Analyse
Læsetid: 3 min.

Pinligt for paven: Vatikanets tredjemand er tiltalt for sexforbrydelser

Anklagerne mod den australske kardinal og pavestolens finansminister, George Pell, er et hårdt slag for en katolsk kirke, der søger et bedre image
Den australske kardinal George Pell, der er anklaget for seksuelle krænkelser. 

Den australske kardinal George Pell, der er anklaget for seksuelle krænkelser. 

Gregorio Borgia

Udland
30. juni 2017

Tidsforskellen gjorde, at den ubehagelige nyhed ramte Vatikanet midt om natten. Anklagemyndigheden syv en halv tidszoner forude, i Australiens delstat Victoria, har besluttet at rejse tiltale mod den australske kardinal George Pell for seksuelle krænkelser.

I delstatens hovedstad, Melbourne, erklærede vicekriminalkommissær Shane Patton: »Kardinal Pell står over for adskillige tiltaleforhold – og der er adskillige krænkede.«

Den nu 76-årige Pell blev i 2014 udnævnt af pave Frans til Vatikanets finansminister. Pell er dermed nr. 3 i pavehoffets rangfølge, og den hidtil højest rangerende, der formelt står anklaget i den verdensomspændende sexmisbrugsskandale, som den katolske kirke er sunket i siden 1990’erne.

Det anslås, at den katolske kirke indtil nu har måttet udbetale i størrelsesorden 20 milliarder kr. i erstatning til ofre, der har sagsøgt kirken i et antal lande. I USA har erstatningsudbetalinger tvunget flere katolske kirker til at erklære sig konkurs.

Når sagen omkring kardinal Pell er så opsigtsvækkende, skyldes det ikke bare Pells høje rang. Det skyldes også, at den veltalende og myndige Pell er en markant teologisk skikkelse ikke bare i sit hjemland, men verden over. Kirkeligt er Pell socialt ansvarsbevidst, men erklæret konservativ i spørgsmål om kønsliv og moral. Han har tit været nævnt som en sandsynlig kommende pave.

Stormfuldt forløb

George Pell er født i den lille sydaustralske by Ballerat, hvortil han efter endt uddannelse som 31-årig vendte tilbage som medhjælpende sognepræst. Pells talenter bragte ham 15 år senere til embedet som medhjælpende biskop i Melbourne. Ni år senere, i 1996, blev han ophøjet til ærkebiskop i Melboune, siden i Sydney.

Pells opstigning i det kirkelige hierarki bragte ham i forbindelse med det voksende antal klager over seksuelle krænkelser begået mod børn og unge af katolske præster. Som ærkebiskop tog han initiativ til at håndtere anklagerne gennem den såkaldte »Melbourne respons«, der skulle undersøge sagerne nærmere og udbetale erstatninger til skadelidte.

Allerede dengang blev Pell mødt med kritik for at behandle sagerne uensartet og utilstrækkeligt.

20 år senere, da Australiens regering på grund af den stadigt voksende skandale havde nedsat en ’Kongelig Kommission til Undersøgelse af Institutionernes Svar på Seksuel Børnemishandling’, måtte Pell forklare sig over for Kommissionen.

Pell indrømmede, at »holdningen på forhånd var ikke at nære tiltro« til de krænkedes forklaringer, og at »instinktet var at beskytte kirken«. Pell sagde desuden:

»Alt for mange af sagerne blev givetvis afvist og nogle gange afvist under absolut skandaløse omstændigheder. De var meget, meget, meget sandsynlige beskyldninger fremsat af ansvarlige mennesker, men som ikke blev tilstrækkeligt fulgt op på.«

Pells indrømmelser, der var en markant afvigelse fra, hvad han tidligere offentligt havde fastholdt om kirkens rolle, vakte et ubehag i den australske offentlighed. Utrygheden blev ikke mindre af, at der samtidig var forlydender om, at Pell selv havde været sexkrænker, blandt andet ved at befamle nogle drenge under kirkelig svømmesportsudøvelse.

Pavens tillid

Uroen omkring Pells person har ikke afholdt pavestolen fra at fastholde Pell i hans høje embeder. Pave Frans besluttede personligt, at Pell skulle forblive som finansminister, selv om Pell sidste år fyldte 75 og derfor måtte indgive en afskedsbegæring.

I forbindelse med den aktuelle tiltale mod Pell har paven udtrykt sin »beklagelse« og givet Pell »orlov så han kan forsvare sig.«

Selv siger Pell, at der er tale om et karaktermord: »Jeg er uskyldig i disse anklager. De er falske. Hele idéen om seksuelt misbrug er afskyelig for mig.«

En retssag vil selvsagt være præget af, at der nu må antages at være forløbet flere årtier siden de forhold, som Pell står tiltalt for.

Omkring forløbet af denne sag – ligesom om forløbet af de tusinder af andre sexkrænkelsesbeskyldninger, der har ramt den katolske kirke – bølger nogle større spørgsmål: Er der en sammenhæng mellem kirkens cølibatkrav og krænkelserne? Sådan at forstå, at mennesker, der på grund af deres seksuelle orientering ikke ønsker at indgå i et heteroseksuelt ægteskab, kan vende et socialt stigma til en dyd ved at vælge kirken og officielt give afkald på sex – mens driften alligevel ikke har forladt dem?

Meget ufuldstændige opgørelser viser, at omkring fire procent af den katolske kirkes præster og ansatte i deres voksenliv seksuelt krænker børn. Heroverfor har tidsskriftet Newsweek indvendt, at denne procentandel svarer meget godt til den almindelige befolknings.

Man kan også spørge, om den katolske kirkes generelle afvisning af seksualitet som andet end forplantningmiddel skaber et mørkekammer, hvor alt for mange lyssky handlinger kan finde sted. Heller ikke dette er der noget ubestrideligt svar på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Odin Rasmussen

The Church is not a museum of Saints, its a hospital for sinners.

Jesse Merero

Hasse Poulsen

Pinligt fornpaven. Pinefuldt for de mange ofre. Vinkling.

Arne Thomsen

Romersk-katolsk "næstekærlighed".
Citat: "Meget ufuldstændige opgørelser viser, at omkring fire procent af den katolske kirkes præster og ansatte i deres voksenliv seksuelt krænker børn. Heroverfor har tidsskriftet Newsweek indvendt, at denne procentandel svarer meget godt til den almindelige befolknings."

Den påstand må da kalde på en grundigere undersøgelse.
Et emne for Informations redaktion?

Kenneth Jacobsen

Hvad er man, indtil man er dømt?.

Mærkelig artikel!

For det første er manden tiltalt - ikke dømt. For det andet er det vel ikke "pinligt for paven", med mindre paven har kendt til, - eller har deltaget i de påståede overgreb.

Mads Jakobsen

Vendt et øjeblik.

Mener vi at, hvis en medlem af en religion bliver anklaget og/ eller dømt, så siger det noget om hele religionen? Synes vi at vi kan sige noget om en religion, dens institutioner og dogmer ved at se på hvordan dens enkelte medlemmer opfører sig?

Og hvis ja, gælder det så alle religioner, eller er der nogle der får lov til at spille med børneregler?