Læsetid: 4 min.

Fem mulige Brexit-scenarier efter det britiske valgresultat

Theresa Mays ’ingen aftale er bedre end en dårlig aftale’-strategi blev underkendt af de britiske vælgere. Hvilke veje for et Brexit er nu mulige for Storbritannien?
10. juni 2017

Det britiske valgresultat har skabt håb om, at London kan finde en ny tilgang til Brexit. Men uanset hvad næste skridt bliver, vil Storbritannien stadig skulle indrette sig på nogle barske juridiske, politiske og kommercielle realiteter. Her er – oplistet efter sandsynlighedsrate fra mindst til mest – fem mulige scenarier for, hvad der kan ske nu:

1. Konsensus om en hård Brexit

Theresa Mays erklærede strategi om, at hun ikke ville tøve med at udvandre fra Brexit-forhandlingerne med EU, hvis hun blev præsenteret for udspil, hun anså for uacceptable, hænger nu i laser. Selv om de økonomiske omkostninger ved britisk udtræden fra EU uden en aftale altid har set afskrækkende ud, står det efter valget klart, at May ikke fik politisk opbakning til et sådan højrisiko-spil.

Hvem der end skal repræsentere Storbritannien ved forhandlingerne, der efter planen skal begynde om ti dage, vil en britisk premierminister ikke længere virke troværdig, hvis vedkommende holder en pistol mod Storbritanniens hoved og truer med at trykke af.

Selv om Theresa May i går erklærede, at hun agter at fortsætte som premierminister for en mindretalsregering med støtte fra det nordirske Demokratiske Unionist Parti, DUP, betyder valgresultatet, at det hurtigt kan vise sig meget svært for May at blive siddende som leder af det konservative parti.
Læs også

I stedet vil Storbritanniens Brexit-forhandlere sandsynligvis blive nødt til at udvikle den mere konsensuelle tilgang, som Labour og flere Tory-parlamentsmedlemmer har ønsket. Den britiske regering kan selvfølgelig stadig presse på for både en omfattende frihandelsaftale og indvandringskontrol, men mere sandsynligt er det, at den nu må sande, at disse ikke kan forenes og derfor må bøje sig. 

Om det betyder accept af en højere regning for skilsmissen eller unilaterale indrømmelser i forhold til borgerrettigheder, må tiden vise, men at brase ud af forhandlingerne uden en aftale, virker ikke længere som en realistisk mulighed.

2. En blødere Brexit

Mange vil i lyset af Theresa Mays nederlag kræve en helt anden linje i Brexit-forhandlingerne. Der skete en vælgervandring på otte procent fra Konservative til Labour blandt vælgere, der stemte for forbliven i EU ved sidste års folkeafstemning. Det peger på, at Mays kompromisløse holdning var en del af forklaringen på den konservative tilbagegang. 

De Liberale Demokraters lunkne valgresultat og tab af mandater i flere valgkredse tyder dog på, at der ikke er vælgerstøtte at hente ved at insistere på helt at opgive Brexit.

Modsat De Konservatives valgprogram havde Labour også langt mere at tilbyde de unge. Bl.a. lovede partiet i sit valgprogram at sløjfe brugerbetalingen på universiteterne og sågar finde en løsning for dem, der betaler for deres studier lige nu. Og partiet lovede at genoprette studietilskud til unge, økonomisk trængte studerende samt boligtilskud for unge, som er blevet skåret i de seneste år af den konservative regering.
Læs også

Hvis Labour håber på at forandre den britiske forhandlingsposition, må partiet fare med lempe, især fordi et nyt parlamentsvalg kan bliver udskrevet inden for få måneder. En mulighed kan være at gå efter at blive i det indre marked, med enkelte indskrænkninger af EU’s regler for fri bevægelighed snarere end indførelse af fuld indvandringskontrol.

David Cameron gjorde før folkeafstemningen et forsøg på at trække i den retning, men de britiske forhandlere ville nu stå i en langt stærkere position, hvis de vil gentage forsøget.

3. Et kaos-Brexit

Det bør dog ikke undervurderes, hvor vanskelig en situation, Storbritannien står i lige nu. EU er forenet om en klar og ambitiøs forhandlingsstrategi. Storbritannien har startet et tikkende ur for udtræden inden for to år ved at påkalde sig artikel 50, men mangler stadig at gøre sig klart, hvad man mere præcist ønsker og hvordan man vil opnå det.

EU-ledere har antydet, at de er villige til at udskyde starten på ​​forhandlingerne, men slutdatoen vil de være mindre tilbøjelige til at rykke. Det er muligt, at de andre nationer vælger dette øjeblik til at stramme tommelskruerne. Ved at insistere på en høj regning for skilsmissen og ingen antydning af handelsindrømmelser, medmindre Storbritannien giver afkald på fuld suverænitetsgenoprettelse, kan premierminister Theresa May eller hendes afløser nemt komme til at stå tilbage med det samme hårde valg mellem ingen aftale og en dårlig aftale.

Føj hertil den ekstra kompleksitet, som et svagere forhandlingsmandat giver og presset fra Brexit-tilhængere til højre for Tory-partiet, og der er fortsat alvorlig risiko for et kaos-Brexit.

4. EFTA-medlemskab

En mindre sandsynlig vej at gå, der dog kan vise sig kommercielt nødvendig, er, at Storbritannien vil forsøge at holde sig inden for det eksisterende indre marked. I praksis vil det betyde et medlemsskab af Den Europæiske Frihandelssammenslutning på lignende vilkår som Norge og Schweiz, samt forbliven inden for det Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

De politiske omkostninger vil dog være høje. Som Schweiz har konstateret, er denne model ikke forenelig med en uafhængig indvandringspolitik. Det kræver også accept af regler fastsat af andre EU-medlemsstater og af den europæiske domstols jurisdiktion – begge dele har været klare røde linjer for Det Konservative Parti.

Hvis der ikke kan findes politisk konsensus i Storbritannien om, hvordan Brexit skal forløbe, kan EFTA-medlemskab dog udgøre den laveste fællesnævner. I det mindste kan et EFTA-medlemskab fungere som grundlag for en overgangsordning.

5. En ny folkeafstemning

Med så mange ubehagelige valg forude, kan det stadig ikke udelukkes, at de britiske vælgerne vil signalere ønske om en mere grundlæggende genovervejelse af Brexit. Mest sandsynligt vil dette ske gennem en ny folkeafstemning, der kunne afholdes i slutningen af ​​forhandlingsfasen.

Hvis de britiske forhandlere kommer tilbage fra Bruxelles uden en omfattende frihandelsaftale eller med et stærkt udvandet Brexit, er det meget muligt, at det nye parlament overlader afgørelsen til befolkningen. 

En anden vej til dette potentielle drømmescenarie for EU-remain-tilhængere kunne i teorien komme i stand, hvis der inden længe bliver udskrevet endnu et valg, der skaber endnu en mudret parlamentarisk situation. Det er dog lige nu svært at forestille sig, at nogen af de to partier vil vove at ændre kurs og gå efter britisk EU-forbliven. 

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu