Nyhed
Læsetid: 4 min.

Fyret FBI-chef kalder Trump en løgner for åben skærm

Gårsdagens høring i USA’s senat levede op til forventningerne. James Comey mødte som sædvanligt velforberedt op og lod sig ikke skræmme af kritiske spørgsmål. I en typisk afmålt og besindig stil scorede han flere point mod en modstander – præsidenten – der valgte at tie
Den tidligere FBI-chef James Comey fortalte under torsdagens høring i Senatet bl.a., at han efter sit første møde med præsident Donald Trump den 6. januar i Trump Tower besluttede at nedskrive alt, hvad der blev sagt i deres samtaler.

Den tidligere FBI-chef James Comey fortalte under torsdagens høring i Senatet bl.a., at han efter sit første møde med præsident Donald Trump den 6. januar i Trump Tower besluttede at nedskrive alt, hvad der blev sagt i deres samtaler.

Andrew Harnik

Udland
9. juni 2017

I en fascinerende forestilling, der tiltrak millioner af amerikanske tv-seere, afbrød folks arbejdstid og blev til en del af undervisningen i mange af landets skoler, blev FBI’s tidligere chef, James Comey, i går udfrittet af et dusin senatorer om hans møder og samtaler med præsident Donald Trump.

Under den flere timer lange høring sad Comey rank i sin stol foran en halv cirkel af senatorer og lod sjældent sine følelser komme op til overfladen. Men der var næppe tvivl om hans mening om USA’s præsident.

I indledende bemærkninger beklagede han, at FBI var blevet »defameret« af Trump-regeringen, efter at præsidenten afskedigede ham den 9. maj.

»Det hed sig, at FBI skulle være i total uorden, og at de ansatte havde mistet tilliden til mig. Det var alt sammen løgne,« sagde Comey uden at læse op fra et dokument.

Det var ikke første gang i høringen, han antydede, at amerikanerne ikke kan stole på Trump og hans regering.

Comey fortalte f.eks., at han efter sit første møde med Donald Trump den 6. januar i Trump Tower besluttede at nedskrive alt, hvad der blev sagt i deres samtaler – ordret og formuleret således, at memoet ikke indeholdt klassificerede efterretninger.

»Jeg ville sikre mig, at memoerne senere hen kunne blive delt med offentligheden,« fortalte Comey.

Under møder med præsident George W. Bush og præsident Barack Obama havde Comey ikke fulgt denne praksis. Det var anderledes med Trump, som han åbenlyst ikke nærede tillid til.

»Det var dels omstændighederne, dels emnet (FBI’s efterforskning af Trump-kampagnens mulige forbindelser til Rusland, red.) og dels denne persons karakter, som lå til grund for min beslutning om at skrive et ordret referat. Jeg frygtede simpelthen, at han ville lyve om vores møde,« sagde Comey.

FBI-chefens formodning skulle vise sig at være korrekt. Præsident Trump har f.eks. benægtet, at han under et møde i Det Ovale Kontor skal have opfordret Comey til at sætte en stopper for efterforskningen af tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn.

Den tidligere FBI-chef løftede også sløret for de tanker, der hvirvlede gennem hans hoved, da Trump bad justitsministeren og andre rådgivere om at forlade Det Ovale Kontor og lade ham være alene med Comey den 14. februar. Det var ved den lejlighed, at præsidenten opfordrede FBI-chefen til at indstille efterforskningen af Flynn, der var blevet beskyldt for at have løjet om sine fortrolige samtaler med den russiske ambassadør.

»Jeg var forbløffet. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Måske jeg burde have fortalt præsidenten, at han ikke kan blande sig i vores arbejde.«

Trumps henstilling efterlod Comey forvirret. Her sad han overfor det mest magtfulde menneske i verden. Hvordan skulle han tolke hans opfordring som andet end en ordre? Præsidenten kunne fyre ham på stedet.

Comey valgte at tie og besluttede i samråd med sine medarbejdere den næste dag, at FBI ville holde præsidentens opfordring hemmelig for at undgå, at det kom ud til offentligheden.

»Det ville helt klart have haft en negativ effekt på det FBI-hold, der var ansvarlig for efterforskningen af Trump-kampagnen,« forklarede Comey.

Den afskedigede FBI-chef holdt kortene tæt til kroppen, da han blev udspurgt af senatorerne om FBI’s efterforskning af Trump-kampagnen.

Comey understregede f.eks., at han flere gange havde forsikret præsidenten om, at han ikke var mistænkt for at have kommunikeret hemmeligt med Rusland om frigivelsen af e-mails tilhørende Det Demokratiske Parti, hvilket skal have skadet Hillary Clinton i sidste års præsidentvalgkamp.

Retskaffen, men naiv

Ikke desto mindre valgte Comey at tilføje, at en ledende medarbejder i FBI havde modsat sig hans og andres ønske om at give disse garantier til Donald Trump. Den pågældende medarbejder skal have udtrykt frygt for, at de mange spor, FBI følger, i sidste instans kunne føre til præsidenten himself.

Flere gange under Comeys vidneforklaring fik man indtryk af en retskaffen herre, der måske lidt naivt forestillede sig, at USA’s præsident ikke kunne finde på at blackmaile en underordnet medarbejder – og især ikke en leder af forbundspolitiet, der forventes at være upartisk.

Det er i det lys, at afskedigelsen den 9. maj tilsyneladende kom som et chok for Comey. I sin indledende bemærkninger talte han om, at Trumps efterfølgende skiftende forklaringer om sine motiver til at fyre ham havde forvirret ham.

»Ingen af disse forklaringer gav mening,« udtalte Comey.

Men efterhånden som tiden skred frem, må han have fået en klarere forståelse af præsidentens begrundelse. Under høringen berettede Comey nemlig, at han kort efter afskedigelsen, og inden han skulle på ferie med sin hustru, besluttede at bede en nær ven om at fortælle pressen, hvad han havde nedfældet i memoerne af kompromitterende ting om præsidentens opførsel.

Formålet med offentliggørelsen af memoernes indhold, bekræftede Comey, var at lægge pres på Justitsministeriet for at få udpeget en særlig anklager. Det skulle vise sig at få den ønskede effekt. Den særlige anklager blev tidligere FBI-chef Robert Mueller, der er en nær ven af James Comey.

Hver gang Comey blev adspurgt om, hvorvidt præsidenten efter hans mening havde begået noget kriminelt ved at opfordre en FBI-chef til at mørklægge efterforskningen af en tidligere medarbejder, nemlig Michael Flynn, svarede han udvigende.

»Det er op til Robert Mueller at finde ud af det. Jeg har stor tillid til hans dømmeevne,« sagde Comey.

Kort inden kl. 13 amerikansk tid blev høringen afbrudt. Efter frokost havde medlemmerne af Senatets efterretningsudvalg stævnet Comey i et lukket møde, hvor de ville kunne få svar på alle de spørgsmål, som han afviste at besvare med henvisning til »klassificerede oplysninger«.

Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, søgte at dæmme op for den skade, Comey utvivlsomt har påført præsidentens renommé under gårsdagens vidneforklaring.

»Trump er ny i jobbet. Der er mange ting, han ikke vidste,« lød Ryans forklaring på et pressemøde.

Men det var iøjnefaldende, at næsten alle republikanske senatorer udviste stor respekt for Comey, og at kun nogle få af dem søgte at bringe ham i fedtefadet, hvilket i øvrigt ikke synes at lykkes for dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Politichefen er en lus mellem to negle, og han fik vel sin oprejsning så han kan komme videre.
Han blev vel ofret, da Trump regeringen havde luret at de ville køre hårdt på med russer-sagen.
IT folk har forlængst sagt at russiske aftryk/navn, kan være afsat af hvem som helst.
Men politiet gør jo sit arbejde, og så går der politik i det, og han bliver en lus mellem to negle.

Niels Jacobs

Trump er notorisk lemfældig i omgangen med vorkelogheden, ved vi vel nærmest alle. Comey står dog ikke ved at kalde præsidenten løgner. Så er det straks bedre, at Comey kan bevise, at Trump forsøgte at påvirke FBI's arbejde, altså undertrykke undersøgelser , som vil kunne vise, at Trump lejren har manipuleret / bedraget amerikanernes præsidentvalg i samarbejde med Putin, i en obskur deal med Putin involverende sanktioner og udvisning af agenter.

Frank Hansen

Det er faktisk præsidentens konstitutionelle ret at påvirke FBIs undersøgelser, idet han er leder af den eksekutive gren, hvorunder FBI hører, og mange præsidenter, inklusive Obama, har gjort det. Det kan imidlertid blive et politisk problem, hvis republikanerne i kongressen føler sig pressede.

Comey har imidlertid under ed indrømmet, at han er bagmanden bag læk af sine notater, som indeholder informationer om en samtale med præsidenten. Comey har ingen ret til at offentliggøre sådanne samtaler og kan derfor selv komme i fedtefadet.

Det er interessant, at når Comey kalder præsidenten en løgner, så har det ikke noget med russersagen at gøre. Næh, det er fordi præsidenten kaldte ham for udygtig. Jeg er dygtig, det ved jeg selv. Enhver der kalder mig udygtig er løgner.

Søren Kristensen

Alle lyver. Man kan simpelthen ikke komme igennem livet uden at gøre det.

En "fascinerende forestilling", hvor James Comey, blev " udfrittet af et dusin senatorer" Jeg synes temmelig harmløst og svært at se noget "Russia-gate" åbenbaret.

Her er hvad Lee Stranahan - højre-populist, tidl. Breitbart, stadig Soros-kritiker - kan udfolde:
https://youtu.be/LRGUPXLITrY?t=2m33s
- mange tankesløjfer men tilbage til sagen omkring min 12 og min 14 - henvisning til:
https://youtu.be/SqIY8KvuoJo

Michael Kongstad Nielsen

Man scorer ingen point ved uden bevis at kalde sin modpart en løgner.