Læsetid: 5 min.

Et år senere er en kaotisk Brexit blevet mere sandsynlig

Premierminister Theresa May tolkede egenhændigt resultatet af Brexit-afstemningen for præcis et år siden som folkets krav om en begrænsning af EU-immigrationen over alt andet. Men valget har ændret alt, og det er nu mere sandsynligt, at det ender med enten en blød Brexit eller en skadelig, kaotisk Brexit, påpeger iagttagere
Premierminister Theresa May og Labour-leder Jeremy Corbyn under åbningen af parlamentet. Ifølge eksperter er der ikke længere udsigt til den hårde Brexit-aftale, som May havde lagt op til. Ét sted kommer hun dog ikke til at rokke sig, og det er på den hårde linje over for immigration, lyder forventningen.

Premierminister Theresa May og Labour-leder Jeremy Corbyn under åbningen af parlamentet. Ifølge eksperter er der ikke længere udsigt til den hårde Brexit-aftale, som May havde lagt op til. Ét sted kommer hun dog ikke til at rokke sig, og det er på den hårde linje over for immigration, lyder forventningen.

Kirsty Wigglesworth

23. juni 2017

LONDON – I dag er det et år siden, at et flertal af briterne overraskede sig selv og resten af verden ved at stemme landet ud af EU, og efter tolv kaotiske måneder i britisk politik, tegner der sig nu tre sandsynlige scenarier for, hvordan skilsmissen vil ske: Den britiske regerings foreslåede hårde Brexit, der prioriterer begrænsning af EU-immigration over alt andet; en blødere Brexit, hvor hensynet til økonomien har højeste prioritet; og endelig en kaotisk Brexit, hvor forhandlingerne går i hårknude, og Storbritannien forlader EU uden en aftale.

Ifølge en række førende eksperter er risikoen for at det ender med en skadelig, kaotisk Brexit nu mere sandsynlig, end at der opnås enighed om den britiske regerings fremlagte plan.

Det, der for alvor har ændret ved chancerne for at få premierminister Theresa Mays foreslåede hårde Brexit på plads inden for de to år afsat i den såkaldte artikel 50-proces, er det britiske parlamentsvalg den 8. juni, hvor Mays konservative parti mistede sit flertal i parlamentet. Det betyder, at der ikke længere er et flertal i Westminster for den Brexit-plan, hun fremlagde i sin såkaldte Lancaster House-tale i januar.

»Premierministeren gjorde det helt klart, at hun mente, at briterne havde stemt for britisk kontrol med immigrationen, hvilket pr. definition betyder en afslutning på det nuværende handelsarrangement med EU og en erstatning af det med noget helt, helt andet. Men alt har ændret sig i de seneste tre uger. Folk, der ikke deler premierministerens syn på Brexit, er blevet styrket,« siger Jonathan Portes, professor i økonomi ved King’s College London, ved lanceringen af rapporten EU Referendum – One Year On på samme universitet forud for årsdagen i dag.

»Sandsynligheden for en virkelig kaotisk Brexit uden en artikel 50-aftale er sandsynligvis vokset på grund af regeringens svaghed,« tilføjer han.

Jonathan Portes bakkes op af professor Anand Menon, direktør for The UK in a Changing Europe, der står bag rapporten og dagens arrangement. Han mener dog – som mange andre iagttagere – at den svage regering kan blive tvunget til at lytte til kritikerne i eget parti – såsom finansminister Philip Hammond – der nu ønsker ændringer i rækkefølgen i prioriteter i forhandlingerne: økonomi og job før migration.

»Dette paradoks af et valg har øget sandsynligheden for en kaotisk Brexit en smule, men det har også øget sandsynligheden for en blødere Brexit. Med det mener jeg, at presset på premierministeren fører i retning af en blødere Brexit, end vi forventede inden valget, mens ustabiliteten i parlamentet betyder, at risikoen for en kaotisk Brexit er vokset,« siger han.

John Curtice, landets førende meningsmålingsekspert fra Strathclyde University i Glasgow, afviser imidlertid helt en blød Brexit, så længe Theresa May er ved magten. Det hænger især sammen med, at de vælgere, der ved valget stemte konservativt, nu i endnu højere grad end før er Leave-vælgere.

»Hvis man med blød Brexit mener at give indrømmelser på immigrationsområdet er svaret nej. Denne regering har ikke råd til at give sig på immigration, for den er nu endnu mere afhængig af at levere begrænsninger end før den 8. juni,« siger han.

Nederlag dag 1

Theresa May og hendes Brexit-hold lod sig da heller ikke mærke af den nye virkelighed, da chefforhandler, David Davis, mødte op til første forhandlingssession med modparten Michel Barnier i Bruxelles mandag, og der var således ikke ændret et komma i forhandlingsoplægget.

Målet er stadig en Brexit med fokus på at give briterne kontrol over egne love, egne grænser og egne penge og skabe et nyt globalt Storbritannien. Men et år senere, efter kun ét møde, har den britiske chefforhandler, David Davis, måttet sande, at landet end ikke vil få kontrol med Brexit-processen.

Briterne havde foretrukket såkaldte parallelforhandlinger, hvor skilsmisse og ny handelsaftale blev forhandlet samtidig for at sikre, at det hele kan nås inden for den ekstremt optimistiske tidsramme på to år, men allerede på dag ét accepterede Storbritannien EU’s foretrukne sekvensplan – skilsmissen først, derefter handelsaftalen.

Nederlaget – som David Davis nægter er et nederlag – er en forsmag på, hvor urokkeligt EU agter at stå fast på sine krav, og det afspejler styrkeforholdet mellem de to forhandlingsparter.

Jonathan Portes mener dog aldrig, at det har været realistisk, at landet ville få Theresa Mays Brexit-oplæg igennem, selv hvis valget – som hun havde håbet og satset på – havde sikret hende et stort flertal.

»Der er omkring fem procent chance for, at vi får den aftale, hun siger, vi vil få, fordi hun fastholder, at vi vil få både en exitaftale og en handelsaftale inden for to år, hvilket er helt usandsynligt,« siger han.

Kompromiser

Han er ikke alene om at vurdere, at landet næppe vil ende med at få en aftale, der ligner Theresa Mays oplæg, og med mindre forhandlingerne virkelig bryder sammen – til stor skade for både den britiske og den europæiske økonomi – er der kun en blødere mellemvej tilbage, hvilket kræver kompromiser på begge sider af bordet.

Problemet er, at der ikke har været nogen debat om alternativer i Storbritannien, og som John Curtice påpeger, er briterne – både Remain- og Brexit-tilhængere – enige om, at Brexit bør føre til en form for restriktion af immigrationen.

»Remain-tilhængere er blødere i forhold til immigration end Brexit-tilhængere, men mange Remain-tilhængere ønsker også restriktioner, så i forhold til migrationskontrol er befolkningen stadig med på regeringens position,« siger han.

Jonathan Portes påpeger, at Theresa May tilbage i oktober 2016 i sin første tale som premierminister på det konservative partikonference effektivt lukkede debatten.

»Dengang sagde hun, at Storbritannien ville genvinde fuldstændig kontrol over immigrationen. Den tale på partikonferencen og den ene sætning fastlagde hele kursen for Brexit over de efterfølgende ni måneder. Den forhindrede alle andre i at udforske andre mellemliggende muligheder,« siger Portes.

Menon er enig: »Det kan ikke understreges nok, hvordan den sætning satte en stopper for debatten.«

Portes mener dog, at et alternativ nødvendigvis vil involvere »en meget mindre modifikation af migrationsarrangementet med EU og meget mindre modifikationer af handelsarrangementerne«.

Dette kan imidlertid ikke lade sig gøre under Theresa May, giver han John Curtice ret i.

»Denne regering kan ikke gå efter en blød Brexit og give sig på immigrationsområdet, men på den anden side er det ikke sikkert, at denne regering – eller i det mindste denne premierminister – vil blive ved med at være her, så der er i det mindste en mulighed for en blødere Brexit med en anden regering,« siger han.

Imidlertid er det ikke kun briterne, der vil skulle gå på kompromis, påpeger John Curtice.

»Lad os antage, at den britiske regering ønsker at forsøge at forhandle et kompromis omkring fri bevægelighed og frihandel på plads. I det tilfælde afhænger det også af, om EU er villig til at forsøge at nå frem til et kompromis, for en blødere Brexit afhænger af, om EU vil være villig til at gå på kompromis med fri bevægelighed,« påpeger han og konstaterer:

»Det var de ikke, da de forhandlede med David Cameron.«

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Nørgaard

Konsekvenserne af et kompromis med den frie bevægelighed vil for EUs sammenhængskraft være helt uoverskuelig og det synes helt usandsynligt, at et sådant kompromis overhovedet vil komme til debat i EU. En konsekvent holdning fra EUs side synes både uomgængelig og paradoksal al den stund EU, med Macron i spidsen, parallelt med Brexit forhandlingerne sandsynligvis vil indlede drøftelser om en form for begrænsning af den frie bevægelighed indefor EU.

det vil være fantastisk at kunne begrænse menneskers frie bevægelighed i relation til jobs og sociale ydelser. Så kan vi måske begynde at se flere danskere i jobs der hvor vi i dag ser østarbejdere. måske kan vi endda mindske de offentlige udgifter når danskere kommer i arbejde, og samfundet bringes i større balance. Måske kan vi begynde at investere de penge vi sparer og tjener i fornuftige sektorer såsom uddannelse og plejesektoren. Måske der kan komme penge vi kan bruge på luksus som pt. fattes finansiering, såsom supersygehusene.

Torben K L Jensen

At støtte sig til kommentarer og vurderinger fra selveste "Financiel Times" der i den grad fejlvurderede det seneste britiske valg er det mest åndssvage Mette Rodgers hidtil har præsteret når alle ved at det var Bernie Sanders/Jeremy Corbyn-effekten der fik valgdeltagelsen af unge vælgere til at springe fra 45 % til næsten 70 % i modstanden mod den hårde spare/brexit-politik der stod i Theresa May´s valgoplæg og holdningen i "The Guardian" er stik modsat af hvad MR her prøver at blide Informations uskyldige læsere ind. På tide at MR bliver kaldt hjem til realiteterne.

Eva Schwanenflügel, Michael Friis og Flemming Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

EU har mange udfordringer (bl.a.)
- Arbejdskraftens frie bevægelighed lyder fint og hatten af for østarbejdere og andre der tager fat, ofte i jobs som danskere og andre herboende ikke vil eller kan udføre.
Alternativet kan blive at danske jobs blot flytter til udlandet og vi derefter importerer varerne de producerer i hjemlandet. Men holder dette argument?
Konsekvenserne er vi stadig kan få billige "dansk" producerede varer og at den danske løn holdes lavere. Samtidig bliver østlandende drænet for villig og god arbejdskraft.
Samme problematik gælder også mellem f.eks. DK og Tyskland (f.eks svineslagterier).
Og årsagen er vores egen struktur. Vores børn skal have en videregående uddannelse. Vi har overskud af unge der har en grad i kommunikation eller international handel men mangler sygeplejesker og håndværkere m.fl.
Desuden fødes der for få børn i DK til at sikre vækst.

Med den frie bevægelighed kommer også f.eks. hjemløse og andre der ikke pynter på gadebilledet plus koster kassen og skaber utryghed.
- Euroen virker ikke
- EU har demokratisk underskud
- EU modellen er at holde fast ikke nyskabe

Alt i alt tror jeg, at UK exit bliver meget svært og en stor udfordring. Og en tab-tab løsning.

EU er ikke løsningen men problemet. EU imperiet falder snart helt sammen og det kommer til at gøre ondt. Men er nødvendigt.

Henrik Brøndum

@Torben K L Jensen

Trist personangreb du kommer med der. For mig gør det at jeg dårligt kan læse hvad du mener.

Henrik Brøndum

Er EU og UK i et hundeslagsmål over et problem der er ved at løse sig selv? Den økonomiske vækst og digitaliseringen gør det mere og mere attraktivt at producere i Syd- og Østeuropa i forhold til Kina og Østen. Måske en del migrantarbejdere rejser hjem til jobs i egne lande?

Torben Lindegaard

@Michael Friis

Du omtaler, at "EU har demokratisk underskud".

Hvad tænker du konkret på?? og hvordan kunne du tænke dig problemet løst - bortset fra dansk udmeldelse.

David Henriksen

EU-imperiet? Du mener en samling af frie lande der selv har tilmeldt sig? Nååårh ok

Euroen virker ikke? For søren da jeg bruger den ellers hver eneste dag helt uden problemer. Måske du skulle investere in en euro-mønt og selv begive dig lidt udenfor andedammen. Måske du vil finde ud af at den er ganske fin og gangbar valuta. Endda eftertragtet mange steder hvor man ikke har den. Tænkt engang... nu blev du lidt klogere i dag også ;)

Torben Lindegaard

@Michael Friis

Det er uden indhold at kritisere EU for demokratisk underskud uden samtidig at kunne anbefale ændringer, der vil kunne udligne samme demokratiske underskud.

Man skal være meget varsom med, hvad man ønsker - det kan være, at man får det.

Den nuværende præsident, Donald Tusk, fungerer som permanent mødeleder i Det Europæiske Råd. Han har ikke fået tildelt præsidentielle beføjelser af samme Europæiske Råd.
Vi kan jo godt begynde at vælge ham direkte; men det er meningsløst, hvis vi ikke samtidig definerer hans nye udvidede rolle overfor Det Europæiske Råd.

Der har også været tale om direkte valg af Kommissionsformanden; men er vi interesserede i, at give mere magt til Kommissionen på bekostning af Det Europæiske Råd?

Det har hidtil været Det Europæiske Råd og de 10 Ministerråd, der har styret EU med hjælp af EU Kommissionen, der har udarbejdet oplæg til ny lovgivning.

Det er OK for mig - ændringer hen imod mere direkte demokrati må komme, hvis en ny generation ønsker det. Men så kan vi ikke samtidig kritisere EU for at have demokratisk underskud, når vi ikke ønsker dette mere direkte demokrati.

Michael Friis

@Torben Lindegaard
Jeg vil anbefale dig at (gen)læse et interessant indlæg af Jurgen Habermas fra 2015. Emnet er EU politik/demokrati med udgangspunkt i Grækenland
https://www.information.dk/udland/2015/06/hvorfor-eus-politik-graekenlan...
Mange tak for din tillid til at jeg kan komme med brugbare løsningsforslag. EU har forsøgt men det lykkede jo ikke og det er min pointe. Jeg tror, at konstruktionen ikke duer. Desværre.

Torben Lindegaard

@Michael Friis

Jeg læste Jürgen Habermas indlæg - det hele.

Det handler ikke noget særligt om mangel på demokrati i EU eller ej.

Min tillid til dig gik især på, at du ville kunne påpege de områder, hvor du ser demokratisk underskud - løsninger kan vi tale om bagefter.
Men hidtil har du kun bevæget dig i overskrifter - "EU har demokratisk underskud".

Men hvor ligger de demokratiske underskudsproblemer - jeg kan ikke se det.

Jeg kan godt se, at EU's ledere vælger særdeles indirekte; men det er ikke i sig selv udemokratisk.

Hvis vi begynder at vælge disse EU ledere ved direkte valg, vil det uvægeligt give dem større autoritet overfor Det europæiske Råd og de 10 Ministerråd - og er det lige det vi ønsker som en lille stat ??

Hvis alle 435 millioner mennesker i EU_27 ved et direkte valg i alle 27 lande på samme dag skulle vælge en slags EU regering, eller måske blot præsidenten, så virker det godt nok ret overvælde på mig - og jeg er ellers ret begejstret for EU.

Et direkte præsidentvalg er umiddelbart for amerikansk for mig - men jeg kan godt overtales, hvis en yngre generation har det ønske.