningstjenester, men ulemperne ved at dele selv de mest fortrolige oplysninger blev udstillet, da interne papirer fra Storbritanniens signalefterretningstjeneste, GCHQ, endte i hænderne på Edward Snowden, der før sin beslutning om at blive whistleblower arbejdede for den amerikanske efterretningtjeneste National Security Agency (NSA).

Trumps nonchalante holdning til statshemmeligheder og hans øjensynlige kamerateri med Moskva kan kun forstærke bekymringerne i London og andre allierede hovedstæder.

Værste scenario

En tidligere canadisk efterretningsanalytiker, Stephanie Carvin, skrev på Twitter natten til tirsdag: »Nyheden om, at Trump giver klassificerede oplysninger fra allierede videre til russerne, er det værst tænkelige scenario for de amerikanske efteretningsallierede, især Five Eyes.«

»Fællesskabet af efterretningstjenester – i USA og de andre fra Five Eyes ­– skal nu regne med Trump-risikoen,« siger Thomas Wright, direktør for Centre on the United States and Europe ved den amerikanske forskningsgruppe Brookings Institution.

»De kan ikke stole på, at manden, der har ret til at bede om at se al amerikansk efterretningsmateriale, ikke buser ud med sin viden, til hvem han nu måtte ønske at imponere på den og den dag. De vil derfor tage alle nødvendige forholdsregler for at beskytte deres kilder og metoder, selvom det påvirker efterretningssamarbejdet negativt.«

Aftager delingen af efterretninger, kan dette få drastiske konsekvenser for sikkerheden, især i forhold til terrorbekæmpelse, hvor uhindret overførsel af efterretninger kan være nøglen til at forhindre angreb, der planlægges på den ene side af kloden og udføres på den anden.

Reaktioner på Trumps deling af efterretninger

»Vi kunne godt klare os med mindre drama fra Det Hvide Hus.« Sådan siger republikanernes flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell.

Hans udsagn kommer efter rapporter om, at præsident Donald Trump under et møde med den russiske udenrigsminister skulle have afsløret tophemmelige oplysninger.

Udtalelsen er fremsat til Bloomberg tv, som bad om en kommentar til rapporter om Trumps afsløring af hemmeligheder under et møde med den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov. Hemmelighederne drejede sig angiveligt om en terrortrussel fra Islamisk Stat.

Senatsudvalg har bedt Det Hvide Hus om flere informationer i forbindelse med rapporter om, at præsident Donald Trump videregav oplysninger til den russiske udenrigsminister og den russiske ambassadør. Efterforskere fra Kongressen ventes samtidig at gå efter udlevering af eventuelle noter fra mødet den 10. maj.

Det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus, Barbara Comstock, opfordrer til, at der øjeblikkeligt bliver redegjort for mødet mellem præsidenten og den russiske udenrigsminister ved hemmelige briefinger.

Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, general H.R. McMaster, afviser, at den amerikanske præsident gjorde sig skyldig i et brud på den nationale sikkerhed under et møde med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, ved at afsløre stærkt fortrolige informationer om Islamisk Stat.

»Hele præmissen for den artikel er falsk, når det gælder påstanden om, at præsidenten på nogen måde havde en samtale, som var upassende, og som resulterede i en form for brud på den nationale sikkerhed,« siger H.R. McMaster, som tirsdag blev mødt med byger af spørgsmål om sagen ved et pressemøde i Det Hvide Hus.

I en kommentar til den bekymring for, at Trump kan have skadet den amerikanske efterretningstjenestes relationer ved at give Rusland oplysninger fra en nær allieret, svarede McMaster:

»Jeg er ikke bekymret overhovedet. Det var en passende samtale på alle måder,« siger han om mødet mellem Trump og Lavrov.

Menneskeliv i fare

»Folk kan dø, også amerikanske borgere, hvis frygten for, at Trump skal lække, medfører, at følsomme oplysninger tilbageholdes i fremtiden,« siger Richard Nephew, tidligere medlem af USA’s nationale sikkerhedsråd, i dag tilknyttet Columbia University.

»Det begynder med faren for kilder og metoder ...  folk kan have sat deres liv på spil for at fremskaffe disse oplysninger. Hvis vi fører den tankegang videre, tror jeg, det er umuligt at overvurdere, hvor skidt og hvor farligt det her kan vise sig at være.«

I USA er det et åbent spørgsmål, hvornår Trumps inkompetence og upålidelighed gør det af med Det Republikanske Partis tiltro til ham. Hvor demokraterne har sammenlignet Trumps adfærd med Richard Nixons forud for dennes tilbagetræden i 1974 i forventning om, at han ville blive anklaget for Watergate-skandalen, har republikanerne hidtil udvist en blind tiltro til den mand, der gav dem Det Hvide Hus efter otte år i opposition.

Fra Trumps grundløse påstand om, at han blev aflyttet af Barack Obama, til hans pludselige beslutning om at fyre FBI-direktøren James Comey i sidste uge har republikanerne ikke ladet sig ryste afgørende.

’Nedadgående spiral’

Kongressen gennemfører to separate, men parallelle undersøgelser af den mulige russiske indblanding i det amerikanske valg via efteretningsudvalgene i Repræsentanternes Hus og Senatet. Men begge paneler har været ramt af partipolitiske skænderier bag kulisserne, og Republikanernes tilsyneladende vilje til at se bort fra Trumps uhørte adfærd har rejst tvivl om, hvorvidt hans eget parti kan stå i spidsen for en retfærdig og grundig undersøgelse.

Meldingen om Trumps påståede deling af klassificerede oplysninger med russerne har dog fået mindst en højt placeret republikaner til at tale om Hvide Hus, der er havnet i »en nedadgående spiral«.

»At kompromittere en kilde er bare noget, man ikke gør,« siger Bob Corker, formand for Senatets indflydelsesrige udenrigsudvalg, til journalister. »Det er jo præcis for at forhindre det, at vi holder de informationer, vi får fra efterretningskilder, så tæt til kroppen.«

Opdatering:

Tirsdag indrømmede præsident Trump på Twitter, at han har delt efterretningsoplysninger med Rusland omkring emner relateret til flysikkerhed, terrorisme og Islamisk Stat.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Ruth Gjesing
Eva Schwanenflügel og Ruth Gjesing anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Det er præcis det problem alle har ført frem fra starten, at Trump vil plabre ud med alting og twitte statshemligheder - Sådan er Trumps psyke.

Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Henrik L Nielsen, Torben Skov og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Under sin valgkamp lagde trump ikke skjul på, at the establishment bør betragte ham som en terminator. Er han i skjult ledtog med andre om en masterplan for nedbrydning af de statslige institutioner og efterfølgende magtovertagelse, eller er han bare det løsgående missil, som pga sit store, forstyrrede ego i kombination med etablissementets neglect af store borgergrupper, kan ride ind i det hvide hus på ryggen af pøbelens retfærdige harme ... ihvertfald ser vi lignende populistiske bevægelser andre steder i verden, hvilket bør vække til en meget seriøs selvransagelse hos de ansvarlige for administrationen - som reelt har været et tyveri - af folkets andel af fællesejet.

Den uansvarlige miljø-og socioøkonomiske forvaltning/neglect af fællesejet er en boomerang i nakken på alle. Nogen må ændre adfærd, og mon ikke pilen peger entydigt på dem med pengene og dem med magten. Hvordan den uhellige alliance så egl er skruet sammen, kan vi kun gisne om, men vi, der ikke er født i går og tørret på kakkelovnen i nat, kan godt læse skriften på væggen, og det er en grum historie, som skriger på frelse. Og hvor skal den komme fra, hvis ikke fra de involverede parters - dvs alles - opvågnen til det højere bevidsthedsniveau, der giver indsigt i, hvorledes man lever i fred med sig selv og hinanden, og hvorledes man undgår at forbryde sig mod planetens iboende lovmæssigheder. Med konkurrencestatens grasserende tilbedelse af privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet, kan det have lange udsigter.

Man dømmer børn for planlægning af terror (kundbysagen) i stedet for som voksne at tage ansvar for den bagvedliggende dynamik, og man tror, at krig kan skabe fred. Hvordan tænde lys i det mørke? Alt tyder på, at bevidsthed former materien.

Eva Schwanenflügel, Colin Bradley, John Christensen, Kasper Kjær, Anne Eriksen, Henrik L Nielsen, Niels Borre, Kaj Julin og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg finder det meget fornuftigt, at Trump samarbejder med russerne. Det kan bringe fremgang for fredelige løsninger på flere af Mellemøstens problemer.

Anders Reinholdt, Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Selvfølgelig er det fornuftigt at samarbejde med russerne, men sq da ikke på den fordækte måde.

Eva Schwanenflügel, Colin Bradley, Henrik L Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Set på Twitter:

"To summarize,
Tillerson: He didn't do it.
McMaster: I was there. He didn't do it.
Dina Powell: Lies! He didn't do it.

Trump: Yep, I did it."

Præcis "same procedure" som sidste uge, hvor det i forbindelse med James Comeys fyring, bl.a. var talsperson Sarah Huckabee Sanders og vicejustitsminister Rod Rosenstein, der blev modsagt af Donald Trump … efter i medierne at have forsvaret ham. Det er ret bemærkelsesværdigt, så loyale alle omkring ham, inklusive folkevalgte politikere, stadig synes at være.

Eva Schwanenflügel, Henrik L Nielsen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Rasmus Knus

"There’s thus no reason why Congress couldn’t consider a grotesque violation of the President’s oath as a standalone basis for impeachment—a high crime and misdemeanor in and of itself. This is particularly plausible in a case like this, where the oath violation involves giving sensitive information to an adversary foreign power. That’s getting relatively close to the “treason” language in the impeachment clauses; it’s pretty easy to imagine a hybrid impeachment article alleging a violation of the oath in service of a hostile foreign power. So legally speaking, the matter could be very grave for Trump even though there is no criminal exposure."

https://lawfareblog.com/bombshell-initial-thoughts-washington-posts-game...

Michael Kongstad Nielsen

Tja, i dag synes loyaliteten fra republikanerne i kongressen at være mere end lunken. Nu vil de gerne have 'mindre drama'.
Alle synes at være forblændet af tanken om, at russerne, dem taler man ikke med. Undtagen Trump. (Og mig).

Anders Jensen

Hovsa, det var vidst en smutter :)
De der efterretnings-samarbejdspartnere er jo alligevel ikke nogen der er værd at samle på!

Vibeke Rasmussen

WaPo ironiserer over republikanske senatorers reaktion, og over hvordan de synes at være enige om … at udtrykke "bekymring". Et udtryk der, når det kommer til stykket, er meningsløs: A GOP senator’s guide to a Trump scandal: 1) Say you’re ‘troubled.’ 2) Keep walking.

"The phrase is always appropriate. The phrase is eventually meaningless."

Om Marco Rubios "beroligende" tweeting af bibelcitater:

"Do not let your hearts be troubled? Was this a tweet mean[t] to calm his fellow senators? (What 140-character guidance might he have for the rest of the American public? “Do not let your heart have a heart attack, and hold onto your butts, folks”?)"

Andre, eksempelvis Darrell Issa, reagerer mindre gud-frygtigt og giver bare reporteren, der stiller spørgsmål, fingeren! Hvorefter han "Keeps walking".

Poul Sørensen

Trump skal afholdes fra at samarbejde med nogen som helst, fordi han evener ikke, at samarbejde og forhandle. Det tog kun den kinesiske præsident 10 min. at gøre Trump til hans personlige papegøge og ja en virkeligt smart mand, som den kinesisk præsident ville sikkert også kunne gøre mig til hans papegøje ... men ikke på 10 min. .... og den der er præsident af USA må simpelthen ikke være så dum i nakke og totalt tonedøv.... men ham var de kristnes fortrukkende med 81% opbakning.... religion kan være noget farligt noget.

Finn Thøgersen

Det er måske værd at erindre hvorfor begreber som klassificeret information overhovedet findes.

Formålet er at sikre at kritiske data kun er til rådighed for de rette regeringsorganisationer og deres ledelse - og kun dem.

Den øverste ledelse (de såkaldte Original Classification authotities: SecState, SecDefense og ikke mindst præsidenten) vælger så hvordan de vil benytte disse data, herunder om de skal gives videre til andre regeringer, offentligheden osv.
JFKs frigivelse af fotos af de russiske missilsites på Cuba under Cubakrisen er det klassiske eksempel

I princippet kunne en præsident med et pennestrøg deklassificere samtlige klassificerede data...

Det sker naturligvis under politisk ansvar, som alle andre executive handlinger, men da detalier om hvem, hvad og hvorfor i sagens natur normalt er meget dårligt belyst skal der noget helt ekstremt til hvis det skal lykkedes at drage et politisk ansvar

At det overhovedet behandles "seriøst" af mediierne viser hvor betændt det politiske klima er

@ Rasmus Knus:
"...where the oath violation involves giving sensitive information to an adversary foreign power"
Juridisk er der kun en ting der betyder noget: Er man i krig med Rusland ?
Nationer udveksler klassificerede oplysninger hver dag, også med lande man normalt ikke ses med i "pænt selskab"

Impeachment er (som næser og mistillidserklæringer herhjemme) først og fremmest en politisk process:
Er der de nødvendige flertal i Repræsentanternes Hus og Senatet, og den nødvendige folkelige opbakning til at gennemføre det ?
Hvis ja kan man altid finde en juridisk begrundelse

Den ellers udmærkede oversætter - som dog bl.a. kan finde på at skrive "uvidst" - kan måske have glæde af flg. limerick:

Jeg ved at jeg aldrig har vidst
hvordan man tar stik hjem i whist:
Når jeg ser et spil kort,
går min hjerne i sort -
det er 100 % sikkert og vist!