Læsetid: 8 min.

Liberale satser på Remain-kredse, men har brug for hjælp

De pro-europæiske britiske Liberaldemokrater håber at vinde i valgkredse, der overvejende støttede Remain-siden i EU-afstemningen. Flere taktiske vælgergrupper støtter dem, men Brexit er ikke længere valgkampens hovedtema, og iagttagere er begyndt at tvivle på, at taktiske stemmer vil gøre en forskel
Vreden over Brexit giver Ed Davey – og Liberaldemokraterne generelt – håb om, at de kan genvinde mange af de kredse, partiet tabte ved 2015-valget. Her har han sluttet sig til en demonstration i weekenden.

Vreden over Brexit giver Ed Davey – og Liberaldemokraterne generelt – håb om, at de kan genvinde mange af de kredse, partiet tabte ved 2015-valget. Her har han sluttet sig til en demonstration i weekenden.

Mark Thomas/Polaris Images

6. juni 2017

KINGSTON/LONDON – »Vores officielle politik før Brexit-afstemningen var faktisk at have tre valgmuligheder: In, Out or Shake it all about. Nu støtter vi alle sammen Brexit, som forhåbentlig vil hjælpe vores børn med at skinne i mørket på vej til skole.«

Latteren fylder det velbesøgte klublokale, efter at Chinners – den vagabondudklædte kandidat fra The Official Monster Raving Loony Party – har besvaret et spørgsmål om Brexit fra salen.

Latteren er befriende, for emnet er tydeligvis ømtåleligt i Kingston and Surbiton-kredsen i det velstående Vestlondon, hvor 62 procent stemte remain i EU-afstemningen sidste år.

Denne aften, hvor kredsens syv kandidater er mødt op til valgdebat i Shiraz Mirza Community Hall, går flere af de omkring 150 borgere hårdt til deres siddende konservative parlamentariker.

»Jeg tror, vi alle kan være enige om, at 52-48-resultatet var meget, meget tæt, så hvorfra mener han, at De Konservative har et mandat til at gennemføre en hård Brexit,« spørger en ca. 40-årig mand med sorte briller til lyden af klapsalver og »yah«-råb fra salen.

Theresa May.
Læs også

En anden mand fra de bagerste rækker følger op:

»Er 52 procent virkelig nok set i lyset af, at mange af Leave-sidens løfter har vist sig at være total vrøvl?«

En ung kvinde vil høre, om ikke politikerne bør lytte mere til, hvad de unge ønsker »i lyset af, at et flertal af de unge vælgere stemte remain«, mens en fjerde vil vide, om den konservative James Berry mener, at Theresa May virkelig er den rette til at forhandle Brexit på plads, når hun ikke engang tør debattere med oppositionen på tv.

Den liberaldemokratiske kandidat og tidligere parlamentariker for området, Ed Davey, smiler, mens hans hovedmodstander – uden større succes – forsøger at give spørgerne tilfredsstillende svar.

»Vi har absolut det rette hold til at gennemføre Brexit,« forsøger Berry til latter fra salen og kommentarer som: »Har du mødt Theresa May?«.

»Hvad angår denne ’hård Brexit/blød Brexit’-opdeling, der er blevet blæst op af pressen, så er det faktisk ret enkelt: Du kan ikke forblive i det indre marked og have nogen som helst kontrol over fri bevægelighed, over indbetalinger til EU’s budget, over handelspolitik eller EU-lov. Det gjorde EU helt klart inden, under og efter afstemningen, og det anerkender vi, og derfor må vi forlade det indre marked,« siger Berry.

Bitre Remainere

Det er denne vrede over Brexit, og den måde Theresa May har håndteret spørgsmålet på ved stort set at ignorere 'de 48 procent,' der giver Ed Davey – og Liberaldemokraterne generelt – håb om, at de kan genvinde mange af de kredse, partiet tabte ved 2015-valget.

Dengang blev partiet straffet for at være gået i koalition med De Konservative i 2010 og ikke mindst for at have brudt sit løfte om ikke at forhøje brugerbetalingen på universiteterne – et valg der kostede den forhenværende energi- og klimaminister, Ed Davey, jobbet.

Terrorangrebet i London lørdag aften har ført til kritik af Theresa May for som indenrigsminister at have skåret i bevillingerne til politiet.
Læs også

Nu er den 51-årige Davey imidlertid tilbage og har igen mange af Kingston-borgerne på sin side.

»James, man kan forlade EU og forblive i det indre marked, det er, hvad Norge gør, og EU ville give os den ordning i morgen,« siger Davey og erklærer sig bekymret over selve forhandlingerne.

»Jeg har været i sådan en forhandlingssituation med EU, da jeg var minister. Du bliver nødt til at bygge koalitioner, at samarbejde med folk, hvis du vil vinde en forhandling. Indtil videre har Boris Johnson (udenrigsminister, red.) fornærmet folk, og vi har hørt David Davis’ (Brexit-minister, red.) sludder om, at ’ingen aftale er acceptabel’. Det er vanvittigt og uansvarligt og vil påføre vores land enorm skade. Jeg er virkelig bekymret for, at det hold, vi har med De Konservative, ikke er i stand til at forhandle denne aftale på plads,« siger Davey til lyden af flere »yah«-råb og klapsalver fra salen.

Taktiske stemmer

Kampen mellem James Berry og Ed Davey i Kingston er en af dem, som Liberaldemokraterne håber på at vinde med sit løfte om en folkeafstemning om den endelige Brexit-aftale – kredsen er nummer syv på partiets target list.

Ved valget i 2015 vandt James Berry med 2.834 stemmer og er derfor i høj grad i fare for at lide samme skæbne som Zac Goldsmith i nabokredsen Richmond, der tabte til Liberaldemokraterne i et suppleringsvalg i december.

Dengang vandt den liberale kandidat, fordi De Grønne valgte ikke at opstille en modkandidat, og fordi mange Labour-vælgere valgte at afgive en taktisk anti-tory-stemme.

Netop koordineringen af taktiske anti-Brexit-stemmer har ved dette valg været markant. Adskillige organisationer og medier har udsendt guider til, hvordan folk bør stemme i de enkelte kredse, hvis de ønsker en anti-Brexit-kandidat, og organisationer som Open Britain og Best for Britain støtter udvalgte kandidater med at få budskabet ud til borgerne i deres valgkredse.

Ed Davey er på Open Britains liste over kandidater, som det opfordrer deres 500.000 abonnenter til at hjælpe.

»Vi har identificeret 40 valgkredse, hvor vi støtter Remain-kandidater. I 20 af dem støtter vi Remain-kandidater imod siddende parlamentarikere, der støtter en hård Brexit, og i de øvrige 20 forsvarer vi Remain-parlamentarikere. Jeg vil kalde det for taktisk kampagnehjælp frem for taktiske stemmer, for vores idé er at hjælpe kandidaterne på jorden,« fortæller Open Britains Will Cousins, der dog erkender, at pro-europæerne næppe vil sejre ved valget.

»Vores mål er at få valgt så mange som muligt, der kan modsætte sig en hård Brexit, og som vil være fortalere for, at Storbritannien fortsætter med at være et åbent land, som er engageret i Europa og medlem af det indre marked,« tilføjer han.

Ed Davey har da også mærket en voldsom interesse for at hjælpe, fortæller han Information i debatarrangementets kaffepause.

»Brexit har virkelig motiveret folk til at arbejde for min kampagne. Jeg har haft mange flere medlemmer, flere frivillige, flere hjælpere end ved tidligere valg, for folk, som bekymrer sig om Brexit, er meget, meget oprørte,« siger Davey, der også føler, at emnet stadig resonerer hos folk i Kingston, når han stemmer dørklokker.

»Der er mange, som er virkelig vrede over Brexit, og de kommer i høj grad til os. Der er primært liberale og Labour-folk, men der er også et lille antal konservative, som stemte Remain og ønsker at gøre modstand,« fortæller han.

Liberaldemokraterne

  • Stiftet i 1988 efter fusion af Det Liberale Parti og Det Socialdemokratiske Parti (SDP) under navnet The Social & Liberal Democrats, der siden blev til Liberaldemokraterne.
  • Forgængeren Det Liberale Parti blev stiftet i 1859 som en sammenslutning af tre grupperinger og regerede landet i det meste af de efterfølgende 30 år. Partiets nedtur startede efter intern splittelse over Første Verdenskrig. Det mistede efterfølgende vælgere til det nye Labour-parti. SDP var et udbryderparti, der brød med Labour i 1981.
  • Partiformand: Tim Farron.
  • Antal medlemmer: 101.768. Partiet har fået over 50.000 nye medlemmer siden EU-afstemningen sidste år.
  • Antal parlamentarikere: 8
  • Styrker: Stærke i lokalpolitik, populære i velhavende og veluddannede kvarterer i storbyerne samt blandt studerende, eneste større parti der tilbyder vælgerne en folkeafstemning om Brexit-aftalen.
  • Svaghed: Er offer for landets first-past-the-post-valgsystem og får ofte ikke særlig mange parlamentarikere trods høj procentvis opbakning i landet.
  • Succeser: Fik i 2010 23 procent af stemmerne og 57 parlamentarikere og endte i koalitionsregering med De Konservative. Oplevede stor fremgang ved både lokale og nationale suppleringsvalg efter EU-afstemningen i 2016.
  • Skuffelser: Mistede 30 medlemmer ved Europa-Parlamentsvalget i 2014. Gik 15,2 procent tilbage ved parlamentsvalget i 2015 og endte med otte parlamentarikere. Mistede 42 byrådspolitikere ved lokalvalgene i maj 2017.
  • Partiet står i øjeblikket til at få 8,1 procent af stemmerne – et fald fra 10,5 procent ved valgudskrivelsen.

Kilder: libdems.org.uk, The Daily Telegraph, BBC, wikipedia m.fl.

 

Re-Leavers

Imidlertid erkender den tidligere minister, at Brexit ikke længere er det dominerende emne i valgkampen, på trods af at Theresa May ved valgudskrivelsen forsøgte at fokusere debatten på Brexit, og hvem der ville være bedst til at forhandle aftalen på plads med EU.

Den nu langt bredere valgkamp – hvor debatter om sundhed, pleje i alderdommen, uddannelse og politiressourcer nu dominerer – har ført til en markant stigning i meningsmålingerne for Labour. Tilsyneladende på bekostning af Liberaldemokraterne, der er faldet til ca. otte procent i målingerne fra godt ti procent ved valgudskrivelsen.

Et andet problem for Liberaldemokraterne – der har satset alt på de 48 procent Remain-vælgere – er, at den britiske befolkning ikke længere er inddelt i de 48 procent overfor de 52 procent.

»Der er en tredje gruppe, som ændrer dynamikken i de EU-relaterede argumenter – Re-leaverne,« skriver YouGov’s Marcus Roberts og Chris Curtis i en artikel på meningsmålingsinstituttets hjemmeside.

Re-Leaverne er vælgere, der stemte Remain, og som stadig mener, at det er forkert at forlade EU, men som ikke desto mindre mener, at regeringen har pligt til at føre den demokratiske beslutning ud i livet.

»Når vi tager dette i betragtning, kan vi opdele landet i tre grupper i stedet for to: De hårde Leavers, som vil ud af EU (45 procent); de hårde Remainers, som stadig vil forsøge at stoppe Brexit (22 procent); og Re-leaverne (23 procent),« skriver Roberts og Curtis.

Ed Davey kender godt Re-leaverne.

»Der er ret mange tory-vælgere, som stemte Remain, men som accepterer Brexit og siger: ’Lad os bare komme i gang med det’, så det er lidt mere kompliceret end bare at inddele folk i Remain og Leave, og desværre er det ikke så stor en fordel for os, som vi ville ønske,« erkender han.

Virker ikke

Den konklusion er mange iagttagere også kommet til.

»Hvis valget kun handlede om Brexit, ville der måske have været en chance for, at taktiske stemmer kunne have gjort en forskel,« siger professor Patrick Dunleavy fra London School of Economics i en briefing for den internationale presse.

»At De Grønne har trukket sig fra omkring 250 kredse kan hjælpe en smule, men der har ikke rigtig været nogen reel organisering, og chancerne for at vælgerne spontant kan organisere taktisk afstemning er ikke særlig stor. Hvis du ser på meningsmålingerne, siger omkring 11-13 procent, at de vil stemme taktisk. Det er stort set det samme som ved hvert eneste valg de seneste 20 år, så jeg forventer ikke at se nogen effektiv Brexit-mobilisering – måske med undtagelse af enkelte kredse,« tilføjer han.

Kingston – og nabokredsene Twickenham og Richmond – er om nogen de kredse, hvor Brexit og taktiske stemmer kan ende med at få indflydelse til Liberaldemokraternes fordel.

Ed Davey håber, at nok vil stemme taktisk til at sikre hans comeback i Westminster.

»Taktiske stemmer er afgørende for, at vi liberaldemokrater kan vinde kredse, for vores nationale opbakning er ikke så høj, som den har været. Vi har brug for taktiske stemmer fra især De Grønne og Labour, særligt efter at UKIP-vælgere siger, at de vil støtte De Konservative,« forklarer han og bekræfter, at de lokale vælgere i høj grad synes at være klar over dette.

»Men de skal opmuntres.«

Det arbejdes der i høj grad på – med lidt hjælp udefra – så Ed Davey er optimistisk.

»Vi ved, at vi har en chance for at vinde i Kingston and Surbiton – men vi har brug for, at Labour og De Grønne kommer over til os.«

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu