Læsetid 2 min.

Frankrig vælger nye og uprøvede politikere

Emmanuel Macron og hans unge parti, La République En Marche, sikrede sig som ventet et flertal ved søndagens parlamentsvalg. Det baner vej for reformer
Emmanuel Macron og hans unge parti, La République En Marche, sikrede sig som ventet et flertal ved søndagens parlamentsvalg. Det baner vej for reformer
CHRISTOPHE ARCHAMBAULT
19. juni 2017

Det seneste stykke tid har franskmændene skullet lære deres nye præsident, Emmanuel Macron, at kende.

Nu bliver de snart mødt af en helt bunke af nye ansigter, efter at Macrons unge parti sikrede sig et absolut flertal ved søndagens parlamentsvalg.

Valgsejren betyder ifølge nyhedsbureauet AFP blandt andet, at gennemsnitsalderen i den franske nationalforsamling falder, mens antallet af kvinder stiger. 223 af de 577 pladser vil nu blive indtaget af kvinder.

Samtidig kommer der kandidater ind med vidt forskellig baggrund. Halvdelen af de opstillede fra Macrons La République En Marche (LREM) har aldrig været valgt til et politisk embede. Mange er akademikere eller erhvervsfolk.

LREM fik i den anden og afgørende valgrunde opbakning fra 43 procent af vælgerne – nok til at kapre 308 pladser i parlamentet.

Da Macrons parti er i valgforbund med det mindre parti MoDem, som sikrede sig 42 pladser, når alliancen i alt op på 350 sæder i nationalforsamlingen.

Der skal 289 pladser til at have et absolut flertal.

»For et år siden havde ingen kunnet forestille sig sådan en politisk fornyelse,« siger Frankrigs premierminister, Edouard Philippe, ifølge AFP.

Efter månedsvis med valgkamp – først op til dysten om præsidentposten og så op til parlamentsvalget – synes den politiske interesse dog at være på et lavpunkt hos franskmændene.

Kun 43 procent af de stemmeberettigede mødte op for at sætte deres kryds.

Det har fået Macrons modstandere til at sætte spørgsmålstegn ved valgets legitimitet. Desuden blev valgsejren heller ikke helt så stor, som nogle målinger havde spået.

Valgets klare taber blev dog Socialistpartiet. Ekspræsident Francois Hollandes parti fik blot 29 mandater efter at have siddet på 290 sæder i den afgående nationalforsamling.

Det næststørste parti i parlamentet bliver det konservative Republikanerne, der fik 113 mandater.

Lederen af Front National, Marine Le Pen, kan glæde sig over, at hun for første gang blev valgt ind i det franske parlament. Til gengæld må partiets valg som helhed betragtes som en skuffelse. De otte mandater er ikke nok til, at Front National kan danne sin egen parlamentariske gruppe.

Øverst på Macrons dagsorden står nu reformer af arbejdsmarkedet. Det bliver dog ikke let, advarer Jørn Boisen, leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet.

»Arbejdsmarkedsreformer har i Frankrig lidt samme status som Loch Ness-uhyret eller Kristi genkomst, alt efter hvor man befinder sig henne. Det er uhyre svært at gennemføre reformerne i Frankrig på grund af et meget konfliktorienteret arbejdsmarked,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Sohn

Der er langt fra 308 til de 400-450 de fleste journalister og kommentatorer forudsagde som næsten sikkert før valget.

Hvad der sjældent omtales er, at Jean-Luc Mélenchons venstrefløjsgruppe kom ind med 27 mandater - heraf 11 kommunister.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Tankevækkende at undtagelseslovene er blevet forlænget til efteråret - modsat af hvad Macron lovede i valgkampen - godt at have i baghånden hvis de frække fagforeninger går for vidt - som i Margret Thatcher´s kamp mod de samme i England.

Brugerbillede for Hasse Poulsen
Hasse Poulsen

Ja, knap 11% af Frankrigs befolkning gav ham absolut flertal med 350 mandater.
Den højtråbende Melenchon fik 27 mandater knap 5% af stemmerne gik til hans kandidater.
Socialisterne fik med knap 6% af stemmerne 47 mandater.
Alt i alt kunne venstrefløjen have fået et godt valg hvis ikke melenchon havde brugt al sit krudt på at være uvenner med alle. Men Makron er jo ikke det værste.
Giver det ikke Løkkerne noget at drømme om? Absolut flertal med kun 11% af stemmerne?

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Hasse Poulsen: Sjove beregninger, du lægger frem. Det virker jo, som om Macron har lavet et ægte statskup - normalt er vi jo vant til, at man i de socialistiske lande før Murens fald nåede op på 110%'s tilslutning.

Hvad med at se på årsagerne til den lave stemmeprocent?

Jeg tror, at de røde franskmænd gav op på forhånd - og blev hjemme i de valgkredse, hvor Macrons kandidat var sikker.

Jeg tror, at det samme gjald de konservative - "Republicans" - og sidst men ikke mindst: De ærke-konservativ fra Front Nationale.

Sådan er det franske, det engelske og det amerikanske valgsystem - the winner takes it all.

Somme tider kunne jeg ønske, at vi også havde en regering med et klart flertal, så vi slap af med de mange forlig "over midten".

Spændende skal det blive at følge Macron og hans parti de næste 5 år.