Læsetid: 3 min.

Italiensk valg udskudt til 2018

For hurtigst muligt at kunne gøre comeback som regeringsleder i Italien var Matteo Renzi parat til at alliere sig med Silvio Berlusconi om en ny valglov. Mens forsøget forliste, blev italienerne mindet om, hvilke interesser Berlusconi også forventes at varetage
15. juni 2017

Italien er alligevel ikke på vej til valg inden den igangværende valgperiodes udløb i begyndelsen af 2018. Sådan så det ellers ud i forrige uge, da lederne af fire partier indgik et kompromis om en ny valglov.

Matteo Renzi, som indtil december 2016 var regeringsleder og stadig er formand for centrumvenstrepartiet PD, var parat til at give Silvio Berlusconis Forza Italia øget indflydelse for hurtigst muligt at få væltet partifællen Paolo Gentilonis regering.

Men forsøget på at få vedtaget en ny valglov inden sommerferien med henblik på et parlamentsvalg til efteråret kuldsejlede ved en afstemning i sidste uge. Det var om et ændringsforslag vedrørende det tysktalende mindretal i Sydtyrol, hvor en række parlamentarikere fra PD og protestpartiet MoVimento 5 Stelle (M5S) markerede deres utilfredshed.

»Vi havde forpligtelsen til at gøre et forsøg, men løbet er kørt. Så nu har vi en fremtidshorisont på næsten et år inden valget,« siger Renzi i et interview med Corriere della Sera: »Det ser for svært ud, hvis en lov, der på papiret har støtte fra 80 procent af parlamentets medlemmer, bliver nedstemt ved den første hemmelige afstemning. Efter opfordringen fra statens overhoved (republikkens præsident, Sergio Mattarella, red.) har PD gjort et seriøst forsøg på at skrive spillereglerne sammen med de andre. Det er indlysende, hvem der har fået det til at gå i vasken.«

Abnorm variabel

Renzi sigter til M5S, der for første gang stillede op ved parlamentsvalget i 2013 og fik 25 procent af stemmerne. Partiet er forblevet i opposition til resten af det politiske system, men havde givet tilsagn om at stemme for den nye valglov for at få valg hurtigst muligt. M5S-stifter, komikeren Beppe Grillo, afviser, at hans parti bærer ansvaret for den forliste valglov.

»Hvis skyld er det? Jeg ved det ikke,« siger han i en spydig kommentar på sin blog: »Kan I ikke forklare os det? Ville I måske ikke til valg?«

Læs også

Mattarella havde eksplicit bedt partierne om at vedtage en ny valglov, efter at landets forfatningsdomstol i starten havde forkastet den foregående, der var blevet vedtaget med et snævert regeringsflertal som et supplement til den forfatningsreform, som blev nedstemt ved en folkeafstemning sidste år.

Følgen af kendelsen er nemlig, at valgsystemerne til parlamentets to kamre, Senatet og Deputeretkammeret, kan producere forskellige flertal og således lamme regeringen.

Valgloven har været et centralt tema, siden Berlusconis regering i 2005 modificerede den for at undgå et stort nederlag ved valget året efter. Mattarellas forgænger, Giorgio Napolitano – der oprindelig havde søsat den forfatningsreform, som endte med at koste Renzi dyrt – kalder det »abnormt«, at valgdatoen nu er blevet en variabel i forhandlingerne om en ny valglov, der helst skulle skabe større stabilitet.

20 års tilvænning

»Sådan sender man landet til bunds,« skriver ugemagasinet L’espresso om Renzis taktiske aftale med Berlusconi, der siden 2013 ikke længere er opstillingsberettiget som følge af en dom for groft skattesvig. Forslaget ville have medført, at PD sandsynligvis kun ville kunne regere med Forza Italias støtte.

Samtidig er de mørkeste sider af Berlusconis fortid igen kommet under belysning. I en sag om eksterne medskyldige til mafiaens attentater i 1992-93 har anklagemyndigheden nu inkluderet aflytninger fra et fængsel, hvor den sicilianske mafiaboss Giuseppe Graviano under gårdture betror sig til en anden indsat om sin forbindelse til Berlusconi:

»Berlusca bad mig om denne tjeneste.«

Ifølge anklagerne taler han om bombeattentaterne i Rom, Firenze og Milano i 1993 umiddelbart inden lanceringen af Forza Italia. Denne udlægning kan Graviano, som ikke er en angrende mafioso, næppe forventes at bekræfte i retten.

Ikke desto mindre burde det få alle alarmklokker til at ringe, når PD’s ledelse betragter Berlusconi som en allieret, mener L’espressos chefredaktør, Tommaso Cerno. Man kan ikke indgå en pagt med det, Berlusconi »stadig i dag repræsenterer politisk«, skriver Cerno.

»Det er en gift, der har svækket og udmattet os i 20 år, men tydeligvis også som en homøopatisk dosis tilvænnet os, ændret os til det værre og gjort os immune mod modgiften.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu