Læsetid: 4 min.

Menneskeretsorganisationer efterlyser klare regler i tortursager

Dignity foreslår, at forsvaret tilbyder at undervise Iraks »Dirty Brigade« i, hvordan de overholder krigens love. Det lyder som en god idé, mener officersforeningen HOD
1. juli 2017

Reglerne for, hvad forsvaret skal gøre, hvis soldaterne får kendskab til overgreb begået i forbindelse med internationale missioner er alt for uklare. Det mener både Amnesty International og Dansk Institut mod Tortur, Dignity efter Information i denne uge har fortalt, hvordan forsvaret har undladt at undersøge en mistanke om tortur blot et stenkast fra den danske lejr på Asad-basen i Irak.

Ifølge en række indberetninger fra den danske lejr i Irak fik de danske soldater i april oplysninger om, at der foregik tortur »hver nat« på basen og de så kort efter også selv en blodig fange blive transporteret væk fra basen af den berygtede irakiske specialstyrke Counter Terrorisme Service (CTS)

Trods indikationerne på mulige overgreb, nøjedes den danske styrkechef i Irak, oberstløjtnant Henrik Hvilsom med at rapportere hjem til Danmark og tale med den amerikanske lejrchef om mistanken. Indtil videre tyder intet på, at hverken danskerne eller amerikanerne på Asad-basen har undersøgt beskyldningerne eller konfrontereret CTS med mistanken.

Det mener Dignity er for dårligt.

»De her sager skal jo undersøges til bunds, og denne sag viser jo, at det ikke sker,« siger instituttets juridiske konsulent Elna Søndergaard.

Hun efterlyser derfor klarere retningslinjer for, hvordan de danske styrker skal håndtere sager om formodede overgreb hos de styrker, som danskerne samarbejder ned på internationale missioner.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen skriver i et mailsvar om fangesagen, at ’det danske forsvar har søgt at forfølge sagen i den udstrækning, som det har været muligt.’
Læs også

Ifølge det direktiv, som gælder for Forsvarets mission i Irak, fremgår det, at soldaterne har både melde- og handlepligt, men det er ikke specificeret, hvori handlepligten består, bortset fra at soldaterne skal stoppe overgreb, hvis det kan ske uden fare for egen sikkerhed.

Og det er alt for uklart, mener hun.

»Der mangler helt klart nogle klare retningslinjer for, hvad Forsvaret skal gøre, hvis der opstår mistanke om overgreb uden for dansk jurisdiktion,« siger Elna Søndergaard og opfordrer politikerne og Forsvarsministeriet til at råde bod på denne mangel.

Efterlyser aftale med Irak

Samme melding kommer fra Amnesty International.

»Der findes efterhånden rimeligt klare regler for, hvad de danske soldater skal gøre, når de selv har den faktiske kontrol med det område, hvor de eventuelle overgreb foregår. Men der mangler klare retningslinjer for situationer, hvor det er andre parter, der har kontrollen,« siger han.

Og det er netop tilfældet i Irak, har Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) fremhævet i et mailsvar til Information. Ifølge VFK er de 200 danske soldater i Irak blot gæster i en suveræn irakisk stat og har derfor ikke myndighed til selvstændigt at efterforske mulige irakiske overgreb.

Danske soldater på Al-Asad Air Base i Irak i forbindelse med besøg af bl.a. forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Det er bare få uger før, at soldaterne indberetter deres mistanke om tortur på basen.
Læs også

Den vurdering er både Dignity og Amnesty enige i. Men juridisk konsulent i Amnesty Claus Juul understreger, at der burde være klare aftaler mellem Danmark, Irak og den amerikanskledede koalition om, hvordan sager om overgreb skal tackles og af hvem, især når man er allieret med et land, der er kendt for massive menneskerettighedskrænkelser.

»De danske styrker er taget afsted uden klare aftaler med irakerne og koalitionen om, hvordan sager om tortur skal håndteres, efterforskes og retsforfølges,« siger han. Juul mener ikke, den nuværende praksis med blot at rapportere om sagerne hjemad og opad i systemet, er god nok.

Den beskidte brigade

Ud over klare retningslinjer foreslår Dignity, at Danmark går i offensiven og tilbyder at træne netop CTS – den irakiske styrke, som ifølge forsvarets indberetninger er under mistanke for fangemishandling på Asad-basen.

»Danmark har ifølge FN’s torturkonvention en forpligtelse til at forebygge tortur, og det kunne Danmark jo bl.a. leve op til ved at undervise de styrker, der har problemer med at overholde menneskerettighederne,« siger Elna Søndergaard.

I forvejen har de danske styrker undervist både det irakiske føderale politi, grænsepolitiet, hærens 7. division og en lokal sunnimilits i bl.a. fangebehandling som led i den træningspakke, danskerne tilbyder.

CTS er en af de irakiske styrker, der går forrest i kampen mod Islamisk Stat, hvilket har givet de sortklædte specialstyrker status af nationalhelte. Samtidig er CTS imidlertid også kendt for at være meget brutale, hvilket har givet dem tilnavnet »The Dirty Brigade«.

Styrken har flere gange været i søgelyset på grund af voldsomme overgreb, senest i forbindelse med befrielsen af byerne Ramadi og Fallujah sidste år, hvor det bl.a. blev afsløret, at CTS holdt mere end tusinde mistænkte fanget under forfærdelige forhold i netop Anbar-provinsen, hvor Asad-basen ligger.

Tidligere har CTS bl.a. også drevet et forfærdeligt torturfængsel i Bagdad.

»Det er vigtigt, at Danmark er med til at forbedre forholdene, så lad os tage ved lære af de her sager og se, hvad vi kan gøre fremadrettet,« siger Elna Søndergaard.

Et godt tilbud

Information ville gerne have hørt, hvad regeringspartierne synes om ideen, men det har ikke været muligt at få ordførerne i tale.

Til gengæld synes officerernes fagforening, at ideen er god.

»Det er jo ikke noget, vi kan tvinge dem til at tage imod, men det kunne da være en udmærket idé at tilbyde det,« siger Niels Tønning, formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark.

»Vi har da en forpligtelse til at formidle det, vi selv tror på,« siger han.

Claus Juul fra Amnesty International synes også godt om ideen.

»Det er da en meget sympatisk idé,« siger han, men har til gengæld ikke de store forventninger til, at det vil løse problemerne.

»Counter Terrorism Service bruger ikke tortur, fordi de ikke kender torturkonventionen eller Genève-konventionerne,« siger han.

I Folketinget er Enhedslisten ikke tilhænger af yderligere træning til de irakiske styrker.

»Vi er grundlæggende modstandere af at give militærstøtte til en regering, der groft krænker menneskerettighederne,« siger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

»Jeg tror desværre, at det helt grundlæggende problem ligger hos den irakiske regering, der mangler den politiske vilje til at gøre op med overgrebene. Men hvis den danske regering insisterer på at fortsætte den danske krigsførelse, så skal den som minimum forbedre retningslinjerne for soldaterne i felten og følge anbefalingerne fra menneskerettighedsorganisationerne,« siger Willumsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu