Læsetid: 4 min.

Briternes tilbud til EU-borgerne er ikke ’fair og seriøst’ nok

Både EU-lederne og EU-borgere i Storbritannien betegner premierminister Theresa Mays tilbud om permanent ophold til EU-borgere i landet som mangelfuldt. Regeringen har ikke forstået kompleksiteten i spørgsmålet, siger ekspert
Både blandt EU-lederne i Bruxelles, der lyttede til premierminister Theresa Mays »fair og seriøse« tilbud over en middag torsdag aften, og blandt EU-borgerne i Storbritannien, var dommen klar: Ikke retfærdigt og seriøst nok

Både blandt EU-lederne i Bruxelles, der lyttede til premierminister Theresa Mays »fair og seriøse« tilbud over en middag torsdag aften, og blandt EU-borgerne i Storbritannien, var dommen klar: Ikke retfærdigt og seriøst nok

Thierry Monasse

24. juni 2017

LONDON – Hvis det var hensigten, at det britiske tilbud om permanent ophold til EU-borgerne i Storbritannien efter Brexit skulle opbløde stemningen forud for to års komplekse forhandlinger, må det siges at have været lidt af et flop.

Både blandt EU-lederne i Bruxelles, der lyttede til premierminister Theresa Mays »fair og seriøse« tilbud over en middag torsdag aften, og blandt EU-borgerne i Storbritannien, var dommen klar: ikke retfærdigt og seriøst nok.

»Det er et første skridt, men ikke nok,« sagde formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker efter middagen.

Den tyske kansler, Angela Merkel, var blandt de mest positive med udtalelsen om, at tilbuddet var »en god start«, mens den belgiske premierminister, Charles Michel, kaldte forslaget for »særdeles vagt«.

I Storbritannien påpegede Maike Bohn – medstifter af organisationen ’The 3 Million’ – at det britiske tilbud hurtigt var gået fra at blive beskrevet som »generøst« til »fair og seriøst« og tilføjede, at det under alle omstændigheder »ikke er nogen af delene«.

Forhandlingerne mellem Storbritannien og EU-Kommissionen begynder mandag, få dage før årsdagen for briternes EU-afstemning. Men mens EU er parat, er der sået tvivl om, hvad den britiske Brexit-position er, og hvem der vil forhandle aftalen færdig. Den seneste katastrofe i landet kan fremskynde ændringer
Læs også

»Det vil være uacceptabelt at putte EU-borgerne i Storbritannien ind under britisk immigrationslovgivning, som Overhuset har beskrevet som ’byzantinsk’, og som konstant bliver ændret. Forslaget er vagt i forhold til dette og giver ingen detaljer om, hvilke rettigheder det ønsker at fratage EU-borgerne i Storbritannien,« skriver Maike Bohn i Huffington Post.

Uvished i et år

Spørgsmålet om rettighederne for de godt tre millioner EU-borgere i Storbritannien og godt en million britiske borgere i EU27 efter Brexit er det første punkt på dagsordnen for exit-forhandlingerne, der begyndte mandag. Storbritannien har gennem det år, der er gået siden EU-afstemningen, nægtet at give en unilateral garanti til alle EU-borgere i landet om, at de kan blive.

Det har skabt stor usikkerhed og fået tusindvis til at forlade landet. Briterne har omvendt kritiseret EU for ikke at ville diskutere spørgsmålet, før forhandlingerne begyndte, men efter at EU27 fremlagde sit forslag i april – et forslag der sigter mod at sikre alle berørte borgere deres nuværende rettigheder for resten af livet – gik der to måneder, før briterne svarede.

Årsagen til den lange svartid er ifølge Jonathan Portes, professor i økonomi på King’s College London og ekspert i immigrationsområdet, sandsynligvis, at regeringen ikke fuldt ud havde indset de tekniske vanskeligheder i rettighedsspørgsmålet.

»På enkelte områder giver vi faktisk flere rettigheder til EU-borgerne end til vores egne borgere,« forklarede han ved et arrangement på King’s College tidligere på ugen.

Han henviste bl.a. til ægteskabslovgivningen, som Theresa May som indenrigsminister strammede op på. I dag skal en britisk statsborger, der ønsker at gifte sig med en ikke-EU-borger, bl.a. stille en økonomisk garanti, hvilket f.eks. en fransk borger bosat i Storbritannien ikke behøver.

»EU ville ikke lade Theresa May tage rettighederne væk fra EU-borgerne, så EU tillader et medlemsland at diskriminere imod egne borgere, men ikke imod borgere fra andre EU-lande,« siger han og påpeger, at »vi kan ende i den bizarre situation efter Brexit, at folk uden for Storbritannien vil have flere rettigheder end briterne, hvilket ville værre et politisk problem for den britiske regering«.

»Det er næppe, hvad folk forventede af Brexit,« siger han.

Portes påpeger også, at der er lagt op til et kæmpeslagsmål om, hvilken retsinstans der skal stå som overdommer, hvis EU-borgere i fremtiden føler, at deres rettigheder er blevet krænket.

EU ønsker, at EU-Domstolen skal stå for at håndtere klager, mens briterne, der helt ønsker at stå uden for EU-Domstolens jurisdiktion, mener, at det skal være de britiske domstole.

Komplekst område

Hvad de indledende kommentarer viser, er imidlertid, at dette område langtfra er så ligetil, som den britiske regering havde troet. Ministre har tidligere udtrykt tro på, at spørgsmålet kunne afklares på ganske kort tid. Det var naivt, påpeger Portes.

»Regeringens første fejl var dens totale mangel på forståelse for de tekniske kompleksiteter i problemstillingen,« siger han og tilføjer, at det i sig selv er en kæmpeopgave at »identificere de påvirkede mennesker«, idet landet ikke har nogle registre med navne og adresser på EU-borgerne.

»Derudover er der de meget komplicerede problemstillinger om ikke kun ophold, men om retten til offentlige ydelser, pension, til at blive forenet med familiemedlemmer.«

Premierminister Theresa May og Labour-leder Jeremy Corbyn under åbningen af parlamentet. Ifølge eksperter er der ikke længere udsigt til den hårde Brexit-aftale, som May havde lagt op til. Ét sted kommer hun dog ikke til at rokke sig, og det er på den hårde linje over for immigration, lyder forventningen.
Læs også

Han påpeger også, at hvert enkelt land har sit eget velfærdssystem, og at langtfra alt kan klares med en aftale på EU-niveau.

»Vi vil måske få afklaret opholdsrettighederne på europæisk niveau, men nogle af de komplekse spørgsmål om adgang til nationale sikkerhedssystemer vil skulle håndteres fra land til land, så det er virkelig en ufattelig kompleks opgave,« siger Portes om blot det første af en lang række problemstillinger parterne skal have afklaret inden deadline den 29. marts 2019.

Torsdag ønskede en talsmand for Downing Street 10 ikke at spekulere i, hvad der sker med en eventuel delaftale om EU-borgernes rettigheder, hvis forhandlingerne bryder sammen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Toke Andersen
David Zennaro og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Isabel Friis

Dejligt at se, at Information nu er med i koret, der viderebringer kritik af Theresay Mays "Fair and Generous" tilbud.

Mens Theresa May giver udtryk for, at ingen vil blive smidt ud, risikerer mange EU-borgere bosiddende i UK reelt at sidestillet med immigranter udenfor EU og underkastet den eksisterende britiske immigrationslovgivning.

Nogle medier hævder, at op mod 1 million af de 3,2 millioner EU borgere, der er bosat i UK, ikke vil være dækket af Theresa Mays tilbud, da de ikke opfylder kravet om at have været bosat i UK i fem år, når UK forlader EU: disse EU borgere har i så fald ingen garanti for, at de fortsat kan blive boende i UK.

Theresa May har tilbudt en såkaldt "grace period2 på 2 år, så EU borgere bosat i UK kan opnå mindst 5 års ophold i UK for at erhverve sig "settled status", men Theresa May har ikke ønsket at oplyse, hvilken dato, der skal anvendes som cut-off dato. Det bliver givetvis enten datoen for afstemningen om EU, dvs. d. 23. juni 2016, datoen for udløsningen af artikel 50, dvs. d. 29 marts 2017 eller datoen, hvor UK forlader EU, dvs. d. 29. marts 2019.

Bliver det den tidligste dato, d. 23. juni 2016, betyder det, at EU borgere, der endnu ikke har været bosat i UK i fire år, ikke kan gøre brug af "grace period" til at opnå "settled status". Det betyder, at man som EU borger skulle have forudset resultatet af EU afstemningen 3 år før, den fandt sted.

Hvis cut-off datoen bliver sammenfaldende med udløsningen af artikel 50 d. 29. marts 2017, betyder det, at EU borgere, der ikke var bosat i EU før d. 29. marts 2014, ikke vil kunne gøre brug af "grace period" til at opnå "settled status". Igen skulle man have forudset resultatet af EU afstemningen næsten 2 år og 3 månder, før afstemningen fandt sted.

Det mindst slemme scenarie vil være, hvis cut-off datoen bliver datoen, hvor UK forlader EU d. 29. marts 2019. Alligevel betyder det, at hvis ikke man var bosiddende i UK før d. 29. marts 2016, kan man ikke bruge grace period til noget, da man ikke opnår "settled status". Igen skulle man knap 3 måneder før EU afstemningen have kunnet forudse resultatet.

Ganske vist var Theresa May meget vag i sine udtalelser, og nægtede som sagt at afsløre, hvilken cut-off dato, der vil blive taget i anvendelse, men der er god grund til bekymring for mange EU borgere allerede bosiddende i UK. Der er ingen garanti for, at man kan blive boende, og op til 1 million EU borgere (hvis tallene i de engelske medier holder stik) risikerer at blive sidestillet med immigranter udenfor EU. Opfylder man derpå ikke de britiske immigrationskrav, er der reel risiko for at blive deporteret.

Der er en glimrende artikel "EU citizens’ rights: The ‘fair and serious’ offer that wasn’t" af Dr Dimitrios Giannoulopoulos, der ridser situationen op.

Også The3Million, der kæmper for EU borgeres rettigheder i UK i forbindelse med Brexit beskriver situationen på deres hjemmeside og twitter (der er plads til flere donationer, hvis nogle ønsker at støtte non profit organisationens kamp for EU borgerne i UK).

Immigrationskravene kan læses på gov uk

Michael Friis

Det er vigtigt at erkende at tingene bliver anderledes efter brexit. Nogle blive bedre andre bliver værre, men for hovedparten bliver det uproblematisk. "Keep calm and carry on" sagde englænderne under andens verdenskrig , et udmærket motto som kan genbruges idag. Lad værre med at tage sorgerne på forskud.

Henrik Leffers

Jeg tror rigtigt mange "udlændige" vil forlade England når de forlader EU! -Det vil omfatte både EU borgere og amerikanere, fordi de sidste jo også er omfattet af en række EU-regler, som nu forsvinder. Min søn har mere eller mindre besluttet, at de forlader England senest når Brexit bliver effektueret i 2019 (jeg håber mine børnebørn så flytter til DK...). Men han, og dem han regner med også flytter, er altså meget højtlønnede (akademikere), som jo netop er dem, de vil holde på! Problemet er, at der nok kommer nogen ordninger, der ikke stiller personer med (højtlønnede) jobs dårligere end englændere, men de har jo også familierne med, og de, og i sær børnene, vil få meget dårligere rettigheder, både indenfor uddannelses- og sundhedssystemerne. Husk på at "ægtefællerne" typisk er hjemmegående husmødre, og deres forhold bliver helt afhængig af mandens stilling, og mulighederne for at de kan få et arbejde bliver mindre, og de skal så også til at betale for uddannelse og sundhedsydelser til børnene. Med det forslag May er kommet med, bliver det også meget svært for englændere, der bor permanent i EU, de vil jo få samme behandling som EU-borgere får i UK!

Men der må komme noget andet på bordet, forslaget er simpelhen får dårligt nu!

Isabel Friis

Forslaget må og kan for alt i verden ikke accepteres. Hvis det bliver accepteret, og hvis det bliver den gensidige aftale med EU, vil det f.eks. betyde, at en dansker med en britisk ægtefælle og britiske børn, der ønsker at flytte til Danmark og fortsætte deres liv i DK, ikke uden videre kan flytte til DK. De vil skulle familiesammenføres i Danmark. Dette er iht. gældende danske regler ikke muligt grundet tilknytningskravet, da deres samlede tilknytning til UK er større end til DK. Dispensation gives kun hvis "det konkret og påviseligt er umuligt for den herboende ægtefælle at opnå opholdstilladelse i ansøgers hjemland eller det land, hvor ansøger opholder sig" (nyidanmark dk).

@Michael Friis: bogen "In Limbo: Brexit testimonies from EU citizens in the UK" anskueliggør, hvorfor det for mange EU borgere og deres britiske familier er umuligt at keep calm and carry on.

Michael Friis

@Isabel Friis. Det kommer naturligvis forandringer i forhold til idag. Og ja det vil blive mere kompliceret at flytte mellem EU og UK. Jeg tror mest besværligt at flytte til EU, men lad os se.
Idag skal dette ganske kompliceret spørgsmål diskuteres i House of Commons.
Men det er vigtigt at huske på at UK forlader EU da UK ikke faldt EUs løsninger gode nok. Nu må vi håbe at UK alene kan komme med bedre løsninger, og at EU og UK sammenarbejder for at finde løsninger der tilfredsstiller begges borgere, og ikke straffer borgere.
Vi deler denne lille planet.
Idag har danske statsborgere bosat i udlandet mistet deres stemmeret i Danmark, og har ofte heller ingen stemmeret i deres bopælsland. Er det rimeligt? Nej. Men et vilkår som de må lære at leve med.

Isabel Friis

@Michael Friis
https://cosmopolismigration.com/2017/06/27/eu-citizens-in-the-uk-a-note-...

Det er muligt, dette ikke rigtig vækker de danske mediers eller danske politikeres interesse på nuværende tidspunkt, men hvis der er blot den mindste, hypotetiske sandsynlighed for, at den aftale EU og UK indgår på nogen måde kan danne nogen form for præcedens og eventuelt har potentiale til at blive indskrevet i EU lov, kan det få konsekvenser for flere end blot os ca. 4-5 millioner EU borgere i UK og UK borgere i EU og vore familier. Hvis der bliver tale om præcedens og et andet land senere forlader EU, har det potentiale til at berøre langt flere, der allerede nu har bosat sig eller senere vil bosætte sig i et EU land, er i parforhold (og har børn) med en EU borger fra et andet land. Det berører fremtidige generationer.

Jeg forstår ikke manglen på interesse og manglen på kritisk debat.

Isabel Friis

Og videre:

"EU children may have to apply to stay in UK after Brexit – leaked report" https://www.theguardian.com/politics/2017/jun/28/eu-children-may-have-to...

“general lack of clarity ... many issues still to be clarified, no reciprocity, [a] lack of legal certainty, no lifelong protection against future changes of UK law [and] no directly enforceable vested rights and no European court of justice.

Neither could the British government’s opening stance published on Monday, across 15 pages, be described as a “reciprocal offer” as citizens in the UK and in the EU would be subject to different laws and courts, the commission said."