Læsetid: 4 min.

Hård kritik af Mays gamble med nordirsk fred

Theresa Mays konservative parti og de nordirske unionister, DUP, er tæt på at indgå aftale om et støttearrangement i Westminster, men premierministeren møder hård kritik fra tidligere mæglere, der mener, at aftalen risikerer at true den nordirske fredsaftale
Theresa Mays konservative parti og de nordirske unionister, DUP, er tæt på at indgå aftale om et støttearrangement i Westminster, men premierministeren møder hård kritik fra tidligere mæglere, der mener, at aftalen risikerer at true den nordirske fredsaftale

Frank Augstein

14. juni 2017

LONDON – Detaljerne i en aftale mellem det nordirske Demokratiske Unionist Parti (DUP) og det britiske konservative parti, der skal garantere stabilitet for en konservativ mindretalsregering, er tæt på at være på plads, sagde parterne efter et møde i går mellem DUP-leder Arlene Foster og premierminister Theresa May i Downing Street.

Forhandlerne om de sidste detaljer fortsætter på trods af advarsler fra adskillige iagttagere og politikere involveret i fredsprocessen, der førte til Langfredagsaftalen i 1998.

»Jeg ved, at May er desperat efter at finde en måde at klynge sig til magten i Westminster på, men jeg appellerer til hende om at genoverveje at lade sig understøtte af den ene side i nordirsk politik. At gøre det risikerer at underminere 20 års hårdt arbejde i forhold til at nå en varig ordning,« skriver Jonathan Powell, Tony Blairs stabschef og chefforhandler i Nordirland mellem 1997 og 2007, i The Guardian.

Selv om Theresa May i går erklærede, at hun agter at fortsætte som premierminister for en mindretalsregering med støtte fra det nordirske Demokratiske Unionist Parti, DUP, betyder valgresultatet, at det hurtigt kan vise sig meget svært for May at blive siddende som leder af det konservative parti.
Læs også

Powell blev i går bakket op af den tidligere konservative premierminister, John Major, hvis regering også arbejdede for en fredsløsning i Nordirland.

Han påpeger, at der står indskrevet i Langfredagsaftalen, at den britiske regering skal være upartisk.

»Faren er, at hvor meget regeringen end prøver, så vil den ikke blive anset for at være upartisk, hvis den er låst inde i en parlamentarisk aftale med et af de nordirske partier. Og du ved aldrig, på hvilke uforudsigelige måder begivenhederne vil udvikle sig, og vi kan ikke vide, om den upartiskhed vil være afgørende på et tidspunkt i fremtiden,« sagde John Major til BBC.

Også Irlands premierminister, Enda Kenny, har i en telefonsamtale med Theresa May udtrykt bekymring over samarbejdet med DUP og understreget, »at ingenting må ske, som kan sætte Langfredagsaftalen over styr«.

Peter Hain, en tidligere Nordirland-minister involveret i fredsforhandlingerne, tilføjede i et The Guardian-indlæg, at aftalen desuden risikerer at gøre det endnu sværere for DUP og Sinn Fein at indgå aftale om en ny samlingsregering i Nordirland, efter at Sinn Fein har udtalt, at det ikke længere mener, at den britiske Nordirland-minister, James Brokenshire, er en upartisk mægler.

Forhandlingerne om en ny selvstyreregering genoptages også i disse dage.

»Hvordan kan May sige nej til unionisterne, hvis en DUP-aftale er den eneste måde, hun kan forblive ved magten på – for eksempel i de vigtige, men yderst indviklede forhandlinger om at genoplive selvstyreregeringen og –parlamentet, der til min bekymring har været suspenderet i månedsvis,« skriver Hain.

Sinn Fein-taberen

Jonathan Tonge, professor i politik ved Liverpool University og forfatter til bogen The Democratic Unionist Party: From Protest to Power, er enig i, at den konservative regering ikke vil kunne opfattes som upartisk.

»Jeg mener ikke, at den britiske regering er en upartisk mægler mellem unionisme og nationalisme i Nordirland. Der er et hint i titlen. De hedder ’Det Konservative og Unionistiske Parti’. De støtter unionen ligesom DUP, som også har ’union’ i sit navn,« siger Jonathan Tonge, der er enig i, at en aftale mellem DUP og May-regeringen kan gøre »det sværere at nå frem til en aftale«.

»Det kan det, fordi det kan betyde, at DUP vil være mere interesseret i, at Nordirland regeres fra Westminster, hvis partiet kan få, hvad det ønsker, dér,« siger han med henvisning til, at Sinn Fein ikke indtager sine sæder i Westminster.

Sinn Fein står derfor som taberen, fordi partiet blot »kan bare stå og se til fra sidelinjen, mens DUP har masser af magt i Westminster«, mener Tonge.

Der var forud for valget rygter om, at Theresa May agtede at udskifte finansminister Philip Hammond, men en svækket May udsendte allerede lørdag en bekræftelse af, at alle de ’store navne’ i regeringen beholdt deres job.
Læs også

»DUP er i drømmeland lige nu. Det er som at gå ind i en butik, hvor det bare kan tage fra alle hylder uden at skulle betale. Der står DUP lige nu politisk. De konservative vil blive nødt til at give dem, hvad end de ønsker, fordi de ikke vil kunne regere uden støtte fra DUP,« siger han.

Han tror først og fremmest, at DUP vil gå efter økonomisk støtte til infrastrukturprojekter og til kompensation til f.eks. landmænd, der står til at tabe penge, når EU’s landbrugsstøtte forsvinder med Brexit. Det kan i sig selv rokke ved sympatierne i Nordirland, men rigtig problematisk bliver det, hvis DUP får held med f.eks. at suspendere de såkaldte Parade-kommissioner, der i de seneste år har dirigeret den protestantiske Orange Ordens parader væk fra katolske områder for at undgå sammenstød. Tilmed kan DUP tænkes at få indflydelse på Brexit-forhandlingerne.

»Hvad DUP ikke ønsker, er en særstatus for Nordirland, fordi de mener, at det vil føre til en afkobling af Nordirland fra Storbritannien og være en glidebane imod et forenet Irland,« siger han og er enig med kritikerne i, at fredsaftalen i Nordirland er under pres.

»Sinn Fein siger, at aftalen mellem DUP og de konservative ødelægger Langfredagsaftalen. Jeg mener grundlæggende set, at Brexit ødelægger Langfredagsaftalen, for den vil gøre det nødvendigt at omskrive dele af aftalen. Så fredsaftalen er allerede i store problemer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • David Zennaro
  • Torben Lindegaard
Henrik Brøndum, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen, David Zennaro og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Finn Thøgersen

Tja, det er jo noget rod, men det kniber nu en gang med alternativerne...

Nyvalg vil kræve 2/3s flertal i parlamentet.
De konservative er mildt sagt ikke interesseret i nyvalg foreløbigt (SNP vil nok også gerne vente lidt :-))

Der kan reelt ikke skabes en regering udenom de konservative
De 7 Sinn Fein MPer vil næsten garanteret lade pladserne stå tomme (som de plejer), dermed har "oppositionen" kun 315 MPer mod 318 konservative, så en regering udenom Con vil også kræve DUPs medvirken....

Den sidste mulighed er en koalitionsregering som der i UK ikke er tradition for eller gode erfaringer med (senest Con/Lib i 2010-15).
Ingen af de øvrige partier har indikeret nogen interesse for en koalition.
Erfaringerne fra 2010-15 gør en Con-Lib/Dem koalition meget tvivlsom, og i øvrigt er de med 15 mandater lige små nok til at sikre en stabil regering, både i forhold til aft "afvigere" i begge partier og de by-elections som en regering normalt taber en del af...
En SNP koalition er der vist ingen der har fantasi i til...
Endelig er der muligheden for en Con-Lab koalition, men det vil i den grad kræve at begge parter har ryggen mod muren for det sker

Så den foreslåede Supply-and-Confidence aftale mellem Con og DUP er nok eneste reele mulighed