Analyse
Læsetid: 4 min.

Grenfell-katastrofe fremhæver forskellene på partierne

Brandkatastrofen i Grenfell Tower har genoplivet den britiske politiske klassekamp. Mens Labour har involveret sig på jorden og raser imod ulighed og nedskæringspolitikken, er de konservative politikere så godt som fraværende. Det vil få konsekvenser
Labour-formand Jeremy Corbyn talte til Glastonbury-festivalen. Det er lykkedes for partiet at gøre katastrofen med det nedbrændte Grenfell-højhus politisk – som symbol på ulighed og forskelsbehandling i samfundet. Foto: Polaris

Labour-formand Jeremy Corbyn talte til Glastonbury-festivalen. Det er lykkedes for partiet at gøre katastrofen med det nedbrændte Grenfell-højhus politisk – som symbol på ulighed og forskelsbehandling i samfundet. Foto: Polaris

Udland
28. juni 2017

LONDON – »Disse familier, disse individer – 79 indtil videre og der vil være flere – blev myrdet af politiske beslutninger, som blev truffet over de seneste årtier.«

Udtalelsen – en af de mest barske siden Grenfell Tower-branden for 14 dage siden – kom fra Labours finansordfører, John McDonnell, der deltog i en paneldiskussion på Glastonbury-festivalen i weekenden.

Men han er langt fra alene om at pege mod et system, der i årevis kun har anset »boligområdet som en mulighed for finansiel spekulation« – særligt den konservativ-ledte kommune og regering, der tilsammen har haft ansvaret for renoveringen og vedligeholdelsen af bygningen og de byggeregulativer, der skulle sikre, at materialerne var sikre, samt ikke mindst kommunernes overordnede økonomiske situation.

På jorden i Vestlondon er Labour-politikere som David Lammy, der personligt kendte en af de afdøde beboere, og Kensingtons nye Labour-parlamentariker, Emma Dent Coad, ude blandt folk og rapporterer om den mangelfulde respons fra kommunen, der har betydet, at nogle overlevende har måttet sove på gaden.

Ord som »retfærdighed« og »arbejderklasse« dominerer igen venstrefløjens politiske retorik.

»Fra Hillsborough til børnemisbrugsskandalen til Grenfell Tower er der et klart mønster: Arbejderklassens stemmer bliver ignoreret af de magtfulde, og deres bekymringer bliver igen og igen affærdiget,« sagde Labour-formand Jeremy Corbyn forleden på en fagforeningskonference.

»Tag ikke fejl. Dette er den brutale virkelighed som følge af nedskæringsøkonomien, der har fejlet ud fra dens egne kriterier og fører til faldende levestandard, voksende ulighed og katastrofer,« tordnede han videre.

Trængte konservative

Ikke overraskende har De Konservative afvist beskyldningerne, og boligminister Alok Sharma har udtrykt »skuffelse« over, at folk ønsker at gøre det til et »partipolitisk problem«.

Labour løb unægtelig en risiko, da Corbyn allerede dagen efter katastrofebranden begyndte at koble den sammen med regeringens nedskæringer af kommunernes budgetter med mellem ni og 33 procent.

Det kunne være blevet opfattet som et forsøg på at score billige politiske point på en tragisk katastrofe, men partiet er ind til videre sluppet afsted med det, fordi branden bogstavelig talt har blottet en række uvelkomne sandheder om det britiske samfund.

At beboerne i Grenfell Tower for en stor andels vedkommende var blandt samfundets fattigste og mest udsatte, er ikke nyt eller overraskende, men at deres bekymringer omkring brandsikkerheden i bygningen blev ignoreret, blotter en manglende beskyttelse af de svageste i samfundet og en magtulighed mellem beboere og udlejer – en kommunal boligforening, der havde lokalpolitikernes opbakning.

Dette er blevet dokumenteret af Grenfell Action Group, der har kunnet fremvise et brev fra november sidste år, hvor de udtrykte bekymring over det faktum, at der ikke var installeret et sprinklersystem, at der ikke var en brandalarm, og at der kun var én smal trappe med plads til to personer ved siden af hinanden gennem hele det 24 etager høje hus.

I et brev til kommunen skrev gruppen: »Det er i sandhed en frygtindgydende tanke, men Grenfell Action Group er af den faste overbevisning, at kun en katastrofe vil udstille vores udlejers tåbelighed og inkompetence.«

Gruppen havde tidligere klaget over, at renoveringen af huset blev foretaget med »billige materialer«. Det er uklart, om kommunen nogensinde – som lovet – undersøgte sagen. Efter branden er det til gengæld kommet frem, at ikke-brandbare materialer ville have kostet sølle 5.000 pund ekstra for hele bygningen.

Konsekvenser

Problemet for det konservativt-ledte Kensington & Chelsea Byråd såvel som for den konservative regering er, at de beskyldninger, som Labour i årevis har slynget imod dem om konsekvenserne af nedskæringerne, nu kan dokumenteres. For ikke at tale om konsekvenserne af De Konservatives mangeårige besættelse af at skrotte regulativer, de mener hæmmer den private sektor.

En såkaldt ’Red Tape Initiative’ – en gruppe der ser på, hvilke EU-regulativer der kan skrottes efter Brexit – foreslog så sent som på morgenen for branden, at regeringen burde droppe en EU-regel, der påbyder, at byggematerialer designes, så en eventuel brand begrænses.

Regeringen afviste ganske vist at skrotte direktivet, men der er nu bred kritik fra brandvæsen og eksperter, der påpeger, at myndighedernes regler slet ikke har fulgt udviklingen i nye produkter. Igen påvises dette af Grenfell-katastrofen. Efterfølgende har 95 husbeklædninger, der fulgte reglerne, da de blev monteret, dumpet en brandtest.

Skadet May

To uger derpå er der således ingen tvivl om, at katastrofen vil få omfattende konsekvenser – både konkret i forhold regler, procedurer og klagegange, men også politisk.

De Konservative – som bortset fra den kommunale leder er totalt fraværende fra katastrofeområdet – er under voldsomt pres. Deres svar har indtil videre været at købe en række luksuslejligheder til omkring 68 familier, så de kan blive i området, samt at give hver familie en økonomisk kompensation på 5.500 pund.

Det er blevet budt velkommen, men vil næppe på sigt dulme sorgen og vreden.

Sagen har også skadet premierminister Theresa May personligt pga. hendes mangelfulde respons dagen derpå, og den risikerer tilmed at gribe ind i arvefølgen i partiet.

Topkandidat til posten som den næste konservative partileder, Boris Johnson, har stået bag de store nedskæringer af brandvæsenet i London, da han var byens borgmester, og et videoklip cirkulerer i disse dage på de sociale medier, hvor han arrogant afviser et kritisk byrådsmedlem med ordene: »Get stuffed.« Dybt skadeligt materiale.

Labour er indtil videre blevet styrket af katastrofen – tusindvis af festivaldeltagere hyldede Corbyn på Glastonbury – på trods af, at Labour-politikere rundt om i landet selv har afvist at bruge de ekstra penge på renoveringer og sprinklersystemer over de seneste årtier.

Lige nu er reaktionen sort-hvid, og det vil næppe vare ved, men samtidig er der ingen tvivl om, at Grenfell Tower vil komme til at stå som et skelsættende øjeblik i landets historie, og at de uligheder og urimeligheder, der er blevet blottet, vil skabe grundlag for en politisk klassekamp mange år frem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Der er tydeligvis også ved at vise sig et gennembrud blandt journalister, det er glædeligt. En indolent og forkælet klasse af bladsmørere, der går oligarkernes ærinde, har intet samfund glæde af.

Flemming Berger, Lars Steffensen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Egon Stich, ulla enevoldsen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Her i landet vil Mette F fra Liberal Demokraterne hellere tale om utryghedsskabende tiggeri, i stedet for utryghedsskabende ulighed.

Flemming Berger, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

"tusindvis af festivaldeltagere hyldede Corbyn på Glastonbury – på trods af, at Labour-politikere rundt om i landet selv har afvist at bruge de ekstra penge på renoveringer og sprinklersystemer over de seneste årtier."

Ja, Labour er nemlig ikke en monolitisk enhed. Selvom blairisterne i partiet - i lighed med bl.a. Mette Frederiksens danske Socialdemokrati - dyrker værdifællesskabet omkring nyliberal økonomi, militarisme og racistisk flygtninge- og udlændingepolitik med højrefløjen som en perverteret 'ansvarligheds'-dogmatik, er det også nye tider for dem. Under en Corbyn-regering vil lige netop fornyet klassebevidsthed i store dele af arbejderklassen kunne omsættes i en bred folkelig bevægelse for social retfærdighed og humanisme. Dét vil presse enhver folkevalgt, uanset om der står Tory eller Labour på partikortet derude i de engelske kommuner.

Imens kan vi andre kun ryste på hovedet af vores lokale 'arbejderparti' og finde de rigtige socialdemokrater og grønne yderst til venstre i Folketinget.

Flemming Berger, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Graae, Steffen Gliese, ulla enevoldsen, Ebbe Overbye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Mette Rodgers er begyndt at tage journalismen alvorligt og det skal hun have ros for.

ulla enevoldsen

Fin artikel, bortset fra de sidste 3 linjer

Eva Schwanenflügel

Godt skrevet, Mette Rodgers. Bare de hjemlige 'Socialdemokrater' ville lytte!