Nyhed
Læsetid: 2 min.

Hongkongs demokrati smuldrer efter 20 år som en del af Kina

Mens Kinas præsident Xi Jinping er i Hongkong for at fejre 20-året for overdragelsen til Kina, demonstrerer byens borgere mod den gradvise nedbrydning af Hongkongs autonomi
Demonstranter indtager gave fra Kina til Hongkong.

Demonstranter indtager gave fra Kina til Hongkong.

Kin Cheung

Udland
1. juli 2017

En stor gylden statue – en gave til Hongkong fra Kina – blev onsdag belejret af prodemokratiske demonstranter, der forud for Kinas præsident Xi Jinpings besøg i denne uge protesterede mod byens smuldrende selvstyre efter 20 år som en del af Kina.

Demonstranterne ønsker større selvstændighed fra Kina og er kritiske over for Kinas Kommunistiske Partis indflydelse i byen.

Gruppen på 26 demonstranter blev arresteret onsdag, heriblandt den unge demokratiforkæmper Joshua Wong. De er dog siden blevet løsladt, skrev BBC fredag.

Hvert år omkring årsdagen for Hongkongs overdragelse til Kina den 1. juli 1997 er der demonstrationer i byen, men i år er 11.000 politibetjente sendt ud i byens gader for at sørge for sikkerheden i forbindelse med Xi Jinpings besøg.

Overdraget til uvished

Hongkongs uafhængige domstole, den frie presse og de politiske institutioner, der giver byen sit særpræg som en demokratisk fristad inden for det autoritære kinesiske styres rammer, er alle etableret før Storbritannien overdrog Hongkong til Kina den 1. juli 1997 og sluttede 150 års kolonistyre.

De demokratiske institutioner er i første omgang blevet bevaret under princippet om ’ét land, to systemer’, der lovede Hongkong en vis grad af uafhængighed fra Kinas politiske system i halvtreds år frem til 2047. Men i takt med, at Kina øger sin indflydelse over byens interne anliggender, er byens demokratiske institutioner gradvist blevet svækket.

I et interview med the Guardian i denne uge ærgrer Storbritanniens sidste guvernør i Hongkong Chris Patten sig over, at han dengang ikke gjorde mere for at sikre at sikre, at Hongkongs særaftale fra 1997 ikke blev brudt af Kina efter overdragelsen.

»Jeg er ikke i tvivl om, at den fælles erklæring er blevet brudt. Jeg er slet ikke i tvivl,« siger Chris Patten og henviser til fem kritiske boghandleres pludselige bortførelse i slutningen af 2015.

For snart tre år siden demonstrerede aktivister i ugevis for mere demokrati og uafhængighed af Kina – den såkaldte paraplybevægelse, der lammede Hongkongs gader i efteråret 2014.

Demonstrationerne var dengang en reaktion på, at centralregeringen i Beijing meddelte, at valget til guvernørposten ikke ville ske ved et folkeligt valg, men efter en valgkomités udpegelse.

Ingen marionet

Hongkongs nyvalgte guvernør, Carrie Lam, der i dag tiltræder sit embede, er blevet kritiseret for at være en marionet for Kinas Kommunistiske Parti. Den kritik afviser hun dog selv i et nyligt interview med BBC.

I samme interview indrømmer hun dog, at manglende politiske reformer står i vejen for at byen kan håndtere problemer med manglende boliger, ekstreme huspriser og en presset infrastruktur.

Mens Hongkong i 1980’erne var kendt for sin velfungerende infrastruktur, grundlæggende velfærdsydelser og en sprudlende markedsøkonomi, ligger byen i dag i Kinas skygge.

Som symbol på den svækkede økonomiske og politiske magtstatus står Hongkongs nye banegård fortsat som en ufærdig bygning, mens Kinas øvrige storbyer allerede for længst er blevet koblet sammen af højhastighedstog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her