Læsetid: 6 min.

Derfor stemmer arbejderklassen på et parti, der vil genindføre rævejagt

Storbritannien har altid været stærkt klasseopdelt, men der er gået rod i de gamle sociale koder, når det i dag er middelklassen, der stemmer Labour, og arbejderklassen, der stemmer Konservative. Hvor vi før talte om arbejder-, middel- og overklasse, kan alene arbejderklassen i dag deles op i tre, siger den anerkendte britiske ulighedsforsker Mike Savage
I dag kan man være håndværker, lytte til Bach og Beethoven og have venner fra forskellige sociale klasser. Og man kan være håndværker, have venner, der er håndværkere, og forbruge massekultur. I begge tilfælde tilhører du arbejderklassen, men de to typer arbejdere stemmer sandsynligvis forskelligt, siger anerkendt britisk ulighedsforsker.

I dag kan man være håndværker, lytte til Bach og Beethoven og have venner fra forskellige sociale klasser. Og man kan være håndværker, have venner, der er håndværkere, og forbruge massekultur. I begge tilfælde tilhører du arbejderklassen, men de to typer arbejdere stemmer sandsynligvis forskelligt, siger anerkendt britisk ulighedsforsker.

ANDREW TESTA

3. juni 2017

For at forstå, hvorfor arbejderklassevælgere i Storbritannien har forladt Labour-partiet og nu står til at stemme på De Konservative, der har genindførsel af rævejagt på programmet, skal man først forstå, at der ikke længere eksisterer én arbejderklasse.

Det siger Mike Savage, en af Storbritanniens førende professorer i ulighed fra The Department of Sociology på London School of Economics, der i en model fra 2013 har delt det britiske samfund op i hele syv sociale klasser.

»Der er en splittelse i klasserne, som der ikke var for 30-40 år siden. Her var der større sammenhæng mellem, om man tilhørte arbejder-, middel- eller overklassen, og hvad ens politiske overbevisning var.«

Tradionelt har Storbritannien altid været stærkt klasseopdelt, og det er det britiske samfund stadig. Men i dag kan klasser ikke kun defineres ud fra økonomi. For at forstå sociale klasser skal man også tage højde for kulturelle præferencer og sociale netværk.

Du kan være håndværker, lytte til Bach og Beethoven og have venner fra forskellige sociale klasser. Og du kan være håndværker, have venner, der er håndværkere, og forbruge massekultur. I begge tilfælde tilhører du arbejderklassen, men de to typer arbejdere stemmer sandsynligvis forskelligt. 

»De unge fra den nye arbejderklasse og middelklasse – med meget kulturel kapital – stemmer på Labour og er eksempelvis optaget af at blive i EU og af værdien af integration. Den gamle arbejderklasse, der oftest består af ældre, er tiltrukket af UKIP og – efter UKIP’s nedtur – De Konservative,« siger Mike Savage.

I 2011 lagde BBC et udførligt spørgeskema på deres hjemmeside, som 161.400 briter svarede på. Der var både spørgsmål om fritidsinteresser, musiksmag, brug af medier, netværk og alder. Dermed trak det på en bourdieusk tradition, hvor det ikke kun er penge, der afgør ens sociale klasse, men også ens kulturelle og sociale kapital – hvad man også kan betegne som dannelse og omgangskreds.

Ud fra de mange spørgeskemabesvarelser analyserede Mike Savage briternes opfattelse af sociale klasser, og hvordan det moderne britiske klassesamfund ser ud. Han fandt, at man ikke kan nøjes med tre sociale klasser, hvis man vil forstå det britiske samfund, og derfor skelner han mellem hele syv.

Arbejderklassen er delt op i tre: Der er den ‘nye velhavende arbejderklasse’, som er unge og har rimelig mange penge; dernæst ’klassen af nye servicearbejdere’, der har få penge, men høj kulturel kapital; og endelig ’den traditionelle arbejderklasse’, der har relativt lav social, kulturel og økonomisk kapital.

På samme måde deler Mike Savage middelklassen op mellem dem, der arbejder i den offentlige sektor såsom lærere, læger og politi, og som er tilbøjelige til at stemme Labour, og dem, der arbejder med forretning og finans, som er mere tilbøjelige til at stemme Konservativt.

»Det kan virke lidt paradoksalt, at De Konservative vinder arbejderklassens stemmer, mens Labour vinder middelklassen. Men når man forstår, at klasserne er fragmenteret, giver det mening,« siger Mike Savage.

Kamp om den store oversete klasse

En af de store forskelle fra før til nu er, at den største kløft i klasserne findes mellem eliten og den store gruppe af mennesker i den lavere middel- og arbejderklasse. Det blev blandt andet tydeligt under Brexit-afstemningen, da flertallet stemte leave ud fra ræsonnementet, at det var eliten, der fik fordelene af at blive i EU.

Samme mønster vil formentlig vise sig under valget den 8. juni, siger Savage, og derfor bejler både Labour-formand Jeremy Corbyn og De Konservatives Theresa May til den lavere middel- og arbejderklasse, der føler sig efterladt og ignoreret, og som ikke har fået andel i landets økonomiske vækst.

»Labour har et venstrefløjsmanifest, og de ønsker eksempelvis at øge skatterne for de mest velhavende. De Konservative har gjort indvandring til det store problem, og det er særligt attraktivt for befolkningen i de gamle industrikvarterer, hvor man føler, at de lavere klasser er blevet ’ladt i stikken’,« siger Mike Savage.

Uddannelseskløft

Et andet stort skel finder man i arbejder- og middelklassen mellem dem, der er højtuddannede og dem, der har en kortere uddannelse. De, der har en lang uddannelse, er mere tilbøjelige til at stemme Labour. Det skyldes blandt andet, at Corbyn er pro EU og venligere stemt over for indvandring end May, forklarer Savage.

Uddannelseskløften var både synlig i vælgeranalyserne, da Trump blev præsident, og da Storbritannien stemte sig ud af EU. En anden af de forskere, der har beskæftiget sig med fænomenet, er den britiske professor i politik, David Runciman, fra Cambridge University. I en artikel i The Guardian sidste år skriver han om uddannelse som en alarmerende fundamental splittelse i demokratiet:

»Klasse er stadig vigtigt. Alder er stadig vigtigt. Men uddannelse er endnu vigtigere,« skriver David Runciman med henvisning til en rapport fra den uafhængige organisation Joseph Rowntree Foundation, der arbejder for at fremme sociale forandringer, der konkluderer, at den vigtigste faktor i Brexit-afstemningen netop var uddannelse.

»Uddannelseskløften, der udvider sig i det politiske landskab, handler ikke om viden over for ignorance. Det er et sammenstød mellem to forskellige verdensbilleder,« skriver David Runciman i The Guardian.

Sociale netværk afgjorde Brexit

Mike Savage har også analyseret udfaldet af Brexit, og for ham at se var det udslagsgivende for, om folk stemte remain eller leave, hvilke sociale netværk de færdes i. 

Det viste sig, at folk med stærke sociale netværk samt kendte folk, der var læger, advokater og lignende i høj grad stemte remain.

Folk, hvis sociale netværk primært bestod af middel- og arbejderklassefolk med færre økonomiske, kulturelle og sociale ressourcer, stemte i højere grad leave.

»Mange, blandt andre journalister, var overraskede over, at det endte med Brexit, fordi dem, de snakkede med, var fra den samme eller en højere klasse end dem selv, så de var slet ikke klar over, at der var en kæmpestor gruppe, som havde en anden agenda,« siger Mike Savage.

Nogenlunde samme pointe beskæftiger han sig med i sin klasseanalyse. Her viste svarene i spørgeskemaerne nemlig, at der var en polarisering i befolkningen, hvor middel- og arbejderklassen med få ressourcer føler sig distanceret fra London og andre finere kvarterer i Storbritannien.

Til valget 8. juni forventer han, at vi vil se samme mønster som til Brexit:

»Jeg tror, at mange af dem, der stemte Brexit, vil stemme på De Konservative, fordi de har en meget klar og hård linje i forhold til Brexit-forhandlingerne,« siger Savage.

Anti-etablissement

Årsagen til at Corbyn pludselig har fået så stor succes, skal dog til dels findes uden for klasserne.

»Ældre er mere tilbøjelige til at stemme konservativt, mens yngre vælgere stemmer Labour. Det går på tværs af klasse,« siger Mike Savage.

Corbyn appellerer til de unge vælgere med sit løfte om at droppe uddannelsesafgifter. 

Endelig har han ikke opgivet at genvinde de tabte arbejdervælgere. Ligesom Donald Trump og UKIP’s tidligere formand Nigel Farage vil Corbyn gerne stå for anti-etablissement og anti-elite, der både taler til de unge og den del af middel- og arbejderklassen, der har få ressourcer.

Men Corbyn ved godt, at hans opgave er at udstille det paradoksale i, at de fattige stemmer på de rige:

»Den falske anti-elitisme hos rige, hvide mænd som Nigel Farage og Donald Trump er på en måde til grin, men i virkeligheden er det ingen joke,« har Corbyn sagt i en tale. »Så det er op til Labour at genrejse håbet – og give folk chancen for at tage magten rigtigt tilbage.«

Blandt andet finder Mike Savage det interessant, at Labour i en ny måling fører relativt solidt i London med 50 pct. af de adspurgte mod 39 pct. til De Konservative, da London er en by præget af stor ulighed.

Men den dalende opbakning til den lidt distancerede Theresa May kommer næppe til at ændre på det samlede resultat, vurderer Mike Savage:

»Overordnet set tror jeg, at De Konservative vil vinde med et større flertal, end de har nu. Men det bliver ikke en jordskredssejr.«

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

- og her i landet stemmer masser af arbejdere på Danmarks Næst Største Arbejder Parti, der som bekendt er fjendtlig indstillet overfor fagforeningerne, jvfr. Vejlegården, forringelser af de faglige rettigheder dvs. dagpenge, efterløn, fradrag for faglige kontingenter, manglende indsats mod social dumpning, og meget, meget mere.
Alt dette synes 3F, at have glemt (?), siden Per Christensen nu agerer Kirsten Giftekniv mellem det stedse mere højredrejede Soc.dem og Dansk Flæsk.

Per Torbensen, Erik Karlsen, Randi Overgård, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Jacob Haugaard

Den førende professor siger "der ikke længere eksisterer én arbejderklasse". Samfundsudfordringen består i, hvordan vi tackler middelklassen, der er en uhomogen klasse. Fagbevægelsen er grundlagt på store grupper arbejdere, med ens lav løn og med en veldefineret fjende af rige. I dag er alle sin egen lykkes smed og det er ligefrem trendy at snoppe nedad, så fagbevægelsen aner ikke hvad de skal gribe og gøre i. Måske skulle fagbevægelsen gøre ligesom Marlboro og Camel, de store cigaretmærker, hvor man helt har fjernet sig fra sin kerneydelser og startet tøjfirmaer, bare for at få eksponeret sit logo.

Lillian Larsen, Lotte Anker og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Socialisme er en udvidelse af demokrati - det bedste,mest retfærdige og mest humane system fordi det bygger på samarbejde - solidaritet med sine medmennesker og sidst men ikke mindst fordi mennesker ER kapitalen i samfundet.

Michael Kongstad Nielsen

Nu er der bare det ved det, at arbejderklassevælgere i Storbritannien er vendt tilbage til Labour-partiet. Så forbered jer på endnu en overraskelse om en uges tid..

Per Torbensen, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo en analyse, der baserer sig på en virkelighed, der ikke eksisterer længere.
De ældre flygter også fra konservative pga. de massive velfærdsbeskæringer, der er i i Toriernes manifest.

Gustav Alexander

Mike Savage er, mig bekendt, tilhænger af 'The cultural turn' altså den akademiske orientering væk fra materielle årsager til kulturelle el. identitetsmæssige årsager. Her anvender de analytiske begreber som 'kulturel kapital'.

Mit store problem med de her afvisninger af det klassiske klassesamfund, som analytisk relevant, er at argumenterne beror på selvopfattelse. Ikke på objektive vilkår. Det er fuldstændig underordnet - hvis spørgsmålet er objektive interesser - om en arbejder "tror" at de konservative, vil hjælpe ham eller hende, når deres objektive interesser lægger på venstrefløjen. Det at objektive klasseinteresser i menneskets sind kan erstattes af en falsk bevidsthed, som grundet ideologisk indoktrinering, præsterer at tvinge arbejderen mod sine egne interesser, kan knapt påstås at være et fænomen, som ikke har forklaring i et marxistisk perspektiv.

Det der imidlertid behøver forklaring i den borgerlige, dekonstruktivistiske atomiseringsmodel, hvor klasser og objektive interesser pludselig erstattes af 'kulturel kapital', er netop de materielle interessers rolle. Den kulturelle drejning i akademia kan ikke eksempelvis forklare højrepopulismen uden åbenlyst defekte teorier om spontan masseracisme. De skræmmende kurver over profitrater i finanssektoren kontra industrien, eller dødsspiralen som international konkurrence - vores "globale landsby" eller "moderne verden" - tvinger lønningerne til, er fuldstændig udeladt for nogen form for analytisk forståelse af vælgernes gøren og landen i den her model.

Det er en ommer, Savage.