Læsetid: 4 min.

En kræftsyg provokatør er harmløs for Kinas Kommunistiske Parti

Med fængslingen af Liu Xiaobo i 2009 stadfæstede Kina grænsen for fri debat. Nu er den politiske aktivist, forfatter, litteraturkritikker og modtager af Nobels Fredspris løsladt på grund af sygdom – men fængslingen har sat uudslettelige spor på både manden og det civilsamfund, han kæmpede for
Det demokratiske manifest Charter 08 sendte Liu Xiaobo i fængsel. Det blev i første omgang underskrevet af mere end 350 kinesiske intellektuelle, advokater og menneskerettighedsaktivister, der dengang vurderede, at de ved at stå sammen havde sikret sig mod partistatens vrede. Den vurdering var — set i bagklogskabens lys — lige lovlig optimistisk

Det demokratiske manifest Charter 08 sendte Liu Xiaobo i fængsel. Det blev i første omgang underskrevet af mere end 350 kinesiske intellektuelle, advokater og menneskerettighedsaktivister, der dengang vurderede, at de ved at stå sammen havde sikret sig mod partistatens vrede. Den vurdering var — set i bagklogskabens lys — lige lovlig optimistisk

Vincent Yu

28. juni 2017

Nogle navne runger i luften, selv om de hviskes lavmælt. I Kina er Liu Xiaobo et af dem. Det var hans navn, der i 2010 fik Kina til at lægge Norge på is, da Nobels Fredspriskomité valgte at hylde den kinesiske aktivist for hans »lange og ikkevoldelige kamp for fundamentale menneskerettigheder i Kina«.

Fredsprisen sendte rystelser ind i diplomatiet, selv om hovedpersonen allerede var bag lås og slå og stort set isoleret fra familie og venner i et fængsel i det nordøstlige Kina.

Midt i julen året forinden var han blevet idømt 11 års fængsel. Det gik ikke ubemærket hen, selv om mange vestlige journalister og diplomater belejligvis var på juleferie. Siden er opmærksomheden om ham dalet i vestlige medier i takt med manglen på informationer om hans ve og vel.

I denne uge bekræftede hans advokat, at Liu Xiaobo er blevet ført til hospitalet i provinshovedstaden Shenyang i den nordøstlige Liaoning-provins, hvor han bliver behandlet for leverkræft i et fremskredent stadie. I en video delt på Twitter oplyser hans kone, Liu Xia, at Liu Xiaobo hverken kan opereres eller behandles med kemoterapi.

 Det er ikke blevet bekræftet, om de kinesiske myndigheder formelt har benådet Liu Xiaobo på grund af sygdommen, eller om løsladelsen er uformel, udtaler hans advokat ifølge The New York Times.

Under alle omstændigheder markerer løsladelsen, at fængslingen af en af Kinas mest kritiske debattører allerede har haft sin virkning og lukket munden på andre, der måtte forsøge at gå hans vej.

Provokatør

Forfatter og litteraturkritikker Liu Xiaobo er ikke kendt blandt almindelige kinesere, men kendes af alle med hang til løsslupne tanker og oprørstendenser. Han har aldrig anstrengt sig for at please nogen. I stedet har han igennem hele sin karriere rettet kritikken imod det etablerede samfund og opfordret til forandring.

Som ung var Liu Xiaobo i 1980’erne engageret i den kinesiske litteraturkritik. Han kritiserede de etablerede kræfter, de anerkendte og nogle gange indspiste litteraturkredse. Han stillede sig i opposition og stillede spørgsmål.

Med den kritik skabte han sig fjender og skilte sig ud som en enegænger, en ’sort hest’, heima, der lavede rav i den. Det gjorde ham også til et navn i Vesten, hvor han blev inviteret til at undervise på både Oslo Universitet og Columbia University.

I foråret 1989, da studenterdemonstrationerne var under opsejling, var Liu Xiaobo i USA, men valgte at rejse tilbage til Beijing, hvor han kom til at spille en aktiv rolle under demonstrationerne.

Han blev kendt for sine engagerede taler og organiseringen af demonstranternes sultestrejke i de sidste dage, før militæret blev sat ind på Den Himmelske Fredsplads. Efter demonstrationerne blev han idømt 21 måneders fængsel og har siden gentagne gange været under husarrest eller overvågning. Alligevel formåede han frem til sin anholdelse i 2009 at bevare sin ansættelse på Beijing Normal University og dermed en plads som en del af det kinesiske samfund.

Liu Xiaobo

  • Født 1955.
  • Forfatter, aktivist og litteraturkritiker.
  • Idømt 11 års fængsel for at »opildne til undergravelse af statsmagten« i december 2009.
  • Modtog Nobels Fredspris i 2010.
  • Tidligere formand for det kinesiske PEN-center

Grænsen

Den tekst, der i 2009 sendte Liu Xiaobo i fængsel, var det demokratiske manifest Charter 08, der inspireret af den tjekkoslovakiske menneskerettighedsbevægelses antisovjetiske Charter 77 opridsede krav om blandt andet forfatningsændringer, magtens tredeling, frie retfærdige valg, sikring af menneskerettigheder og social sikkerhed for alle borgere.

Charter 08 blev i første omgang underskrevet af mere end 350 kinesiske intellektuelle, advokater og menneskerettighedsaktivister, der dengang vurderede, at de ved at stå sammen havde sikret sig mod partistatens vrede.

I kølvandet på sidste års Nobelpris opfordrede udenlandske regeringer og menneskerettighedsgrupper til Liu Xiaobos løsladelse, men han er stadig i fængsel, og hans kone har nu været i husarrest i et år.
Læs også

Den vurdering var — set i bagklogskabens lys — lige lovlig optimistisk, men medunderskrivernes ønske om demokratisering og grundlæggende retsreformer blev fremsat i en tid, hvor Kinas Kommunistiske Parti eksperimenterede med, hvor meget åbenhed og fri debat et autoritært styre kan klare uden at miste kontrollen med civilsamfundet.

Charter 08 er forfattet samme år som De Olympiske Lege i Beijing, hvor Kina havde travlt med at komme kritiske spørgsmål fra vestlige journalister i forkøbet og demonstrere, at Kina skam var et retfærdigt, transparent og velfungerende land.

Officielt begyndte Kina at tillade offentlige demonstrationer inden for særligt markerede ’protestzoner’, udenlandske journalister fik på papiret frihed til at rapportere frit, Det Kommunistiske Parti diskuterede demokratiske reformer inden for partiet, på internettet blomstrede den politiske satire og den samfundskritiske debat, og Kinas traditionelle medier bragte undersøgende journalistiske reportager.

Et halvt år før offentliggørelsen af Charter 08 og få måneder før De Olympiske Lege i Beijing blev den centrale kinesiske Sichuan-provins ramt af et jordskælv, der kostede knap 70.000 mennesker livet.

I stedet for at lukke området af og holde tragedien skjult gav myndigheder kinesiske journalister tilladelse til at rejse ind i området med det samme. Den åbenhed var med til at tænde håb blandt kinesiske journalister om, at Kinas Kommunistiske Parti ville give den journalistiske profession friere tøjler.

Det håb bredte sig som ringe i vandet til kinesiske NGO’er, der hurtigt efter jordskælvet rejste dertil med nødhjælpspakker og genopbygningsprojekter finansieret gennem donationer fra kinesiske borgere. Dermed blev tragedien i Sichuan i maj 2008 oplevet som startskuddet til etableringen af et aktivt civilsamfund.

Alt det kunne partistaten tolerere, men den kunne ikke tolerere det håb om grundlæggende demokratiske reformer, der fulgte i kølvandet og blev nedfældet på skrift i Charter 08.

Hertil og ikke længere, lød det derfor, da en domstol i Beijing i 2009 idømte Liu Xiaobo 11 års fængsel for statsundergravende virksomhed. Dermed kom domfældelsen af Liu Xiaobo til at markere grænsen for, hvor fri den samfundskritiske debat kan være i et autoritært styre.

Liu Xiaobo nåede at afsone syv et halvt års fængsel. I dag er han så syg, at han næppe når at afsøge den igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu