Læsetid 5 min.

I Riga klipper den russiske stat ikke din internetforbindelse

Kritisk journalistik er under så stort et pres i Rusland, at 15 russiske journalister har taget konsekvensen og er flyttet fra Moskva til Letland for at starte det uafhængige medie Meduza. De frie medier udgør en meget lille del af mediebilledet, siger medredaktør Aleksandr Polivanov
21. juni 2017

32 sekunder fyldte det i de russiske aftennyheder på TV1, da Rusland 12. juni oplevede de måske største demonstrationer i landet i årevis. At der blev demonstreret mod korruption i regeringen, og at op mod 100.000 russere havde været på gaden i 150 byer landet over, blev ikke nævnt med ét ord. 

»Alle statskanaler beskæftiger sig på den ene eller anden måde med propaganda,« siger medredaktør på det uafhængige russisksprogede internetmedie Meduza, Aleksandr Polivanov. »De forsøger ikke at afspejle to synspunkter og forsøger ikke at levere uafhængig journalistik.« 

Sammen med 14 andre journalister forlod Aleksandr Polivanov i 2014 det Moskva-baserede nyhedsmedie Lenta.ru og dannede et nyt russisksproget medie i Letlands hovedstad, Riga, for fortsat at kunne skrive frit om russisk og international politik, fortæller Aleksandr Polivanov i et telefoninterview med Information om det stigende pres på de Kreml-kritiske russiske medier.

»Der findes nogle netmedier, nogle aviser og én radiostation, der forsøger at følge principperne for fri og uafhængig journalistik, men de udgør en meget lille del af det samlede mediebillede,« siger Polivanov.

»Under 12. juni-protesterne streamede (oppositionslederen, red.) Aleksej Navalnijs antikorruptionsorganisation FBK live på YouTube fra forskellige byer, hvor der var demonstrationer. Nogle timer inde i livetransmissionen gik strømmen i FBK’s kontor, og internetkablet blev klippet over. I et stykke tid kunne de derfor ikke transmittere live. Vi er flyttet til Riga for, at den slags ikke sker,« forklarer Aleksandr Polivanov.

Fyret chefredaktør

Lenta.ru var målt på internetbrugere Ruslands tiendestørste medie og kendt for sin uafhængige linie.

Men den 10. marts 2014 bragte mediet et interview med en ukrainsk højre-nationalist, og to dage senere udstedte det russiske medietilsyn Roskomnadzor en advarsel til Lenta.ru for med artiklen at have forbrudt sig mod indtil flere russiske love.

Samme dag blev chefredaktør Galina Timtjenko fritstillet, og da det senere samme dag blev klart, at den nye redaktør ville blive manden bag den Kreml-loyale avis Vzgljad, Aleksej Goreslavskij, valgte omkring 60 journalister og redaktører at sige op i protest.

Galina Timtjenko og en gruppe medarbejdere gav hinanden håndslag på, at de ville forsøge at etablere et nyt uafhængigt russisksproget medie uden for Rusland. Resultatet blev internetmediet Meduza, der senere på året blev indregistreret i Letland.

De andre metoder

Kritiske medier i Rusland må leve under trusler og pres, forklarer Aleksandr Polivanov, men også under, at de russiske skatte-, medie- og brandmyndigheder når som helst kan møde op. 

Dertil kommer de mere raffinerede metoder, der i øjeblikket gør fremtiden uvis for tre Kreml-kritiske medier baseret i Rusland.

Mediehuset RBK står over for et ejerskifte, engelsksprogede Moscow Times står over for massive nedskæringer, og med svigtende annonceindtægter har det politiske magasin New Times ikke længere råd til at udkomme på papir.

De tre mediers problemer handler imidlertid ikke kun om økonomi, men også om censur, som typisk udøves via annoncører eller via mediernes ejere.

»I Kreml antyder man over for ejerne, at det kan få visse økonomiske følger, hvis de ikke holder op med at skrive om ømtålelige emner,« siger Polivanov og nævner som eksempel det pres, der blev lagt på mediehuset RBK, efter at mediet sidste år havde skrevet om Vladimir Putins døtre, hvis privatliv og privatøkonomi længe har været noget nær tabu i russiske medier.

Ligesom på Lenta.ru måtte chefredaktøren gå af, hvorpå de fleste medarbejdere opsagde deres stillinger.

»Officielt gik de selv, reelt blev de fyret af ejeren,« mener Aleksandr Polivanov.

Lovjungle

En anden faktor i russisk journalistik er en udbredt selvcensur, forklarer den russiske medredaktør.

»I Rusland er der mange forbud, herunder også lovfæstede krav om, hvad man ikke må skrive om offentligt. Nogle gange synes det at være småting. For eksempel må man ikke skrive, hvordan teenagere har begået selvmord. Eller man må ikke offentliggøre navne på mindreårige ofre for forbrydelser. Den slags love er der mange af, nogle gange modsiger de hinanden, andre gange gør de ikke. Men nogle gange træffer redaktører bare en beslutning om, at de hellere må undlade at skrive om ømtålelige emner for ikke at blive idømt bøder, for ikke at modtage advarsler og blive frataget licensen,« forklarer Aleksandr Polivanov.

De mange love må dog også Meduza følge.

»Vi satser på hele det russisk-sprogede sprogområde, uanset hvor det befinder sig, men selvfølgelig befinder de fleste af vores læsere sig i Rusland, og vi bestræber os på ikke at overtræde russisk lovgivning for ikke at miste vores vigtigste publikum,« siger Aleksandr Polivanov.

Blandt verdens mest restriktive lande

I Reporters sans frontieres seneste rapport rangerer Rusland for andet år i træk som nr. 148 omgivet af lande som Sydsudan, Bangladesh, Mexico, Tadsjikistan og Etiopien. Den vurdering skyldes blandt andet håndhævelsen af en række love og lovændringer, der er blevet vedtaget over de seneste år:

Marts 2013: forbud mod at nævne mindreårige ofres navne i straffesager.

September 2013: Forbud mod tekster, der opfordrer til eller blot beskriver selvmord, herunder selvmordsmetoden.

Februar 2014: Hjemmesider, hvorfra der lyder »opfordringer til uorden« kan spærres uden dommerkendelse. Loven førte til en spærring af oppositionslederen Aleksej Navalnijs konto på blog-platformen LiveJournal og af de tre Kreml-kritiske medier grani.ru, kaspersky.ru og ej.ru. De tre medier eksisterer stadig, men kan i Rusland kun tilgås via en Tor-browser.

Maj 2014: Bloggere med mere end 3.000 følgere pålægges at registrere sig som medier med det juridiske ansvar, dét medfører.

Juli 2014: Betalingskanaler må ikke vise reklamer. Loven blev primært anset som et angreb på den Kreml-kritiske station TVRain. Den ramte imidlertid 150 andre kanaler, og loven blev ændret til kun at forbyde betalingskanaler med mindre end 75 procent russisk indhold at vise reklamer.

Maj 2015: Medier, der opfordrer til eller viderebringer opfordringer eller retfærdiggørelse af terror eller ekstremistiske handlinger, kan idømmes bøder på op til en mio. rubler. Mediet New Times er tre gange blevet idømt bøder. Ifølge chefredaktør Jevgenija Albats bliver alle artikler gennemlæst af advokat Vadim Prokhorov, der bedømmer, hvad magasinet kan bringe uden at få en ny sag på halsen.

Januar 2016: Russiske medier må kun for 20 procents vedkommende være ejet af udenlandske investorer eller af russere med dobbelt statsborgerskab. Loven har blandt andet ramt den tidligere britiskejede finansavis Vedomosti.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
    Poul Solrart Sørensen
David Zennaro og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

I vesten må vi ikke blive træt af, at påpege den kritisable interne situation i Rusland for presse og opposition. - Det har stor betydning at blive ved med at svare igen på Ruslands provoganda.

Brugerbillede for David Joelsen
David Joelsen

I vesten må wistle blowers gemme sig på ambassader eller flygte til Rusland. Journalister fryses ude af statsministre. Det er ikke nemt at være kritisk indstillet.