Læsetid: 5 min.

Ubehøvlet tv-debat sætter punktum for en usædvanlig fransk valgkamp

I over to en halv time krydsede Frankrigs to præsidentkandidater klinger i en rodet og ekstremt aggressiv debat. Tilsyneladende har Le Pen opgivet at fremstå som en præsident
Franske vælgere ser debat på en bar i Biarritz i Sydfrankrig.

Franske vælgere ser debat på en bar i Biarritz i Sydfrankrig.

Bob Edme

5. maj 2017

»At vælge Monsieur Macron er at vælge den vilde globalisering, Uber-isering, prækariatet, alles kamp mod alle, økonomisk hærværk, det brutale samfundsliv, kommunitarisme, nedslagtningen af Frankrig, og alt sammen fjernstyret af François Hollande.«

Marine Le Pen vandt lodtrækningen onsdag aften og åbnede den sidste debat i præsidentvalgkampen med en salve, der ikke lod Olsen-bandens Egons berømte tirader meget tilbage. I halvanden time krydsede kandidaten for Front National klinger med sin modstander, midterpolitiker og favoritten Emmanuel Macron fra bevægelsen 'En Marche !'.

Dermed var tonen givet for en rodet, kaudervælsk og ekstremt aggressiv debat, hvor de vælgere, der havde ønsket omsider at høre de to præsidentkandidaters vidt forskellige programmer konfronteret, måtte gå skuffede i seng.

De to journalister, hvis opgave det udelukkende var at sørge for lige meget taletid, og at alle emner blev diskuteret, fik knap et ben til jorden.

Marine Le Pen afbrød ustandseligt, ofte med fornærmende udtryk som »systemets kæledægge«, »Junior Hollande« eller »Bankverdens iskolde kandidat«.

Samtidig bladrede hun rundt i en stor bunke noter for at finde de præcise eksempler på den skyld, hun mener Macron bærer som systemets kandidat, ikke mindst hvad virksomhedslukninger angår.

Trods sine noter fik hun givet Macron skylden for lukningen af mobilgiganten SFR, som skete lang tid før, Macron blev finansminister, og blandede den sammen med lukningen af industrivirksomheden Alstom.

»Der kan De se,« replicerede Macron. »Det er trist, for det viser, hvor uforberedt De er.«

På den anden side af bordet sad Macron med et enkelt stykke papir foran sig og afbrød også gang på gang for at rette i det, han kaldte Le Pens løgne.

Udklækket fra den udskældte ENA-skole for den franske topadministration kunne han sit pensum i hovedet og skolelærerrettelser lå ikke langt fra hans tone.

Twitter eksploderede nærmest, da Le Pen bebrejdede Macron at etablere et lærer-elevforhold.

Dermed blev debatten mere eller mindre ufrivilligt et billede på den kløft, der i øjeblikket skiller Frankrig i to: et vredt, frustreret, indigneret underfrankrig mod en velformuleret elite, der i årevis har siddet ved magten og intet forstår af den vrede, der ulmer.

Virkeligheden om de to kandidaters sociale position er imidlertid en anden: Le Pen er en veluddannet advokat, der i årevis har arbejdet som advokat og ikke mindst som EU-parlamentariker, og som fortsat – trods sit grove sprog – er en ekstrem dygtig taktiker.

Det, som Le Pens agressive, men meget smilende holdning under denne debat, måske især afslørede, var et forudsigeligt nederlag.

»Hun har jo simpelthen opgivet at blive præsident,« udtalte tv-kanalen BFMTV's toppolitiske kommentator Ruth Elkrief bestyrtet efter debatten.

Elkriefs pointe var, at Le Pen i denne debat totalt havde opgivet at indtage den præsidentielle status, som alle efterlyser som Den Femte Republiks overhoved. I stedet agerede le Pen gadedreng og forsvarede måske dermed mere end noget andet den plads, Front National har haft i årevis. Det gik ikke Macrons næse forbi.

»De er jo selv del af systemet. De lever af det, som opposition nærmest som parasit.«

»Nå, det ord skulle De lige bruge?« svarede Le Pen lige så lynhurtigt.

Man skulle være endnu hurtigere for, midt i denne fægtekamp, at forstå bare lidt af de to kandidaters vidt forskellige programmer.

»Jeg elsker Frankrig, som det er,« hævdede Le Pen og fik ikke kun på det økonomiske område, men også i kampen mod terrorisme gentaget sit ønske om totalt at lukke Frankrigs grænser.

Over for dette slog Macron fast, at det Frankrig, som eksisterer, nu er en del af Europa, som til gengæld skal være stærkere. Ikke mindst den frie bevægelighed af arbejdskraften skal der skabes rammer for.

»Arbejdet skal være det samme over hele Europa med den samme løn - også hvad angår de sociale udgifter. Ligesom dengang jeg kæmpede mod kinesisk dumping. Jeg ønsker et Europa, som i højere grad beskytter, og en stærk euro med flere europæiske investeringer.«

Marine Le Pen gik straks til angreb på tanken om et fælles europæisk samarbejde på dette område.

»De har besøgt Merkel. De har udtalt: 'Jeg konfronterer hende ikke, jeg står sammen med hende. Under alle omstændigheder bliver præsidenten for Frankrig en kvinde. Hvis det ikke bliver mig, bliver det Merkel.«

Ikke mindst euroen var et af de helt store debatspørgsmål, eftersom Le Pen gennem hele sin kampagne har hævdet, at en udmeldelse af euroen er løsningen på 60 pct. af Frankrigs problemer. Med det nye samarbejde med den mere klassiske højrepolitiker, suverænisten Nicolas Dupont-Aignan, er der nu tale om, at Frankrig skal operere med to møntformer, både en national mønt og euroen. Le Pen angreb Macron for selv at have udtalt, at euroen om ti år vil være død.

Det benægtede Macron ikke.

»Sandheden er, at vi kollektivt må indse, at euroen er ufuldstændig og ikke kan fortsætte uden store reformer. Euroen er blevet en svag Deutsche Mark. Det kommer Tyskland til gode,« tilføjede han.

Terror

Også på spørgsmålet om sikkerhed og terror var kampen hård. Le Pen ønsker at lukke Frankrigs grænser og udvise samtlige borgere, som efterretningstjenesten har en såkaldt S-rapport på, og beskyldte Macron for at have medfølelse med terrorister.

Macron agerede atter skolelærer og bemærkede dels, at to tredjedele af de terrorister, der har angrebet i Frankrig, går under radaren, og at mange ikke kan udvises af den enkle grund, at de er franske. Han bemærkede også, at selv det franske efterretningsvæsen ikke ønsker Le Pens plan, da det vil forhindre en række opklaringer.

Kampen bød på intet tidspunkt på de fredsommelige pauser og passager med nogenlunde enighed, som plejer at karakterisere franske præsidentdebatter.

Le Pen har lovet en pensionsalder på 60 år, hvis man har 40 års aktivt arbejdsliv bag sig. Macron huggede tilbage med spørgsmål, om hvordan det skal betales?

Le Pen angreb så Macron for at have udtalt, at den franske kolonisation var »en forbrydelse mod menneskeheden«. 

Macron irettesatte Le Pen, dels ved at hævde, at der vitterlig var sket enorme forbrydelser, som han ønskede at se i øjnene, dels ved at gøre opmærksom på, at Marine Le Pen hellere skulle holde sig fra historien, når hun kan finde på at frakende Frankrig og det franske politis skylden for deportering af jøder, som hun gjorde det i sidste uge.

»Det var ikke Frankrig,« replicerede Le Pen. »Frankrig sad i London, det mente både de Gaulle og Mitterrand.«

»Kan De dog ikke lade de Gaulle være i fred?« replicerede Macron.

De Gaulle roterede uden tvivl i sin grav under denne debat, der satte punktum for en præsidentkampagne, hvor to outsidere fra det klassiske politiske liv stod over for hinanden.

Eller måske vågnede han som Frankrigs svar på Holger Danske, mens der blev kæmpet om, hvad Frankrig egentlig er: lukket eller åbent, pessimistisk eller optimistisk, globaliseret eller nationalt.

Torsdag morgen faldt i al fald meningsmålingernes dom over, hvem der havde været mest præsidentiel i sin fremtoning, hvilket i Frankrig fortsat betyder noget i stil med de Gaulle. Her vandt Macron med 64 pct.

Valget finder sted søndag.

Se hele debatten (med engelsk oversættelse) her:

 

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Jongberg
  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Eva Bertram
  • Hans Larsen
Per Jongberg, Hans Jørn Storgaard Andersen, Eva Bertram og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Jensen

Jeg kan mærke angsten og desperation hos den journalistiske elite gennemsyre deres anmeldelser.
Trump; Theresa, Le Pen.

Torben K L Jensen, Jesper Nielsen, Olav Bo Hessellund og Bastian Barx anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er et valg mellem konfirmanden og husmoderen, mellem den storbysmarte yuppi og la femme dans la campagne.

Odin Rasmussen

Gauche de Mélenchon, en økolog, der er bekymret for planetens fremtid og fortaller for styring af ​​de dystopiske finansielle strømme, er meget moderne i forhold til Macrons klassiske og småborgerlige globalisme. Men vælges Macrons, som ikke sætter spørgsmålstegn ved økonomiske og sociale ideer, vil mange sætte spørgsmålstegn ved, at ordene er hule, så længe de ikke ledsages af klare og gennemtænkte handlinger i en ædel mening. Den fælles kritik fra nationalisterne og den radikale venstrefløj er helt klart at kræve selvbestemmelse over de økonomiske og sociale regler og at modvirke anonyme direktiver, der nu kommer andre steder fra og ikke længere adlyder den politiske sfære. Den europæiske ide som Macron-lejren repræsenterer har dyder, som jeg tilslutter mig, og en fuldstændig illusoriske lukning af grænser, som gennem globalisering og virtualiserede transaktioner styrer den internationale fremtid for økonomiske og kulturelle udvekslinger. For den 'venstreorienterede', radikal eller ej, er Macrons stemme i den nuværende situation ikke i sig selv i strid med princippet om kritik og politisk handling fra modstandere af hans ideer og neoliberale principper.

Tine Byrckel

Øh ja, jeg er angst? Jeg og min ven Muhammed bliver smidt ud og mister vore rettigheder, hvis le Pen bliver valgt Anders Jensen. Så undskyld, at det skinner igennem. Jeg er Free-lance, og derfor del af prekariatet, så nej jeg er ikke journalistisk elite. Men bekymret er jeg. Men drop den med at jeg er 'elite'. vh Tine Byrckel

Jan Damskier, Eva Bertram, Nike Forsander Lorentsen, Per Jongberg, Hans Jørn Storgaard Andersen, Jørn Vilvig, Torben K L Jensen, Henrik L Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Anders Jensen

Hej Tine
Tror du skal ændre lidt på retorikken hvis dit mål er at få mig til at "droppe" noget. :)
Du er en del af problematikken, gennem flere års polarisering har vi skabt en højrefløj der får mere og mere medvind. Din artikel er med til at fragmentere og polarisere debatten yderligere.
Jeg deler til gengæld din bekymring.

Eva Bertram

Anders Jensen, jeg forstår simpelt hen ikke din kommentar? Artiklen beskriver et fragmenteret og polariseret politisk klima - hvordan i alverden mener du den bidrager til at skabe det?

Jan Damskier og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Indholdsmæssigt er debatten mellem de to regulær nok, men formen er ikke særlig præsidentiel.
Skulle franskmændene for en gangs skyld lade indhold gå forud for form?

Anders Jensen

Eva jeg mener at venstrefløjen med dens retorik har været med til at skabe den polarisering der er sket. Ikke at den står med skylden alene. Ligeså mener jeg at eliten, herunder dem der kan komme til orde med artikler som et medie i dette også er med til at skabe yderligere polarisering, med dens fordomsfulde nedladende tone.
Derfor har vi nu folk der mener at islam er fjenden, og kan køre hele politiske programmer på intet andet end ud med islam.
Det vakuum der blev skabt, da vi polariserede debatten, stod der nogle ekstremister klar til at udfylde. Når vi samtidigt så ikke tager en ordenligt fornuftig diskurs med dem i planum, så er vi medvirkende til yderligere fragmentering.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det var en fin reportage af Tine.

En noget broget debat med mange afbrydelser, men her får kan dog er indtryk af store forskelle på de to kandidater.

Min favorit er denne:
Le Pen har lovet en pensionsalder på 60 år, hvis man har 40 års aktivt arbejdsliv bag sig. Macron huggede tilbage med spørgsmål, om hvordan det skal betales?

Uha, hvad siger Mette Frederiksen og fagforeningerne til det?
Idet jeg er enig med Macron: En Folkepension kommer ikke gratis, når levetiden stiger drastisk.

Nike Forsander Lorentsen

Hm, ja altså debatten viste Le Pen som hjemmehørende i 1950. Macron er en modern nutid og måske fremtid. Såg i går aftes et dokument om og med Macron på SVT2 som gav et meget godt billed af og om ham og hvordan han tænker, spændende.

Kim Øllgaard

I øvrigt er Le Pen den mest venstreorienterede, hvis vi taler socialpolitik. Det glemmer man helt i fokuseringen på hendes udlændingepolitik, så man belejligt kan føre hende over som en slags nynazist.
Macron er systemets og "tegnedrengenes" kandidat.
Men det anfægter selvfølgelig ikke de store dele af den danske venstrefløj og medieverdenen, som mener at indvandring fra ikke-vestlige lande er den store berigelse, og ikke - som udviklingen viser - en tung, økonomisk belastning for samfundet.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Kim Øllgaard minder mig om en falleret DF-tilhænger, der forsøger at lave glamour ud af en racistisk parti som Marine Le Pen var formand for engang.
I øvrigt er Le Pen den mest venstreorienterede - min bare ...

Hun var så ekstremt højreorienteret som DF og lignende partier i Europa - længere er den potte vist ikke.

Macron - derimod - er lige præcis i midten (jeg tør ikke skrive Centrum, for så dukker gamle CD-tilhængere op og mener, at de har patent på navnet).
Med lidt held og dygtighed får han opstillet nogle kandidater til venstre for - og til højre for midten.
Dét er hans chance om en måned, når der er valg til Nationalforsamlingen.

FN har ingen chancer andet end i måske 2 valgkredse ud af de små 500 - fordi de er så ekstreme. Omvendt tvivler jeg også på, at det yderste venstre får valgt mange ind - så endnu engang bliver der kamp om midten.

Hvor har man nu set det før?

Anders Jensen

Hans dine insinuationer er ikke bare trættende men også ulogiske!
Det er sørgeligt at en mand så gammel som dig ikke har formået at lære basal logik og retorik.
Heldigvis trøster jeg mig med at du er et overstået kapitel, og at dit paradigme er ved at smuldre, men du ytrer dine små krampetrækninger (læs: ulogiske insinuationer.) febrilsk og desperat.