Læsetid: 4 min.

Piketty: Macrons program fremstår broget og opportunistisk

Den nyvalgte franske præsidents politiske program er sammensat af en lille smule reform tilsat store mængder konservatisme, skriver den franske stjerneøkonom Thomas Piketty. Macron har gode intentioner, men det er ingen selvfølge, at han kan genopfinde hverken Frankrig eller Europa
Emmanuel Macron poserer sammen med Elfenbenskystens præsident Alassane Ouattara.

Emmanuel Macron poserer sammen med Elfenbenskystens præsident Alassane Ouattara.

Christian Liewig

13. juni 2017

Vil valget af Emmanuel Macron gøre det muligt for Frankrig at genopfinde sig selv og genoplive Europa? Det vil vi gerne tro, men der er ingen garantier. Den nye præsident har nogle gode intentioner, men hans politiske program virker samlet set kladdeagtigt og opportunistisk.

Det mest lovende projekt er moderniseringen af og ambitionen om at skabe sammenhæng i vores sociale sikkerhedsnet. Vores sociale system er – i Frankrig mere end noget andet sted – bygget i stadier med den ene reform stablet oven på den anden.

Resultatet er betydelig kompleksitet og uforståelighed. Det mest ekstreme eksempel er pensionssystemet. Systemet er sådan set velfinansieret, men virvaret af ordninger og regler betyder, at ingen forstår noget som helst om deres fremtidige rettigheder.

Det er nødvendigt med en konsolideringsøvelse, særligt for de yngre generationer, hvis karriereforløb ofte indebærer adskillige jobs i den offentlige sektor, i den private sektor og som entreprenører, hvilket burde føre til optjening af samme rettigheder.

Indtil videre er der ingen aftale om nye fælles regler, om hvordan man kan håndtere fragmenterede karrierer, eller særligt anstrengende jobs osv. Dette vil være noget af en udfordring, særligt fordi vi praktisk talt starter fra år nul (kun en enkelt linje i Macrons program omhandler konsolidering af pensionssystemet).

Et andet stort projekt er arbejdsløshedsforsikring. Også her er det vigtigt ikke at miste fokus.

De stadigt strammere regler, der er blevet trukket ned over hovedet på de arbejdsløse, skulle angiveligt føre til gigantiske (og ikke ret troværdige) økonomiske gevinster, og de udvidede muligheder for frivillig tilbagetrækning og selvbeskæftigelse er dårligt gennemtænkt.

Systemet burde i stedet udvides til den offentlige sektor, hvor ultraprekære kontrakter på hyklerisk vis har fået lov at udvikle sig, og arbejdere fuldstændig udelukkes fra adgangen til arbejdsløshedsforsikringer.

Firedagesugen er skadelig

I arbejdsmarkedslovgivningen er rammerne for velafvejede reformer ganske klare: tydeliggørelse og eventuel lempelse af betingelserne for at afskedige fastansatte kan kun gennemføres, hvis faste kontrakter bliver normen, og hvis brugen af midlertidige ansættelser underlægges formelle begrænsninger.

Vi må samtidig holde os for øje, at den ekstreme decentralisering af lønforhandlinger har bidraget til Tysklands kæmpe overskud på betalingsbalancen og kan ikke siges at være den bedste opskrift til at skabe en balanceret udvikling i Europa.

Macrons program rummer gode ideer inden for uddannelsesområdet: Endelig bliver der afsat ekstra midler til socialt udsatte skoler, som hidtil kun er blevet udsat for stigmatisering.

Imidlertid forekommer det som om, at de foreslåede tiltag kun retter sig mod de små klassetrin (ulige muligheder må håndteres mindst op til mellemtrinnet), og tiltagene hænger ikke sammen med de nedskæringer, der samtidig er bebudet, medmindre antallet af elever i hver enkelt klasse skal hæves betragteligt.

Den planlagte tilbagevenden til firedagesugen, som er skadelig og ikke findes nogen andre steder, er et andet tegn på tvetydigheden i Macrons system: En lille smule reform tilsat store mængder konservatisme.

Generelt er det vanskeligt at få øje på en sammenhængende vision for en reel investeringsstrategi i erhvervsuddannelserne. Dette er ikke desto mindre afgørende. For tiden har Frankrig den mest produktive arbejdsstyrke i verden (på niveau med Tyskland og med en model, der er langt mere egalitær end i USA), men det er langtfra givet, at denne position kan bevares.

Landet er på vej op fra en 10 år lang økonomisk recession (BNP per capita er fem procent lavere i 2017, end det var i 2007); den katastrofale konsekvens af dette er en investeringsnedgang på næsten 10 procent per studerende på de højere uddannelser.

Vi bør også huske på, at den franske befolkning stadig vokser (i modsætning til den tyske), og at den del af befolkningen, der er under uddannelse, vokser hurtigst. Det er en særdeles positiv situation, men kun hvis den håndteres rigtigt.

Bizar prioritering

Macron er ekstremt konservativ, hvad angår finansiering af sociale rettigheder og skattesystemet. Hans fokus er udelukkende på forøgelse af det overordnede bidrag til social sikkerhed (CSG), mens det som er presserende i dag, er i stigende grad at basere indkomstbeskatningen på kildeskat fremfor på andre beskatningsformer.

Frankrig forbereder sig på at implementere denne reform fra januar 2018, hvilket er et halvt århundrede efter de fleste andre lande, og nu vil Macron tilmed udsætte det – en temmelig bizar prioritering, særligt fra en, der hævder at ville modernisere landet.

Den reform skulle langt om længe have gjort det muligt at indføre en progressiv beskatning for både lønarbejdere, pensionister og andre indkomstgrupper.

Macron har tydeligvis et problem med hele ideen om progressiv beskatning, siden han kan foreslå at lægge snittet ved 30 procent for de højeste kapitalindkomster (sammenlignet med 55 procent for de sammenlignelige højeste arbejdsindkomster) og vil afvikle overskudsbeskatningen på finansielle investeringer (af en eller anden underlig grund mener Macron, at finansielle investeringer er mere produktive end ejendomsinvesteringer).

Den tidligere økonomiminister Emmanuel Macron, der stiller op uden for de klassiske partier, er ung, smuk, lynende intelligent og ryster koderne i det franske præsidentvalg
Læs også

Sidst, men ikke mindst, er der spørgsmålet om reformer i Europa. Her er det springende punkt at udstyre eurozonen med solide demokratiske institutioner, der kan gøre den i stand til at håndtere fremtidige kriser.

Når renterne stiger igen, og når der igen bliver behov for stærk demokratisk legitimitet til at tage de svære beslutninger om omlægning af gæld, er det ikke bag lukkede døre på møder mellem politiske og økonomiske statsledere, at problemerne kan løses.

Vi kommer til at få brug for den brede befolknings opbakning og medvirken og for, at mange forskellige holdninger kan komme til udtryk i hvert enkelt land, og dermed må støtten til et Eurozoneråd bygges på medlemmerne af både de nationale parlamenter og Europaparlamentet.

Fraværet af stærke demokratiske institutioner er den mest alvorlige trussel mod Europa. Desværre er der intet, der tyder på, at det franske og det tyske valg i år vil gøre os i stand til at håndtere denne trussel.

© Le Monde og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Walther

Nej uha da, han skulle nødig tro han var noget. Men i det mindste forsøger han at give franskmændene håb. Og med dygtige ministre, kan han nå langt. Rom bygges ikke på en dag. Bemærk en ydmyghed han har trods successen.

Henrik Plaschke

Den danske oversættelse ovenfor rummer en alvorlig fejl:

”Hans fokus er udelukkende på forøgelse af det overordnede bidrag til social sikkerhed (CSG), mens det, som er presserende i dag, er at få sat indkomstbeskatningen ned.”

Den franske original lyder:

”Il mise tout sur l’augmentation de la contribution sociale généralisée (CSG), alors que l’urgence aujourd’hui est la mise en place du prélèvement à la source pour l’impôt sur le revenu (IR).”

Meningen med den sidste sætning er, at det i dag er påtrængende at udvikle en indkomstbeskatning baseret på kildeskat. Ligesom vi kender det eksempelvis herhjemme. Der står intet om en lavere indkomstbeskatning.

Eva Schwanenflügel, Michael Hullevad, Flemming Berger, Karsten Aaen, Hans Aagaard, Torben K L Jensen, Frank Hansen og Ole Meyer anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Jeg ser nu, at I har erstattet den ene fejlagtige oversættelse med en anden fejlagtig oversættelse:

Hvor der tidligere stod:

”er at få sat indkomstbeskatningen ned”

Står der nu:

”er i stigende grad at lade kildeskat erstatte indkomstbeskatning”

Men det handler ikke om at lade kildeskat erstatte indkomstbeskatning. Det handler om at basere indkomstbeskatningen på kildeskat fremfor på andre beskatningsformer.

Eva Schwanenflügel, Michael Hullevad, Flemming Berger, Karsten Aaen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørgen Wassmann, Hans Aagaard, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Frank Hansen og Ole Meyer anbefalede denne kommentar