Læsetid 8 min.

Problemet er ikke, at Tyskland eksporterer for meget. Problemet er, at Tyskland investerer alt for lidt

Det tyske handelsoverskud er skadeligt – også for Tyskland selv, siger den førende tyske økonom Marcel Fratzscher. Løsningen er ikke at eksportere mindre, men at investere og importere langt mere. Desværre tyder den tyske valgkamp ikke på, at Europas stærkeste økonomi agter at tage ansvaret for Europas fremtid på sig
Problemet er ikke, at Tyskland eksporterer for meget. Problemet er, at Tyskland investerer alt for lidt og dermed skaber for lidt efterspørgsel og import, siger den anerkendte tyske økonom Marcel Fratzscher.

Problemet er ikke, at Tyskland eksporterer for meget. Problemet er, at Tyskland investerer alt for lidt og dermed skaber for lidt efterspørgsel og import, siger den anerkendte tyske økonom Marcel Fratzscher.

Hermann Bredehorst
Ritzau Foto
20. juni 2017

»The Germans are bad, very bad

Ja, det sagde han faktisk, USA’s præsident, Donald Trump, da talen ved sidste måneds G7-møde faldt på USA’s handelsunderskud over for Tyskland.

At flere tyske medier oversatte bad Germans til böse Deutsche (onde tyskere, red.) gjorde ikke sagen bedre.

Men det ændrer ikke ved Trumps pointe: det er ’unfair’, at tyskerne eksporterer så meget mere, end de eksporterer – sådan at der for eksempel kører mange tyske BMW’er og Mercedeser rundt på de amerikanske veje, mens man ikke ser nær så mange amerikansk producerede biler på de europæiske veje.

Fra tysk side blev Trumps kritik mødt med skuldertræk og kommentarer om, at amerikanerne måske skulle fabrikere nogle bedre biler. Til gengæld ignorerede den tyske regering stort set den egentlige debat om, hvorvidt Tysklands handelsoverskud reelt er for stort.

Den verbale skudveksling var symptomatisk for striden mellem USA og Tyskland. På den ene side står fortællingen om Donald Trump, der med protektionisme vil redde industrijobs fra det 20. århundrede.

På den anden side står fortællingen om tyskerne, der med flid har erobret verdensmarkedet med solide produkter made in Germany.

Resultatet var i 2016 et samlet tysk handelsoverskud på 1.900 mia. kr. eller ca. otte procent af landets BNP. Tyske firmaer har altså solgt for 1.900 mia. kr. mere, end tyskerne har importeret for fra udlandet.

Alene til USA lå den tyske eksport af især biler, maskiner og medicin ca. 370 mia. kroner højere end tyskernes import den anden vej.

Fransk kritik

Det ligner opskriften på en tysk succes. Men det er det ikke, spørger man den renommerede økonomiprofessor Marcel Fratzscher, der leder Tysklands største økonomiske institut, Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung, DIW.

»Trumps kritik er rigtig i sin kerne, og den er ikke ny. Størrelsen på Tysklands handelsoverskud er direkte skadeligt – også for Tyskland i det lange løb,« siger han til en mindre flok journalister i instituttets lyse lokaler i det centrale Berlin.

»Emmanuel Macron siger det, og Christine Lagarde (chef for Den Internationale Valutafond, IMF, red.) siger det – det gjorde hun endda allerede i 2010, hvor hun som fransk finansminister beklagede, at Tyskland med sin løndumping skabte eksportsucces på Frankrigs bekostning.«

Læs også

Det er nu ikke løndumping, der i Marcel Fratzschers øjne er årsagen til eksportoverskuddet, ligesom højere tyske lønninger og dermed øget import i hans øjne ikke kan løse problemet. 

For selv om der er en stor lavtlønssektor i Tyskland, er lønningerne i de tyske eksportsektorer som bilindustrien og fabrikationen af maskiner lige så høje som hos de europæiske og amerikanske konkurrenter.

Derimod spiller den billige olie en rolle, fordi den gør de tyske udgifter til import af energi historisk lave. Også euroen spiller en markant rolle.

At kursen på euroen og pengepolitikken afstemmes med de øvrige lande i eurozonen har holdt euroen forholdsvist lav, hvormed det eksportorienterede Tysklands varer er blevet endnu mere konkurrencedygtige på det globale marked.

Fremtidens vækst

»Wolfgang Schäuble (tysk finansminister, red.) har for nylig sagt, at den tyske regering ikke bør eller kan stille meget op med det enorme handelsoverskud; at det ikke er et politisk anliggende. Man kan jo ikke foreskrive de tyske firmaer en ringere konkurrenceevne,« refererer Marcel Fratzscher.

»Det er rigtigt, at et stærkt og konkurrencedygtigt Tyskland gavner hele Europas vækst. Men problemet er ikke, at Tyskland eksporterer for meget. Problemet er, at Tyskland investerer alt for lidt og dermed skaber for lidt efterspørgsel og import. Vores beregninger viser, at Tyskland har et investeringsefterslæb på 100 mia. euro (ca. 750 mia. kr.) – både inden for den offentlige og den private sektor,« siger økonomen.

Marcel Fratzscher peger lynhurtigt på den slidte tyske infrastruktur, behovet for udbygning af bredbåndnettet og digitaliseringen samt skole- og uddannelsesområdet som eksempler på sektorer, der trænger til milliardindsprøjtninger.

De skal samtidig bære fremtidens vækst i Tyskland. Ellers risikerer landet at spare sig i stykker, mener han.

»I dag er det tyske investeringsniveau lavere end i 1990'erne, hvor tysk økonomi ellers var langt mere presset. Investeringerne skal markant op for at modernisere og fremtidssikre landet, men også for at skabe større efterspørgsel på konsumvarer, råstoffer og maskiner, som kan øge importen. Og dermed udligne handelsbalancen.«

Vores overskud – jeres gæld

Denne balance skal ikke bare genoprettes for at undgå en handelskrig med USA, men også for at leve op til Tysklands »egennyttige ansvar« i eurozonen, som Fratzscher formulerer det – ikke mindst i forhold til Frankrig, som Tyskland ligeledes har et enormt handelsoverskud over for.

I debatten om det tyske handelsoverskud glemmes eller ignoreres en anden helt basal mekanisme nemlig forbløffende ofte: at den rekordstore eksport fra de tyske firmaer er med til at generere gæld i udlandet.

»Der findes kun opsparing og overskud i Tyskland, fordi andre er villige til at optage gæld. Tyskerne skælder gerne ud på de lande, som gældsætter sig, men uden dem kunne tyskerne jo ikke skabe overskud og spare op,« pointerer professoren.

Her er det følgende problem, at tyskerne eksporterer hovedparten af kapitalen i stedet for at investere den indenlands. Det er langt hen ad vejen fornuftigt af tyskerne at spare en stor del af disse summer op – ikke mindst fordi det børnefattige tyske samfund ældes dramatisk i disse år.

Men den protestantiske tyske spareiver, fikseringen på konstant at skrive sorte tal i statsbudgetterne og den blinde eksport af kapital kan i det lange løb være hul i hovedet, mener Marcel Fratzscher.

»Store opsparinger giver kun mening, hvis du tror på, at du kan få mindst det samme ud af din opsparing i fremtiden. Her viser vores studier, at de tyske milliardinvesteringer i udlandet siden 1990’erne faktisk har været rigtig dårlige: Tyskland har direkte tabt penge i udlandet,« siger han og henviser til subprime-krisen og finanskrisen fra 2007 og frem.

Sat på spidsen har disse tab betydet, at tyskerne har foræret deres overskud væk.

»Her har den tyske skatteyder smidt flere penge efter at redde banker end skatteyderne i de andre store europæiske lande. Og tyskerne har brændt massive summer af i USA på dårlige investeringer. Det kunne i øvrigt være et andet svar på Trumps kritik: Tysklands boom skaber ikke bare job i USA. Tyske banker og virksomheder har de sidste årtier også betalt en stor del af regningen for den amerikanske finanskrise og udskejelserne i den amerikanske finansindustri.«

Meningsløse skattelettelser

I sin bog Die Deutschland-Illusion: Warum wir unsere Wirtschaft überschätzen und Europa brauchen (Tysklandsillusionen – hvorfor Tyskland overvurderer sin økonomi og har brug for Europa) beskriver Marcel Fratzscher, hvordan både Angela Merkel, hendes socialdemokratiske udfordrer og de øvrige politiske spidser i den tyske valgkamp i 2013 gik en stor bue uden om at tale økonomi uden for de tyske grænser.

Disse skyklapper og den tyske selvtilfredshed over at have været »verdensmester i eksport« ærgrer åbenlyst Marcel Fratzscher.

»Handelspolitik er per se blevet europæisk politik, hvor vi ikke bare har et nationalt ansvar. Tyskland er ikke en lille åben økonomi som f.eks. den schweiziske. Vi er en stor nationaløkonomi, men vi opfører os ikke sådan,« siger Marcel Fratszcher.

Det tyske handelsoverskud

  • Handelsoverskud skyldes, at et land sælger flere varer og tjenesteydelser til udlandet, end det køber fra udlandet – når landet altså eksporterer mere, end det importerer.
  • Tyskland har haft overskud på handelsbalancen, siden indførelsen af euroen. Efter finanskrisen 2007-2008 oplevede den et kortvarigt dyk, men ellers har fremgangen været permanent og nåede i 2016 et rekordstort overskud på 1.900 mia. kr.
  • Tysklands handelsoverskud i 2016 svarede til ca. otte procent af BNP – til sammenligning var Kinas handelsoverskud på lige knap to procent af BNP.
  • I 2016 lå det tyske handelsoverskud over for USA på ca. 370 mia. kroner.
  • Ud over USA er Tysklands største handelspartnere Kina, Frankrig, UK og Holland. Over for Frankrig havde Tyskland i 2016 et handelsoverskud på 260 mia. kr., mens handelsoverskuddet over for Storbritannien lå på 380 mia. kr.

Kilder: Statista, Destatis, Auswärtiges Amt

Han understreger, at det ikke kun handler om statslige investeringer, men også om at skabe sikre gode rammer for private investeringer – både i Tyskland og i hele eurozonen.

»Den tyske regering burde indrømme problemet med handelsoverskuddet og lægge en handlingsplan. Desværre er jeg bange for, at det lige nu går så godt i Tyskland, at vi vil unde hinanden lidt mere: at overskuddet på statsbudgettet vil blive brugt til skattelettelser og højere pensioner. På kort sigt er det helt sikkert populært. Men det er den forkerte prioritering,« siger Marcel Fratzscher og henviser til, at det 180 mia. kr. tunge overskud på de tyske statsbudgetter i 2016 bl.a. skyldes de lave renter.

»Flere af årsagerne til succesen er på lånt tid, så skattelettelser er meningsløse. Så skal man bare genindføre skatterne igen om et par år. Vi skal investere i stedet.«

Kassereren i EU

Uanset udfaldet af efterårets tyske valg forventer Marcel Fratzscher, at den nuværende EU-politik fortsætter. Tyskerne er i hans øjne alt for langsomme til at imødekomme især Frankrig og reformere EU.

»Forestillingerne er vidt forskellige, men der er enighed om, at EU skal reformeres,« siger han.

»Det tyske krav om økonomisk disciplin er berettiget. Men jeg ville ønske, at forbundsregeringen gik langt mere aktivt ind i det europæiske spil, for eksempel i forhold til Macrons reformplaner. Jeg ser bare ikke noget tysk parti, der vil gå i brechen for en europæisk valgkamp,« lyder det med hovedrysten fra økonomen.

»Europa er et taberemne i valgkampen, fordi Tyskland stadig opfatter sig som kassereren; som landet, der betaler for Grækenland, landet, der skal lukke hullet efter Brexit, og så videre.«

Den fortælling er grundlæggende forkert, mener Fratzscher. Grækenland behandler han som en undtagelse, men ellers har alle lande – også kriselande som Italien – profiteret på euroen.

Det gælder i særdeleshed Tyskland, der siden starten af årtusindet har boostet sit handelsoverskud og er gået fra at være nettomodtager i EU til nettoyder.

Stærkt Europa

De seneste ugers udvikling har med Marcel Fratzschers ord styrket ham i opfattelsen af, hvor vigtig Europa er for Tyskland.

Siden G7, Nato-topmødet og Merkels øltelttale om europæernes ansvar for sig selv har den tyske kansler mødtes med blandt andre den kinesiske ministerpræsident, Indiens premierminister og Mexicos præsident, samt afholdt en konference om handelsperspektiver i Afrika.

Det er ikke tilfældigt her op til G20-topmødet i juli. Tyskland står for cirka halvdelen af den europæiske eksport til Kina. Handlen med Indien er tredoblet inden for de sidste ti år. Og til voksende økonomier som den mexicanske udvikler og producerer Tyskland især maskiner.

At Tyskland overvejende skaber sit handelsoverskud uden for eurozonen, ændrer i Marcel Fratzschers øjne ikke på pointen: at Tyskland skal investere langt mere, og at Europa er af uvurderlig betydning for Tyskland.

Samtidig skal tyskerne heller ikke trække på skuldrene af krisestemningen med USA, mener han.

»Jeg tager en handelskrig med USA meget alvorligt. Det er ikke usandsynligt, at Trump indfører straftold på europæiske varer, som han både under og efter G7 har truet med. Derfor har Merkel ret, når hun siger, at vi ikke skal læne os op ad andre. Vi skal skabe et stærkt Europa.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for niels astrup
niels astrup

"»The Germans are bad, very bad.«"

Står det ikke på Informations dåbsattest?

Dennis Jensen, Alvin Jensen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Erik Riis
Poul Erik Riis

Man kan jo sige det samme om Danmark. Danmarks overskud på de løbende poster er af samme størrelsesorden pr. BNP som Tysklands. Kan det virkelige betale sig for os at sende alle de penge til forrentning i udlandet? Ville det ikke være meget bedre at investere dem i Danmark?

Brugerbillede for Jens Winther
Jens Winther

@Poul Erik Riis, det ville have været godt for os alle, hvis det havde været bedre at investere i Danmark end i udlandet.

Men det kunne bl.a. politikerne jo gøre noget for. De tror desværre, at investeringer og vækst kommer, hvis man taler om det. At gøre noget for at fremme investeringer og vækst - det kunne mærkeligt nok ikke falde dem ind.

Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
Investeringer og vækst kommer jo af sig selv, når man øger arbejdsudbuddet, sænker topskatten og selskabsskatten, og skærer ned på offentlige udgifter - især overførselsindkomster.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

"Der findes kun opsparing og overskud i Tyskland, fordi andre er villige til at optage gæld. Tyskerne skælder gerne ud på lande, som gældsætter sig, men uden dem kunne tyskerne jo ikke skabe overskud og spare op."

Endelig en neoliberal økonom, som tør sige offentligt, hvordan ubalancen i EU er kommet i stand. Så mangler vi bare også at få understreget, at en uansvarlig 'debitor' forudsætter en 'uansvarlig' kreditor, og at kreditvurdering er en helt fundamental forudsætning for ethvert udlån.

At ubalancen i EU intet har at gøre med de lave tyske lønninger og Hartz reformerne, er dog en besynderlig påstand. Tyske ansatte i de væsentlige tyske eksportsektorer får ligeså meget i løn, som ansatte i de lande, som Tyskland konkurrerer med, påstår professoren. Den stærke tyske konkurrenceevne skyldes de lave oliepriser! Køber Tyskland da olie til en særlig lav pris? At eurokursen er lav er en mere plausibel forklaring, men det har jo intet at gøre med prisen på tyske varer i euro-zonen.

Ifølge Institute for Employment Research arbejdede 24,2% af den tyske arbejdsstyrke i 2010 for mindre en 9,54 euro i timen. Ansatte i såkaldte mini-jobs tjente 450 euro per måned - i såkaldte midi-jobs 850 euro per måned. (Siden har Tyskland indført en statsfastsat mindsteløn på ca, 65 kroner i timen.) Det var op til 2010, at Tyskland oparbejdede sit enorme overskud overfor en række EU land. Siden har Tyskland reduceret sin eksport til EU til ca. 30% af Tysklands samlede eksport, mens eksporten til Kina, Indien, Mexico og Brasilien er steget. Det virker usandsynligt, at en fjerdedel af den tyske arbejdsstyrke ikke arbejdede i eksportsektoren, da Tyskland oparbejdede sit overskud i EU.

Søren Roepstorff, Torben K L Jensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Kjær
Henning Kjær

Ivan Breinholt Leth. "Investeringer og vækst kommer jo af sig selv, når man øger arbejdsudbuddet, sænker topskatten og selskabsskatten, og skærer ned på offentlige udgifter - især overførselsindkomster."
Sikke noget vrøvl.

Aktuel bugner bankernes kasser af opsparede midler der ikke investeres. Det er derfor renten er ødelæggende lav/negativ.
Selvom virksomhederne har store indestående i bankerne, investerer de ikke/meget meget lidt.
Privatøkonomisk er mange danskere så krisebevidste at de sparer op til dårligere tider.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Henning Kjær
Ironi - henvendt til Jens Winther.

Men at den private opsparing er høj, har intet at gøre med krisebevidshed. Flertallet af danskere mener, at DK er ude af krisen. Opsparingen i den private sektor (husholdninger og erhvervsliv) svarer altid til underskuddet i den offentlige sektor, når der ses bort fra et evt. overskud eller underskud

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Henning Kjær
Ironi - henvendt til Jens Winther.

Men at den private opsparing er høj, har intet at gøre med krisebevidshed. Flertallet af danskere mener, at DK er ude af krisen. Opsparingen i den private sektor (husholdninger og erhvervsliv) svarer altid til underskuddet i den offentlige sektor, når der ses bort fra et evt. overskud eller underskud