Læsetid 6 min.

Tyske socialdemokrater vil lempe sparepolitikken for at støtte Macron

På sin første dag som præsident møder Macron i dag en forbeholden Merkel i Berlin. Den socialdemokratiske udenrigsminister Sigmar Gabriel kræver derimod et opgør med den ufleksible tyske sparepolitik for at give mere spillerum for europæisk vækst og Macrons franske reformer. Det vil nemlig koste tyskerne langt mindre end en sejr til Marine Le Pen ved næste franske præsidentvalg, mener han
15. maj 2017

Europa skrumper. Dramatisk endda. Både befolkningsmæssigt, økonomisk og politisk udgør Europa en stadig mindre del af verden. Efter USA’s vending mod Asien under Obama og den nye protektionisme under Trump er der derfor ingen tvivl: Selv store europæiske lande som Tyskland og Frankrig vil i fremtiden være chanceløse på egen hånd, uden et fælles Europa.

Så entydigt er udgangspunktet i den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriels nye bog Neuvermessungen (’Nyopmålinger’), som socialdemokraten præsenterede i Berlin dagen efter Emmanuel Macrons valgsejr i Frankrig.

»Jeg vil sætte gang i en debat om, hvad vi må indstille os på, hvad vi skal kæmpe for og imod i en opbrudstid med migration, digitalisering, globalisering og forbitret renationalisering,« lød det fra en selvsikker Gabriel, der ved præsentationen af bogen blev flankeret af en skamrosende EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker. 

I løbet af forestillingen blev det hurtigt klart, hvorfor Juncker – en af hovedmændene bag EU’s gigantiske vækstpakke fra 2014 – sad med ved bordet, og hvad Gabriels aktuelle anliggende egentlig er: Tyskland bør i egen interesse investere langt mere i det EU, som landet med Gabriels ord »er og bliver nettovinder i«. 

Også om det så skal koste et opgør med sparepolitikken, som i hans øjne bidrager til at fremme højrepopulismen og skabe splid i EU. 

Billigere end Le Pen 

På sin første dag i embedet besøger Macron i dag Angela Merkel (CDU) i Berlin, hvor de især skal diskutere reformer og udviklingen i eurozonen. Umiddelbart efter det franske valg lykønskede Merkel Macron som »det europæiske håb«, men samtidig afviste hun umiddelbart tyske indrømmelser for at hjælpe Macron på vej med hans vækst- og reformløfter.

Gabriel kræver derimod en massiv tysk-fransk investeringsfond samt mere fleksibilitet i forhold til stabilitetskravene i eurolandene. Disse krav siger bl.a., at de enkelte landes budgetunderskud maksimalt må ligge på tre pct. af BNP og den offentlige gæld på maksimalt 60 pct. af BNP. 

Hvis Macron mener sit europæiske reformprogram alvorligt, så vil han kunne finde opbakning hos Sydeuropa og den franske venstrefløj. Spørgsmålet er dog om kansler Merkel er villig til at lade dette reformprogram realisere uden først at være blevet kørt igennem et kvælende tysk filter.
Læs også

Med 11 mio. franske stemmer på Le Pen er en større fleksibilitet ifølge Gabriel i direkte tysk egeninteresse. 

»Jeg har spurgt forbundskansleren, hvad der er dyrest: et fransk underskud på 0,5 pct. ekstra eller fru Le Pen ved magten? Vi tyskere må ændre holdning,« lød det fra udenrigsministeren, der også bemærkede, at Le Pen er ung nok til at stille op ved næste valg om fem år. 

»Vi må holde op med at lave et kæmpedrama ud af 0,2 eller 0,5 procents overskridelse af underskuddet i andre eurolande. Tyskerne hidser sig op, men vi må se på proportionerne. Vi må gøre op med vores finanspolitiske ortodoksi.« 

Reformer og hjælp

I sin argumentation betonede Gabriel, at det kriseramte Tyskland under reformerne i euroens første leveår selv kom på fode i kraft af en cocktail af arbejdsmarkedsreformer og investeringer, som fik den tyske stat til flere år i streg at overskride gældsgrænsen på tre procent af BNP. 

»Vi overskred Maastricht-kriterierne, men det skabte vækst. Nu må vi tyskere også lade andre lande få denne fleksibilitet,« sagde Gabriel. Han lagde her flere gange vægt på, at den kun kan gå hånd i hånd med Macrons løfter om reformer af det franske arbejdsmarked og socialsystem. 

»Det er efterhånden alle, der siger det. Kun det forbundstyske finansministerium siger noget andet,« lød det fra Gabriel med en hilsen til finansminister Wolfgang Schäuble (CDU). 

Den brede enighed er dog noget af en tilsnigelse. I dagene efter Macrons sejr lød der bred tysk kritik af hans forslag om nye spilleregler for eurolandene fra både CDU/CSU, det liberale FDP og endda stemmer i SPD. 

Dog bakker SPD-formand Martin Schulz op om Macrons idé om et fælles investeringsbudget for de 19 eurolande – en slags fælleskasse, som med store investeringer kan hjælpe med at stabilisere kriseramte lande, skriver ugeavisen Die Zeit.

Tyske reaktioner på Macron

Efter Brexit har den tysk-franske akse fået endnu større betydning for det europæiske samarbejde. Modtagelsen af Macrons EU-forslag har dog været blandet i Tyskland.

Forbundskansler Angela Merkel (CDU)

  • »Jeg er meget glad for Emmanuel Macrons storartede valgsejr. Emmanuel Macron skaber håb for millioner af franskmænd og for masser af mennesker i Tyskland og Europa.«
  • »Jeg vil gerne hjælpe Frankrig med at nedbringe arbejdsløsheden, men jeg kan ikke se, at Tyskland som første land skal ændre sin politik (...) Jeg tror, at spørgsmålet om at skabe flere arbejdspladser handler om meget mere, end om hvor mange penge jeg har til rådighed til offentlige investeringer.«

Finansminister Wolfgang Schäuble (CDU)

  • Macrons idé om en fælles EU-finansminister og delvist fælles budget for eurolandene vil kræve en »urealistisk traktatændring«.

SPD-formand Martin Schulz:

  • »Hvis eurolandene skal imødekomme de fælles udfordringer, ville en fælles budgetfinansiering være meningsfuld (...) Hvis vi skal ud af den evige rytme af intetsigende og resultatløse topmødebeslutninger, så har vi brug for en strategi for, hvordan vi kan skabe mere vækst og flere arbejdspladser i eurozonen.«

Carsten Schneider, stedfortrædende gruppeformand for SPD i Forbundsdagen

  • »Vi har ikke brug for eurobonds eller mere fælles hæfte, end vi allerede har i kraft af den europæiske stabilitetsmekanisme og Den Europæiske Centralbank.«

Statssekretær for finanser Jens Spahn (CDU) advarer mod Macrons krav om eurobonds:

  • »Hverken eurozonen eller Frankrig lider af for lidt gæld.«

Gruppeformand for den konservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet, Manfred Weber:

  • »Macron kan først kræve reformer i Europa, når han har bevist, at hans eget land kan gennemføre reformer. Frankrig kan ikke få særbehandling, fordi det er et stort og vigtigt land.«

FDP-formand Christian Lindner:

  • »Trods al glæde over Macrons sejr må det stå klart, at der ikke kan gives venskabelige gaver, som vil ligge den europæiske stabilitet til last.«

De Grønnes spidskandidater Katrin Göring-Eckardt og Cem Özdemir:

  • »Macron står foran en gigantisk opgave – at genvinde tilliden til politik. Ellers truer Front National med at blive stærkere i løbet af hans tid som præsident.«

Gruppeformændene i Die Linke, Dietmar Bartsch og Sahra Wagenknecht:

  • »De mange Le Pen-vælgere er endnu et advarselssignal for Europa. Hvis vi fortsætter den asociale politik, vil Europa ødelægges. Også Macrons planer om sociale nedskæringer og yderligere angreb på arbejdstagerrettigheder vil styrke Le Pen i fremtiden.«

Kilder: Deutsche Welle, Süddeutsche Zeitung, Bild, Rheinische Post, FAZ, Die Zeit

 

Valgkamp med Europa

Endnu har Gabriel og Schulz ikke hele socialdemokratiet bag deres linje, siger den tyske politolog og partiforsker Gero Neugebauer fra Freie Universität Berlin. Men SPD’s fælles fodslag med Frankrig og den mere proeuropæiske kurs tegner til at blive et vigtigt emne i den tyske valgkamp, mener han. 

»SPD har hidtil været en loyal støtte i den store regeringskoalition, hvor Schäuble og Merkel har slået tonen an. Men især Gabriel ser det efterhånden sådan, at forbundsregeringens stædige position har fået diskussionerne og udviklingen i Europa til at gå i stå,« siger Neugebauer til Information. 

»Modsat SPD vil Merkel ikke signalere en kursændring før forbundsdagsvalget (i september, red.). Merkel fremstilles som den faste klippe i krisetider, og CDU argumenterer med den tyske skatteyder for øje, mens SPD's fremstød fremstilles som penge ud af vinduet.« 

’New deal’

SPD-spidsernes udspil kan vise sig at være en farlig strategi, mener Gero Neugebauer, da SPD også taler til skatteyderne, der i givet fald ville være med til at løfte regningen for en mere lempelig europæisk finanspolitik. 

»Men der er også millioner af mennesker i Tyskland, der er utilfredse med, hvordan det kører i Europa, og som mener, at det faktisk kører så godt i Tyskland, at de er villige til at vise mere europæisk solidaritet og forsøge at fremtidssikre sig ad den vej.« 

Ved bogpræsentationen i Berlin virkede Gabriel sikker i sin mission. Ligesom Merkel mindede han Macron og de franske vælgere om, at et europæisk kursskifte og eventuelle traktatændringer kræver tid og tålmodighed. 

Samtidig krævede han, at CDU skal holde op med at »sætte Europas fremtid på spil af valgtaktiske grunde«, og at Tyskland bør imødekomme Macrons forslag til en new deal: Frankrig skaber reformer til gengæld for flere tyske investeringer, som kan smitte positivt af på Frankrig som handelspartner og bidrage til at dæmpe det enorme tyske eksportoverskud. 

»Vi har et enormt investeringsefterslæb i Tyskland, og vi har brug for en højere tysk nettoløn og en øget købekraft. Det burde være store emner i valgkampen,« lød det fra udenrigsministeren, der samtidig beklagede, at de sidste tyske koalitionsforhandlinger i 2012 fokuserede for meget på Tyskland og for lidt på Europa.

»Det vil ændre sig næste gang. Hvis SPD sidder med ved bordet.«

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Det lyder troværdigt, at SPD i første omgang vil følge Macrons ønsker om en lettelse af tysk sparepolitik i EU for at få det franske TGV-tog til at køre hurtigere. Men lur mig om ikke en Angela Merkel kan se dette - hun er en forstandig politiker med en ubarmhjertig finansminister.

Tricket består i overraskelsen - og desværre kan det næppe lade sig gøre i dag - at Macron får gode løfter med tilbage, så han kan vinde valget i næste måned. Men .. det er en god start for de to store EU-lande, når de forbrødres.

For så er de stærke.

Brugerbillede for Steen Sohn

Bartsch og Wagenknecht fra Die Linke udtrykker problematikken klarest:

■»De mange Le Pen-vælgere er endnu et advarselssignal for Europa. Hvis vi fortsætter den asociale politik, vil Europa ødelægges. Også Macrons planer om sociale nedskæringer og yderligere angreb på arbejdstagerrettigheder vil styrke Le Pen i fremtiden.«

kjeld jensen, Arne Lund, Flemming Berger, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Hvordan kan det være, Steen Sohn, at Die Linke har svaret på et kompliceret problem?

Hvordan kan det være, at de også vender tingene på hovedet ved at insinuere, at Le Pen er socialt indstillet?

Det minder mig om omfavninger herhjemme mellem Enhedslisten og Dansk Folkeparti, så der er løst krudt i din kanon !!

Macron har muligheden for at vende bøtten i Frankrig og skabe vækst for pokker.
Det er jo det, det hele drejer sig om, Frankrig er gået i stå, fordi de mange fagforeninger bestemmer udviklingen - og det kan du nok ikke lide at høre, vel?

De har sejret at Pommern til, som Thomas Nielsen engang udtrykte det. Og det var dengang, hvor Pommern var en del af DDR-regimet, der heller ikke havde Ostmark til en juleappelsin.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

"Tysk sparepoltitik har gjort mere for splittelsen i EU end nogen anden politik"
Mogens lykketoft.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Der er jeg så ikke enig med mit ærede medlem - Lykketoft.
Tyskland har altid haft et forbehold mod at give lån til folk, der ikke har sparet op.
For at købe et hus i 1970erne skulle man vist have sparet 50% op, før man fik lov til at låne til resten.
I Danmark var det vist 20% - og nogen siger, at det er for højt sat. S

Se hvad der skete i 00erne, hvor Fogh lovede guld og grønne skove med de afdragsfrie lån.

Så jeg vælger at tro, at Lykketoft havde en tanke med sit udsagn - at i særlige situationer, f.eks. Italien, Spanien og Portugal - der skulle man fare med lempe.

Du får mig ikke til at tro på, at han går ind for at låne grækerne penge efter det rod, de har skabt sig efter at træde ind i Euro'en.

Brugerbillede for Steen Sohn

Selv IMF kritiserer jo sparepolitikken, Hans Jørn Storgaard Andersen– og støttes heri af Die Linke:

„Dass die Ungleichheit in Deutschland inzwischen nicht mehr nur von der LINKEN, sondern immer öfter auch von Institutionen wie dem IWF kritisiert wird, sollte der Bundesregierung zu denken geben.
Schritte hin zu mehr Gerechtigkeit sind nicht nur aus sozialen Gründen geboten, sondern auch ökonomisch sinnvoll. Wir begrüßen die Forderung des IWF …

https://www.linksfraktion.de/presse/pressemitteilungen/detail/linke-unte...

kjeld jensen, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Erik Riis
Poul Erik Riis

Frankrig, hele eurozonen og hele EU har det til fælles, at arbejdsløsheden er for høj. D.v.s. at der er en dårlig balance mellem udbud og efterspørgsel. Derfor skal EU's økonomiske regler og dogmer justeres. Hvis Tyskland ikke vil støtte dét, er det for egoistisk. Men det lyder da godt, at SPD vil have fokus på fælleseuropæiske interesser, når der igen skal føres koalitionsforhandlinger.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Han Jørn Andersen
Med andre ord : Du er ikke ikke enig med IMF - OECD - Lykketoft - Nobel-pristagerne Joseph Stieglitz og Paul Krugman der kaldte Stabilitetspagten "Selvmordspagten" dikteret af Schäuble i Tyskland og tænk på hvor hurtigt USA og UK fik rettet op på arbejdsløsheden og her kommer så EU med fire års forsinkelse - ikke fordi - men på trods af.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Penge er intet værd, aktivitet skaber værdi - pengenes eneste reelle værdi er, at de kan understøtte menneskelig aktivitet i samfundet.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Næh, jeg er ikke enig med de navne, du anfører.
Jeg kan bedre lide tyskernes sparsommelighed !!
Men måske Frankrig bør have hjælp i deres akutte situation?
Vi får se, om det lykkes Macron at få rettet Frankrig op.

AntiEU-folket (DF og EL) jubler vel, hvis det ikke lykkes.

Brugerbillede for Arne Lund

Le Pen er - med et glemt udtryk - socialfascist. Det forklarer hvordan hun er i stand til både, at tordne mod storkapitalen, have en socialpolitik, der (i retorikken) ligger et godt stykke til venstre for midten og samtidig give luft for fremmedhadet/-angsten.
Socialfascismen er ikke af ny dato. I det 3. rige gik en gruppe National-Bolchevikker over til Hitler i 1932-33. Mussolini var også på lange stræk socialfascist. Flere af Østeuropas fascistbevægelser ligeledes. Og her til lands...? Skriv selv, for jeg må ikke for redaktørens algoritmer.

Mht. den tyske sparepolitik, der ridder Middelhavslandene og især Grækenland som en mare. Jeg - og sikkert mange andre - håber vel på, at arkitekten bag den strenge kurs (protestantisk etik?), Wolfgang Schäuble, ikke ville genopstille til efterårets valg til Forbundsdagen. Det ser det desværre ud til, at han gør. http://www.tagesspiegel.de/politik/bundestagswahl-2017-schaeuble-will-es...
Og Schäuble er næppe indstillet på, at følge Macrons anbefalinger om en opblødning af den hårde kurs.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Arne Lund: Jeg er ikke helt enig med dig vedr. Wolfgang Schäuble og hans ekstreme spareiver, idet jeg mener, at Italien, Spanien og Portugal har lært af hans lektie.

Det var det ene, det andet er så, hvem der mon bestemmer i den tyske regering - ham eller Merkel? Jeg tror, at det er den sidste, der sammen med en Macron kan løsne op for stivheden i Euro-gruppen i EU.

Det vil være det store projekt i de næste 4-5 år - at få truffet en ret vigtig beslutning: Er du med eller ej? Danmark synes at blive sorteper med de mange nej'er til at økonomisk samarbejde.