Læsetid: 7 min.

Nu går det stærkt med sol- og vindenergi – og for langsomt

Fem år i træk er der nu investeret dobbelt så meget i vedvarende energi som i fossil energi. Der er fuld fart på den grønne omstilling. Men der er også fuld fart på stigningen i atmosfærens CO2-koncentration. Verden er i et hidsigt kapløb med tiden
Kina er den nation, der investerer mest i vedvarende energi – i 2016 stod man alene for en tredjedel af de globale investeringer på områder. Kina er nummer ét med hensyn til både ny elkapacitet i sol og vind og samlet elproduktion fra sol og vind. På billedet ses en af Kinas mange solcelleparker, denne ligger i den kinesisk Fujian-provins i det sydøstlige Kina.

Kina er den nation, der investerer mest i vedvarende energi – i 2016 stod man alene for en tredjedel af de globale investeringer på områder. Kina er nummer ét med hensyn til både ny elkapacitet i sol og vind og samlet elproduktion fra sol og vind. På billedet ses en af Kinas mange solcelleparker, denne ligger i den kinesisk Fujian-provins i det sydøstlige Kina.

14. juni 2017

410 ppm CO2. 410 CO2-molekyler pr. én mio. luftmolekyler. Så høj har atmosfærens koncentration af drivhusgassen ikke været i 26 millioner år. Det vurderer klimaforskeren Paul N. Pearson, Cardiff University, og andre med ham.

Men så højt nåede koncentrationen i maj måned. Målt ved Mauna Loa-observatoriet på Hawaii af US National Oceanic and Atmospheric Administration, NOAA.

Og koncentrationen stiger fortsat, med den største hast i målingernes historie: omkring tre pct. pr. år.

Med CO2-indholdet stiger også den globale temperatur og verdenshavene og vil gøre det længe efter, at det måtte være lykkedes at bringe de menneskeskabte udledninger til mærkbart fald. For 26 millioner år siden kan den globale temperatur have været tre-seks grader højere end nu og havenes vandstand 25-40 meter højere.

Så det internationale samfund er under et voldsomt tidspres for at bremse opvarmningen og klimaændringerne. Brugen af fossile brændsler – kul, olie og gas – skal afvikles, og der skal stilles om til vedvarende energi og et mere energieffektivt system.

Den gode nyhed er, at omstillingen går hurtigere end nogensinde. Den knap så gode nyhed er, at det skal gå markant hurtigere.

Massive investeringer

Det fremgår af tre aktuelle rapporter fra henholdsvis netværket for vedvarende energi under FN’s Miljøprogram, REN21, det internationale agentur for vedvarende energi, IRENA, samt Det Internationale Energiagentur, IEA.

»Verden er i et kapløb med tiden,« sagde REN21’s sekretariatschef Christine Lins ved offentliggørelsen af netværkets rapport, Advancing the Gobal Renewable Energy Transition, i sidste uge.

»Det allervigtigste, vi kan gøre for at reducere CO2-udledningerne hurtigt og omkostningseffektivt, er at udfase kul og accelerere investeringerne i energieffektivisering og vedvarende energi.«

At det allerede går hurtigt, fremgår af, at de globale investeringer i ny vedvarende energi til elproduktion i 2016 for femte år i træk var dobbelt så store som de tilsvarende investeringer i ny fossil kraftværkskapacitet, nemlig 250 milliarder dollar.

»Verden tilføjer nu årligt mere elkapacitet i form af vedvarende energi, end man tilføjer ny kapacitet fra alle fossile brændsler tilsammen,« noterer rapporten.

Solenergi stod for knap halvdelen af årets udbygning med vedvarende energi til elproduktion, vindkraft sikrede godt en tredjedel, vandkraft godt 15 procent, biomasse knap fire procent.

Én væsentlig grund til skiftet i investeringer er det hastige prisfald på især sol- og vindteknologi.

»Vedvarende energi er ved at være den billigste løsning,« skriver REN21.

»Nye kontrakter i Danmark, Egypten, Indien, Mexico, Peru og De Forenede Arabiske Emirater leverer el fra vedvarende energi til priser på 0,05 dollar pr. kilowatt-time eller mindre. Dette er et godt stykke under de tilsvarende priser for fossil og nuklear elkapacitet i hvert af disse lande. Vinderne af to aktuelle udbud på havvindmøller i Tyskland vandt ved alene at basere sig på den rene elpris uden behov for noget statsligt tilskud – det demonstrerer, at vedvarende energi kan være den billigste løsning.«

»Jeg bliver ved at sige til folk: Dette er ikke alternativ energi, dette er simpelthen mainstream teknologi til elproduktion,« sagde Michael Liebreich, chefrådgiver for Bloomberg New Energy Finance, på en global energikonference i New York for nylig.

De faldende priser er med til at forklare, at der i 2016 faktisk skete et fald i de samlede investeringer i vedvarende energi – man kan med lavere priser få den samme ny elkapacitet for færre penge.

Faldet i investeringer skyldtes også, at Kina i 2016 ændrede fokus fra landets meget voldsomme udbygning med vindmøller og solcelleanlæg til i højere grad at udbygge og modernisere elnettet, så strømmen fra de nye vedvarende energikilder bedre kan nyttiggøres.

Kina er dog stadig nationen, der investerer mest i vedvarende energi – i 2016 stod man alene for en tredjedel af de globale investeringer på området. Kina er nummer ét med hensyn til både ny elkapacitet i sol og vind og samlet elproduktion fra sol og vind.

Verden er i kapløb med tiden

Den globale koncentration af drivhusgassen CO2 bliver ved at stige med høj hastighed, nu til det højeste niveau i mange millioner år. Samtidig udbygges der massivt med vedvarende energikilder – primært sol og vind – til erstatning for fossil energi. Men trods det høje tempo går det endnu slet ikke hurtigt nok til at bremse CO2-ophobningen og den globale opvarmning.

Kilder: BP/Scripps Institute of Oceanography

Næsten ti mio. job

Nr. to er nationen, hvor præsidenten vil revitalisere den fossile energiindustri. USA følger således efter Kina som landet, der i 2016 investerede næstmest i vedvarende energi og havde den næststørste elproduktion baseret på vedvarende energi.

En dugfrisk opgørelse i The New York Times viser faktisk, at de fem amerikanske delstater, hvor vindkraften i 2016 producerede den største andel af elektriciteten – 23-37 pct. – alle er stater, som Donald Trump vandt ved præsidentvalget i november. Så præsidentens manglende tillid til den grønne energi har altså ikke klangbund i de stater, hvor hans vælgere er flest.

Ifølge årsrapporten fra IRENA, Renewable Energy and Jobs, var 777.000 personer i USA beskæftiget i den vedvarende energiindustri i 2016.

»Med en jobvækst, der var 17 gange hastigere end i den samlede økonomi, beskæftigede den amerikanske solindustri i november 2016 260.077 personer, en stigning på 24,5 pct. i forhold til året før,« skriver IRENA.

Kina har ifølge rapporten 3,6 mio. mennesker beskæftiget med vedvarende energi, og globalt er der ansat 9,8 millioner mennesker i sektoren – eller 8,3 mio., hvis man ikke regner store vandkraftanlæg med.

Parallelt med denne udvikling forsvinder der arbejdspladser i den fossile energiindustri. IRENA nævner, at Kinas lukning af et stort antal kulminer forventes at føre til et tab af i alt 1,3 mio. job i den sektor, mens beskæftigelsen i USA’s kulmineindustri er faldet fra 174.000 til 55.000 på 30 år. Den globale olie- og gasindustri afskedigede i 2015-16 440.000 personer.

Den næsten eksplosive udvikling i satsningen på vedvarende energi skyldes ifølge REN21 kombinationen af faldende priser og bevidst politik fra lande, byer og virksomheder – enten i form af gunstige politiske rammebetingelser eller i kraft af vedtagne mål for omstilling til vedvarende energi.

»Inden for rammerne af Alliancen af Borgmestre for Klima & Energi har mere end 7.200 byer med en samlet befolkning på 225 mio. mennesker forpligtet sig til at reducere udledningerne med 40 pct. i 2030 ved at øge energieffektiviteten og indfasningen af vedvarende energi,« oplyser REN21 som eksempel.

Luftbilleder af revnen i Larsen C-ishylden.

Stadig for langsomt

Trods denne hastige grønne omstilling dækker vedvarende energi fortsat kun 19,3 pct. af det globale energiforbrug. Heri er også medregnet traditionel biomasse i form af brænde og lignende, så hvis dette samt vandkraft trækkes fra, ender man ifølge REN21 med et bidrag fra sol, vind, ’moderne’ biomasse og geotermisk energi på blot 2,4 pct.

De fossile energikilder dækker fortsat 78,4 pct. af det samlede globale energiforbrug. Specielt for elforbruget er tallene 24,5 pct. fra vedvarende energi og 75,5 pct. fra kul, olie og gas samt atomkraft.

»Den energimæssige omstilling sker ikke hurtigt nok til at sikre målene i Paris-aftalen,« fastslår REN21.

Konklusionen er den samme i en rapport fra IEA, Energy Technology Perspectives 2017.

»De nuværende politiske strategier er ikke tilstrækkelige til at sikre de langsigtede klimamål,« skriver IEA.

»Kun tre ud af 26 analyserede teknologier er ’på sporet’ til at nå de klimamæssige mål (…) Mange teknologier lider under utilstrækkelig politisk støtte.«

IEA-rapporten analyserer, hvor godt det går globalt med en lang række grønne teknologier, der er nødvendige elementer i omstillingen.

For udbredelsen af elbiler, energilagring, solceller samt vindmøller på land er udviklingen på rette spor, om end der ifølge energiagenturet er brug for løbende politisk tilskyndelse for at opretholde tempoet.

I 2016 blev der f.eks. solgt 753.000 elbiler verden over, hvorved den globale bestand af elbiler passerede to mio. Også her dominerer Kina med næsten halvdelen af salget sidste år. Norge noteres for den største dækningsgrad med elbiler – hele 29 pct. af bilparken – mens Danmark udpeges som et land med et markant fald i salget og markedsandelen for elbiler.

Blandt de sektorer, hvor udviklingen ikke er på sporet til at kunne yde det nødvendige bidrag til Paris-aftalen, er ifølge IEA den generelle transportsektor, bygningsmasse, afviklingen af kulkraft.

Formidabel indsats nødvendig

Energiagenturet mener, at det er muligt at gøre energisektoren CO2-neutral i 2060 og dermed opnå en fifty-fifty chance for at bremse den globale temperaturstigning ved 1,75 grader – dvs. i pagt med Paris-aftalens mål om ’et godt stykke under to grader’. Men det forudsætter, at udviklingen af de grønne teknologier presses til det yderste, hvilket igen forudsætter »et niveau af politisk handling og indsats uden fortilfælde fra alle aktører.«

Udfordringen er ifølge IEA »formidabel« – til opmuntring gør man opmærksom på, at den hidtidige indsats faktisk har sikret, at de globale CO2-udledninger ikke er steget de seneste tre år.

Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til også at bremse væksten i selve atmosfærens CO2-koncentration, der for nylig passerede de 410 ppm. Og derfor heller ikke nok til at bremse de fortsatte virkninger af den globale opvarmning.

I disse dage og uger holder klimaforskerne skarpt øje med Antarktis. Her vokser en gigantisk, netop nu 200 km lang, 500 meter dyb og sine steder tre kilometer bred revne i den såkaldte Larsen C-ishylde under indtryk af de forhøjede temperaturer. Larsen C truer med at brække i den allernærmeste fremtid og frigøre et isbjerg på 5.000 kvadratkilometer, et af de største nogen sinde registreret.

»Når den brækker af, hvad pokker bliver så det næste,« spørger Thomas Wagner, klimaforsker ved NASA, i The New York Times.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Karen Grue
  • Olaf Tehrani
  • Anders Dahl
  • Jesper Eskelund
  • Carsten Munk
  • Ejvind Larsen
David Zennaro, Karen Grue, Olaf Tehrani, Anders Dahl, Jesper Eskelund, Carsten Munk og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er meget opløftende og man kan forestille sig, at det pludselig går endnu hurtigere.
Så mangler vi "bare" at stoppe skovfældningen og ændre landbruget.