Læsetid 4 min.

Fransk demokrati er en frustrationsmaskine, der hælder brændstof på sofavælgerne

Det rekordstore antal sofavælgere i Frankrig stiller spørgsmål til selve den demokratiske proces i Frankrig. ’Det virker mere og mere som et system, der kværner det politiske udtryk,’ skriver Libération
Allerede efter valgets første runde, hvor 48,7 procent mødte op, indrømmede regeringens talsmand, Christophe Castener, at det manglende fremmøde var ’det fejlslagne ved dette valg’. Efter anden runde søndag kaldte han det ’et kollektivt problem’ for det franske demokrati. Den lave valgdeltagelse afslører tydeligt svagheden i systemets repræsentativitet.

Allerede efter valgets første runde, hvor 48,7 procent mødte op, indrømmede regeringens talsmand, Christophe Castener, at det manglende fremmøde var ’det fejlslagne ved dette valg’. Efter anden runde søndag kaldte han det ’et kollektivt problem’ for det franske demokrati. Den lave valgdeltagelse afslører tydeligt svagheden i systemets repræsentativitet.

Laurent Cipriani
Ritzau Foto
20. juni 2017

Søndag blev Macrons støtteparti La République en marche (LREM) det franske parlamentsvalgs store vinder. Ganske vist var sejren lidt mindre end forventet, men med 350 sæder i Nationalforsamlingen har LREM sammen med støttepartiet MoDem et uhyre bekvemt flertal til at gennemføre de lovede reformer i Frankrig.

Ikke mindst den reform af arbejdsmarkedet, som regeringen søsætter allerede inden august, hvor hele Frankrig går på ferie.

Det er blevet forudsagt, at den store protest nu må komme fra gaden – men det er der endnu ikke tegn på.

Sidste års store demonstrationer og strejker omkring vedtagelsen af de første arbejdsmarkedsreformer under den forrige regering har sat spor.

Strejkekasserne er helt konkret slunkne, og den nye regerings tiltag er foreløbig under diskussion og tilstrækkeligt uklare til, at man ikke kan mobilisere organiseret modstand mod dem.

Men den lave valgdeltagelse på blot 42,6 procent er et veritabelt demokratisk problem.

Nyttesløst

Allerede efter valgets første runde, hvor 48,7 procent mødte op, indrømmede regeringens talsmand, Christophe Castener, at det manglende fremmøde var »det fejlslagne ved dette valg«. Efter anden runde kaldte han det »et kollektivt problem« for det franske demokrati.

Den lave valgdeltagelse afslører tydeligt svagheden i systemets repræsentativitet.

Valg til Nationalforsamlingen forløber over to runder. Skal vælgeren i anden runde vælge mellem noget, man betragter som pest eller kolera – som en kommunist, der skal vælge mellem LREM og Republikanerne (LR) – så bliver man måske bare hjemme.

»Det usynlige Frankrig vil i høj grad forblive usynligt,« som Libération kommenterer det.

Emmanuel Macron og hans unge parti, La République En Marche, sikrede sig som ventet et flertal ved søndagens parlamentsvalg. Det baner vej for reformer
Læs også

Alle spekulerer over, hvem det var, der blev hjemme søndag. Dagbladet Le Monde har mellem de to valgrunder spurgt sine læsere, hvorfor de vælger ikke at stemme, og for mange skyldes det en følelse af nyttesløshed.

»Jeg har ikke stemt i ti år, for jeg synes ikke, det nytter noget,« forklarer François Bouchez, 54 år fra Calvados. Hans argument er, at de »folkevalgte ikke kan komme igennem med noget, fordi staten er så kompleks«.

De franske vælgere er også stærkt traumatiserede efter valget om EU-forfatningstraktaten i 2005. Skønt 54,7 procent var imod, blev store dele af teksten alligevel vedtaget tre år senere i parlamentet. »Min stemme blev totalt overhørt af de folkevalgte, og siden har jeg ikke deltaget i noget valg,« forklarer François Le Bleis, 61 år.

Vælgertræthed

Et af de helt store problemer i Frankrig er den mangel på proportionalitet, som opstår med valg af to runder, både ved præsidentvalget og parlamentsvalget.

Mens præsidentvalgets første runde viste et Frankrig, der ikke længere er delt i to store dele – venstre og højre – men i fire næsten lige store blokke repræsenteret af Le Pen, Fillon, Macron og Mélenchon, så reducerer to valgrunder den politiske pluralitet drastisk.

»Det virker mere og mere som et system, der kværner det politiske udtryk, en frustrationsmaskine, der hælder brændstof på sofavælgerne,« skriver Libération.

Vælgerne er simpelthen trætte, analyserer det venstreorienterede dagblad.

De franske vælgere har da også været i valgkamp i næsten otte måneder. Det begyndte med primærvalget på den franske højrefløj, fortsatte med primærvalg til venstre, før de nåede til selve præsidentvalgkampen i to runder.

Dertil skal man lægge, at det franske parlamentsvalg siden begyndelsen af nullerne er blevet afholdt i umiddelbar forlængelse af præsidentvalget og blot har bekræftet præsidentens position. 

Alle disse valg gennem otte måneder er forløbet over to runder, og det er især i anden runde, at en række vælgere står af.

»Jeg vil stemme for nogen og ikke imod nogen,« forklarer således Michel Feringer, 69, der ikke har stemt siden 1980’erne, til Le Monde.

Viljen til forandring halter

Denne gang stod Macrons kandidater i så høj grad til at vinde, at der nærmest ikke var grund til at møde op. Det eneste spørgsmål var, hvor stort flertallet blev. En vag protest kan spores i, at de præsidentielle partier ’kun’ vandt 350 pladser, mens de stod til 400-450 pladser.

Når sofagruppevælgerne udgør den største gruppe, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt parlamentet afspejler vælgernes ønske i tilstrækkelig grad. Især Front Nationals (FN) vælgere, men også venstrefløjens, kan med rette sige, at de ikke bliver repræsenteret proportionelt efter deres stemmer. 

Men selv fra regeringspartiet LREM blev det mellem de to runder nævnt af premierminister Édouard Philippe, »at der måske skulle indføres en vis del proportionalitet«.

Ordene faldt på et tidspunkt, hvor vælgermålingerne nærmest aftegnede muligheden af en etpartis nationalforsamling. Det blev trods alt blev undgået søndag.

Det er på sin vis muligt at få enevælde i Frankrig på demokratisk vis, og Macron har med ekstrem dygtighed vist, at det er muligt
Læs også

Også Emmanuel Macron har i sin Revolution overvejet muligheden af at ændre valgsystemet i Frankrig. Den slags løfter plejer dog hurtigt at gå i glemmebogen i Frankrig, når magten først ér vundet. 

Mitterrand indførte proportionalitet ved parlamentsvalget i 1985, det var første gang, FN fik sæde i parlamentet, og det reddede i samme omgang socialisternes eget skind. Jacques Chirac afskaffede som noget af det første denne proportionalitet, som han mente, var uforeneligt med Den Femte Republiks institutioner.

François Hollande førte kampagne på at genindføre proportionalitet i 2012, men førte det aldrig ud i livet.

Realiteten er, at et parlament med aktiv støtte fra omkring hver fjerde franskmand, men med absolut flertal, egenhændigt kan reformere et af Frankrigs mest politisk følsomme områder: Arbejdsmarkedet. Nu venter vi på reaktionen fra gadens parlament.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
  • Brugerbillede for Curt Sørensen
    Curt Sørensen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
    Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
Jan Weis, Curt Sørensen, Eva Schwanenflügel, Hans Jørn Storgaard Andersen, Niels Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Det er da ikke så underligt, at sofavælgerne ikke orkede at være med.
Macron havde vundet på forhånd i opinionen - og da vinderen tager alt, så blev yderpartiernes vælgere især borte.

Det gjaldt også ved præsidentvalgets 2.den runde, så intet nyt i det.

Brugerbillede for Curt Sørensen
Curt Sørensen

Dette er Frankrigs nye gaullistisk inspirerede liberalisme: Hovedfjenden i Macons optik synes at være fagforeningerne, ikke de kapitalistiske konglomerater ej jheller den statslige maskine, som han selv repræsenterer. Nu skal den liberalistiske økonomiske politik presses igennem fra oven af en præsident der reelt kun repræsenterer 1/4 af vælgerkorpset , mod en opposition som er groft underrepræsenteret i NF og en befolkning der i sin oplevede afmagt har resigneret

Brugerbillede for Jan Weis

Indignez-vous!
Den franske parlamentarisme er nu blevet så veludviklet, at alle, indtil videre, bare sidder og venter på responsen fra ’gadens parlament’ … ;-)

Brugerbillede for Søren Rehhoff
Søren Rehhoff

@ Curt Sørensen

Jeg ved ikke om Macron ligefrem ser fagforeningerne som hovedfjenden. De franske fagforeninger er blevet indbudt til forhandlinger om arbejdsmarkedsreformen. Fagforeningen CFDT, som vistnok er den mere socialdemokratiske af de franske fagforeninger, er sådan set positivt indstillede overfor reformer af arbejdsmarkedet, hvorimod CGT som er mere kommunistisk er mere skeptiske og så er de også imod Macrons plan om at gennemføre reformen via dekret, fremfor at den skal forhandles igennem i de franske lovgivende forsamlinger.
Macrons plan er åbenbart at få CFDTs tilslutning til reformen vel også for at undgå de værste uroligheder.

http://www.politico.eu/article/emmanuel-macron-dives-head-first-into-lab...

Brugerbillede for Espen Bøgh

Det blev et skidt valg for Frankrig med kun 50 % deltagelse af vælgerne, og kommer vi længere ned bliver det svært at fastholde samfundsopfattelsen som "demokratisk" og dets legitimitet som troværdigt for Frankrig.

Tilbage bliver "diktaturstaten" i et svagt skær af demokrati, som enten ikke kan væltes eller væltes med en stemmeindsamling medkrav om nyvalg - hvis det så overhovedet giver mening bagefter.

- Vandt Macron så valget til præsident og til nationalforsamlingen og dens 2 kamre, Tja, det gjorde han ifølge vore demokratiske regler og opfattelse, men set i lyset af den lave vælgerdeltagelse er det en meget tvivlsom affære, at holde fast i det synspunkt, når omkring 50 % ikke deles politisk opfattelse af og med politikerne, og slet ikke med den manglende tillid og troværdighed som politikerne besidder i vælgernes bevidsthed.

Med helt nye folk på "banen" i parlamentet og dets 2 kamre, har Macron krævet loyalitet overfor præsidentens ord via krav om underskrift herpå - noget ganske usædvanligt, som nærmer sig enevældigheden hos en diktator - eller fortiden franske konger.

Noget som ikke er klædeligt for et demokrati i moderne tider, og vel nok heller ikke direkte skilter med hverken tillid eller troværdighed for et demokrati og dets ledelse.

Brugerbillede for Odin Rasmussen
Odin Rasmussen

Første tiltag fra de liberales ( dem lidt til venstre) yndlingspolitiker i Paris er tilsyneladende at sætte centrale dele af retsstaten permanent ud kraft ...

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Espen Bøgh mener, at ..Det blev et skidt valg for Frankrig med kun 50 % deltagelse af vælgerne. At dette skulle være udemokratisk, det ved jeg ikke noget om. I amerikanske præsidentvalg ligger man på nogenlunde samme niveau.

De er sure, de rønnebær ;-)

Brugerbillede for Steen Sohn

Som det fremgår af artiklen var valgdeltagelsen langt under 50 procent - den var på 42,6 procent.
Ikke helt uden grund, at venstrefløjens Mélenchon efter valget talte om en slags ’vælgernes generalstrejke.’