Læsetid 7 min.

’Vi er dem, vi har ventet på’

Tina Clarke er omstillingstræner i Transition Network. At styrke fællesskabet er forudsætningen for at gøre samfundet modstandsdygtigt i krisetider, siger hun
Transition Network startede i 2006 med en enkelt lille omstillingsby – Totnes i England – men omfatter i dag omkring 1.200 omstillingsbyer, -bydele og -initiativer i 50 lande rundt om på kloden. Blandt andre Ry.

Transition Network startede i 2006 med en enkelt lille omstillingsby – Totnes i England – men omfatter i dag omkring 1.200 omstillingsbyer, -bydele og -initiativer i 50 lande rundt om på kloden. Blandt andre Ry.

Finn Frandsen

16. maj 2017

Tina Clarke fortæller en lille historie, der ligger nogle år tilbage:

»Jeg var på besøg i England og blev taget med til noget, arrangørerne lidt humoristisk kaldte The great unleashing of the collective genius – den store frisættelse af den fælles visdom. Det er en enormt inspirerende begivenhed, hvor man sidder i små grupper og udvikler ideer og projekter, der kan gavne samfundet og fællesskabet.«

»Der var en arbejdsgruppe om plasticposer, og jeg tænkte ved mig selv: Åh, det her bliver spild af tid. Men det viste sig at handle om en miljøgruppe i den lille by Exmouth i det sydvestligste hjørne af England med det ydmyge, konkrete mål at få alle i Exmouth til at bruge indkøbsposer af stof i stedet for plasticposer. De havde en lille sygruppe, der mødtes en gang om ugen og syede indkøbsposer af stofrester til byens indbyggere. Og utrolige ting begyndte at ske. Folk blev lykkelige over at modtage en unik, håndsyet pose, de fik indsigt i problemerne med plastic i miljøet, man begyndte at indsamle stofrester til flere indkøbsposer, folk gik rundt med deres poser i butikkerne og følte, at de var del af noget fælles. Den lille miljøbevidste gruppe skabte en ny relation til borgerne i Exmouth og nåede mennesker, som de aldrig tidligere havde evnet at nå,« fortæller Tina Clarke.

Det var i 2009. Siden har supermarkederne i den lille by afskaffet plasticposerne, og supermarkeder i andre byer har ladet sig inspirere og gjort det samme.

Den lille gruppe med de håndsyede poser var del af Transition Town Exmouth, og Tina Clarke var og er certificeret træner i det efterhånden globale Transition Network, netværket af omstillingsbyer og -projekter.

Hun er amerikaner, født i North Dakota, opvokset i Kansas, har studeret udenrigspolitik og økonomi, arbejdet for bl.a. Greenpeace, Sustainability Institute og Clean Water Action Initiative, men de seneste ni år har hun været opslugt af arbejdet som ’omstillingstræner’ i Transition Network.

Mest i USA og Canada, hvor hun har bistået 230 lokale omstillingsinitiativer, men også i Europa, herunder Danmark, hvor hun i dette forår har givet inspiration til aktivister i Omstilling Danmark og til projektet AndelsTanken på Langeland.

Historien om Exmouth illustrerer, hvad omstillingsnetværket og -tænkningen handler om.

»Vi ved, at de samfund, der er bedst til at overleve kriser – fødevaremangel, epidemier, konflikter, krige osv. – er dem, der har stærke netværk. Hvor mennesker støtter hinanden, enhver opmuntres til at yde sit bedste, og den enkelte føler sig værdsat, kompetent og af betydning for fællesskabet.«

»Så sagt meget enkelt handler Transition Network om at mobilisere fællesskab mellem mennesker i et lokalsamfund for at udvikle den enkeltes trivsel og talent og dermed evnen til at yde et bidrag til fællesskabets resiliens, modstandskraft, i en tid præget af voksende usikkerhed. Hvis strømmen går, eller økonomien bryder sammen, er det afgørende, at der eksisterer naborelationer og fællesskaber, der sætter os i stand til at hjælpe hinanden gennem krisen,« siger Tina Clarke.

Hun påpeger, at det måske ikke i dag føles så nærværende i Danmark, men det gør det mange steder i USA, f.eks. i Kansas, hvor hun er vokset op, og hvor økonomien i dag er smadret, mange mennesker er i nød og statens politikere rådvilde og uenige.

»Som Rob Hopkins, initiativtageren til Transition Network, formulerer det: Kavaleriet kommer ikke og redder os. Det er op til os selv,« siger Tina Clark.

Eller i en anden formulering fra Hopkins: »Vi er dem, vi har ventet på.«

Globalt netværk

Transition Network startede i 2006 med en enkelt lille omstillingsby – Totnes i England, hvor Rob Hopkins bor – men omfatter i dag omkring 1.200 omstillingsbyer, -bydele og -initiativer i 50 lande rundt om på kloden. I 29 lande er der certificerede trænere som Tina Clarke, der kan bringe grundtankerne, de praktiske ideer, den faglige viden og den tillidsfulde atmosfære i netværket videre til nye grupper.

De konkrete projekter i de enkelte omstillingsbyer handler typisk om at stille om fra fossil til vedvarende energi og sikre energieffektivisering, producere flere fødevarer lokalt og miljøvenligt, styrke genanvendelse og lukkede kredsløb, etablere forskellige former for deleøkonomi.

Det er ikke noget, Transition Network har patent på. Mange organisationer, myndigheder og virksomheder arbejder for det samme. Det centrale for netværket er den underliggende forståelse af, at det åbne, inkluderende fællesskab er afgørende.

»Det er rigtig godt, at professionelle miljøorganisationer arbejder med specifikke kampagner og enkeltsager rundt om på kloden. Nogle af dem ser måske med en vis skepsis på Transition Network, fordi de selv er så målorienterede og pressede af helt aktuelle politiske kampe. Men i så fald overser de det, der er så vigtigt for omstillingsbevægelsen: at det også drejer sig om social omstilling. Hvis ikke der opbygges robuste fællesskaber og evne til at arbejde sammen og yde gensidig støtte, så kommer vi som samfund i store vanskeligheder, for hverken regeringer eller virksomheder kan sikre det,« siger Tina Clarke.

»Det, jeg rigtig godt kan lide ved Transition Network, er, at det er accepterende og inkluderende. Den hjertelige atmosfære i bevægelsen er så vigtig. Ingen siger: ’I er nødt til at gøre netop dette’. Det handler ikke om ’skal’ og ’bør’ – det handler om, hvad der nærer folk, giver fylde og trivsel via forbindelser til andre.«

»Ingen behøver at lade som om, de er noget andet, end de er. Man kommer med forskellig baggrund og kan engagere sig i netop det, der virker for én i ens egen situation. Man kan skabe fødevarefællesskaber, man kan sikre habitater for fugle, man kan skaffe pladser til lærlinge osv. Vi ser hinanden som naboer, og vi taler meget om lokalsamfundets historie for at belyse vore historiske bindinger til hinanden, til jorden og landskabet – og dermed til fremtiden.«

Detroits landbrug

Tina Clarke nævner Detroit som eksempel. Den amerikanske industriby i Midtvesten, som i 2013 blev erklæret bankerot, og hvor tusinder af bygninger står tomme og en tredjedel af indbyggerne lever i fattigdom.

»I Detroit var der kvarterer, hvor end ikke naboer kendte hinanden, og så var der kvarterer, hvor en vis mindre andel lavede fællesskabsaktiviteter og signalerede venlighed og åbenhed. En undersøgelse viste, at de kvarterer, der var værst ramt af vandalisme, kriminalitet, påsatte brande etc., var de kvarterer, hvor folk ingen forbindelse havde til hinanden. Så der er et tipping point: Når en vis andel af beboerne i et område – måske fem pct., måske 15 – begynder at udvise omsorg for hinanden, så sker der noget med graden af trivsel i hele området.«

I dag er Detroit berømt for sine grønne haver og bylandbrug, hvor borgere på øde tomter, gamle industrigrunde og i parker dyrker fødevarer, i høj grad dyrket af og til den nødstedte, overvejende sorte del af befolkningen.

Et eksempel er D-Town Farm, et økologisk landbrug på knap tre hektar med 30 forskellige afgrøder, skabt af Detroit Black Community Food Security Network, der har selvforsyning, fødevaresikkerhed, uddannelse og jobskabelse for den afroamerikanske befolkningsgruppe som mål.

I øjeblikket er man ved at etablere Detroit People’s Coop, en kooperativt ejet grønthandel, samt Detroit Food Common, der skal forarbejde de dyrkede afgrøder og rumme café og mødesteder for lokalbefolkningen.

»I stedet for bare at jamre over vore vilkår, praktiserer vor organisation selvbestemmelse. Vi finder det vigtigt, at folk rejser sig og selv finder løsninger på deres problemer,« siger Malik Yakini, tidligere skoleinspektør, nu leder af fødevarenetværket.

Rum for handling

Tina Clarke understreger, at omstillingsarbejdet foregår forskelligt i hvert lokalsamfund.

»Der er ingen i toppen af bevægelsen, der siger, hvad der skal gøres og hvordan. Det rummer både styrker og svagheder.«

Adspurgt om, hvem der typisk er de interesserede og aktive, peger hun på »veluddannede, omsorgsfulde, fællesskabsorienterede mennesker – lærere, sygeplejersker, medlemmer af menigheder, kommunalt ansatte, akademikere, håndværkere – folk, der læser aviser og har indset, at vi har alvorlige udfordringer og en masse potentiel ustabilitet«.

– Når I også de mennesker, der føler sig sat udenfor, svigtet af eliten, og som måske i vrede eller afmagt vender sig til folk som f.eks. Donald Trump?

»Personligt er jeg motiveret til at arbejde med Transition Network på grund af den kløft, der eksisterer i samfundet. I USA er der angiveligt 30-40 pct. af befolkningen, som alene får deres informationer fra tv eller fra folk, de kender. De læser ikke aviser, søger ikke viden på nettet. Og amerikansk tv giver dem billeder præget af individualisme, isolation, konflikter og modsætninger – billeder, der får folk til at trække sig tilbage fra samfundet. Omstillingsnetværket hjælper folk med at genskabe naborelationer, hvor man taler sammen, deler viden og kommunikerer uden om propagandamaskinen.«

»Sådanne lokale fællesskaber er strålende til at genopbygge venlige, positive forbindelser, og dermed er det en af de bedste måder at undgå ekstremisme. Når mennesker mødes om at plante træer, skabe bedre forhold for cyklister, indsamle penge, så skaber det en atmosfære, som kan mærkes i lokalsamfundet, også af folk, som ellers aldrig ville deltage.«

»Jeg mener, den type relationer er den bedste – og eneste – måde at nå mange mennesker på, som ellers aldrig ville høre noget andet.«

Det centrale er, at der skabes rum for handling.

»Neuropsykologer siger, at selv om vi mener at vide, at det hele går mod kaos, så skal vi stå op hver morgen og handle, som om en bæredygtig, retfærdig verden er mulig. Gør du ikke det, så undergraver du dine relationer til mennesker, du holder af, du undergraver din egen kreativitet, din intelligens, dit helbred. Du skrumper som menneske og løber en større risiko for at udvikle misbrug, stress osv.«

»Vi ved ikke, om vi kan stoppe klimaforandringerne, men vi ved, at der er et bredt spektrum af mulige fremtidsscenarier. Og gør vi intet, skaber vi nærmest garanti for de værste scenarier,« siger Tina Clarke.

Vi tager vores verden tilbage

Ofte starter store forandringer som konkrete projekter i hverdagen. Derfor samler vi på gode eksempler, hvor vi glemmer alt om politikerne og fortæller om alle de mennesker, som i fællesskab kæmper for at løse store problemer og tage deres verden tilbage.

Denne serie følger op på vores særavis, som kan læses her

Seneste artikler

  • Der er lagt op til et usædvanligt politisk og økonomisk eksperiment i Jackson, Mississippi

    17. juni 2017
    Mississippis fattige hovedstad Jackson bliver i de næste fire år genstand for et økonomisk eksperiment anført af sorte aktivister og en nyvalgt progressiv borgmester. Planen er at indføre en bytteøkonomi, starte arbejderkooperativer og bygge billige lejeboliger i samarbejde med bystyret. Tea Party-republikanere og det hvide forretningsliv forventes at gøre modstand
  • Naturens profet Bill McKibben

    9. juni 2017
    Den amerikanske journalist, aktivist og forfatter Bill McKibben var i 1989 med til at skyde klimadebatten i gang med The End of Nature, den første populærvidenskabelige bog om klimaforandringer. Knap 30 år efter forsøger han fortsat at råbe borgere og statsledere op med lige så pessimistiske overskrifter
  • Venligboere har taget magten i en lille sydstatsby. Nu integrerer de 1.500 flygtninge om året

    7. juni 2017
    Den lille sydstatsby Clarkston har på 25 år taget imod 40.000 flygtninge og fremhæves som et forbillede for god integration. En del af forklaringen er et netværk af aktive borgere – en anden er kyllingefabrikkerne nordpå, der har brug for lavtlønsarbejdere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for ulla enevoldsen
    ulla enevoldsen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Carsten Markussen
    Carsten Markussen
  • Brugerbillede for Kasper Andreasen
    Kasper Andreasen
  • Brugerbillede for Morten Pedersen
    Morten Pedersen
  • Brugerbillede for Anders Jensen
    Anders Jensen
  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for Kim Øverup
    Kim Øverup
ulla enevoldsen, Ejvind Larsen, Carsten Markussen, Kasper Andreasen, Morten Pedersen, Anders Jensen, Randi Christiansen og Kim Øverup anbefalede denne artikel

Kommentarer