Læsetid 9 min.

Der er lagt op til et usædvanligt politisk og økonomisk eksperiment i Jackson, Mississippi

Mississippis fattige hovedstad Jackson bliver i de næste fire år genstand for et økonomisk eksperiment anført af sorte aktivister og en nyvalgt progressiv borgmester. Planen er at indføre en bytteøkonomi, starte arbejderkooperativer og bygge billige lejeboliger i samarbejde med bystyret. Tea Party-republikanere og det hvide forretningsliv forventes at gøre modstand
»Jeg håber også, at Lumumba kan få ryddet de forladte huse af vejen. De bliver brugt af narkomaner. Husvilde sover i dem. Vi har også brug for mere politi på gaderne. Her er farligt at leve,« siger Chante Spae.

»Jeg håber også, at Lumumba kan få ryddet de forladte huse af vejen. De bliver brugt af narkomaner. Husvilde sover i dem. Vi har også brug for mere politi på gaderne. Her er farligt at leve,« siger Chante Spae.

Imani Khayyam/Jackson Free Press

17. juni 2017

JACKSON, MISSISSIPPI – Han famler lidt med en hængelås, og efter et øjeblik åbner brandon king (der staver sit navn med små bogstaver, red.) porten ind til en baghave. Her dyrkes der grønkål og forskellige typer salat i Mississippis subtropiske hede.

Urtehaven er døbt Freedom Farm og opkaldt efter nogle landbrugskooperativer, der blev startet i 1960’erne af den kendte sorte borgerretsforkæmper Fannie Lou Hamer.

»Planen er at ernære os selv og folk i kvarteret,« fortæller brandon king, der har en rasta-frisure skjult under sin grønne Jamaica-kasket, mens han står foran et bed med grønkål.

Indtil for nylig tjente denne baghave som legeplads for en børnehave. Så købte en gruppe sociale og politiske aktivister, der kalder sig Cooperation Jackson, bygningen og grunden.

Cooperation Jackson har ambitiøse planer for Jackson, hovedstaden i Mississippi, der er den fattigste delstat i USA. Gruppens rødder strækker tilbage til borgerretsbevægelsen i 1960’erne, Black Power-gruppen og Hamers landbrugskooperativer, der blev grundlagt af sorte farmere i Mississippi og andre sydstater. Deres formål var at blive selvforsynende.

’At have Antar som borgmester er klart en kæmpe fordel, hvis vi skal gøre os håb om at føre vores projekt om en ny økonomi, uafhængig af den nyliberale orden, ud i livet,’ mener den mangeårige aktivist Kali Akuno (til venstre).

Imani Khayyam/Jackson Free Press

»Vi føler os undertrykt og udbyttet af Tea Party-republikanere og det hvide forretningssamfund i Jackson. Den eneste måde, vi kan bryde ud af dette mønster, er ved at engagere borgerne i politik og skabe en ny og solidarisk økonomi,« siger hjernen bag Cooperation Jackson, Kali Akuno, i et interview.

Gruppen af aktivister har påtaget sig et yderst ambitiøst projekt i en storby og en delstat, hvor fattige indbyggeres levevilkår bliver ignoreret af politikere såvel som af det overvejende hvide forretningsliv. Men Cooperation Jackson er næppe ude i et håbløst ærinde.

I starten af juni vandt en politisk allieret, den 34-årige sorte politiker Antar Lumumba, sensationelt borgmestervalget i Jackson. Han er søn af den velkendte sorte borgerretsaktivist Chokwe Lumumba, der overraskende blev valgt til borgmester i byen i 2013. Han døde uventet otte måneder senere.

Chokwe Lumumba tog sit navn fra Patrice Lumumba, den antiimperialistiske leder i Congo, der blev myrdet i 1961 på ordre af CIA.

I 1968 var Chokwe med til at grundlægge den sorte nationalistiske organisation, Republic of New Afrika, og senere Malcolm X Grassroots Movement, der stadig arbejder på at fremme sortes ret til selvbestemmelse i USA.

I farens fodspor

I 2016 besluttede Chokwes søn Antar at følge i sin fars fodspor og sigte mod borgmesterposten i Jackson. I det demokratiske primærvalg i maj stillede han op mod den siddende sorte borgmester og flere andre sorte kandidater og vandt over 50 pct. af stemmerne. I dysten mod en republikaner 6. juni erobrede Lumumba 95 pct. Over 80 pct. af Jacksons 170.000 indbyggere er afroamerikanere.

Lumumba kalder sig selv en ’radical’, hvilket kan oversættes til yderligtgående venstre i amerikansk politik. Han er mangeårig medlem af Malcolm X-gruppen. Cooperation Jackson, hvis ledere er Antars venner, spillede desuden en vigtig rolle i hans kampagne. Efter talrige forsøg lykkedes det ikke for Information at få et interview med den ny borgmester. 

I starten af juni vandt en politisk allieret, den 34-årige sorte politiker Antar Lumumba, sensationelt borgmestervalget i Jackson. Han er søn af den velkendte sorte borgerretsaktivist Chokwe Lumumba, der overraskende blev valgt til borgmester i byen i 2013.

Imani Khayyam/Jackson Free Press

Der er således lagt op til et helt usædvanligt politisk og økonomisk eksperiment i de næste fire år i Mississippis hovedstad – et projekt, der indtil videre er blevet ignoreret af amerikanske medier.

Den mangeårige aktivist Kali Akuno er forsigtig optimist.

»At have Antar som borgmester er klart en kæmpe fordel, hvis vi skal gøre os håb om at føre vores projekt om en ny økonomi, uafhængig af den nyliberale orden, ud i livet,« forklarer Akuno i en dyb baritonstemme.

Han fortsætter: »Men det vil kun lykkes, hvis græsrødderne formår at lægge et vedholdende pres på byrådet og Mississippis regering og lovgivere.«

Med græsrødder mener Akuno ’folkeforsamlinger’ – et koncept, der benyttes af Malcolm X-gruppen, og hvis rødder går helt tilbage til demokratiet i det antikke Grækenland. De består af borgere, som mødes jævnligt for at debattere aktuelle politiske temaer og herefter fremlægger deres ideer for de folkevalgte. Cooperation Jackson har i ny og næ indkaldt interesserede til People’s Assemblies.

Behovet for en ny økonomi, der lægger vægt på beboernes egne initiativer, er indlysende. Banker, supermarkeder og varehuse er ikke interesserede i at slå sig ned i bykvarterer, hvor indbyggerne har få kontanter på hånden.

»Desværre har den sorte befolknings økonomiske situation ikke ændret sig meget de sidste 100 år i Missisisippi,« siger Robert Luckett, professor i afroamerikansk historie på Jackson State University.

Luckett, der er hvid og vokset op i sydstaten, fortsætter:

»Den hvide overklasse dominerer fortsat. Og deres dominans har altid hvilet på fysisk tvang – helt tilbage fra slavetiden. Det er derfor, den hvide politiske og økonomiske elite er bange for Lumumba-familien og Malcolm X-gruppen.«

Ifølge en anden historiker er de sorte lokalsamfunds mulighed for at bryde ud af dette mønster i sydstaterne begrænset af en manglende adgang til investeringskapital.

»Hvis folk havde let ved at tage lån i banker, ville vi se en opblomstring af kooperativer, cafeer, restauranter og små butikker. Det skorter ikke på evner og initiativ i den sorte befolkning,« siger John T. Edge, der leder instituttet Southern Foodways Alliance på University of Missisippi i Oxford.

Lumumba giver håb

I Jackson bor de fleste sorte i kvarterer, der er hærget af kriminalitet, narkomisbrug og høj ledighed blandt unge mænd. Mange steder ser man faldefærdige og forladte boliger.

På en stille vej i et af disse boligkvarterer skubber en slank, midaldrende mand hvilesløst til en rød indkøbsvogn fyldt med tomme dåser og flasker. Han er iført en rød pigeparyk, og under håret ses nogle grålige skægstubbe. Et kampagneskilt for Antar Lumumba er fæstnet til vognens håndtag.

Chante Spae, som den transkønnede mand hedder, fortæller, at han aldrig har haft et fast arbejde i hele sit lange liv.

»Jeg har været på invalidepension, siden jeg som dreng fik en rygskade. Jeg kan simpelthen ikke arbejde. Det har med nerverne at gøre,« siger den transkønnede mand.

Spae vil stemme på Lumumba. Reparation af Jacksons hullede veje står øverst på hans ønskeliste, selv om han ikke ejer en bil.

»Jeg håber også, at Lumumba kan få ryddet de forladte huse af vejen. De bliver brugt af narkomaner. Husvilde sover i dem. Vi har også brug for mere politi på gaderne. Her er farligt at leve,« forklarer han.

Længere nede ad vejen sidder en familie under nogle trækroner og nipper til snacks. Som sædvanligt er det kun kvinder, der ønsker at sige noget. En far og en søn afviser at udtale sig og virker nærmest skræmte over tilstedeværelsen af en journalist. Fotografen fortæller bagefter, at det kan skyldes, at de er på kant med loven og ikke vil have deres navne frem.

Men den ene af to søstre siger gerne sin mening.

»Lumumba er advokat. Han er superintelligent. Alt hvad han siger, er jeg enig i,« tilkendegiver Virginia Bolden, der arbejder for et rengøringsselskab i Jacksons overvejende hvide forstæder.

Også hun fæster lid til, at den næste borgmester vil finde penge til at fylde vejhullerne med ny asfalt.

»Forsikringsselskaberne betaler ikke, hvis min bil punkterer, eller hjulene bliver ødelagt,« forklarer Bolden.

Ingen af de adspurgte har hørt om Cooperation Jackson. Men så snart de bliver forklaret, hvad det går ud på, udtrykker de interesse i at medvirke. Om det er for at behage, eller om de mener det alvorligt, er svært at bedømme.

Arbejderkooperativer i USA

  • I USA findes der en rig og lang tradition for kooperativer. Det vurderes, at 130 mio. amerikanere er medlem af et eller andet kooperativ. De omfatter andelsbanker, supermarkeder, mejerier og lokale elektricitetsværker – ja, selv butikskæden REI, der sælger udstyr til sport og udendørsaktiviteter.
  • I en anden form for medejerskab uddeler omtrent 8.000 virksomheder aktier til deres ansatte, når de bliver ansat. Men det giver dem ringe indflydelse på ledelsen.
  • Mindre udbredt, men hastigt voksende er virksomheder ejet eksklusivt af medarbejderne. Denne model er inspireret af arbejderkooperativet Mondragon i Baskerlandet. I USA omfatter denne type selskaber i dag 5.000 ansatte, fortæller Ted Howard, direktør for Democracy Collaborative – en gruppe, der søger at fremme udbredelsen af arbejderkooperativer i USA.
  • Arbejderkooperativers udbredelse holdes tilbage af begrænset adgang til kapital – investorer kan ikke forvente større afkast end medarbejdere – og af manglen på kvalificerede ledere, der ønsker at drive arbejderejede kooperativer. »Det er ikke det første, studerende på business schools tænker på, når de dimitterer,« siger Ted Howard.
  • Men det er muligt at rejse kapital fra filantropiske fonde og tage lån fra byadministrationer og indgå partnerskaber med selvstændige institutioner som universiteter og hospitaler. Det viser erfaringer fra arbejderkooperativet Evergreen i Cleveland, Ohio, som Ted Howard er dybt involveret i.
  • Fremfor at tilbyde udenforstående virksomheder skattelettelser for at skabe beskæftigelse i seks kvarterer med lavindkomstfamilier i Cleveland bistår Evergreen iværksættere med at danne arbejderejede firmaer indenfor den grønne sektor.
  • Cleveland-modellen er blevet så populær i USA, at byer som Denver, Rochester (New York) og Richmond (Virginia) planlægger at benytte den til at hjælpe fattige bykvarterer økonomisk på fode. Selv den britiske by Preston har taget modellen som inspiration. Labours New Economics program indeholder et afsnit om arbejderkooperativer.

Byttetjenester og 3D-printning

Cooperation Jackson er involveret i en række projekter, hvis mål er at skabe en paralleløkonomi. Én plan går ud på at indføre kontantløse byttetjenester.

»Det er der faktisk en lang tradition for i afroamerikanske samfund. Folk yder tjenester for hinanden uden om den formelle økonomi. For os bliver opgaven at formalisere dette system. Men vi kan kun gøre det til en udbredt praksis, hvis vi indfører en ny vekselmønt. Man kunne kalde den Jackson Pound,« fortæller Kali Akuno.

Planen er at gøre Jackson Pound til gangbar mønt i byen. Det betyder, at beboerne f.eks. vil kunne købe fødevarer i butikker med mønter, de har indtjent fra eksempelvis babysitning.

En anden plan går ud på at starte fremstilling af forskellige typer produkter ved hjælp af 3D-printning i en bygning på samme gade, som Cooperation Jacksons hovedkvarter ligger.

Gruppen vil benytte en for USA enestående model til at købe grunde og bygninger. Det drejer sig om en land trust – en type andelsforening – der kan lease en grund til familier, hvor de kan bygge deres hus.

Faktisk tilhører Cooperation Jacksons bygning og grund allerede en land trust, der er opkaldt efter  Fannie Lou Hamer, som var den første til at benytte en land trust til at starte landbrugskooperativer i 1960’erne.

Der går således en direkte tråd tilbage til en æra i amerikansk historie, hvor den sorte befolkning i sydstaterne kæmpede for at frigøre sig fra deres økonomiske afhængighed af det hvide samfund.

Sacajawea Hall, der er kasserer og medgrundlægger af gruppen, fortæller, at en land trust vil blive brugt til at lease bygninger ud til iværksættere.

»Hvis nogen vil starte en butik, kan de søge at lease en bygning på fordelagtige vilkår. Vi vil også indgå i et samarbejde med borgmester Lumumbas byadministration om at bygge billige lejeboliger. Et af de store udfordringer, vi står overfor, er udefrakommende investorers spekulation i ejendom. Vi skal for alt i verden undgå gentrificering,« understreger Hall.

Den sorte aktivist tilføjer: »For os er det at eje vores egen jord og huse en uundværlig komponent i udviklingen af en demokratisk og solidarisk økonomi.«

At vende tilbage til jorden, planter og frugt er også afgørende for brandon king.

»Vi afroamerikanere har nogle sår, der skal heles,« siger han, mens vi inspicerer urtehaven.

»Vores forhold til jorden er kompliceret. Vores forfædre var slaver og skulle leve af, hvad de kunne dyrke på plantagen. Det er noget, vi ikke må glemme. Mine forældre griner ad mig og spørger, om vi med Freedom Farm vil tilbage til plantagetiden. Sådan bliver der snakket her i Jackson.«

Vi tager vores verden tilbage

Ofte starter store forandringer som konkrete projekter i hverdagen. Derfor samler vi på gode eksempler, hvor vi glemmer alt om politikerne og fortæller om alle de mennesker, som i fællesskab kæmper for at løse store problemer og tage deres verden tilbage.

Denne serie følger op på vores særavis, som kan læses her

Seneste artikler

  • Naturens profet Bill McKibben

    9. juni 2017
    Den amerikanske journalist, aktivist og forfatter Bill McKibben var i 1989 med til at skyde klimadebatten i gang med The End of Nature, den første populærvidenskabelige bog om klimaforandringer. Knap 30 år efter forsøger han fortsat at råbe borgere og statsledere op med lige så pessimistiske overskrifter
  • Venligboere har taget magten i en lille sydstatsby. Nu integrerer de 1.500 flygtninge om året

    7. juni 2017
    Den lille sydstatsby Clarkston har på 25 år taget imod 40.000 flygtninge og fremhæves som et forbillede for god integration. En del af forklaringen er et netværk af aktive borgere – en anden er kyllingefabrikkerne nordpå, der har brug for lavtlønsarbejdere
  • I Frome har borgerne allerede taget deres verden tilbage

    31. maj 2017
    I den lille by i det sydvestlige hjørne af England har en uafhængig borgerliste, der vil have social og bæredygtig omstilling, overtaget samtlige pladser i byrådet. Nu forestår den svære realisering af demokrati i samlesæt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Margit Tang
    Margit Tang
  • Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
    Mikael Velschow-Rasmussen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Steffen Gliese, Margit Tang, Mikael Velschow-Rasmussen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Arne Thomsen
Arne Thomsen

Citat:
"I USA findes der en rig og lang tradition for kooperativer. Det vurderes, at 130 mio. amerikanere er medlem af et eller andet kooperativ. De omfatter andelsbanker, supermarkeder, mejerier og lokale elektricitetsværker – ja, selv butikskæden REI, der sælger udstyr til sport og udendørsaktiviteter."

Ganske interessant, at ca. 130 mio. ud af ialt ca. 325 mio. amerikanere (40%) deltager i noget kooperativt - som jo ikke just er neo-liberalt ;-)

Nike Forsander Lorentsen og Mette Poulsen anbefalede denne kommentar