Læsetid: 10 min.

Macron: ’USA deler ikke vores kærlighed til retfærdighed’

I sit første interview til pressen, siden han blev valgt til ny fransk præsident, udstikker Emmanuel Macron retningslinjer for sin udenrigspolitiske agenda i forhold til Syrien, Trump, Brexit og europæisk integration
’Hvis man definerer røde linjer, men ikke ved, hvordan man vil håndhæve dem, vælger man at være svag. Det er ikke mit valg. Hvis kemiske våben bruges på jorden, og vi ved, hvordan vi finder frem til, hvor de kom fra, vil Frankrig iværksætte angreb for at ødelægge de kemiske våbenlagre,« siger den franske præsident adspurgt om krigen i Syrien.

’Hvis man definerer røde linjer, men ikke ved, hvordan man vil håndhæve dem, vælger man at være svag. Det er ikke mit valg. Hvis kemiske våben bruges på jorden, og vi ved, hvordan vi finder frem til, hvor de kom fra, vil Frankrig iværksætte angreb for at ødelægge de kemiske våbenlagre,« siger den franske præsident adspurgt om krigen i Syrien.

Christian Liewig

23. juni 2017

PARIS – Flankeret af det europæiske og det franske flag tager Frankrigs nyvalgte præsident, Emmanuel Macron, imod pressen på terrassen i haven til Élysée-palæet.

I sit første interview, siden han blev valgt til fransk præsident i maj, udtaler Macron til The Guardian og syv andre toneangivende europæiske aviser, at den største udfordring og udgangspunktet for hans udenrigspolitik er at få styr på »den krise, der har ramt de vestlige demokratier«.

»Når vi betragter verden i dag, hvad ser vi så?« spørger Macron. »Illiberale demokratier og ekstremister er på fremmarch i Europa. Autoritære regimer, der sætter spørgsmålstegn ved demokratiets vitalitet, genopstår. Og USA trækker sig delvist fra verden. Den kontekst forværres af stigende usikkerhed og problemer – af kriser, der vokser i Mellemøsten og Golfen, og uligheder, der vokser overalt i verden.«

Macron siger, at krisen »til dels kommer af de dybe uligheder, som verdensordenen har skabt, og af den islamistiske terrorisme«, men han understreger, at også klimaspørgsmål er vigtige. »Enhver, der tror, at kampen mod klimaændringer blot er en grille for middelklasseliberale, tager dybt fejl.«

Frankrigs præsident tilføjer, at Europa ikke har andet valg end at gøre sig til bannerfører i kampen mod illiberalisme i verden.

»Fordi demokratiet blev født i Europa. USA sætter måske lige så stor pris på frihed, som vi gør, men deler ikke vores kærlighed til retfærdighed. Europa er det eneste sted i verden, hvor de individuelle friheder, demokratiets og den sociale retfærdigheds ånd er så tæt forbundne. Så spørgsmålet er nu: Vil det lykkes for Europa at forsvare de dybe værdier, som det har bibragt verden i årtier – eller vil det blive udslettet af fremgangen for illiberale demokratier og autoritære regimer?«

Macron ønsker at stille sig i spidsen for en »europæisk renæssance« ved at skabe en europæisk union, der kan inspirere og tage bedre hånd om sine borgere. Han har stor tiltro til, at Europa er på vej ind i en ny æra med et genoprettet samarbejde mellem Paris og Berlin, hvis mål skal være en kickstart af det europæiske projekt i europæernes bevidsthed – og ikke kun i kedelige mødelokaler.

»Nøglen til at komme i gang igen er at udvikle et Europa, der beskytter,« siger han.

For at forene europæerne med det europæiske projekt må man stramme reglerne for arbejdstagere og gøre det sværere for virksomheder at ansætte billigere arbejdskraft fra andre EU-lande – eller udflytte produktion til lavtlønslande og underbyde andre.

»Vi skal fremme et Europa, der går i retning af en større økonomisk og social velfærd.«

’De ultraliberale har tabt’

For Macron at se bliver det europæiske projekt undergravet, hvis man tillader løndumping og tilstrømning af lavtlønnede arbejdere til midlertidige job.

»På den måde bliver det europæiske projekt vendt på hovedet. Lad os ikke tage fejl her: De store forsvarere af dette økonomisk ultraliberale og ubalancerede Europa – Storbritannien – faldt på dette spørgsmål. Hvad handlede Brexit om? Om arbejdere fra Østeuropa, der kom for at tage britiske job. Den Europæiske Unions forsvarere tabte, fordi de britiske lavere middelklasser sagde: ’Stop!’ – ekstremerne næres ved ubalancer som denne. EU kan ikke bare blive ved med at være lukkede topmøder og kontorer, mens tingene smuldrer.«

Macron hævder, at en løsning må findes i en fornyet »fælles kraft« hos Frankrig og Tyskland, der skal omdanne det europæiske projekt og tilføre det ny begejstring. »Overalt i vores samfund er de lavere middelklasser begyndt at tvivle,« siger han.

Under valgkampen signalerede Macron åbninger over for Tyskland for at gøre op med den mistillid og det dødvande, der har plaget den fransk-tyske motor, markeret ved Frankrigs dårlige økonomiske resultater og løbende kampe med sit underskud. Macron presser på at få en tættere integration af euroområdet med et budget for euroområdet, et fælles forsvar og en revision af flygtninge- og asylpolitikken.

»Vi skal skabe et Europa, der beskytter, med en egentlig forsvarspolitik og en fælles sikkerhed. Der er samtidig brug for dybe reformer af asyl-, flygtninge- og migrationspolitik.«

Macron pointerer, at der står meget mere på spil end mundhuggerier på topmøder.

»At bruge hele nætter på at strides om, hvor det næste europæiske agentur skal ligge, eller hvordan det og det budget skal bruges,« vil være at lade historien passere forbi, siger han. »Spørgsmålet er, hvordan vi finder en vej til at genskabe dynamikken, og hvordan vi får folk med. Det handler ikke kun om at presse politik ned over lande eller mennesker. Vi skal få deres opbakning, så de følger med os. Vi skal få dem til at drømme.«

Noget sådant vil ikke kunne lade sig gøre, »medmindre Frankrig forstærker sin egen økonomi og samfund«. Han erkender, at Tyskland gennemførte sine økonomiske strukturreformer for 15 år siden i en erkendelse af, at situationen ikke var holdbar. »Derfor har jeg nu bedt regeringen om at engagere sig i de grundlæggende reformer, der er afgørende for Frankrig. Vores troværdighed, vores effektivitet, vores styrke står på spil.«

Macron insisterer på, at Tyskland deler hans analyse og forstår behovet for at stå sammen.

»National egoisme er et langsomt giftstof, der svækker demokratier og gør os kollektivt ude af stand til at løfte vores historiske udfordring,« siger han og tilføjer: »Jeg ved, at den tyske kansler, Angela Merkel, er bevidst om dette.«

’Europa er en fælles skæbne’

Efter en valgkamp, hvor han kom med stærke udfald imod centraleuropæiske stater som Polen og Ungarn for ikke at samarbejde om flygtninge og for ikke at respektere europæiske værdier, insisterer Macron på, at han ikke ser nogen »konflikt mellem øst og vest i Europa« for sig. Men han advarer ikke desto mindre visse europæiske ledere imod at »give afkald på principper, vende ryggen til Europa og have en kynisk tilgang til Den Europæiske Union, hvis funktion kun bliver at levere kreditter og ikke sikre respekt for værdier«.

»Europa er ikke et supermarked. Europa er en fælles skæbne. Det svækkes, hvis det accepterer, at dets principper afvises. Der er lande i Europa, der ikke respekterer reglerne, og det må få politiske konsekvenser. Og det er ikke bare en øst-vest-debat.« 

»Jeg vil tale respektfuldt med alle, men jeg vil ikke gå på kompromis med europæiske principper – om solidaritet eller demokratiske værdier. Hvis Europa skulle acceptere dette, ville det betyde, at Europa var svagt og allerede var ophørt med at eksistere.«

Emmanuel Macron lover, at Frankrig vil søge at skabe et stærkt og pragmatisk forhold til Storbritannien uden for EU, som bl.a. skal omfatte et tættere samarbejde om forsvar og terrorbekæmpelse, »fordi vores skæbner er forbundet: Terrorgrupper kender ikke til europæiske grænser«.

»Pragmatisme skal bestemme vores nye forhold til Storbritannien,« understreger han.

Adspurgt, om døren kan holdes åben for Storbritannien for en eventuel tilbagerulning af Brexit, siger Macron nu:

»Døren er åben, indtil det øjeblik man er gået igennem den. Det er ikke op til mig at sige, at den så er lukket. Men fra det øjeblik, man forpligter sig på at gøre ting efter en tidshorisont og med et mål for øje, kan det blive meget svært at gå tilbage – vi kan ikke lyve for os selv.«

Macron har klare holdninger til Brexit-forhandlingsprocessen, der begyndte i denne uge.

»Jeg ønsker, at de diskussioner, der lige er begyndt, skal koordineres helt og fuldt på et europæisk plan. Jeg ønsker ikke bilaterale drøftelser, for EU’s interesser må beskyttes på et kort, mellemlangt og langt sigt.«

Han siger endvidere, at migrationssamarbejdet ved grænsen i Calais vil ændre sig med en tilgang til flygtninge- og asylpolitikken, der skal tænkes på ny.

Trump skaber et ubehag

Efter at have hilst på Trump i sidste måned med et bevidst fast håndtryk, hvorefter Trump besluttede sig for at trække USA ud af Paris-klimaaftalerne, siger Macron nu:

»Donald Trump er først og fremmest en leder, som er valgt af det amerikanske folk. Vanskeligheden i dag er, at han endnu ikke har udarbejdet konceptuelle rammer for sin udenrigspolitik. Så hans politik kan derfor være uforudsigelig, hvilket skaber et ubehag for resten af verden. Med hensyn til kampen mod terrorisme har han samme tilskyndelse til effektivitet, som jeg føler. Jeg kan ikke følge ham i nogle af hans beslutninger, frem for alt på klimaområdet. Men jeg håber, at vi kan finde en måde, hvorpå USA kan vende tilbage til Paris-klimaaftalerne. Det er den hånd, jeg rækker frem til Donald Trump. Jeg håber, han ændrer sit synspunkt. For alt er forbundet. Man kan ikke kæmpe effektivt imod terrorisme og så ikke engagere sig i klimaet.«

Om Syrien siger Macron efter sit møde med Putin i sidste måned, at hans røde linje er brugen af kemiske våben. Og at Frankrig er rede til at gribe til øjeblikkelig handling, hvis de overtrædes. Det betyder, at Frankrig kan slå til på egen hånd, bekræfter Macron.

»Hvis man definerer røde linjer, men ikke ved, hvordan man vil håndhæve dem, vælger man at være svag. Det er ikke mit valg.« Han tilføjer: »Hvis kemiske våben bruges på jorden, og vi ved, hvordan vi finder frem til, hvor de kom fra, vil Frankrig iværksætte angreb for at ødelægge de kemiske våbenlagre.«

Han advarer om læren fra 2013, da Barack Obama trak en rød linje i forhold til kemiske våben, men ikke greb ind, og antyder, at dette kan have sendt et signal til ledere som Putin om, at de kunne få frie hænder på andre områder som i Ukraine.

»USA trak en rød linje, men besluttede sig for ikke at gribe ind. Det var en politisk rød linje, men uden konsekvens. Hvad satte Putin fri til agere på andre skuepladser? Det faktum, at han så, at han havde folk over for sig, der talte om røde linjer, men ikke ville håndhæve dem.«

Om Putin, som Macron var vært for i Versailles i sidste måned, siger han:

»Jeg respekterer Vladimir Putin. Jeg havde en konstruktiv udveksling med ham. Vi har reelle uenigheder, især om Ukraine, men nu kender han min holdning. Jeg talte indgående med ham, ansigt til ansigt, om internationale spørgsmål og tog ngo’erne og frihedsrettighederne i hans land i forsvar.«

Om Syrien siger han:

»Min dybe overbevisning er, at vi har brug for en politisk og diplomatisk køreplan. Vi løser ikke spørgsmålet med militær styrke alene. Det er en kollektiv fejl, vi har begået. Den reelle ændring, jeg har foretaget i dette spørgsmål, er, at jeg ikke siger, at en afsættelse af ​​Bashar al-Assad er en forudsætning for alt. For ingen har introduceret mig for hans legitime efterfølger! Min linje er klar: en samlet kamp mod terroristgrupper. De er vores fjender. Vi har brug for et samarbejde mellem alle for at udrydde dem, især med Rusland. For det andet: Stabilitet i Syrien, for jeg ønsker ikke en mislykket stat. Med mig vil der blive sat stop for den slags neokonservatisme, der er importeret til Frankrig i løbet af de seneste 10 år.«

»Demokrati opbygges ikke udefra uden en befolknings medvirken. Frankrig deltog ikke i Irak-krigen, og det gjorde vi ret i. Og det var forkert af Frankrig at gå i krig i Libyen på den måde, det skete. Hvad blev resultatet af disse indgreb? Mislykkede stater, hvor terroristgrupper blomstrer. Jeg vil ikke have en gentagelse af dette i Syrien. Men for det tredje har jeg røde linjer om kemiske våben og humanitære korridorer. Jeg sagde det meget tydeligt til Vladimir Putin. Jeg vil være kompromisløs i det spørgsmål. Så brug af ​​kemiske våben vil udløse et svar, også selv om Frankrig skal handle alene.«

»I det spørgsmål vil Frankrig være fuldstændig på linje med USA.«

Om Syrien tilføjer han, at hans endelig krav er »stabilitet på mellemlangt sigt«.

»Det betyder respekt for mindretal. Vi må finde måder og midler til et diplomatisk initiativ, som respekterer alle disse principper.«

Macron, 39, en tidligere investeringsbankmand og økonomiminister i François Hollandes socialistiske regering, har aldrig tidligere været folkevalgt – og hans politiske bevægelse, La République En Marche ! – som han har beskrevet som »hverken til venstre eller til højre« – blev først grundlagt for godt et år siden.

Adspurgt, om hans valgsejr har stoppet populismen i Europa, siger Macron, at han »ikke er så arrogant« at tro, at valget skulle markere et fuldstændigt stop for demagogi.

»Frankrig er ikke et land, man reformerer – det er et land, man forvandler, et revolutionernes land. Så længe det er muligt at undgå reformer, undgår Frankrig dem. Denne gang så folk, at de stod ved randen af en afgrund, og så reagerede de.«

Hans partis absolutte flertal efter parlamentsvalget søndag er blevet udlagt som en cementering af kollapset for de gamle franske partier, og i udlandet bliver det set som et stop for populisme. Selv siger Macron:

»Min valgsejr og mit flertal i parlamentet er ikke afslutningen på noget. Det er en udfordrende begyndelse. Det er begyndelsen på en fransk renæssance, og – håber jeg – på en europæisk.«

Han ønsker at genskabe høje ambitioner for nationen, og at det ikke drejer sig om »at spille på frygten, men om at omdanne den til ny energi«.

»Frygten er der stadig, og de faktorer, som skaber splittelser, er der stadig. Der er ingen magiske løsninger, det er en kamp hver dag.«

Kunsten er at appellere til borgernes intelligens.

»Det, som skaber træthed i demokratierne, er politikere, der tror, deres medborgere er dumme .... Den vestlige fantasis krise er en stor udfordring, og det er ikke en enkelt person alene, der kommer til at forandre dette. Men jeg ønsker at genskabe en historisk retning og energi blandt Europas befolkninger, så vi kan presse ekstremerne og demagogerne tilbage. For det her er en civilisationskamp.«

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, blev interviewet af journalister fra otte europæiske aviser: The Guardian, Le Figaro, El País, Gazeta Wyborcza, Süddeutsche Zeitung, Le Temps, Le Soir og Corriere della Serra.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Marianne Rasmussen
  • Eva Schwanenflügel
  • Leif Høybye
  • lars søgaard-jensen
  • Mihail Larsen
Hans Jørn Storgaard Andersen, Robert Ørsted-Jensen, Marianne Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Leif Høybye, lars søgaard-jensen og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Nørgaard

Det kan måske fremstå lidt "falden på halen" agtigt, men jeg mener faktisk, at en stjerne er født. Hvor ville det dog være befriende, om vi havde danske politikere, der på samme måde glimrer ved at ville noget.
Hvor er danske politikere, der bakker op om den vision for Europa, Macron udtrykker?

Mikael Fotopoulos, Anne Mette Jørgensen, Niels Borre, Hans Jørn Storgaard Andersen, Lars Christoffersen, Peter Ravn-Olesen, Marianne Rasmussen, Steffen Gliese, lars søgaard-jensen, Kirsten Lindemark og Cristina Nielsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Men tak alligevel, Information

Forkortelse eller ej - så er det vigtigt, at vi nu får klar besked om Macrons politik efter valget fra hans egen mund. Desværre kan man ikke altid stole på valgløfter. Det giver naturligt nok anledning til politikerlede og manglende politisk legitimitet. Men det ser ud til, at man kan regne med Macron, når han fastholder, at såvel Frankrigs som EU's legetimitet afhænger af, om de kan og vil konfrontere og løse de sociale problemer, der har givet næring til højre- og venstre-populismen.

Det er heldigvis blevet mere realistisk, efter at den britiske dødvægt nu er ved at blive løftet på EU. Nu er det muligt realistisk at arbejde for EU som en social union.

Anne Mette Jørgensen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Robert Ørsted-Jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg håber at den nye franske præsident Macron lykkes med sine visioner der skal styrke demokratiet i EU selvom jeg var skeptiker lige fra begyndelsen fortjener EU en visionær leder som Macron.
Hans forståelse for det at være liberal minder en del om Bernie Sanders måde når han talte om "for the future" i USA.

Robert Ørsted-Jensen, Flemming Berger, Leif Høybye, Steffen Gliese og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Bon chance, Monsieur le President.... "retfærdighed" er sådan et føleord. Der er to siden af en sag. Man skal passe på med at moralisere over andre lande. Og Macron har nok af udfordringer hjemme. Start der!

Se artiklen fra i onsdag "’Macron er chanceløs med Tyskland som partner" og i de sidste linier er en spådom som meget vel kan holde
»Hvis Macron holder fem år, så vil han stå i samme situation som Hollande: med små reformer, som er mislykket, både pga. protester, og fordi de ikke rykker meget i det skæve partnerskab med Tyskland. Og han vil stå med erkendelsen af, at store reformer i det nuværende europæiske spil vil – gøre mere skade end gavn.«

PS Torben K L Jensen. Sammenligning Macron (liberal) med Sander (socialdemokrat) kan jeg slet ikke se. Andet end at begge ville noget andet.

Eva Schwanenflügel, Olav Bo Hessellund, Christian Larsen, Torben K L Jensen og Lis Majbrit Jensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Lidt kynisk betragtet, er det en skåltale, næsten klinisk renset for konkrete politiske-, økonomiske- og sociale løsningsforslag.
Han forekommer dog som en visionær politiker med et skarpt blik for både Frankrigs- og EUs fundamentale udfordringer og problemer. I den forstand virker han som den rigtige mand, på det rigtige tidspunkt. Men gud nåde trøste os, hvis det viser sig, at han blot er en politisk fusentaster, som er god til at konstruere luftkasteller.

Marianne Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Christian Larsen, kjeld jensen, Michael Kongstad Nielsen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Gustav Alexander og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, den er ikke langt ude - man glemmer, at Sanders skal kæmpe for noget af det, som Macron kan tage for givet.

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

"Illiberale demokratier", hvad er det?

"den sociale retfærdigheds ånd", hvad er det?

"kærlighed til retfærdighed", hvad er retfærdighed?

I Danmark er liberale partier sådan nogle som Venstre og LA. De går ind for, at kapitalen skal bestemme, for det er dens frihed og det er den bedst til. Det er også mest retfærdigt, for når man ejer noget, må man jo have ret til at råde over det.

"den sociale retfærdigheds ånd", derimod, må være noget andet. Det må være noget "Illiberalt", hvor det sande liberale viger for noget socialt. Det kalder vi i Danmark for socialisme, evt. socialdemokratisme.

Macron roder godt og grundigt rundt i begreberne, måske er oversætterne ikke skarpe nok, men jeg vil gerne se socialdemokratismen folde sig ud for fuld udblæsning i Frankrig, helst den gamle af slagsen.

kjeld jensen

Macron får det super svært især det med løndumping,for det er Tyskland verdesmestre i

Anne Mette Jørgensen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

»Vi skal fremme et Europa, der går i retning af en større økonomisk og social velfærd«
Tvivler stærkt på om finansminister Wolfgang Schäuble vil købe den.
Intet i tysk finanspolitik har indtil nu peget i den retning,tværtom.

Per Torbensen, Steen Sohn, Charlotte Svensgaard, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Umiddelbar gode og ærlige ord fra Macron. Det trænger vi til efter mange år med spin tilrettelagt designer politik, hvis hovedformål synes at være, at føre befolkningen bag lyset.

Om det holder må tiden vise, men jeg tror på han mener det ærligt.

Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Nørgaard

Macrons intentioner har behov for medvind.
Analytikere over en bred kam hævder – og formentlig med rette - at skæbnen for projekt Europa i væsentligt grad afhænger af, hvilken finanspolitik Tyskland vil stå bag. Det siges, at om Tyskland holder fast i en stram finanspolitik, da vil projektet mangle energi og skuffe dem, der vover den optimistiske pels på at støtte op om Macrons vision. Og i samme åndedræt er det blandt analytikere opfattelsen, at en opblødning af den tyske finanspolitik har lange udsigter.
Om analytikerne får ret, afhænger i mit perspektiv af om og i hvilken udstrækning vi som borgere støtter op om den projekt Europa eller om vi lurepasser og i vanlig (dansk) småborgerlig defensiv læner os tilbage og afventer et strålende projekts mulige forlis. Det er vores – borgernes – stillingtagen, der gør forskellen – også i relation til den tyske finanspolitik.
Tyskerne er ikke bare den tyske finanselite, tyskerne er også et folk med mange fødder og følgelig et potentielt stort momentum og begynder at bevæge sig, som jeg sagtens kan forestille mig, de vil kunne med afsæt i den opfordring, Macron er kommet med, da vil de også bevæge den tyske finanspolitik. Merkel vil gerne, føler jeg mig sikker på, men hun gør det kun, om den folkelige opbakning er til stede – også fra det rige nord.

Michael Kongstad Nielsen

Søren Nørgaard
Det er noget af en moralsk jeremiade, du hælder ud over os stakkels danske iagttagere.
For at komme ned på jorden igen vil jeg lige minde om,
at stram finanspolitik betyder, at statsbudgettet skal have overskud, eller kun begrænset underskud.
Det mener du ikke tyskerne vil fravige, og det tror jeg heller ikke.
Men husk nu, at dette kan opnås på to måder:
1) ved færre offentlige udgifter, og
2) ved at indkræve højere skatter

Hvis Macron bruger 2'eren, er der ingen problemer.

Jørgen Mathiasen

Som sagen står i skrivende øjeblik, er den stabile tilslutning til CDU/CSU ikke alene en opbakning til Tysklands rolle i EU, dvs. en afvisning af AfD, det er også en styrkelse af mørkemændene i tysk økonomisk politik med finansministeren og forbundsbanken i spidsen.
Merkel har efter et vundet forbundsdagsvalg muligheden for at ændre på prioriteringerne i finansministeriet, men de tyske vælgere kan også påvirke retningen nemlig ved at øge tilslutningen til SPD. (Derimod kan De Grønne i en Jamaica-koalition næppe påvirke nogetsomhelst her.)
Dette spørgsmål om styrkeforholdet ser ud til at blive det afgørende for regeringsdannelsen og finanspolitikken i BRD efter valget.

Michael Kongstad Nielsen

Hvad betyder - "mørkemændene i tysk økonomisk politik med finansministeren og forbundsbanken i spidsen."?
Særligt forbundsbanken?

Torben K L Jensen

Det betyder at forbundsbanken ikke kan stifte ny gæld fordi det er indskrevet i den tyske forfatning og den indstilling bakkes op af dommerne i den tyske forfatningsdomstol. - en anden ting var at Tyskland også forlangte at de lande der skrev under på stabilitetspagten (selvmordspagten) også skulle skrive det ind i deres grundlov/forfatning (Det gik selvfølgelig ikke). Da Tyskland overtog bankernes gæld (Hypo-estate Bank og Commerzbank) i 2009 var det faktisk forfatningsstridigt men på grund af alvoren fik de dispensation men jeg kan ikke se hvordan de kan komme Macron i møde uden dispensation og det sker ikke når man husker på at Wolfgang Schäuble ikke er økonom men jurist af den påståelige type - akkurat som Hjorten i Danmark.

Karsten Aaen, Jørgen Mathiasen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Schäuble satte sig for at lade som om, han egenmægtigt ville og kunne hælde Grækenland ud af Eurozonen. 24 senere indkaldte Merkel pressen for at fortælle, at Tyskland behøvede Frankrigs tilslutning til sådan noget, og at man ikke havde den.
Idéen om et tysk Europa var et spøgelse fra fortiden, man var straks gået tilbage til det europæiserede Tyskland også for at undgå en sprængning af koalitionsregeringen.

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Forresten blev det skrevet ind i forfatningen fordi Tyskland måtte forgælde sig til op over kulkraft-skorstenene for at kunne gennemføre genforeningen med det gamle DDR. De tyske skatteydere betaler stadig det der bliver kaldt solidaritetsskat til de nye forbundslande i øst.

Touhami Bennour

"Macron er ikke afslutning på noget" men er at skabe en renaissance, der renser Europa for demagogi og populisme. Hvis renaissancen skabes først i Frankrig så vil det fortsætte til andre lande, inklusive i finanspolitikken. Han skal have succes i Frankrig først ellers bliver sidste chsnce for Europa. Han går af.

Steffen Gliese

Det er i det mindste rart, at misforståelsen om hans progressivitet er ved blive ryddet af vejen.
Og jeg tror, Michael Kongstad Nielsen, at det er dig, der er på afveje i misforståelsen om liberal og liberalisme. Det første betyder ganske rigtigt frisindet, mens det sidste betyder, at de, der har, skal bestemme over dem, der ikke har.

Michael Kongstad Nielsen

Der ingen misforståelser. Han er et blålys, der står for den etablerede neoliberalisme.
Hvad betyder "irliberal" spurgte jer om.
Og hvad betyder liberal. Jo det betyder frisind, siger Gliese. Gu gør det ej, undskyld mig.
Det betyder egensind. Jeg vil selv bestemme, navnlig over min ejendom, som de demokratiske forfatninger anser for en menneskeret. Det liberale var i sin tid frihed fra gud, men blev vendt til frihed for mig og min ejendom, til at jeg kunne råde over den i hvad retning jeg ville.

Macron elsker de frie forfatninger højere end USA, siger han. Rent fup. USA lavede den før Frankrig. Men begge havde ejendomsretten som en menneskeret, hvilket er omtvistet. Og hvis ejendomsretten går forud for det sociale hensyn til næsten, får vi aldrig den sociale retfærdighed op at stå, som Macron fabler om.

Macron er en smart business-gay, som faldt tilfældigt mellem flere onder. Lad os se, hvad der kommer ud af det, men forvent ikke det store.

Carsten Svendsen

Jeg kan ikke erindre, at 21% opbakning blandt vælgerne nogensinde tidligere har medført en sådan begejstring...