Derfor stemmer arbejderklassen på et parti, der vil genindføre rævejagt

For at forstå, hvorfor arbejderklassevælgere i Storbritannien har forladt Labour-partiet og nu står til at stemme på De Konservative, der har genindførsel af rævejagt på programmet, skal man først forstå, at der ikke længere eksisterer én arbejderklasse.

Det siger Mike Savage, en af Storbritanniens førende professorer i ulighed fra The Department of Sociology på London School of Economics, der i en model fra 2013 har delt det britiske samfund op i hele syv sociale klasser.

»Der er en splittelse i klasserne, som der ikke var for 30-40 år siden. Her var der større sammenhæng mellem, om man tilhørte arbejder-, middel- eller overklassen, og hvad ens politiske overbevisning var.«

Tradionelt har Storbritannien altid været stærkt klasseopdelt, og det er det britiske samfund stadig. Men i dag kan klasser ikke kun defineres ud fra økonomi. For at forstå sociale klasser skal man også tage højde for kulturelle præferencer og sociale netværk.

Du kan være håndværker, lytte til Bach og Beethoven og have venner fra forskellige sociale klasser. Og du kan være håndværker, have venner, der er håndværkere, og forbruge massekultur. I begge tilfælde tilhører du arbejderklassen, men de to typer arbejdere stemmer sandsynligvis forskelligt. 

»De unge fra den nye arbejderklasse og middelklasse – med meget kulturel kapital – stemmer på Labour og er eksempelvis optaget af at blive i EU og af værdien af integration. Den gamle arbejderklasse, der oftest består af ældre, er tiltrukket af UKIP og – efter UKIP’s nedtur – De Konservative,« siger Mike Savage.

I 2011 lagde BBC et udførligt spørgeskema på deres hjemmeside, som 161.400 briter svarede på. Der var både spørgsmål om fritidsinteresser, musiksmag, brug af medier, netværk og alder. Dermed trak det på en bourdieusk tradition, hvor det ikke kun er penge, der afgør ens sociale klasse, men også ens kulturelle og sociale kapital – hvad man også kan betegne som dannelse og omgangskreds.

Ud fra de mange spørgeskemabesvarelser analyserede Mike Savage briternes opfattelse af sociale klasser, og hvordan det moderne britiske klassesamfund ser ud. Han fandt, at man ikke kan nøjes med tre sociale klasser, hvis man vil forstå det britiske samfund, og derfor skelner han mellem hele syv.

Arbejderklassen er delt op i tre: Der er den ‘nye velhavende arbejderklasse’, som er unge og har rimelig mange penge; dernæst ’klassen af nye servicearbejdere’, der har få penge, men høj kulturel kapital; og endelig ’den traditionelle arbejderklasse’, der har relativt lav social, kulturel og økonomisk kapital.

På samme måde deler Mike Savage middelklassen op mellem dem, der arbejder i den offentlige sektor såsom lærere, læger og politi, og som er tilbøjelige til at stemme Labour, og dem, der arbejder med forretning og finans, som er mere tilbøjelige til at stemme Konservativt.

»Det kan virke lidt paradoksalt, at De Konservative vinder arbejderklassens stemmer, mens Labour vinder middelklassen. Men når man forstår, at klasserne er fragmenteret, giver det mening,« siger Mike Savage.

Kamp om den store oversete klasse

En af de store forskelle fra før til nu er, at den største kløft i klasserne findes mellem eliten og den store gruppe af mennesker i den lavere middel- og arbejderklasse. Det blev blandt andet tydeligt under Brexit-afstemningen, da flertallet stemte leave ud fra ræsonnementet, at det var eliten, der fik fordelene af at blive i EU.

Samme mønster vil formentlig vise sig under valget den 8. juni, siger Savage, og derfor bejler både Labour-formand Jeremy Corbyn og De Konservatives Theresa May til den lavere middel- og arbejderklasse, der føler sig efterladt og ignoreret, og som ikke har fået andel i landets økonomiske vækst.

»Labour har et venstrefløjsmanifest, og de ønsker eksempelvis at øge skatterne for de mest velhavende. De Konservative har gjort indvandring til det store problem, og det er særligt attraktivt for befolkningen i de gamle industrikvarterer, hvor man føler, at de lavere klasser er blevet ’ladt i stikken’,« siger Mike Savage.

Uddannelseskløft

Et andet stort skel finder man i arbejder- og middelklassen mellem dem, der er højtuddannede og dem, der har en kortere uddannelse. De, der har en lang uddannelse, er mere tilbøjelige til at stemme Labour. Det skyldes blandt andet, at Corbyn er pro EU og venligere stemt over for indvandring end May, forklarer Savage.

Uddannelseskløften var både synlig i vælgeranalyserne, da Trump blev præsident, og da Storbritannien stemte sig ud af EU. En anden af de forskere, der har beskæftiget sig med fænomenet, er den britiske professor i politik, David Runciman, fra Cambridge University. I en artikel i The Guardian sidste år skriver han om uddannelse som en alarmerende fundamental splittelse i demokratiet:

»Klasse er stadig vigtigt. Alder er stadig vigtigt. Men uddannelse er endnu vigtigere,« skriver David Runciman med henvisning til en rapport fra den uafhængige organisation Joseph Rowntree Foundation, der arbejder for at fremme sociale forandringer, der konkluderer, at den vigtigste faktor i Brexit-afstemningen netop var uddannelse.

»Uddannelseskløften, der udvider sig i det politiske landskab, handler ikke om viden over for ignorance. Det er et sammenstød mellem to forskellige verdensbilleder,« skriver David Runciman i The Guardian.

Sociale netværk afgjorde Brexit

Mike Savage har også analyseret udfaldet af Brexit, og for ham at se var det udslagsgivende for, om folk stemte remain eller leave, hvilke sociale netværk de færdes i. 

Det viste sig, at folk med stærke sociale netværk samt kendte folk, der var læger, advokater og lignende i høj grad stemte remain.

Folk, hvis sociale netværk primært bestod af middel- og arbejderklassefolk med færre økonomiske, kulturelle og sociale ressourcer, stemte i højere grad leave.

»Mange, blandt andre journalister, var overraskede over, at det endte med Brexit, fordi dem, de snakkede med, var fra den samme eller en højere klasse end dem selv, så de var slet ikke klar over, at der var en kæmpestor gruppe, som havde en anden agenda,« siger Mike Savage.

Nogenlunde samme pointe beskæftiger han sig med i sin klasseanalyse. Her viste svarene i spørgeskemaerne nemlig, at der var en polarisering i befolkningen, hvor middel- og arbejderklassen med få ressourcer føler sig distanceret fra London og andre finere kvarterer i Storbritannien.

Til valget 8. juni forventer han, at vi vil se samme mønster som til Brexit:

»Jeg tror, at mange af dem, der stemte Brexit, vil stemme på De Konservative, fordi de har en meget klar og hård linje i forhold til Brexit-forhandlingerne,« siger Savage.

Anti-etablissement

Årsagen til at Corbyn pludselig har fået så stor succes, skal dog til dels findes uden for klasserne.

»Ældre er mere tilbøjelige til at stemme konservativt, mens yngre vælgere stemmer Labour. Det går på tværs af klasse,« siger Mike Savage.

Corbyn appellerer til de unge vælgere med sit løfte om at droppe uddannelsesafgifter. 

Endelig har han ikke opgivet at genvinde de tabte arbejdervælgere. Ligesom Donald Trump og UKIP’s tidligere formand Nigel Farage vil Corbyn gerne stå for anti-etablissement og anti-elite, der både taler til de unge og den del af middel- og arbejderklassen, der har få ressourcer.

Men Corbyn ved godt, at hans opgave er at udstille det paradoksale i, at de fattige stemmer på de rige:

»Den falske anti-elitisme hos rige, hvide mænd som Nigel Farage og Donald Trump er på en måde til grin, men i virkeligheden er det ingen joke,« har Corbyn sagt i en tale. »Så det er op til Labour at genrejse håbet – og give folk chancen for at tage magten rigtigt tilbage.«

Blandt andet finder Mike Savage det interessant, at Labour i en ny måling fører relativt solidt i London med 50 pct. af de adspurgte mod 39 pct. til De Konservative, da London er en by præget af stor ulighed.

Men den dalende opbakning til den lidt distancerede Theresa May kommer næppe til at ændre på det samlede resultat, vurderer Mike Savage:

»Overordnet set tror jeg, at De Konservative vil vinde med et større flertal, end de har nu. Men det bliver ikke en jordskredssejr.«