Læsetid 6 min.

Duterte bruger undtagelsestilstand som undskyldning for brutalitet

Marawi City i det sydlige Filippinerne har været i krigstilstand i over to uger, og op mod 200.000 civile er drevet på flugt. Katastrofen kunne have været undgået, mener lokale. I stedet er den blevet brugt til at indføre den militære undtagelsestilstand, som præsident Duterte længe har flirtet med tanken om
Et sammenstød den 23. maj mellem den filippinske regeringshær og de islamistiske Maute- og Abu Sayyaf-grupper udviklede sig i løbet af få timer til regulære krigsscener. Det har sendt hundrede tusinde civile på flugt.

Et sammenstød den 23. maj mellem den filippinske regeringshær og de islamistiske Maute- og Abu Sayyaf-grupper udviklede sig i løbet af få timer til regulære krigsscener. Det har sendt hundrede tusinde civile på flugt.

Bullit Marquez
6. juni 2017

Det burde ikke være kommet som en overraskelse, da den radikale islamistiske Maute-gruppe slog til i Marawi City i det sydlige Filippinerne forrige uge.

Ifølge lokale kilder havde rygterne svirret i byen i flere dage. Ikke kun om, at Maute ville hjælpe den islamistiske forbryderorganisation Abu Sayyaf – mest kendt for kidnapning og pengeafpresning – med at få den eftersøgte militante leder Isnilon Hapilon ud af byen. Men også om, at Maute-gruppen planlagde et mere spektakulært forsøg på lokal magtovertagelse i samme anledning.

Marawi City er en halvstor provinsby, hvor mange indbyggere har familierelationer, og hvor studerende fra hele øen bor på sovesale på det lokale Mindanao State University-campus, så rygter spredes hurtigt.

Blandt andet havde byens lgbt-aktivister fået besked på – efter sigende via flyers underskrevet ’Maute ISIS’ – at Maute ville slå hårdt ned på dem, når de havde overtaget byen.

Alligevel virkede militæret uforberedt på omfanget af de kampe, der brød ud.

Et sammenstød den 23. maj mellem regeringshæren og de islamistiske Maute- og Abu Sayyaf-grupper udviklede sig i løbet af få timer til regulære krigsscener.

Maute-krigere angreb regeringshærens Camp Ranao og indtog flere bygninger i Marawi City, hvorpå hæren svarede igen med luftangreb, der har sendt hundrede tusinde civile på flugt. Søndag den 4. juni blev en våbenhvile indgået, men det er i skrivende stund uklart, om den holder.

Vera Files – en filippinsk mediegruppe, der laver undersøgende journalistik – mener, at det er Duterte-administrationens (manglende) håndtering af konflikten i Mindanao, der har gjort Maute-gruppen i stand til at vokse fra at være en mindre, klanbaseret udbrydergruppe fra den etablerede Moro Islamic Liberation Front (MILF), til nu at kunne kalde sig Maute ISIS.

Maute-gruppen er oprindeligt organiseret omkring sønnerne og døtrene til patriarken Cayamora Maute og matriarken Ominta ’Farhana’ Romato, der begge har familierelationer til ledelsen af MILF.

Det filippinske nationale politi mener, at Maute-gruppen i starten af 2016 havde 267 kombattanter, og at 85 af dem er blevet slået ihjel siden da. Men Maute-gruppen har i samme periode rekrutteret mange nye kombattanter, også uden for egne klanstrukturer.

Det skyldes, at tålmodigheden er ved at slippe op med den langtrukne overgangsproces til større grad af selvstyre i dele af Mindanao, som MILF – og de mere sekulært orienterede Moro National Liberation Front (MNLF) – har forhandlet med skiftende regeringer om i årevis.

I løbet af det sidste års tid har Maute-gruppen ifølge Vera Files rekrutteret fra både MILF og MNLF, samt fra andre mere radikale organisationer i regionen. Samtidig har de styrket deres bånd til den transnationale militante organisation Jemaah Islamiya og på det seneste også ISIS.

Ikke noget kalifat i Mindanao

Joseph Franco, forsker ved Centre of Excellence for National Security ved Nanyang Technological University, Singapore, mener dog, at ISIS-forbindelsen for Maute-gruppens side primært handler om at komme til at »se mere farlige ud«.

I artiklen Mindanao no place for a caliphate (Mindanao er ikke et sted til et kalifat, red.), påpeger han, at konflikten i Mindanao trækker tråde tilbage til den spanske og amerikanske kolonisering af landet og altså går langt forud for ’moderne’ jihad-traditioner. Han skriver bl.a.:

»Den væbnede konflikt i Mindanao udgøres af en ustabil kombination af klannetværk, politiske fejder og pragmatisk brug af religiøse fortællinger, som knytter sig til regionens historie«.

Både Maute-gruppen og Abu Sayyaf-gruppen – der er på USA’s terrorliste – er bygget mindst lige så meget op om (berigelses)kriminalitet som om politisk-religiøse ambitioner.

Ikke desto mindre er det blandt andet en påstået trussel om Maute-gruppens kalifatambitioner, som den filippinske præsident Rodrigo Duterte har brugt som begrundelse for at erklære militær undtagelsestilstand.

Den gælder på hele Mindanao, selvom krisen er koncentreret omkring Marawi City og ikke har vist nogen tegn på spredning, andet end via de internt fordrevne, som har måttet flygte fra blandt andet regeringshærens luftbombardementer af byen.

Ifølge Mindanao-historiker Patricio Abinales har Duterte end ikke opbakning i militæret til at ophæve de civile rettigheder i Mindanao.

Det gør den aktuelle militære undtagelsestilstand anderledes fra situationen under general Marcos, der erklærede militær undtagelsestilstand i hele Filippinerne i 1972. Abinales kalder Dutertes reaktion på Marawi City-krisen for »helt ude af proportioner«.

Uigennemtænkt reaktion

»Meget tyder på, at hans eget militær direkte har givet udtryk for, at der ikke er behov for militær undtagelsestilstand, og at de var overraskede over Dutertes erklæring,« siger Patricio Abinales, der selv er vokset op i Mindanao og i dag er professor ved Asian Studies på University of Hawaii, Manoa.

Journalist og forfatter Criselda Yabes, der har dækket Mindanao-konflikten i mange år og blandt andet skrevet bogen Peace Warriors, skriver i Asia Sentinel:

»Siden Duterte blev valgt for et år siden, har han gang på gang slynget om sig med de frygtede ord ’militær undtagelsestilstand’ lige så skødesløst, som man ville gnaske tyggegummi (…) men militæret har vist, at de helst er fri for denne situation.«

Hun påpeger, at Maute-gruppens angreb i Marawi City ikke er noget særsyn i Mindanao, hvor der har været væbnet konflikt i årtier, og Yabes mener ikke, at der er noget i den aktuelle situation, som kan retfærdiggøre at gribe til et så radikalt redskab som militær undtagelsestilstand.

Abinales mener også, at det virker som en vilkårlig reaktion fra præsident Dutertes side.

»Da Marcos planlagde sit kup i starten af 1970’erne, placerede han loyalister i militæret og politiet og brugte disse to institutioner til at undergrave politiske rivalers magtbaser rundt omkring i landet og til at bane vejen for, at hans eget netværk af lokale eliter kunne vinde frem. Dutertes erklæring af militær undtagelsestilstand er lemfældig og uigennemtænkt og må først og fremmest forstås som et forsøg på at omgå militærets forpligtelse til at respektere forfatningen, også når præsidenten ikke gør det,« siger Abinales.

Et selvberoende sted

Det er fortsat uklart, hvad den militære undtagelsestilstand konkret kommer til at betyde.

Lokale fredsaktivister, bondeaktivister og fagforeningsfolk fortæller, at de – ud over at have travlt med at hjælpe de internt fordrevne – også er i færd med at destruere dele af deres arkiver af frygt for, at situationen kan udvikle sig som under Marcos, hvor enhver, der blev opfattet som politisk subversiv, kunne blive interneret uden rettergang eller pludselig være »forsvundet«.

Abinales minder dog om, at Mindanao altid har udgjort et vist fristed for politisk dissidens, fordi regionen aldrig har været under fuld kontrol fra Manila. Også under Marcos udgjorde Mindanao »en bagdør«, igennem hvilken politiske rebeller både kunne komme ind i landet og flygte ud.

Abinales maner også til besindighed i forhold til frygten for, at de lokale muslimske separatister skulle være under politisk indflydelse fra grupper som ISIS og Jemaah Islamiya – dertil er deres egne traditioner for stærke.

»Jemmah Islamiya forsøgte f.eks. at etablere en træningslejr i Mindanao i starten af 2000’erne, men blev drevet ud af MNLF, fordi JI forsøgte at trække deres fundamentalistiske livssyn ned over de lokale muslimer, som praktiserer en pragmatisk folkelig udgave af islam,« siger Abinales.

Også de mere islamistisk orienterede MILF har været på kant med JI, siger Abinales:

»MILF blev især irriterede, da JI’s ledere begyndte at belære dem om, at kvinder skulle træde i baggrunden – det viser noget om, hvor uvidende JI var om den magt, kvinder har i muslimske Mindanao.«

Kan Duterte lave en Marcos?

Flere har spekuleret i, om Duterte vil udvide den militære undtagelsestilstand til hele landet, snarere end at ophæve den i Mindanao, når Maute-gruppen er kommet under kontrol.

Historikeren Lisandro Claudio er overbevist om, at Duterte ønsker sig en national militær undtagelsestilstand, der kan give præsidenten maksimal handlefrihed til at fortsætte sin brutale linje. Claudio mener dog samtidig, at det er usandsynligt, at Duterte reelt vil kunne »lave en Marcos«.

Dels har Duterte ikke haft lige så lang tid til at konsolidere sine politiske og militære magtbaser, som Marcos havde i 1972, dels er hans regeringsstil »mindre snedig«, og dels kan man ikke »bare uden videre omvælte de forfatningsmæssige fremskridt, der er sket over flere årtier«, skriver Claudio og tilføjer:

»Jeg håber ikke, at jeg er naiv.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu