Læsetid: 3 min.

Renzi allierer sig med Berlusconi for at stoppe populismens fremmarch

Ifølge Matteo Renzis køreplan for sit comeback som italiensk regeringsleder skal italienerne helst stemme samtidig med valget i Tyskland den 24. september. Men en hurtig afslutning på en tumultarisk valgperiode kan risikere at generere endnu mere kaos
2. juni 2017

Italiensk politik har sat kurs mod et parlamentsvalg til efteråret. Matteo Renzi, formand for centrumvenstrepartiet PD og indtil december 2016 ministerpræsident, har indgået en pagt om en ny valglov med Silvio Berlusconi. Den nye valglov skal i næste uge til førstebehandling i Deputeretkammeret og kan – hvis alt går vel – være vedtaget midt i juli. Spærregrænsen i lovforslaget er på fem procent, hvilket sandsynligvis vil ekskludere et af de nuværende regeringspartier, udenrigsminister Angelino Alfanos Alternativa Popolare (AP), der indtil for ganske nylig hed Nuova Centrodestra. Således er Renzi nu ved at sprænge det flertal, der støtter partifællen Paolo Gentilonis regering:

»Det er ikke et drama, hvis de, der ikke får mindst fem procent af stemmerne, bliver udelukket. Hvis du har siddet i regering i årevis og været minister for alt muligt, kan vi jo ikke sætte alt i stå, fordi du alligevel ikke formår at opnå fem procent,« sagde Renzi onsdag aften i et tv-program om Alfano, der under Renzi var indenrigsminister og under Berlusconi justitsminister.

Ved det seneste parlamentsvalg i 2013 var Alfano medlem af Forza Italia, men efter at Berlusconi samme år blev dømt for groft skattesvig og udelukket fra parlamentet, dannede han sit eget parti for at kunne indgå i et regeringssamarbejde med PD. Nu er Alfano så tilsyneladende blevet overhalet af den politiske udvikling. AP’s ledelse mødtes i går efter redaktionens slutning til rådslagning om, hvordan partiet kan undgå at blive udslettet fra Italiens politiske landkort. Men da også det EU-kritiske protestparti MoVimento 5 Stelle (M5S) er indforstået med den nye valglov, skulle der være stort flertal for den i parlamentet. Renzi satser på, at italienerne kan stemme samme dag som valget i Tyskland den 24. september (eller i Østrig den 8. oktober), så hans forsøg på et politisk comeback efter nederlaget ved folkeafstemningen om forfatningsændringer i december, der tvang ham til at gå af som regeringsleder, kan kobles mest muligt sammen med de tysk-franske bestræbelser på at revitalisere det europæiske samarbejde.

Brede regeringsalliancer

Om Renzi får sit valg til efteråret afhænger dog også af republikkens præsident, Sergio Mattarella, der har magten til at opløse parlamentet. Valgperioden udløber først i starten af 2018, og ifølge flere iagttagere risikerer et hurtigt valg at forværre Italiens i forvejen udsatte situation. Statsgælden stiger fortsat (132,6 procent af bruttonationalproduktet ved udgangen af 2016), mens væksten stadig er lavere end i andre EU-lande efter finanskrisen. Samtidig kan frygten for et sammenbrud i den italienske banksektor, der under eurokrisen ikke er blevet saneret som eksempelvis den spanske, skabe negative forventninger på de internationale finansmarkeder. Den tyske politolog Jan-Werner Müller beskriver således den italienske økonomi som »en tidsindstillet bombe«, og den ungarsk-amerikanske finansmand George Soros betragter bank- og flygtningekrisen i Italien som »den værste trussel« mod EU.

Der er ingen garanti for, at et parlamentsvalg vil afklare den politiske situation. Tværtimod frygter mange, at den nye valglov kan gøre landet endnu sværere at regere. Forfatningsdomstolen har forkastet de seneste to valglove, som begge var baseret på et såkaldt flertalsvalgsystem med mandatpræmie til det største parti. Det, der nu er på bordet, er derimod et proportionelt system efter tysk forbillede, som med stor sandsynlighed vil frembringe brede koalitionsregeringer. Men forudsætningen for stabile regeringsalliancer er stabile partier og institutioner, som Italien mangler, påpeger den tyske avis Taz’ korrespondent i Rom, Michael Braun.

Politisk tilgivelse

Berlusconi blev dømt for at have snydt for syv mio. euro i skat, men af dommen fremgår det, at han i alt har skjult hundredvis af mio. for det italienske skattevæsen. Med den nye valglov kan han nu se frem til den politiske benådning, han krævede efter dommen. Han er dog stadig udelukket fra selv at stille op, og Forza Italia kan næppe regne med at få meget mere end halvdelen af partiets stemmer ved sidste valg.

Men med et proportionelt system får den hårde kerne af Berlusconi-vælgere mere vægt, og partiets mandater vil formentlig blive afgørende, hvis Renzi skal kunne danne regering efter valget. Renzi kan dog også risikere selv at blive kasseret. Industriminister Carlo Calenda nævnes ofte som en alternativ leder for en bred regeringskoalition. Men valget kunne også føre til en EU-kritisk regeringsalliance mellem det anarkistiske M5S og højrefløjspartiet Lega Nord.

Trods disse uafklarede spørgsmål er valgkampen nu så godt som begyndt. Det betyder også, at en række af de vigtige lovforslag – om biologiske testamenter, statsborgerskab og mafiabekæmpelse – som næsten er blevet færdigbehandlet i løbet af en kaotisk valgperiode med tre forskellige regeringsledere, næppe bliver til noget. Renzis ambitioner overskygger alt andet, og derfor er han blevet den væsentligste kilde til politisk ustabilitet i Italien.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu