Læsetid 5 min.

Brexit-forhandlinger uden retning

Forhandlingerne mellem Storbritannien og EU-Kommissionen begynder mandag, få dage før årsdagen for briternes EU-afstemning. Men mens EU er parat, er der sået tvivl om, hvad den britiske Brexit-position er, og hvem der vil forhandle aftalen færdig. Den seneste katastrofe i landet kan fremskynde ændringer
Egentlig burde en tragisk brandkatastrofe i Vestlondon ikke have noget som helst med Brexit-forhandlingerne at gøre. Men det har den. Denne katastrofe – der har ramt nogle af Storbritanniens fattigste borgere bosat i en af landets og verdens rigeste kommuner – vil utvivlsomt få politiske konsekvenser, der meget vel kan føre til en ændring i, hvem der vil sidde over for EU’s chefforhandler, Michel Barnier, i slutfasen af forhandlingerne

Egentlig burde en tragisk brandkatastrofe i Vestlondon ikke have noget som helst med Brexit-forhandlingerne at gøre. Men det har den. Denne katastrofe – der har ramt nogle af Storbritanniens fattigste borgere bosat i en af landets og verdens rigeste kommuner – vil utvivlsomt få politiske konsekvenser, der meget vel kan føre til en ændring i, hvem der vil sidde over for EU’s chefforhandler, Michel Barnier, i slutfasen af forhandlingerne

Rick Findler
19. juni 2017

LONDON – Mandag begynder de historiske forhandlinger om Storbritanniens skilsmisse fra EU i Bruxelles, men det er langtfra Brexit, der i disse dage er på briternes dagsorden.

I stedet følger en chokeret befolkning begivenhedernes gang i Vestlondon, hvor brandmænd og politikfolk arbejder på højtryk for at sikre det udbrændte Grenfell Tower, så de mange omkomne kan hentes ud og familier og bekendte få vished. De seneste tal tyder på, at op mod 70 mennesker kan have mistet livet i branden.

Egentlig burde en tragisk brandkatastrofe i Vestlondon ikke have noget som helst med Brexit-forhandlingerne at gøre. Men det har den.

Denne katastrofe – der har ramt nogle af Storbritanniens fattigste borgere bosat i en af landets og verdens rigeste kommuner – vil utvivlsomt få politiske konsekvenser, der meget vel kan føre til en ændring i, hvem der vil sidde over for EU’s chefforhandler, Michel Barnier, i slutfasen af forhandlingerne. Dermed kan også slutresultatet af briternes exit fra EU tænkes at blive ændret undervejs.

Ustabilitet

Premierminister Theresa Mays regering er allerede yderst vakkelvorn efter forrige uges parlamentsvalg, der resulterede i, at partiet mistede sit flertal. Med mindre hun indgår en koalition eller en støtteaftale med et andet parti, vil den samlede opposition til enhver tid kunne vælte regeringen.

Derfor forsøger hun i disse dage at indgå en formel støtteaftale med de nordirske unionister, DUP, hvilket imidlertid er blevet udskudt på grund af brandkatastrofen. Selv med DUP’s opbakning i kritiske afstemninger er de fleste iagttagere dog enige om, at denne regeringsperiode næppe vil vare de fulde fem år, men snarere et sted mellem seks måneder og to år – og Grenfell Tower-katastrofen har potentialet til at afkorte regeringsperioden og til at ændre udfaldet af landets næste valg.

Det er tydeligt, at vreden ulmer under den dybe sorg, lokalsamfundet og den øvrige nation lige nu gennemlever, og det er ikke utænkeligt, at denne vrede vil blive rettet mod den konservative regering og gøre den yderligere ustabil.

Allerede dag ét begik premierminister Theresa May begik en kæmpebrøler ved at besøge katastrofeområdet, men uden at møde ofre og pårørende. Det har skabt yderligere vrede og kun bekræftet befolkningens ikke særlig positive opfattelse af hende fra valgkampen, der netop var kendetegnet ved, at hun ikke mødte almindelige mennesker.

Ifølge den seneste YouGov-måling støtter kun 29 procent af briterne op om hende, mens hele 63 procent ikke gør – det betyder, at hendes popularitet nu er lige så lav, som Labour-formand Jeremy Corbyns var i 2016, mens Corbyn – der har været ude ved ofrene og tilbyde støtte og en skulder at græde ved – nu er den mest populære partileder.

Det fik i weekenden en lang række konservative ministre og parlamentarikere til i The Sunday Times og andre medier at antyde, at de vil forsøge at fjerne hende, hvis ikke der sker forbedringer inden for 10 dage.

Det vil blive vanskeligt, for i de kommende dage og uger vil regeringens modstandere – ganske som efter terrorangrebene under valgkampen – grave historier frem om den konservative regerings nedskæringer af kommunernes tilskud på 27 procent mellem 2010/11 og 2015/16, om nedskæringerne i antallet af brandmænd med 10.000 i Theresa Mays tid som indenrigsminister, og om at regeringen nægtede at tvinge udlejere til at investere i sprinklersystemer i ældre ejendomme, fordi de ønskede mindre, ikke mere regulering.

Historierne er allerede begyndt at komme, som fredagens afsløring af, at den facadebeklædning, der blev brugt ved renoveringen af Grenfell Tower, er forbudt i bl.a. Tyskland og USA, og at en brandsikker beklædning kun ville have kostet renoveringsfirmaet knap 5.000 pund mere.

Brexit-position

En presset regering vil blive tvunget til at samarbejde mere på tværs af parlamentet for at overleve, hvilket kan føre til indrømmelser i forhold til den hårde Brexit, Theresa May og hendes Brexit-ministre har besluttet, at landet skal gå efter.

Storbritanniens Brexit-position var allerede under forandring som resultat af sidste uges parlamentsvalg. May-regeringen har ikke længere et flertal for en hård Brexit, der prioriterer begrænsning af den fri bevægelighed over adgangen til det indre marked, og fra hendes eget parti lyder der nu krav om ændringer.

Ruth Davidson, leder af De Konservative i Skotland, og forhenværende premierminister David Cameron har begge opfordret May til at samarbejde med oppositionen og opbløde landets forhandlingsposition. Finansminister Philip Hammond sagde fredag i Bruxelles, at han mener, et flertal i befolkningen ønsker et forhandlingsfokus, der »prioriterer at beskytte job, beskytte økonomisk vækst, beskytte velstand«.

DUP kan tænkes at kræve fortsat medlemskab af toldunionen som sin pris for at støtte op om regeringen, idet partiet nok støtter Brexit, men bestemt ikke ønsker forskellige toldsatser mellem Storbritannien og EU, der kan føre til en grænse mellem Nordirland og Irland.

Alt peger med andre ord hen imod en kommende ændring af Storbritanniens forhandlingsposition, selv hvis det lykkes Theresa Mays regering at blive siddende i de to år, forhandlingerne er fastsat til at tage. Og hvis regeringen falder inden afslutningen på forhandlingerne, og en Labour-regering kommer til, vil landet sandsynligvis også ende med en blødere Brexit-aftale, der lægger større vægt på god adgang til det indre marked end på at begrænse fri bevægelighed.

EU’s mandat

Denne blødere position er imidlertid hverken italesat eller nedskrevet fra regeringens side – tværtimod lyder Theresa May, som om ingenting er hændt de seneste uger.

Det betyder, at forhandlingerne mandag vil begynde på et underligt mudret grundlag, hvor alle ved, at den britiske position sandsynligvis vil udvikle sig undervejs.

De 27 EU-landes position synes for en gangs skyld at stå klar – ifølge The Independent sendte EU-Kommissionen sine ’positionspapirer’ til London den 11. juni, mens det få dage før forhandlingerne skulle starte, endnu ikke havde fået nogen retur.

EU-landene er blevet enige om først og fremmest at sikre EU-borgerne i Storbritanniens rettigheder efterfulgt af forhandlinger om den økonomiske del af skilsmissen, og de har klart afvist, at parterne kan diskutere en fremtidig handelsaftale, før skilsmissen er godt undervejs.

De seneste forlydender er, at Storbritannien – der ønsker at forhandle parallelt om skilsmissen og en ny handelsaftale – har accepteret EU’s tids- og sekvensplan; en stor indrømmelse inden forhandlingerne er påbegyndt.

Spørgsmålet er, hvor hurtigt de ventede ændringer i den britiske forhandlingsposition vil følge. Storbranden i London kan meget vel betyde, at de – og måske en ny britisk forhandlingsdelegation – kan komme hurtigere, end nogen kunne have forestillet sig.

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu